mandag den 17. december 2012

Overskuddet går til Frelsens Hær!

Jeg har truffet den beslutning at lade overskuddet fra salget af Skrymers Handske som Paperback gå til Frelsens Hærs julehjælp i år.

Beslutningen har ikke været let, for jeg ønsker ikke at lukrere på folks nød. Når jeg så alligevel har besluttet at gøre det, er det fordi jeg hellere lever med risikoen for, at folk tror, jeg er en kynisk handelsmand. Det er trods alt børnenes juleglæde, det drejer sig om.

Beslutningen skal bl.a. ses i lyset af Joachim B. Olesens seneste korstog mod socialt udsatte, som jeg har skrevet et indlæg om her.

Det vil altså være sådan, at når man køber Skrymers Handske som Paperback, så går overskuddet til Frelsens Hærs julehjælp. Det betyder nærmere bestemt, at for hvert eksemplar af bogen, jeg sælger fra i dag og indtil 31. december, vil 30-100 kroner gå til Frelsens Hærs julehjælp i år.


Når jeg ikke kan give et mere præcist tal på det, er det fordi omkostningerne afhænger af de led, der skal have deres bid af kagen. Der er trykkeomkostninger, transport og den fortjeneste, som den enkelte boghandler skal have.

Når vi når til nytåret, vil jeg så lave en beregning på den samlede indtægt og trække mine omkostninger fra. Resten går til Frelsens Hærs julehjælp.

Du kan købe bogen online, enten hos Saxo eller direkte hos mig. Det sidste giver et større overskud til julehjælpen, men jeg kan desværre ikke tage dankort, så hvis du ønsker at betale med dankort, er Saxo et godt alternativ.

En anden mulighed er at købe bogen hos den lokale boghandler. Hvis de ikke har den på lager, kan de bestille den hjem.

Du kan læse mere om bogen her
-------------------
Tilføjelse d. 18. dec.
Ved gennemgang af økonomien i salget af bogen har jeg rettet til, så beløbet svarer bedre til det, jeg regner med, der vil være i overskud pr. bog.

onsdag den 12. december 2012

Det er pinligt at søge om Julehjælp!

Følgende indlæg var i Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad d. 14. december samt i Politiken d. 17. december:
---------------------


Så er Olesen igen ude med riven efter de socialt udsatte!

Han hævder, at når antallet af ansøgere til Julehjælp igen i år er steget, så er det ikke pga. stigende fattigdom, men ganske enkelt fordi man kan få noget gratis.

Undskyld mig, Olesen, men kan du ikke godt selv se, at det argument er helt ude i skoven?

Julehjælpen har jo aldrig været noget, hjælpeorganisationerne har taget penge for, så hvorfor skulle "gratismen" lige netop i år være hovedårsagen til en stigning?

Iøvrigt er det jo heller ikke "gratis" at søge om Julehjælp. Det kræver faktisk stor overvindelse at åbne sin økonomi op for vildt fremmede mennesker, som af hensyn til udvælgelsen er nødt til at dykke bramfrit ned i din økonomiske situation.

Det er ganske enkelt en pinlig og træls affære med ansøgning om julehjælp. Det er ubehageligt i en grad, så selv generalforsamlingen i Ny Alliance virker som en hyggelig skovtur. Og ubehaget findes ikke kun hos den, der søger. Det er sandelig også ubehageligt for dem, der skal sidde og kigge ansøgningerne igennem. Det ved jeg, for jeg har selv siddet i sådan et udvalg og jeg kan godt love dig for, at det er en grim forpligtelse at stå med. Ikke mindst fordi det hele tiden sidder i baghovedet, at DIN afgørelse kan være med til at bestemme, om børn på alder med dine egne får en jul med rugbrød og leverpostej eller om de får en jul med flæskesteg og ris a la mande.

Og netop her ligger nok den væsentligste årsag til, at Olesens holdning er rigtig grim og arrogant: uanset, hvor meget vi kan argumentere for, at nogle mennesker er dårlige forældre med en elendig fornemmelse for privatøkonomi, så kan vi altså ikke bare lade det gå ud over børnene - for du mener da forhåbentlig ikke, at også børnene bare er snyltere, der skal tage sig sammen?

Min påstand er, at alle, der søger om julehjælp, har behov for hjælp - om det så lige er madvarer til juleaften, de har behov for, kan man jo diskutere - men der er ikke mange, der søger julehjælp for sjov. Og de få, der bare er ude efter at få noget gratis, er hjælpeorganisationerne som regel rigtig gode til at få sorteret fra. Det er de nemlig nødt til, for ellers er der nogle af dem, der har behov, som ikke kan få hjælp.
--------------------------------------

Tilføjelse 17. december:
I forlængelse af debatten om julehjælp har jeg besluttet at lade overskuddet fra salg af "Skrymers Handske" resten af året gå til Frelsens Hærs julehjælpsindsamling. Se mere her

tirsdag den 11. december 2012

Kan du se, hvem der ringer?

