onsdag den 18. maj 2016

Nedtælling til "Udgårds Porte"

"Udgårds Porte" bliver udgivet onsdag d. 1. juni!

Jeg har set frem til det længe. Nu er den her snart! "Udgårds Porte" udkommer 1/6-2016 og hvis du gerne vil sikre dig et eksemplar, så snart den kommer, kan du holde dig opdateret på facebook.

"Udgårds Porte" er anden bog i serien "Projekt Fyrkat" og fortsætter, hvor "Skrymers Handske" slap. Tjalfe og Røskva er blevet reddet ud af kløerne på Jætterne af Aserne Thor og Balder, Vanerne Sif, Freja og Frej samt Jætten Loke, der for længe siden er gået over på de godes side i krigen, der efterhånden vedrører hele Mælkevejen. Skrymer er død, men børnene er stadig i fare for endnu en gang at blive kidnappet af hans efterfølgere og derfor har Thor og Sif sammen iværksat en plan for at bringe børnene i sikkerhed. Planen går ud på at rejse 1000 år ud i fremtiden, hvor børnene vil blive anbragt på Jorden i hver deres plejefamilie. Thor og Sif er bekymrede for, om det vil blive en alt for stor omvæltning for børnene at skulle begå sig i et samfund, der har udviklet sig med rivende hast og de har derfor besluttet, at børnene skal have deres hukommelse slettet og erstattet med minder, der passer bedre ind i den tidsalder, de nu skal til at leve i. I slutningen af "Skrymers Handske" sidder de ombord på "Alfheim" i det apparat, der skal sørge for netop den del af missionen og det er også her, vi finder børnene i begyndelsen af "Udgårds Porte."

Men noget er gået galt! Alfheim er under angreb, da børnene vågner og nu begynder næste del af eventyret, der bringer børnene til Muspelheim ved Udgårds Porte, hvor de møder både Enter, Midgårdshunde og det mystiske folk af Huldra, der har nogle ganske særlige evner.

Balder er under testen af Vane-Ase-Alliancens nyeste flagskib, "Mjølner," forsvundet og pludselig bliver vores venner kontaktet af Jætten Tryhm, der kommer med et noget overraskende krav.

Hvad ligger der bag Tryhms underlige ønske? Hvorfor har Tjalfe så svært ved at være alene sammen med Freja? Og kan de stole på de mystiske Huldra og deres karismatiske leder, Vølva?

"Udgårds Porte" udgives altså 1. juni og kan købes både som eBog og som PaperBack, men mens du venter, kan du helt gratis downloade "Skrymers Handske" som eBog i en begrænset periode op til udgivelsen af "Udgårds Porte." Find links til bøgerne herunder:


Gratis eBog til og med 31. maj:




Trykt bog (PaperBack)



eBog (fra og med 1. juni)





Trykt bog (PaperBack)