tirsdag den 24. september 2013

Testikelreduktion er den nye mode inden for pædagogik?

Kommunerne må til stadighed være kreative for at effektivisere og det har fået Vejle Kommune til at tage forholdsvist drastiske metoder i brug. Fremover skal testiklerne hos alle mandlige medarbejdere inden for omsorgsarbejde gøres mindre. Årsagen er den opsigtsvækkende undersøgelse, der ifølge Huffington Post (http://www.huffingtonpost.com/2013/09/09/men-big-testicles-caring-fathers-study_n_3895615.html) viser, at mænds evne til at drage omsorg er omvendt proportional med størrelsen på deres testikler. Altså: jo større testikler, jo dårligere evne til at drage omsorg.

Vejle Kommune har derfor truffet en beslutning, som pædagogmedhjælper Anders Hygibo har måttet mærke på egen krop. Han fik nemlig, som alle andre mandlige ansatte inden for omsorgsområdet, tilsendt en pakke med posten indeholdende følgende besked:

"Da videnskabelige undersøgelser beviser, at mænd med store testikler har ringere evne til at drage omsorg, har vi i Vejle Kommunen besluttet, at alle mandlige medarbejdere i kommunen skal reducere størrelsen på deres testikler med minimum 10% senest 30 dage efter modtagelsen af denne skrivelse. Testikelreduktion kan foregå i arbejdstiden og det overskydende organiske materiale tilsendes forvaltningen som dokumentation."

I pakken fik Anders Hygibo desuden et gratis rivejern til formålet samt en omhyggelig instruktion i, hvordan man selv kan testikelreducere derhjemme.

"Ja, jeg blev da en anelse overrasket, det må jeg da indrømme," siger Anders Hygibo, der allerede har indsendt de første 5% organisk materiale til kommunen, "Men vi er jo nødt til at tage videnskabelige undersøgelser alvorligt og hvis det her kan være med til at gøre mig dygtigere til mit arbejde, så er det jo en win-win-situation."

Det er dog ikke alle Hygibo's kolleger, der er begejstrede.

"Der er nogle af mine kolleger, som er ret vrede over det, faktisk," siger Hygibo og tilføjer: "men det mærkelige er, at det kun er mine kvindelige kolleger, der er sure på kommunen. Men de har jo nok deres grunde..."

Det har ved redaktionens slutning ikke været muligt at få en kommentar fra Linda Ømskind, som er direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Vi ville ellers gerne have spurgt, hvad de gør ved det indsendte organiske materiale.


(Ovenstående er naturligvis ikke sandt, men blot et humoristisk bud på at sætte testikelundersøgelsen lidt i relief)

onsdag den 19. juni 2013

Lån eBøger på ebib.dk

Så kom der endelig gang i den nye udlånsportal, ebib.dk

Portalen er for alle, der er tilknyttet de biblioteker, der er med i samarbejdet og du kan se listen her.

Ebib.dk er sat lidt underligt op, forstået på den måde, at du først kan se de bøger, der er sat til udlån, når du har logget dig ind som låner.
Heldigvis er det ikke så vanskeligt og som en ekstra service får du herunder en kort og letforståelig forklaring på, hvordan du gør:



1: Indtast dit lånernummer - det er som regel dit cpr
2: Indtast din pinkode - det er den samme, som du bruger, når du låner fysiske bøger og sætter dit lånerkort/sygesikringsbevis i automaten - har du ikke en pinkode, skal du kontakte dit bibliotek og bede om en
3: Vælg det bibliotek, du tilhører ved at klikke på rullegardinet og derefter på biblioteket
4: Klik på knappen "Login"

Nu kommer dette billede frem (de viste bøger er formentlig ikke de samme, som her:)



Klik på adresselinjen i din browser (Internet Explorer, Mozilla, Chrome eller hvad du nu bruger, når du går på nettet) og indsæt så linket til den bog, du gerne vil låne.

Hvis du ikke véd, hvilken bog, du gerne vil låne eller hvis du ikke har linket, kan du bruge søgefeltet, som er det hvide felt i det store grønne felt. Der er et forstørrelsesglas helt ude til højre i feltet. Her kan du f.eks. skrive titlen eller forfatterens navn og så taste retur.

Når du har fundet bogen, klikker du på omslaget og så kommer noget, der ligner det her:



Her kan du se en smagsprøve ved at klikke på "PRØV" eller du kan låne bogen ved at klikke "LÅN"
Hvis der i stedet for "LÅN" er en knap, der hedder "RESERVÉR" er det fordi dit bibliotek ikke har flere licenser af bogen til rådighed og så kan du reservere den. Hvis rigtig mange gerne vil låne bogen, foregår det formentlig som med trykte bøger, sådan at bibliotekarerne på dit bibliotek kan vælge at indkøbe flere licenser. Og ellers må du vente, til der bliver en licens ledig.

Endelig kan du klikke på knappen "HUSK" og så vil bogen blive sat ind på din låneside, så du bliver mindet om, at det er en bog, du gerne engang vil læse.

Når du klikker på "LÅN" vil ebib.dk spørge dig, om du er sikker på, at du gerne vil låne bogen og her klikker du selvfølgelig bare på knappen "OK"

Sådan! Det var det! Nu kan du låne eBøger på ebib.dk

Links til mine egne bøger på ebib.dk (virker først EFTER du har logget dig ind)
Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899071
Skrymers Handske: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899040
Pinligt: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899132
Hvordan udgiver jeg min eBog?: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899033
HolboHistorier: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899026
Drillefanten, der ikke ville drille: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899019

Kvinde, giv plads eller gør det selv!

Når jeg kører på arbejde om eftermiddagen, lytter jeg gerne til ”Ibens” på Radio24syv med Iben Maria Zeuthen. I programmet diskuteres livets store og små spørgsmål og i går, d. 17. juni handlede det om balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Jeg får ofte lyst til at ringe ind og give mit besyv med, men det duer jo ikke, når jeg kører bil, så det koncentrerer jeg mig om i stedet.

Hvor er mændene henne?
Men i går var der nu alligevel noget ved programmet, som for alvor får mig ned i stolen foran tastaturet.

Iben havde Karen Borgnakke og Anne Kirstine Vågebæk i studiet og sammen med de lyttere, der ringede ind, diskuterede de ligestilling i forhold til netop balancen mellem familieliv og arbejdsliv.

Et stykke inde i udsendelsen bemærkede både vært og gæster, at andelen af mænd, der deltager i den debat, er forsvindende lille. Eksempelvis var der kun 2 mænd ud af de lyttere, som ringede ind og deltog.

Karen Borgnakke, Anne Kirstine Vågebæk og Iben Zeuthen var enige om, at det er et problem.
Det mener jeg også, men det efterfølgende fik mig op på mærkerne.

Ordet afslører din grundlæggende indstilling!
Det, jeg bed mærke i – og som jeg ofte bemærker i ligestillingsdebatten, især, når det gælder børn og familieliv – er den måde, Iben og hendes gæster taler om det på.

De siger bl.a. at mændene, dvs. hovedsageligt fædrene, skal ”inddrages” i debatten.

Inddrages?

Hvornår inddrager man?
Jo, det gør man, når man tager ledelse og arbejder mod et mål. Så inddrager man andre i projektet. Det er jo netop det, der ligger i ordet. Inddrage betyder at ”drage ind,” dvs. at ”trække andre ind, hvor jeg selv står.” Dermed afsløres det, at kvinder har sat sig på debatten, når det gælder ligestilling. Kvinder har taget ejerskab over familielivet og især børneopdragelsen. De giver ikke slip, men vil blot ”inddrage” børnenes far, når et nyt mål er sat.