For efterhånden mange år siden fik min farfar og farmor en telefon til afprøvning fra telefonselskabet. Det var dengang, det hed Jysk Telefon og pointen var, at telefonen skulle afprøves, før den skulle sendes i handlen.

Det var et sandt vidunder af en telefon... Ikke alene kunne den huske numre - den kunne minsandten også vise nummeret på den, der ringede! Rigtig smart, for så kunne man jo nå at forberede sig, inden man løftede røret.

Nu til dags kan alle telefoner jo den slags og det er noget, jeg er rigtig glad for - for det meste...

Men i dag blev det nu alligevel anledning til en lidt pinlig situation. Jeg var ved at lave vindueskarm til de to store vinduer, der vender ud mod gaden. Det er en del af et større byggeprojekt, der efterhånden har varet 3 år og jeg må indrømme, at jeg er godt træt af det, så det gælder om at få det ordnet, færdig med det, ud med det, tjek!

Og det bliver jo ikke bedre af, at jeg er lidt af en klovn til det rent håndværksmæssige og derfor har jeg jo heller ikke rigtig værktøjet til det. Til vindueskarmene bruger jeg en blyant, en tommestok og en fukssvans (det er en håndsav, som du sikkert kender fra din skoletid og som har sådan en form, at man næsten ikke kan komme til at save skævt.)

Bedst, som jeg ligger der på knæ foran vinduet og skal til at tegne streger, som jeg kan save efter, ringer telefonen.

Skærmen fortæller, at det er min datter. Hun ringer for at spørge, om hun må tage hen til en klassekammerat. Det må hun selvfølgelig gerne.



Jeg er ikke andet end lige kommet helt ned på gulvet igen, før der atter er bud efter mig.

Om det var okay, hvis de legede hjemme hos os i stedet? Jo, da, selvfølgelig var det okay.

Tilbage til gulvet...
Der gik ca. ti minutter... Så ringede telefonen igen. Jeg kiggede på skærmen. Min datter, igen, igen...

De ville hellere tage over på kælkebakken. "Det er helt fint, min ven," sagde jeg og kunne igen vende tilbage til vindueskarmen.

Jeg fik det meste af vindueskarmen ordnet og efter ca. ½ time kom min datter hjem sammen med sin veninde. Vi gik så småt i gang med at bage julekager (Finskbrød, hvis du spekulerer på det...)

Min datter går så ovenpå og mens jeg står der med hænderne dybt begravet i butterdejen, ringer telefonen igen. Hurtigt får jeg vasket mine hænder og griber telefonen. HVAD? IGEN?

Nu er jeg efterhånden ved at være en smule irriteret, så i stedet for at sige "hej, min skat," som jeg plejer, så kommer der en noget mere træls sætning ud af min mund: "Sig mig engang, hvad har du gang i?"

Et splitsekund bliver der helt stille i den anden ende. Så brydes stilheden: "Det er Hanne Andersen... Det er måske din datters telefon, jeg har fundet på gaden?"

Øh, joh... det er det jo nok...

Pinligt? Jo, tak, bare en lille smule... Heldigvis kan jeg redde den med sin sædvanlige charme (eller det bilder jeg mig da ind, at jeg kan) og vi aftaler, at hendes datter (som iøvrigt er den veninde, min datter har på besøg,) bare tager telefonen med i skole i morgen...

Måske man skulle tænke sig lidt bedre om en anden gang? Jeg tror det...

søndag den 9. december 2012

Jumbo fjernbetjening

Hvis du har børn, så kender du måske det der med, at fjernbetjeningen til dit TV er en kilde til evig ballade. Ungerne slås om magten over TV´et, de yngste sidder måske og bider lidt i remoten, batterierne bliver pillet ud og far og mor forsøger at reparere skaderne med gaffa. Og fjernbetjeningen forsvinder konstant og er ikke til at finde nogen steder, mens den ligger og putter sig under hynderne i sofaen eller hvor de forbistrede krapyl ellers kan finde på at gemme den, så deres søskende ikke får fat i den - og efterfølgende kan de ikke selv huske, at de har gemt den væk og slet ikke, HVOR de har gemt den.

Alt det der med kampen om magten er svært at løse og det vil nok altid være en udfordring, men jeg tror sørme, min kone har fundet en genial løsning på det andet problem med, at den bliver væk.

Hun har nemlig købt en JUMBO fjernbetjening - og når jeg siger JUMBO, så er det ikke bare navnet på den, det er en præcis beskrivelse.




