onsdag den 24. oktober 2012

Kedelige pligter eller arbejdsfællesskab?

Jeg synes, det er vigtigt at mine børn har nogle konkrete pligter i hjemmet. De skal ikke bare sidde på deres flade po-po og glo fjernsyn, mens min kone og jeg drøner rundt i hele huset og laver mad, fylder og tømmer opvaskemaskinen, vasker tøj og gør rent.

Børnene skal være med...

Men det er faktisk lettere sagt end gjort og jeg må bare konstatere, at det ofte er meget lettere selv at gøre tingene, end det er at holde ungerne i gang.

Så var det, jeg kom i tanke om, at jeg jo egentlig godt kan forstå, det virker lidt uoverkommeligt for dem, for ærligt talt: hvor ER pligter dog kedelige!



Jeg gider jo heller ikke selv ordne tingene, når jeg skal gøre det alene. Det er langt nemmere og meget mere hyggeligt at gøre ting sammen, for så har vi et arbejdsfællesskab, hvor vi har følelsen af, at vi har en fælles opgave og er sammen om tingene.

Så nu har jeg lavet en plan med opgaver, der skal ordnes og i stedet for at prikke ungerne ud til at lave hver deres opgave, så klarer vi tingene sammen. Og det er faktisk lykkes ganske pænt. Jeg bruger ikke nær så megen energi på at holde dem til ilden og de får den dejlige følelse af stolthed over at være med i det hele.

Jeg er selvfølgelig spændt på, om det holder ved, men jeg tror på det...

Har dine børn arbejdsopgaver derhjemme?

3 kommentarer:

  1. jeg krydser fingre for du holder ved. vi bor i odense og har altid skænderi om rengøring og støvsugning. de giiiiider ikke.

    SvarSlet
  2. Hej Per,

    Tak for din kommentar.
    Ja, jeg tror faktisk, jeg holder fast i det, selv om det til tider kan være lidt af en udfordring med hverdagens travlhed.

    Under alle omstændigheder virker det som om det i sidste ende giver børnene og mig mere tid med hinanden, fordi der ikke hele tiden ligger opgaver og råber på at blive ordnet...

    mvh.

    Per

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror også det er godt for børnene - både i forhold til tiden man bruger sammen, men også det faktum at man lære dem at man som familie skal være fælles om tingene! Dog har jeg personligt alligevel taget konsekvensen og fået rengøringshjælp (blot på prøve), da det også er en opvejning af kvalitetstid sammen med familien :-) forrige weekend var vi på Odense stadion, og det gav faktisk et sundt perspektiv på, hvad man ellers kan bruge sin tid på istedet :-)

      Slet

Tak for din kommentar! Det er altid en glæde at få respons!

Hvis du har kommenteret som anonym, kan du altid vende tilbage til indlægget og se, om der er blevet svaret på din kommentar.

Har du derimod identificeret dig selv, f.eks. som registreret bruger eller med din Googlekonto, kan du vælge at få tilsendt besked ved at sætte vinge ved boksen "Underret mig."