Hvordan foregår det hos dig?
Nu kan man selvfølgelig hævde, at det blot er ordkløveri, men prøv engang at tænke efter. Forestil dig de situationer, der drejer sig om familie og børn. Hvad sker der om morgenen, når børnene skal af sted i vuggestue, børnehave og skole. Hvem bestemmer så, hvad tøj børnene skal have på? Hvem bestemmer, om børnene selv må cykle eller gå eller om de skal følges? Hvis du er mor, så prøv engang at tænke efter: når både du og børnenes far er hjemme om morgenen, har han så mulighed for at arbejde på sagen uden du blander dig i det? Kan han finde tøj frem, uden du skal godkende det? Kan han smøre en madpakke, uden du fortæller ham, hvordan den skal smøres?

Ord har en helt speciel egenskab: dels skaber ordet, hvad det nævner og dels afslører det den måde, vi tænker om tingene på. Det fungerer altså begge veje, som årsag til en bestemt måde at tænke på og som virkning af den måde, vi tænker på.

Inddragelse?...
I sammenhæng med ligestillingsdebatten viser det sig ved, at når vi taler om at far skal ”inddrages,” så skaber vi en forståelse af far som en slags andenrangsforælder eller medhjælper, der blot skal fungere som en arbejdshest, der fører mors forestillinger ud i livet. Og når vi har den indstilling til det, så taler vi også om det på en måde, der forstærker indstillingen.

Hvis vi skal have en forandring, så kræver det, at kvinder giver slip. Vi mænd og fædre har nemlig oftest den indstilling til børnene, at hvis valget står mellem at skulle kæmpe for at gøre det, vi finder bedst og samtidig risikere splid i hjemmet til skade for børnene eller på den anden side give slip og lade mor bestemme, hvordan tingene skal være, så vil vi oftest vælge det sidste.

Men samtidig vil vi mænd og fædre så også i en vis udstrækning give slip for selve arbejdsdelen af det. For hvorfor i alverden skulle jeg dog gøre arbejdet, hvis jeg ikke har indflydelse på formen? For mig er det egentlig ret enkelt: hvor mor VIL bestemme, får hun lov til det, men hvis vi som fædre skal overleve i det, så må konsekvensen også være, at hun selv må lave arbejdet.

...eller ligeværdigt samarbejde?
Skulle vi ikke i stedet prøve noget andet?


Kunne man evt. forestille sig, at alt det her med arbejdsliv og familieliv kunne ske i et ligeværdigt samarbejde? Et samarbejde, hvor far og mor har lige meget indflydelse på børneopdragelsen? Hvis vi skal dele arbejdet, så kræver det, at vi også deler beslutningerne.

onsdag den 12. juni 2013

Tøsedreng!

"Herre i eget hus" er en serie på TV2, hvor mænd får hjælp til en mere maskulin indretning i deres hjem. Konceptet er ret simpelt: konen og børnene flytter ud i tre dage og så sender TV2 en testoseronpakke i form af Pelle Hvenegaard og Rasmus Larsson plus lidt flere. De skal så affedte vægge og gulve for lyserødt plys og hjerteformede puder, for at erstatte det hele med gulvhøjtalere og spillekonsoller.

Jeg har ikke set udsendelsen før og det er vist endda nogle genudsendelser fra sidste år, de sender, men i eftermiddags havde pigerne tændt for det og så kunne jeg følge lidt med på sidelinien.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at kvindesagen er gået amok og har forvandlet Danmark til et kvindedomineret samfund, men ærligt talt: den udsendelse er altså pinlig! For mændene!

Det første, der dukkede op i hovedet på mig, var: hold da lige kaje! Sikke en tøsedreng!

I sig selv er der noget rivende galt, når en mand har brug for en håndfuld hærdebrede håndværkertyper for blot at sætte en lille smule fingeraftryk på sit hjem.

Er der noget mere tøset end at kalde på veninderne - "syns I ikke osse bare, at..." - for ligesom at stå i samlet flok og gruppepresse en anden til at bøje sig? Jeg kan i hvert ikke lige umiddelbart komme i tanke om noget...

Konen har endda valgt at medvirke i programmet. Hun har tydeligt vist selverkendelse og sendt et signal om, at hun dybest set godt véd, at hun fylder lidt for meget i forholdet og gerne vil gøre noget ved det...

Og så efterlader det altså billedet af én, der er så lidt mandig, at han lige så godt kunne have stillet op til offentlig kastrering med alle de blodige detaljer prime time på nationalt TV...

Så tag jer dog sammen, mænd!

Kom nu ind i kampen, derude... det er ikke så svært...


Guldmedalje til: Kvinder, der giver modspil...Ti stokkeslag til: Mænd, der spørger konen, om de gerne må være uenige...

torsdag den 6. juni 2013

Tag forskud på Kindle

Om en lille uges tid vil de første danskere modtage en Kindle på deres bopæl. (læs mere om det her)
Det har de helt sikkert glædet sig til og mon ikke en del af dem nærmest står og tripper ved postkassen i spænding, mens de spejder efter postbudet?


Men hvad så, når den der pakke er blevet åbnet og internetforbindelsen er etableret?
Er der så danske bøger at lægge ind?


Ja, det er der! Men hvordan finder du dem? Jeg mener: man skal jo ikke forklejne de gamle klassikere som "Min afrikanske farm" af Karen Blixen eller "Ved Vejen" af Herman Bang, men det er nok ikke lige det første, man hungrer efter at få på sin nye Kindle, vel?
Hvad gør man så? For umiddelbart er det ikke sikkert, at der er en masse nyere bøger på dansk klar til salg hos Amazon - og da slet ikke fra de store forlag.

Det er der heldigvis råd for og et af disse råd finder du lige her på min blog.
Her har jeg nemlig samlet nogle af de danske forfattere, der allerede er udgivet i det format, Kindle bruger.
Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg ikke har læst alle bøgerne herunder, så jeg kan ikke garantere for hverken kvalitet eller brugbarhed. Nogle af bøgerne har jeg dog læst, så de får lige en ekstra reklame med på vejen.

Vejledning til køb på Smashwords.com!
Inden du går i gang med at boltre dig i bøgerne, vil jeg gerne, som en ekstra service, give dig en kort og letforståelig vejledning i, hvordan du får bøgerne ind på din Kindle - der er jo ikke så meget fest ved det, hvis du ikke kan læse bøgerne på dit nye legetøj...

1. Opret en konto
Først skal du have oprettet en konto. Det gør du ved at klikke på linket her:
Smashwords.com

Klik på "Join" - står som den sidste knap til højre i bjælken.
Udfyld felterne på nogenlunde denne måde:



Det kan være lidt svært at se på billedet, men sådan udfylder du felterne:
i. E-mail address: [den mailadresse, du vil koble på din konto]
ii. Choose a screen name to generate your personal Smashwords web address: [indtast dit navn] (Dette genererer en side til dig, hvor du altid kan se, hvilke bøger, du har købt og få direkte adgang til dem - det er ret praktisk, hvis du f.eks. har skiftet din PC ud. Det er også på denne side, dine anmeldelser kommer til at figurere, hvis du gerne vil anmelde nogle af de bøger, du har læst.)
iii. Password: [vælg et password] - Password confirmation: [gentag dit password]
iv. First Name: [fornavn] - Last Name: [efternavn] (Om du vil bruge dit rigtige navn er helt op til dig selv)
v. Age [Klik på ’I am 18 years or older’] (Hvis du ikke er mindst 18 år gammel kan du ikke oprette dig lovligt på Smashwords)
vi. Location: [Vælg Danmark på listen]
vii. How did you hear about Smashwords? [Her kan du skrive, hvordan du har fundet frem til Smashwords. Det er ikke et krav, men det kan være en hjælp for Smashwords at vide, hvad der gør dem synlige.)

Klik på knappen ’Sign Up!’