Vores nye JUMBO fjernbetjening er nemlig ikke mindre end 12,5 cm på den ene led og 28cm på den anden! Sådan! Hvis jeg lægger begge mine hænder på fjernbetjeningen, kan jeg ikke skjule den!

Så bliver den i hvert fald ikke væk!

Men kampen om magten - den kan vi nok ikke løse med den nye fjernbetjening. Ikke på anden vis, end at den ikke er sådan lige at gemme væk i forsøget på at fravriste de andre muligheden for at tage den.

Måske kunne man indføre noget lignende for masseødelæggelsesvåben? Så kunne Iran ikke påstå, at de ikke har den slags, for selv den mindste lille atombombe ville fylde det halve af Fyn??

Jeg tager ikke patent på den idé. Stormagterne derude er hjertelig velkomne til at bruge den frit - og jeg skal ikke engang have royalties på den!!

torsdag den 6. december 2012

Lektier er noget Fanden har skabt?

I årevis har jeg sagt ovenstående om lektier og det er ikke altid faldet i god jord. Fakta er bare, at de undersøgelser, der er lavet omkring lektier, viser det samme: lektier har i bedste fald ingen indvirkning på indlæringen - og i værste fald kan lektier endda skade indlæringen. Se bl.a. denne artikel fra 2008

Men på et enkelt punkt er der en undtagelse: nemlig på den type lektier, man kunne kalde for "Træningslektier," dvs. den slags lektier, hvor formålet ikke er at man skal lære noget nyt, men i stedet handler om at gøre eleven mere sikker på det, der allerede er indlært.

Det kunne f.eks. være den daglige læsning, hvor børn i indskolingen læser mindst 20 minutter hver dag for at vedligeholde evnen til at læse. Eller det kunne være træning af tabeller, hvor det jo egentlig bare handler om at kunne tabellerne udenad, sådan at når jeg siger "Hvad er 7 gange 6?" så kan du med det samme svare "42," fordi du bare henter tallet frem fra hukommelsen.

Men som forælder véd jeg jo, hvor svært det kan være, når mine børn skal læse eller lære tabeller udenad. Det ER trods alt ikke det mest inspirerende at repetere "2 gange 1 er 2, 2 gange 2 er 4, 2 gange 3 er 6, 2 gange...." Puha, jeg bliver nærmest helt svedt af al den energi, jeg så skal bruge for blot at holde mig vågen.




Heldigvis findes der råd for det.
Når du befinder dig i den der trælse situation, hvor der er potentiale til masser af råben og skrigen og gråd og tænderskæren, så har jeg erfaret, at der er to grundprincipper, som kan hjælpe en pæn del:

#1: Giv ikke barnet falske forhåbninger - du er som forælder ansvarlig for, at dit barn laver lektier og hvis du begynder at gå ind i en diskussion med barnet om, hvorvidt de der lektier skal laves, så har du allerede åbnet en mulighed for, at barnet håber på at slippe. Hvis du derimod holder fast, så er det noget lettere for barnet at få en positiv indstilling til lektierne. Det er ikke let og hvis du og dit barn allerede er kommet ind i en negativ spiral, så kræver det kræfter at få den vendt. Men i sidste ende er det til bedste for jer begge.

#2: Find på alternative måder at gøre det på - tabeller er træls! Det kommer vi ikke udenom. Så i stedet for at øve tabellerne med at sige 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18, 20 - så er der andre måder, som er noget sjovere.

Her er en metode, som vi bruger herhjemme:

Tag et sæt spillekort og bland dem godt. Tag det øverste kort i bunken og læg det med billedsiden op. Hvis det er et billedkort eller en joker, så læg det væk og tag et nyt. Kortets værdi er nu den tabel, I skal øve. Er det f.eks. en syver, så er det syvtabellen, vi øver.

Dernæst tager du endnu et kort. Barnet skal nu gange de to korts værdier med hinanden. En syver og en sekser er altså 7 x 6 = 42.

Hvis barnet virker opgivende, så siger du resultatet og beder barnet om at gentage det:

DU: 7 gange 6 er 42 - og nu skal du sige det sammen med mig: 7 gange 6 er 42
DU og BARNET sammen: 7 gange 6 er 42

Så fortsætter I

Når der kommer et billedkort, tager I bare det næste kort i bunken og så fortsætter I, til I er kommet hele bunken igennem.

Der er flere fordele ved den metode:

For det første træner I en tabel igennem næsten fire gange
For det andet er der gentagelser, for udover den første sekser, så kommer der jo tre seksere mere - den gentagelse hjælper barnet til at huske, hvad 7 gange 6 er og så får barnet en følelse af succes.
For det tredje er I sammen om det. Der findes masser af muligheder på nettet, hvor børn kan træne matematik, men når I gør det med spillekortene, så er I sammen om det. Det giver barnet mere end blot faglig træning.