Nu skulle skærmen gerne ligne ovenstående. Smashwords.com har sendt dig en mail til din mailadresse med et link, som du skal klikke på for at bekræfte din oprettelse på Smashwords. Mailen starter nogenlunde sådan her:

Welcome to Smashwords!
Please click on the hyperlink below to complete your registration:
http://www.smashwords.com/signup/verify/e89878cd303c6fd0?no_override=1
Please save this email as confirmation of your membership.

Dit link er det, der står på tredje linje og når du klikker på det, kommer denne side frem:



Tillykke! Du har nu oprettet en profil på Smashwords!

2. Køb bogen
a. Klik på linket til den bog, du overvejer at købe
Nu ser skærmen nogenlunde sådan ud:





b. Klik på "Add to cart"
c. Når du er klar til at købe, klikker du på "Checkout"
d. Her vælger du, om du vil betale via PayPal eller med kreditkort (har du VISA på dit dankort, er det ligemeget, hvilken af de to du vælger, for på PayPal kan du altid betale med VISA)
NB! Hvis du ikke har VISA, er du nødt til at få en PayPal-konto
e. Herefter følger du bare vejledningen for betaling
f. Når bogen er betalt, kan du se den på din Smashwords-konto og så downloader du bare den version, du gerne vil have. Til din Kindle skal du downloade MOBI-formatet, som står ud for "Kindle."

Få bogen over på din Kindle
Det er heldigvis blevet meget nemt at overføre sine bøger til Kindle, uanset om du har en fysisk Kindle eller om du bruger den gratis app til din smartphone. App'en kan hentes på Google Play. Du kan også læse bøgerne direkte på din PC eller Mac ved at bruge Kindle Cloud Reader.

Men nu skal vi altså have bogen ind på din Kindle. Sådan gør du:

a. Find din Kindle-mail. På den gratis app til Android trykker du på "Menu" - "Settings" og så står din Kindle-mail under overskriften "Send-to-Kindle E-mail Address"
b. Send din MOBI-fil til din Kindle-mail som vedhæftet fil (Hvad du skriver i emnefeltet er ligemeget, men det er bedst at skrive et eller andet, for ellers kan det være, Kindle tror, det er spam...)
c. Det var det! Nu opdaterer din Kindle automatisk - og skulle du være lidt utålmodig, kan du bare opdatere ved at trykke på "Menu" - "Sync" og så kommer resten af sig selv - vær opmærksom på, at det godt kan tage et par minutter fra du har sendt mailen.

Og så til bøgerne!

John Schou:
Fra Dybet
Tunnellen og Hulen
Operation Felix
Duodecameron

Jan Ulrik Friis:
Fremtid

Dorte Hummelshøj Jakobsen (Her er en dansk forfatter, jeg varmt kan anbefale!)
De røde Sko
Anna Märklins Familiekrønike
Blandede Bolsjer

Lisa Aybike Kir (Kan også varmt anbefales!)
Fra Aalborg til Hollywood

Per Holbo (ja, det er jo så mine egne bøger herunder)
Skrymers Handske
Drillefanten, der ikke ville drille
Hvordan udgiver jeg min eBog?
Pinligt!
Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest

lørdag den 25. maj 2013

Amazon kommer til Danmark i Juni 2013

Vi er efterhånden mange, som længe har ønsket et boost til det danske eBogsmarked. Ude omkring i verden er eBøger blevet så populært, at man allerede sidste år kunne konstatere, at der i USA og UK bliver solgt flere eBøger end Paperbacks.

Men i Danmark halter vi noget bagefter og det kan der være mange forskellige forklaringer på.
For mig at se er der dog én eneste forklaring, der overskygger alle andre forklaringer: manglende tilgængelighed!

Jeg vil ikke her i indlægget gå i detaljer om tilgængelighed, for det skrev jeg allerede om i marts 2012: Nøglen til eBogens Success i Danmark: tilgængelighed

Et af de nok mest væsentligste faktorer, der i udlandet har gjort eBogen til en success, er Amazon.
Amazon har nemlig fundet en metode til at gøre eBøger tilgængelige i en grad, som andre virksomheder end ikke når i nærheden af. Den eneste danske virksomhed, der har gjort et hæderligt forsøg, er Riidr, som med deres egen app til læsning af eBøger giver direkte adgang til både deres eget katalog og andres. Problemet med Riidr´s app er dels, at den er langsom og fylder meget på mobiltelefonen og dels, at den kunne være bedre, når det gælder brugervenlighed.

Nu kommer Amazon til Danmark!
Men her fornylig, nærmere betegnet torsdag 23. maj, kunne først Politiken og derefter Berlingske Tidende fredag 24. maj, berette om Amazons forestående indtog i Danmark. Som sædvanligt med Amazon er alting meget tys-tys og vi kan ikke vide, hvad de har tænkt sig. Faktisk har talsmanden for Amazon i London, Suzi Van der Mark, svaret Politikens forespørgsel med en kort affejning: Der er ikke kommet en udmelding fra Amazon og man ønsker ikke at sige noget om, hvilke planer, man har - eller ikke har.




Én ting ligger dog fast: Amazon har åbnet for, at danskere kan bestille deres Kindle Fire fra d. 13. juni i år - og hvorfor i alverden skulle man dog købe den, hvis man ikke kan læse eBøger på sit modersmål på den?

Her fra HolboHistorier er der ingen tvivl: Amazon KOMMER til Danmark og historien fortæller, at virksomhedens mest brugte strategi er at gå all-in, dvs. at satsningen højst sandsynligt vil være både med Kindle Fire og et katalog af dansksprogede eBøger.

Dertil kommer, at Smashwords.com, som i de senere år har været den ubetinget største leverandør af eBøger til det skandinaviske Apple-marked, siden 2012 har distribueret udvalgte eBøger til Amazon. Det betyder, at Amazon altså allerede har adgang til dansksprogede eBøger, klar til salg, så snart de åbner for muligheden.

Kan konkurrenterne overleve?
Efter min mening: Ja! Men det kræver, at de er lynhurtige til at omstille sig.
I artiklen fra Politiken giver direktøren for Danmarks største netboghandel, Saxo.com, udtryk for, at han håber, der bliver plads til "en god nummer 2."

Om det skal tages som udtryk for, at Saxo.com lægger sig fladt ned og accepterer, at de næppe vil kunne konkurrere med den massive mastodont, som Amazon er, kan jeg jo ikke vide, men hvis der er én virksomhed, der ville kunne tage kampen op, så er det Saxo.com.

Saxo.com flyttede tidligere i år deres distribution af digitale medier til Luxembourg, hvor momsen er sølle 3% og det giver dem en god platform, når det gælder priserne.

Men der skal mere til end det.

Saxo.com lancerede i september sidste år deres nye selvudgiverplatform, Saxo Publish, formentlig i erkendelsen af, at netop selvudgiverne kan få en ret stor betydning for ebogsmarkedet.

Selvudgiverne har nemlig den fordel frem for de store forlag, at de hurtigt kan omstille sig til nye vilkår.

Desværre valgte Saxo.com en strategi, hvor økonomien i platformen i højere grad end tidligere skal finansieres af selvudgiverne selv. Det sker i form af betaling for markedsføring, konvertering og diverse andre ydelser, som førhen lå hos Saxo.com. Netop denne strategi kan meget vel vise sig at blive en akilleshæl for Saxo.com. Hvis en selvudgiver kan få gratis markedsføring og konvertering hos Amazon, hvorfor så bruge Saxo.com?

Selvudgiverens udfordring?
Man kan selvfølgelig hævde, at det tager tid for en selvudgiver at sætte sig ind i brugerfladen på hhv. Smashwords.com og Amazons KDP, men der findes efterhånden en del hjælp at hente, både på FaceBook, på diverse blogs og i guides til udgivelse af eBøger. Jeg har selv udgivet en sådan guide (Hvordan udgiver jeg min eBog? PDF og EPUB) og den er uden sammenligning min mest solgte bog og selv om det ikke er videnskabeligt funderet, så kunne det tyde på, at selvudgiverne er velforberedte.

Udfordring med format
En anden vigtig detalje for både Saxo.com, Riidr og andre aktører, er spørgsmålet om ebøgernes format:
I Danmark er EPUB det mest brugte format, men Kindle har sit eget format, MOBI, og da man hos Amazon ikke behøver at spekulere på konvertering, vil det blive altafgørende for de danske aktører at give udgiverne samme fordel: at konverteringen er gratis og at der konverteres til både MOBI og EPUB.

Se iøvrigt dette indlæg om dansksprogede bøger på Kindle

Hvem kan drage fordel af Amazons indtog i Danmark?
Ifølge Forbrugerrådet er det først og fremmest en fordel for forbrugerne. Amazon har ry for at presse priserne nedefter, hvilket efter min opfattelse kun er delvist sandt, og det vil selvfølgelig komme forbrugerne til gode.

Men efter min opfattelse vil det blive en fordel for hele bogbranchen. Jeg gætter på, at de fleste store aktører, specielt de store forlag, vil ryste på hovedet af min påstand, hvis de forvilder sig ind på min blog og læser dette indlæg, men jeg holder nu fast i min vurdering alligevel.

Det gør jeg, fordi bogbranchen i Danmark som helhed er ret stiv og ikke har formået at forholde sig proaktivt til udviklingen på bogområdet. Det kunne jeg komme på mange eksempler på, men indlægget her er allerede blevet meget langt, så det må blive en anden dag.

Indtil videre vil jeg blot sige, at bogbranchen i Danmark trænger til et gevaldigt spark bagi og Amazons indtog i Danmark vil netop være et velplaceret støvleaftryk i bagen på specielt de store aktører.

Lavere priser = større salg!
Resultatet vil nemlig, efter min opfattelse, blive en reducering af priserne på den digitale del af bogmarkedet. Det vil igen øge salget af bøger og dermed også øge indtjeningen - hvis vel at mærke de store forlag lærer at se forfatterne som leverandører af et produkt og ikke, som det er nu, som en del af kundegrundlaget.

Det bliver rigtig spændende at følge udviklingen de næste par måneder...


Er du enig? Kommentér gerne herunder

Matematik er noget lort!

Jeg skal da ellers lige love for, at jeg fik præsenteret min datters holdning på en krystalklar måde, da det var tid til at lave lektier her forleden.

"Det er noget lort!" erklærede hun højlydt med armene over kors og lignede bestem ikke én, der havde tænkt sig at gå i krig med matematikken.

"Naaj, det er det ikke," svarede jeg med mit sædvanlige finurlige smil på, "det er ikke lort, det er matematik."

Egentlig burde jeg vide bedre. Det er ikke så tit, ungerne er lige så begejstrede for min humor, som jeg selv er. Og svaret var da også ret forudsigeligt: "du er overhovedet ikke sjov!" snerrede hun og sendte laserstråler ud af øjnene...

Så vidste jeg godt, det gjaldt om at få kastet min far-humor ud af vinduet i en rivende hast.
"Nej, det er også rigtigt," sagde jeg, "lad os nu lige se på det sammen. Jeg skal nok hjælpe dig..."

Det var ikke så let at komme i gang med lektierne og det første stykke tid var jeg ikke i kridthuset. Men vi blev da gode venner igen og hun fik lavet sine lektier noget hurtigere, end hun selv havde regnet med.

Lektier er noget, Fanden har skabt!
Bagefter kom jeg til at tænke på, hvordan jeg selv havde det med lektier, da jeg var barn: jeg hadede dem af hele mit hjerte. Og som voksen har jeg ofte givet min mening til kende på en ret ligefrem måde:

Lektier er noget Fanden har skabt!

Eller den mere arrogante version, som jeg har lagt på hylden af årsager, jeg ikke skal komme ind på her:

Lektier er til den, der ikke forstod det første gang...

Under alle omstændigheder har lektier aldrig været en favorit for mig og det er tilsyneladende gået i arv...

Min datter og jeg står sikkert ikke alene med ondt i lektietarmen og jeg kan da spekulere på, hvordan det kan være, at børn i dag kan gå i skole fra 8-14 og alligevel have lektier for næsten hver dag?

For slet ikke at tænke på de mange børn, der bagefter går i sfo til kl.16-17-stykker...

Måske er det slet ikke matematikken, der er noget lort, men derimod hele den tanke, at ungerne ikke har fri, når de får fri fra skole?

Altså: at lektier er noget lort?

Eller sagt på en anden måde:
Kan det virkelig passe, at der ikke kan findes bare en halv time i løbet af skoledagen, hvor børnene kan lave de øvelser i stavning, tabeller og andre faglige elementer, der kræver træning?

Ville du selv syntes, det var i orden, hvis du skulle tage arbejde med hjem og lave det i din fritid?

Men hvad ved jeg om det? Jeg er jo bare far...


Guldmedalje til: Den, der kan opfinde lektier, der laver sig selv...
Ti Stokkeslag til: Den eller de forvirrede lærer(e,) der opfandt lektier som det ultimative torturredskab...

lørdag den 18. maj 2013

Er piger grimme fra naturens hånd?

Har du teenagere? Så kender du sikkert situationen: hele familien er ved at gøre sig klar til fest og så er der kø ved et bestemt sted i huset, hvor alting synes at gå i stå. Du ved godt, hvilket sted, jeg mener, ikke?

Alle andre steder i huset fungerer det sådan set rimelig fornuftigt, selv om vi må kante os omkring hinanden med slips og sløjfer om ørerne, mens vi holder godt øje med, at de ikke bliver fanget i en smækkende dør.

Slow Motion i en boble
Men lige omkring badeværelset er der sådan en slags boble, hvor hastigheden er sat ned og alting foregår i slow motion. Det mest underlige er dog, at effekten af boblens tidsforskydende felt på underfundig vis synes at være kønsbestemt? Mine døtre tager i hvert fald noget længere tid derinde end begge mine sønner tilsammen - og den ældste er altså 14.

Forleden skulle vi til skolefest og ungerne var blevet suget ind i den der malstrøm, der tilsyneladende befinder sig omkring et tændt TV, så pigerne havde ikke helt styr på tiden.

Pludselig gik der panik i den ældste af tøserne:

"Åh, nej! Klokken er allerede 3! Så har vi kun 3 timer til at gøre os klar!"

???

Øh... 3 timer?

Hatten af for selverkendelsen, men ærligt talt synes jeg 3 timer virker ret overdrevet for en skolefest, hvilket jeg forsøgte at sige til hende. Det gik ikke supergodt...

Kønskortet
"Det har du slet ikke forstået," sagde hun, "du er jo en mand og det er ikke det samme for piger!"

???

Trak hun lige kønskortet der?

Jeg kan slet ikke have, når nogen trækker kønskortet!
Og her skal jeg måske lige forklare, hvad kønskortet er.

Kønskortet er en slags joker, der kan overtrumfe alt andet - og den mest interessante egenskab ved kønskortet er, at det kun kan bruges af kvinder, for hvis en mand bruger det, er der virkelig lagt op til ballade.

Er kvinders hud lavet af indersiden af et kloakrør?
Jeg får sikkert ørerne i maskinen her, men hvem har dog fået den sindsoprivende idé, at hunkønsvæsener per definition forventes at gøre ting ved deres udseende, som enhver brugtvognsforhandler ville komme i fængsel for at gøre ved deres biler?

Kvinder er vel ikke fra naturens hånd skabt med hud lavet af indersiden af et kloakrør og derfor kræver afløbsrens for at blive ren?

Der er vel heller ikke belæg for at påstå, at det er en mere kompliceret og tidskrævende proces at smøre læbestift på, end en barbering med skum og skraber?