Jeg bruger selv denne metode sammen med min datter og allerede 2. dag kunne hun mærke så meget fremgang, at hun kom hjem på tredjedagen og spurgte med det samme, hun kom ind ad døren, om ikke vi skulle øve tabel!

Det KAN gøres sjovere og rarere at lave lektier. Det er bare et spørgsmål om dels at holde fast i, at lektier ikke er noget, du kommer udenom og dels at gøre det på en måde, som er lidt mere inspirerende end kedelige gentagelser.

mandag den 3. december 2012

Ensomhed kommer af mobning...

På mødestedet "Ventilen" i Ålborg sidder Randi og Helene. De er glade for mødestedet, men har også en følelse af tomhed indeni. Mødestedet er skabt for at gøre noget ved ensomhed blandt unge og når man hører Randi og Helene fortælle, kan man godt forstå behovet.

Når de fleste andre er til julefrokost eller tilbringer nytårsaften sammen, er der nemlig nogle unge, der enten sidder alene eller tilbringer festaftenen hos deres forældre, fortæller pigerne ifølge P4 Nordjylland.

Det giver en følelse af at være blevet forkastet, når man som én af de få ikke bliver inviteret med til festlighederne. Og det er ikke blot noget, jeg kan skrive, fordi jeg nu har læst artiklen på DR.dk - jeg har personlig erfaring med det.

Jeg vil vove den påstand, at der dybest set er tale om mobning! Og hvis du undrer dig over den påstand, kommer her en forklaring:

De fleste opfatter formentlig mobning som en slags drillerier, der har taget overhånd. Det er nok også rigtigt i en vis udstrækning, men der er langt mere i det end det. For at forklare, hvad mobning er, må man definere det både mere simpelt OG mere kompliceret.

Mobning er nemlig den situation, der opstår, når nogle få lukkes ude fra fællesskabet. Det kan ske bevidst, dvs. at de stærke i et fællesskab næsten umærkeligt vedtager, at nogle ikke skal være med i fællesskabet, men det kan også ske ubevidst på den måde, at disse få nærmest bliver glemt, når fællesskabet samles.


Jeg tror, at de fleste mobingssituationer opstår, uden at nogen har truffet et bevidst valg om det. En social sammenhæng, som f.eks. en skoleklasse eller på en arbejdsplads, har sit eget hieraki, hvor nogle få bliver lyttet meget til og hvor de fleste ser op til disse få. Og nederst i hierakiet finder vi så de få, der ikke rigtigt er en del af fællesskabet. Det er dem, der ikke bliver inviteret med til fest. Det er dem, hvis input til fællesskabet bliver ignoreret. Og det er dem, der må sidde alene til nytårsaften og som ikke kan tale med om det pyjamasparty, der blev holdt i fredags, for de var ikke med.

Hierakiet i en social sammenhæng vil altid være der. Det er en naturlig måde at indrette sig på og i sig selv er der intet galt i det. Problemet opstår først, når de stærke i fællesskabet ikke er bevidst om det ansvar, de har. Det er dem, der kan skabe en positiv stemning, hvor alle er velkomne.

Måske er du ikke enig i den betragtning - det er også okay... Men tænk lige efter en gang: vi kalder det "mobning" og ordet "mobning" kommer af det engelske ord "mob," som betyder noget i retning af "bande" eller "pøbel." Dvs. en social struktur, hvor enhver har sin egen plads i hierakiet og følger fællesskabets normer og værdier. Hvis disse værdier ikke indeholder en inkluderende norm, hvor de stærke, lederne i fællesskabet, er opmærksomme på at alle har plads i fællesskabet, så har vi balladen. Så har vi mobning.

Og når man så bliver ældre; bliver voksen; så kan mobningen sagtens fortsætte. Derfor er der behov for mødesteder som "Ventilen" i Ålborg.

Kunne det ikke være helt fantastisk, hvis vi kunne sørge for, at "Ventilen" blev unødvendig?

søndag den 2. december 2012

Skrymers Handske minus fragt?

Inden udgivelsen af Skrymers Handske var der mulighed for at bestille bogen på forhånd og dermed spare fragten.

Det har jeg besluttet at fortsætte med, så hvis du af forskellige årsager ikke vil købe bogen hos din lokale boghandler, så er der altså mulighed for at bestille den direkte hos forlaget på denne adresse:


http://ow.ly/fKx19 
Betal med VISA/Dankort eller bankoverførsel - du bestemmer...



Og bogen koster selvfølgelig stadig kun 199,- i Paperback