Her et eksempel fra BT, hvor jeg da bestemt ikke synes, man kan bekræfte denne underlige påstand:



Vi kan faktisk godt lide jer, tøser...
Slap nu lige lidt af, tøser... Vi kan faktisk godt lide jer, som I er. Og selv hvis det på en eller anden måde skulle kunne påvises sådan rent statistisk, at der er en positiv sammenhæng mellem scorefaktor og antal minutter brugt på ommøblering af ansigtet inden festen, er det så egentlig den type mænd, I i virkeligheden ønsker? Altså dem, der går mere op i falske farver, end hvem I er?

Men hvad ved jeg? Jeg er jo bare en mand...


Ti stokkeslag til: kønskortet
Guldmedalje til: kvinder, der tør være sig selv...

søndag den 12. maj 2013

De Plettede Skjorters Klub

For godt en måned siden fortalte jeg her på bloggen, at jeg havde lagt billet ind på at blive Søndagsavisens nye klummeskribent. Og da jeg lige nu har fokus på at udvikle min evne til at fortælle om både sejre OG nederlag, må jeg jo gribe til tastaturet og bringe meddelelsen om, at det desværre ikke blev mig.

Spørg lige, om jeg er træt af det?

 - Er du træt af det?

Ja, tak, det tror jeg lige, jeg er!
Det er noget rigtig øv, er det!

Men, men, men, jeg skal ikke bruge en masse energi på at ærgre mig, for det kan jo ikke betale sig. Desuden har jeg jo dig her på bloggen til beredvilligt at hælde al min galde og begejstring hæmningsløst ud over. Og nu skal du ikke se så snerpet ud, for det er vel derfor, du læser min blog? Indrøm det bare og læs videre, mens du lykkeligt svælger dig i forargelsens ansvarsløshed...

Den heldige blev i stedet Michael Ohmsen, som har datteren Molly (??? - den vender jeg måske tilbage til en anden god gang) og er gift med Mette. Vi kender ikke mandens profession eller uddannelse (hvilket jo egentlig også er ret ligegyldigt,) og heller ikke hans alder, men det hele foregår under bloggens finurlige titel: De Plettede Skjorters Klub, der ifølge Michael Ohmsen er navnet på en klub for fædre, der har små børn - og det er fra disse fædres oplevelser med faderskabet, Michael Ohmsen vil hente inspirationen til sin klumme.

Herunder et billede af Michael, men lad dig endelig ikke narre. Selv om han ligner en svigermors drøm, så er han garanteret en rigtig nasty fætter...


Herfra skal der lyde et tillykke til Michael Ohmsen med den nye tjans som klummeskribent (aargh, jeg kan mærke på mig selv, at jeg ikke sådan rigtig kan få mig selv til at ønske held med det også, for hvis nu han ikke bliver så længe, så kunne det jo være, jeg fik en chance for at overtage biksen, men det er der vel heller ikke noget forkert i.... vel?)

Du kan læse Jomfru-Klummen her og hvis du har lyst til at læse ét af de forslag, jeg selv sendte til avisen, kan du finde det her. Så vil jeg lade det være op til dig at vurdere, om Søndagsavisen har truffet den rette beslutning.

Ti stokkeslag til: Alle dem, der ikke kan se, at Søndagsavisens redaktion må have spist et eller andet, de ikke kunne tåle, inden de traf beslutning om den nye klummeskribent

Guldmedalje til: DIG! For du har da i det mindste ikke forladt mig (snøft...)








NB! For en sikkerheds skyld skal jeg gøre opmærksom på, at alt i min klumme naturligvis er skrevet med et glimt i øjet og at ovenstående på ingen måde skal forstås negativt mod Michael Ohmsen, der sikkert er en fin fyr...

lørdag den 4. maj 2013

Far til fire i trædemøllen

Undskyld!

Inden, du læser videre, vil jeg gerne sige undskyld.

Ikke fordi, det er moderne - og heller ikke fordi, jeg regner med, at de læsere, undskyldningen især retter sig mod, tager nogen særlig notits af det.

Nej, jeg siger undskyld, fordi jeg mener det! Ja, det er håbløst gammeldags, jeg ved det... Men så lad mig da være gammeldags...

Jeg undskylder på forhånd for alle de gange, jeg her på bloggen træder nogen over tæerne med rå formuleringer, politisk ukurante holdninger og barsk behandling af pladdertanters knap så gennemtænkte syn på kønnene.

Og hele den smøre kræver selvfølgelig en forklaring:

Jeg er far til fire (og det er ikke en joke) på 14, 12, 9 og 8 år, som jeg sammen med deres mor (ja, de har samme mor og far alle fire) forsøger at opdrage efter de bedste værdier i verden: nemlig vores.

Og som far har jeg jo måttet høre på al mulig ævl og kævl om, hvad en mor er, hvad en far er og ikke mindst irriterende: hvordan vi som forældre bør være set i lyset af vores køn.

Jamen, du er jo mor!
For nogle år siden hørte jeg en mormor fortælle sin datter begejstret om, hvordan hendes nabo var en fantastisk dygtig far, der bare klarede det hele selv.
”Lille Joachim trives bare så godt. Tænk, at hans far klarer det hele så flot, selv om han er alene med ham.”
”Jamen, mor,” protesterede datteren, ”jeg er da også alene - og jeg har endda 3 børn, jeg skal tage mig af!”
Mormor så på sin datter med der ”gider-du-lige-blik,” som de fleste af os nok kender.
”Joh, men du er jo mor!”

Undskyld... Men hvem HAR dog fundet på, at kvinder fra naturens hånd nærmest svæver hen over forældrerollen med en alle-steds-nærværen, som kun overgås af Vor Herre?

Laver ungernes lektier sig selv, når mor har ansvaret, mens far må binde børnene fast til skrivebordet for at få dem ordnet?

Danser rugbrødsmadderne ned i madpakken helt af sig selv, når det er mor, der holder smørekniven, mens far må kæmpe i timevis for blot at få åbnet bøtten med smør?

Og holder kalenderen selv hus med familiens aktiviteter, når mors hånd sidst har rørt den, mens den leger gemmeleg i fryseren, når far skal opdatere i den?

I så fald er det et syn, jeg aldrig selv har stiftet bekendtskab med - og hvis jeg nogensinde så den slags, ville min kone helt sikkert bede mig søge læge...

Men hvad ved jeg om det? Jeg er jo bare far...


Guldmedalje til:- alle, der undlader at blande sig i, hvordan deres børnebørn bliver opdraget- den, der opfinder en madpakke, der smører sig selv
Ti Stokkeslag til:
- alle, der stiller højere forventninger til mødre end til fædre
- opfinderen af udtrykket ”Sjuske Dorthe”

søndag den 28. april 2013

En sur gammel mand!

Der er sket noget helt forfærdeligt for mig for nylig. Jeg har stiftet bekendtskab med en sur gammel mand!

Han er et skrækkeligt menneske, der strækker sig til det yderste for at skælde ud over alt muligt og skaber en utrolig dårlig stemning omkring sig.

Der er ikke den ting, han holder sig for god til at brokke sig over:

Så er det mine børn, der larmer for meget og adlyder for lidt, så er vejret dårligt, så er det journalister, der ikke kan skrive ordentligt dansk og så er det priserne på dagligvarer, der er steget for meget...

I det hele taget er der et hav af ting og emner, han går og brokker sig over og det er ikke til at holde ud!

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne få ham ud af mit liv eller at han i det mindste kunne dæmpe niveauet af beklagelse og utilfredshed - bare en anelse, for jeg bliver træt i hovedet af det!

Gid, jeg kunne slippe for den sure, gamle stodder! Men det kan jeg desværre bare ikke, for han er mig...



Jeg ved ikke, hvad det er, der sker med mig, men det er, som om en eller anden mystisk kraft har overtaget min tankegang og fjernet den sunde fornuft. Måske er jeg bare ved at blive gammel og tvær?

Min 40 års fødselsdag nærmer sig med skræmmende fart og til august er jeg ikke længere en frisk, ung mand i trediverne.

Så er jeg i stedet en gammel og træt far til fire børn, hvoraf de to er teenagere... hey! Så er det jo derfor! Teenagere kan da hyle enhver ud af den, ligegyldigt, hvor stor tålmodighed, man normalt har.

Dejligt med en forklaring, der ikke blot kan undskylde min adfærd, så jeg slipper for ansvaret, men som faktisk også sætter en hel del på plads for mig. Nu er det ikke længere et mysterium, hvorfor gamle mænd tit er sure. Det er simpelthen naturens orden?

Så... nu har jeg det godt igen...

mandag den 15. april 2013

Den knap så pinlige tavshed...

Forleden sad jeg på en terrasse og nød forårssolen sammen med en god ven.

Det var en sand hyggestund, som vores koner havde foræret os, da de tog alle børnene med sig på en fælles udflugt. Det var vist noget med et cirkus...

Så sad vi der og nød det. Vi nød stilheden. Friheden. Rummeligheden. Den fordomsfri samtale. Nåh, ja, og så nød vi også hvidvinen. Vi delte en flaske... to gange...

Den dag nåede vi ind til kernen af vores venskab, ind gennem det, jeg vil kalde tillidspunktet, dvs. det sted i relationen mellem mennesker, hvor tilliden har vokset sig stor nok til at danne et fundament for tryghed og åbenhed.

I de fleste relationer tager det ret lang tid at nå dertil, for det normale er, at vi mennesker kommunikerer utydeligt. Det vi siger, det vi mener og det vi tror, vi mener er ofte ikke samstemmende.

Derfor må vi først tage os tid til at lære hinanden at kende. For kun på den måde kan vi begynde at få en forståelse af, hvad den anden i virkeligheden tænker og hvad der trigger den anden. Og så kan vi måske føle tryghed nok til at åbne op for posen.

Det er det normale... at man må lære at afkode hinanden...

Men nu er jeg jo ikke normal - ikke på det her område i hvert fald. Jeg siger ikke altid, hvad jeg mener, men jeg mener altid, hvad jeg siger (eller tror, jeg mener, men det kan jeg måske uddybe i et andet indlæg...)

Min ven og jeg er meget forskellige, men på dét punkt er vi ret ens. Vi er ikke til banaliteter og ligegyldigheder. Jovist, small talk skal der være plads til og det skal man helst kunne mestre. Min ven og jeg hører jo til mindretallet her.

Men for os er small talk og snak om vind og andet tom luft kun en indledende manøvre for ligesom at tale sig ind på hinanden. Som om mundtøjet har brug for opvarmning, så man reducerer risikoen for at brække tungen eller knække en tand.

Small talk ligger altså ikke naturligt til mig. Det er noget tillært...

Så når jeg møder en ligesindet på det felt, glæder jeg mig over, at vi kan komme hurtigt videre. Her slipper jeg for overdreven snak om ingenting på tyve forskellige måder, inden vi når tillidspunktet.

At nå til det punkt er en fantastisk og inspirerende oplevelse - og fordi det ikke sker så tit, kommer det også som en overraskelse, hvor jeg lige skal tune ind på det.

Det mest tydelige tegn på, at vi har nået dette vidunderlige punkt, hvor vi skal et spadestik dybere, er stilhed. En stilhed, der har en helt speciel magi, fordi den kommer af, at begge parter er løbet tør for ajourspørgsmål og høflige fraser.
   Så er der ikke mere pligt, vi skal leve op til. Nu kan vi finde spaden frem og gå ned i de dybere lag.

Denne stilhed bliver ofte betegnet som "pinlig tavshed," men i virkeligheden er det jo kun pinligt, hvis man ikke véd, hvad man skal stille op med den.

Hvis man derimod forstår, at stilheden ganske enkelt er udtryk for, at alt det mindre vigtige er ryddet af vejen og at der nu er skabt plads til det vigtige, kan man få rigtig meget godt ud af det. Så er det bare at læne sig tilbage, nyde stilheden og lade tankerne flyde frit.

For når tankerne flyder frit, kommer man i berøring med sit inderste væsen og hvis man er tryg ved hele situationen og ikke mindst tryg ved samværet, så kan man åbne op for posen og sætte ord på sine tanker, bekymringer og udfordringer.

Hvad min ven og jeg talte om, vil jeg ikke afsløre, for det er i sagens natur temmelig privat, men jeg vil gerne give opfordringen - eller udfordringen, om du vil - videre til andre: nyd dog muligheden for at tale om det, der ligger dybere og brug stilheden til at få sat ord på dine tanker og bekymringer.

Når du sidder sammen med en god ven, som du jo selv har valgt og som du derfor også må have en grundliggende tillid til, så kunne det jo være, at han havde et vigtigt input til dig... og du til ham...

fredag den 12. april 2013

Hvis jeg er føl, hvad er du så?

Jeg er netop i sidste uge kommet hjem fra min anden nattevagt som omsorgsmedhjælper. Det var en introduktionsvagt, hvor jeg skulle lære alle de opgaver, der er forbundet med det. Man kalder det en føl-vagt, fordi man bliver koblet på en af dem, der kender rumlen og skal følge dem med rundt, så man kan se, hvad de gør.

Det er en rigtig god måde at gøre det på, for uanset, hvor meget, du skriver ned, så er der stadig meget, man ikke kan sættes ind i ved blot a læse om det - og slet ikke, når man arbejder med mennesker.

Men der er nu én ting, jeg studser lidt over...

Når man sådan er med for at lære rutinerne, så bruger man et særligt udtryk i pædagogverdenen for det. Man kalder det en "føl-vagt," dvs. en vagt, hvor er med i arbejdet på samme måde som et føl går tæt sammen med sin mor for at lære alt, hvad moren véd om farer, der lurer og om, hvor den bedste mad findes. Begge dele giver ganske god mening...

Men...

Gad vide, om den eller de pædagoger, der i sin tid har fundet på det udtryk, nogensinde har tænkt på, hvad konsekvensen er?

Lad mig stille det som et spørgsmål:

Hvis jeg er føllet, hvad er så min kollega? - en hoppe?

Det er da værd at tænke lidt over..?

onsdag den 10. april 2013

Er det virkelig dét, pædagoger laver, når de er på arbejde?

Forleden var jeg på nattevagt på en døgninstitution. Jeg skulle introduceres til de opgaver, der var på stedet, så jeg kunne indgå som vikar og glædede mig naturligvis til at lære det hele.

Én af opgaverne bestod i at bage boller til den ene af afdelingerne.

"Findes der en opskrift, vi skal følge eller finder vi bare selv på noget?" spurgte jeg.

"Nej, vi skal bare bage dem," svarede min kollega, "de har lagt en dej i køleskabet til os..."

???

Lagt en dej?

Nu er jeg almindeligvis ikke sippet (så var det nok heller ikke dén branche, jeg skulle vælge...) men jeg må nok indrømme, at billedet af et par pædagoger, der lægger en dej i køleskabet ikke lige hører til blandt favoritterne af det, jeg har liggende på nethinden...

Nu glæder jeg mig bare, til min farverige fantasi om situationen bliver afløst af noget andet - gerne noget med duftende blomster eller smagen af kage (ikke brunsviger... og da slet ikke romkugler, for det er jeg ikke sikker på, jeg kan bære...)

Og mens jeg venter, spekulerer jeg på, hvilke andre spændende ting, pædagoger laver, når de er på arbejde...

onsdag den 3. april 2013

Endelig en mand!

Sidder du godt?
Er du i godt humør?
Og er du klar til at tage stilling til et ømtåleligt emne?

Ok...

Men inden du læser videre, får du lige nogle ord, der nok kan tage pippet fra de fleste... Er du klar? Her kommer de:

Ligestilling
Kønskamp
Kønsdebat

Er du her stadig? Tør du fortsætte?

Ja?

Hatten af for dig, men så beder du altså også selv om det, for nu skruer vi virkelig op for varmen i stolen - eller måske skulle jeg sige "toiletbrædtet," men det vender jeg tilbage til om lidt.

Den farlige debat om køn
Et af de mest vanskelige emner for debat i dag er nok den, der handler om kønnene. Både når det gælder mand/kvinde generelt, men nok især, når det gælder mænd og kvinder på arbejdsmarkedet eller far/mor.

Hvis der er noget, der kan sætte sindende i kog, så er det netop, når vi taler om køn og kønsforskelle. I mine unge dage syntes jeg, det var underligt, for vi kan jo debattere så mange andre hotte emner, uden at det nødvendigvis giver skår i venskaber og kærlighedsliv. Men lige præcis køn er en farlig gryde at røre i.

Nu, hvor jeg er blevet lidt ældre og forhåbentlig fået mere erfaring og livsvisdom, kan jeg faktisk meget bedre forstå, hvorfor det knalder og brager sådan, når vi debatterer kønsproblematikken.

Der er nemlig det særlige ved køn, at man ikke kan sige noget positivt, uden samtidig at sige noget negativt. For der findes jo altså kun 2 modeller af Homo Sapiens: kvinder og mænd. Og når der kun findes to slags, så giver det sig selv, at når jeg siger noget positivt om den ene model, så siger jeg samtidig noget negativt om den anden model.

Lad mig give et eksempel:
Hvis jeg påstår, at kvinder generelt er gode til at multitaske, så siger jeg jo også, at mænd er mindre gode til at multitaske. Og hvis jeg hævder, at mænd generelt er gode til at finde vej og læse et vejkort, så har jeg samtidig påstået, at kvinder er lidt tilbagestående i den disciplin...

Grundvilkåret for debatten er altså, at man ikke kan sige noget om det ene køn uden også at sige noget om det andet køn - og derfor, hvis vi skal have en god og sund debat (og det er vel det, vi gerne vil?) må vi holde fast i, at når vi føler indignation eller vrede på vores køns vegne, må vi kæmpe en kamp for at sætte følelserne til side og forholde os så nøgternt, vi overhovedet kan i debatten.

Med det sat på plads vil jeg tage tyren ved hornene og starte med en hårdtslående påstand:


Mænd og kvinder er forskellige

For de fleste mennesker gennem tiden er den påstand helt indlysende. Grækerne på Sokrates´ tid vidste, at det forholdt sig sådan, apostlene fra Det Nye Testamente havde det som et grundvilkår, Oprørere og magthavere under de demokratiske revolutioner i Europa og USA i 1700-tallet havde denne opfattelse og uanset, om man kigger mod øst til Asien, mod vest til Amerika, mod nord til de skandinaviske lande eller mod syd til Afrika, så har man i mindst 90% af alle tider og i alle civilisationer været enige om denne ene ting: der er forskel på mænd og kvinder.

Det er faktisk kun i en superkort periode i historien og i en forholdsvis afgrænset del af verden, at vi har sat spørgsmålstegn ved den påstand og hørt nogle få mennesker hævde, at mænd og kvinder i virkeligheden slet ikke er forskellige.

Undskyld mig, men det er jo noget ævl!
Selvfølgelig er der forskel på mænd og kvinder!

En livsbekræftende oplevelse
Forleden havde jeg en oplevelse, der klart bekræftede mig i den antagelse og det bedste ved oplevelsen var, at den kom fra kvinder (det er nemlig ikke nær så farligt, når kvinder påstår, at der er forskel, som når mænd gør det, hvilket jo er et kuriosum i sig selv...)

Jeg fik nyt job for godt en måned siden og arbejder nu på en døgninstitution for fysisk/psykisk handicappede og inden du nu begynder at hyle "tøsedreng" for dine lungers fulde kraft, kan jeg blot sige: "selv tøsedreng, hvis du ikke er mand nok til at bruge dine egne feminine sider."

Jeg elsker det job! Her trives jeg virkelig!

Inden, jeg startede, hørte jeg fra en bekendt, som har haft job på det sted i nogle år, at de på den ene af afdelingerne havde snakket meget om, at jeg skulle starte. De glædede sig så meget til at få en mand ind, for dem havde de ikke for mange af i forvejen.

Endelig en mand!





Det er ikke første gang, jeg har stiftet bekendtskab med sådan et ønske, for jeg fik nogenlunde samme kommentar, da jeg i 2006 fik et lignende job.

Men så fik jeg en lidt sjov oplevelse, som satte det i perspektiv. Jeg var mødt ind til en vagt og efter nogle timer skulle jeg på toilettet. Jeg gik ind og løftede brædtet op og her måtte jeg alligevel trække på smilebåndet.

En af mine kolleger havde lavet et dymo-skilt med teksten "Endelig en mand" og sat det på undersiden af toiletbrædtet. Effekten var ligetil: selv toiletbrædtet kaldte på en mand.





Hvorfor har det for mine kolleger været så kærkomment at få en mand ind på arbejdspladsen, hvis der virkelig ikke er forskel på mænd og kvinder?

Måske er svaret lige så ligetil som budskabet på toiletbrædtet: Det betyder noget at få en hane i hønsegården, om det så er en gammel og steril en af slagsen... Der ER forskel på mænd og kvinder!


Ti stokkeslag til: En kultur, der forhindrer os i at byde ind med det, vi især kan og trives med
Guldmedalje til: Mænd og kvinder, der tør være sig selv

tirsdag den 2. april 2013

Hjemmeskole for lockoutramte børn

Første dag med lockout i folkeskolen er en realitet og hos os har vi besluttet, at det ikke må blive en forlænget påskeferie for vores børn. De skal lave skolearbejde, helst hver dag i det omfang, vi kan få det til at hænge sammen.

Jeg var ret spændt på, hvordan de ville modtage det, for selv om vi forberedte dem på det i god tid, er det trods alt ikke længere tid siden, jeg selv bar på det indædte had til skole, som enhver fornuftig dreng vel har i sin natur...

Så det var noget af en overraskelse at opleve deres entusiasme her til morgen. De var bare fuldstændig klar på at have hjemmeskole...

Måske er det fordi, de lige har haft ferie og derfor er mætte på ren afslapning. Måske bærer de på en god portion indebrændt energi. Eller måske er det udsigten til at være sammen med deres far, der bringer forventningens glæde ind i det lille hjem.

Sandt for dyden har jeg da heller ikke været meget sammen med dem den sidste tid. Påskeferien har stået på lejr og ferie med bedsteforældre og stort set alle weekender og en hel del aftener har jeg været på arbejde, så det er vel ikke så underligt, hvis de føler, at nu må der altså gerne falde lidt far-tid af.

Og det gør der så. Lige nu sidder vi med matematikken, hvor den ældste laver procentregning og min næstældste træner tabeller. Før det stod den på læsning og om lidt skal vi i gang med lidt engelsk.

Oprindeligt var min tanke at følge deres skema, men det har jeg droppet igen, for hvordan skal jeg lige give den som gymnastiklærer, når jeg knap kan ramme en fodbold og får sved på panden blot ved tanken om et englehop - puha, nu er jeg nødt til at tage en pause fra skriveriet på bloggen... jeg må hente et viskestykke, så jeg kan tørre ansigtet...

...

Sådan, så er jeg klar igen...
Hvor kom jeg fra? Nåja, hjemmeskole for lockoutramte børn... Her til morgen hørte jeg, at en lokal forælder havde tilbudt at lave hjemmeundervisning for de børn, der ikke kunne komme i skole. Det har skabt en del debat og lærerne er ikke vildt begejstrede ved udsigten til at skulle luge ud i fejl og mangler ved det, børnene lærer under lockouten. Det kan jeg godt forstå og jeg undrer mig egentlig også over, at forældre overhovedet kan få den tanke, at deres undervisning kan være lige så god som når uddannet personale tager sig af det. Ikke mindst må jeg forundres over, at de så ikke for længe siden har taget konsekvensen og trukket ungerne ud af skolen for at undervise selv. Der skulle jo være rigelige ressourcer til at lave en friskole, hvis de virkelig mener, det kan være lige så godt at videregive den lærdom, de selv kan huske fra deres egen skolegang for knap et halvt århundrede siden.

Nuvel, så kan man selvfølgelig påstå, at jeg gør noget lignende herhjemme, for jeg er jo heller ikke læreruddannet. Men forskellen er bare, at jeg ikke har nogen som helst forventning om at kunne bringe mine børns viden op på et højere niveau - mit mål er det noget mere beskedne, at børnene ikke skal falde i niveau, mens der er lockout. Om jeg kan det, må tiden vise...

Imens håber jeg, at KL og DLF finder sammen om en løsning - men det er nok et håb, der er mere lysegrønt end græsset under sneen ude i haven...

Det eneste lys forude er, at jeg forventer, der kommer et regeringsindgreb senest i slutningen af næste uge. Så kan vi få normale tilstande igen fra mandag d. 16.april - skulle vi ikke tage at krydse fingre for det?

Ti stokkeslag til: KL, der på skammeligste vis har taget vores børn som gidsel i stædig forventning om, at et regeringsindgreb vil give dem det, de gerne vil have og derfor ikke vil forhandle en løsning på plads!
Guldmedalje til: Lærere, der brænder for at give vores børn det bedst mulige udgangspunkt for at klare sig godt i livet.

mandag den 1. april 2013

Så er der efternøler?

"Hvad siger du?"
Jeg var lige ved at gå i gulvet, da min kone i onsdags gav mig noget af en overraskelse: vi venter barn!

Puha, det kan jeg slet ikke overskue...

Vores yngste er 8 år gammel og blot tanken om at skulle starte forfra med nattehyl og bleskift er mildest talt en udfordring.

Det burde heller ikke kunne lade sig gøre, for jeg jo strengen klippet for nogle år siden og derfor skyder jeg med løst krudt...

Lægen sagde godt nok dengang, at i meget sjældne tilfælde kunne kroppen finde en udvej til at blive viril igen, men chancen (eller risikoen) for det er meget lille.

Nå, men jeg må nok hellere vænne mig til tanken, selv om det bliver underligt ikke længere at kunne kalde sig "far til fire," men nu må sige "far til fem." Det ligger ikke helt så godt i munden, men abort er nok alligevel at trække den for langt på det grundlag...

Til slut vil jeg bare sige én ting mere:


Aprilsnar!

søndag den 31. marts 2013

Glædelig Påske!

Det var ærligt talt ikke nemt at komme op her til morgen. Jeg var på arbejde til kl.23, så jeg var først hjemme lidt efter midnat. Og når vi så oven i hatten er blevet berøvet en time, er det måske ikke så underligt, at dynen havde et sjældent aggressivt greb om min 39 år gamle krop.

Det foresvæver mig endda, at lagenet langede ud efter mig i en feberagtig manøvre for at gribe mine ben, da jeg endelig fik dem svinget ud over sengekanten.

Nu sidder jeg så i Vestbyens Beboerhus med en kop kaffe og kæmper for at komme til mig selv, mens horder af frivillige suser friske rundt for at gøre klar til Påskegudstjeneste i Horsens Valgmenighed.

Normalt ville al den morgenfriskhed, der emmer ud fra disse sindsforstyrrede mennesker gøre min morgen til en endnu mere ubehagelig oplevelse, men netop i dag er det noget andet. Det er nemlig påskemorgen! Kirkens vigtigste og mest glædelige højtid...

På vej til gudstjeneste stod påskesolen i horisonten og sendte sit varme lys ud over jorden som en velsignelse, der hævede mit humør med adskillige grader.

Netop i dag fejrer vi, at Jesus stod op fra graven og lo døden i ansigtet! Så skal man altså være ret ihærdig for at bevare pessimismen og det dårlige morgenhumør - også selv om vi er berøvet en times søvn i nat...

Ti stokkeslag til: Sommertid
Guldmedalje til: Jesus og alle de frivillige, der i dag gør deres til en dejlig Påskefejring!

fredag den 29. marts 2013

Malstrøm foran dit TV

I vores stue er der et mystisk fænomen. Det befinder sig i en pæn radius omkring fjernsynet og hensætter ungerne i en trancelignende tilstand, hvor det nærmest er umuligt at trænge igennem og skabe kontakt, på trods af, at både øjne, ører og mund står vidt åbne.

Så kan man stå der med alle sine krav og forventninger om oprydning, tøjvask samt tømning af opvaskemaskine og skraldespand, uden der kommer så meget som en protest ud af det.

Jeg har ofte haft tv-stationerne mistænkt for bevidst at sende hypnotiserende undertoner ud sammen med det digitale signal, men dels er vi koblet på via den lokale antenneforening med analog forbindelse og dels må jeg konstatere, at den tranceskabende malstrøm også er der, når fjernsynet er slukket.

Her er effekten dog ikke nær så stærk og den fungerer mere som en katalysator, der giver en umanerlig lyst til at samle fjernbetjeningen op og tænde for apparatet.

Om jeg fatter, hvad børnene ser i det TV!
Jeg er heldigvis mere standhaftig end det og malstrømmen foran fjernsynet skal godt nok stå tidligt op om morgenen for at indfange mig. Det gør jeg også meget gerne ungerne opmærksomme på og hvad kan de lige sige til det, når de godt véd, det er rigtigt?

Og så alligevel, for her den anden dag, lige midt i min tordentale om, hvor vigtigt, det er at være opmærksom på verden omkring sig og på den måde vise andre et minimum af respekt, så fik jeg et svar, jeg ikke havde regnet med.

Selverkendelsens smertefulde sandhed
Det var min yngste datter, der med hovedet på skrå kundgjorde, at "det gælder vel også, når man sidder ved en computer og skriver?"

Ups...

Nuvel, det var nok ikke helt ment som et spørgsmål - ikke sådan rigtigt - og hendes egentlig ret vise ord ramte mig faktisk lige i solar pleksus. For hvor ofte har jeg ikke siddet ved computeren med fingrende dansende vildt hen over tastaturet, når de kommer hjem fra skole og med stor velopdragenhed spørger pænt, om de må tage en is, lege med en kammerat eller sådan noget - og alt, de har fået til svar har været et grynt eller en sagte brummen. Og når jeg så har fået mig fedtet færdig med det, der var så vigtigt at få afsluttet, så er jeg kommet op i stuen og har kigget mig forundret omkring med et: "Hvem har givet jer lov til at bage kage?" - Og straks efter at have sagt det sidste ord kommet i tanke om, at... hov, det har jeg vidst selv...

Lad verden falde, thi den er falsk og hul?
Og det er bare sådan, at når min opmærksomhed er ved computeren og det, jeg sidder og skriver, så kan verden ramle omkring mig, uden jeg opdager det. Det må jeg altså prøve at gøre noget ved, for jeg kan vel ikke forlange af mine børn, at de skal være opmærksomme, når jeg ikke selv er det, vel?



Guldmedalje til: En verdensomspændende strømafbrydelse, der kan tvinge samtlige familier til at være sammen i blot en time uden elektriske apparater! 
Ti stokkeslag til: Gæt selv hvem...