fredag den 25. december 2015

Juleaften er altid noget særligt

Juleaften er altid noget ganske særligt. Og egentlig er det lidt underligt, når man sådan rigtig tænker over det. Noget af det, der kendetegner julen mest, er noget, vi på alle andre dage elsker at hade og beklage os over, specielt, når det foregår på TV og særligt når det er den licensbetalte af slagsen på DR:

Julen består hovedsageligt af genudsendelser!


Hvert eneste år gør vi jo næsten præcis det samme, som vi gjorde sidste år. Traditionerne kan på detaljeplan være forskellige fra familie til familie, men mon ikke grundskabelonen er den samme for langt de fleste familier:



* Vi går i kirke og synger julesalmer - de samme salmer som sidste år...
* Vi fælder et grantræ og sætter det i midten af stuen, hvor vi pynter det op med lys, hjerter, kræmmerhuse, kugler og en stjerne i toppen - lige som sidste år...
* Vi laver fed mad ledsaget af rødkål og brunede kartofler og slutter festmåltidet af med ris á la mande med varm kirsebærsovs, hvortil der endda er præmie til den, der får en hel mandel i sin portion - lige som sidste år...
* Vi går en tur omkring juletræet, mens vi med den stemme, vi nu engang er givet, synger, brummer, skråler eller nynner julesalmer - ofte de samme salmer, som vi øvede os på under julegudstjenesten - som vi gjorde det sidste år...
* Vi giver og modtager en større mængde gaver, kreeret i skole, børnehave og sfo eller med omtanke købt ind og påsat byttemærker for det tilfælde, at vi har ramt forkert på størrelse, farve eller på gaven i sig selv - præcis som sidste år...
* Vi slutter endelig af med kaffe og julegodter, så det står ud af begge ører - det gjorde vi også sidste år...
* Vi vågner dagen efter med mavepine og trætte muskler og tænker ikke særlig klart, mens ungerne drøner rundt og leger med det, de fik i gave i går og måske lover vi endda os selv at næste år vil vi holde lidt igen med både maden og de våde varer - lige som sidste år...

Joh, julen er nærmest én stor genudsendelse... og lad os nu bare være ærlige: vi elsker den for det!

For det er jo netop genkendeligheden og traditionerne, der gør julen til noget særligt. Hele verden er i konstant forandring og de fleste af os går nok rundt med en følelse af, at kloden drejer om sin egen akse i et stadigt højere tempo og at vi til enhver tid risikerer at blive slynget ud i verdensrummet uden mulighed for at finde fodfæste noget sted.

Men når klokken nærmer sig spisetid juleaften, sker der noget helt utroligt: hele verden går i stå...

Vi kan konstatere det med ørerne, når vi har sat os til bordet og skålet hinanden velkommen til julefest. Det eneste, vi behøver at gøre, er at sige 'skål,' nippe lidt til rødvinen, sætte glasset på bordet og være helt stille, mens vi lytter til lydene udenfor - der er nemlig ikke nogen! Ingen biler, ingen naboer, der hører høj musik, ingen forretningers dørklokker, der melder nye kunders ankomst. Ingenting! Der er kun os omkring bordet, for rundt omkring i stuerne sidder andre på samme måde som os, omringet af familie og god mad og ingen så meget som bare overvejer at køre hen i kiosken eller skrue op for stereoanlægget.

Og med den fart, verden bevæger sig i, er det en sand fornøjelse at gå helt i stå, stoppe al udviklingshysteri og koncentrere sig alene om det, der ikke kræver indsigt i alt det komplicerede, men kun handler om det velkendte, det stille, det, vi plejer at gøre.

Det betyder ikke, at vi kun kan holde juleaften ved at lukke verden ude. Vi kan stadig skænke andre en tanke, uden det behøver tage glæden fra os. Tværtimod vil glæden blot blive endnu større, når vi deler ud af det kærlighedsoverskud, vi har netop i kraft af julen. For selv om det måske ikke er os alle, der til daglig har den kristne tro med som en væsentlig del af tilværelsen, så er det dog kristendommen, der trækker julens motor. Jesu fødsel er ikke blot en hyggelig historie om et barn, der blev født under kummerlige forhold og som endte med at vise kærlighedens vej. Nej, julens budskab stikker meget dybere end det.

Da Jesus blev født, var det en længe ventet begyndelse på en ny begyndelse. Gennem Jesu fødsel viste Gud, at Han elsker os først. Han tager initiativet til betingelsesløs kærlighed og først når vi modtager Hans kærlighed, har vi overskud af kærlighed, som vi kan give videre til andre.

Eller sagt på en anden måde: Kun med bund i Guds kærlighed til mig, kan jeg give andre kærlighed og kun ved at give andre kærlighed tegner jeg julens budskab!

Det er lige netop dét, vinderen af DR´s julesangskonkurrence er inde på i teksten til "Hvad er det, der gør jul til noget særligt?"

Julens stjerne lyser, når jeg ser det barn i krybben er så meget mer´

Og nu vil jeg nyde en god kop kaffe her julemorgen, brygget på min nye kaffemaskine, som jeg fik af min dejlige kone i går aftes...


Glædelig jul!

søndag den 8. november 2015

Thors Hammer - nummer 2 i serien "Projekt Fyrkat" udkommer i 2016

I min store naivitet havde jeg egentlig regnet med at få skrevet nummer 2 i min romanserie "Projekt Fyrkat" inden udgangen af 2013 - øhm... sådan gik det ikke helt...

Faktisk har jeg været nødt til at lægge den på hylden af flere omgange, indtil jeg fandt ud af, at det, jeg skrev på, i virkeligheden slet ikke var nummer 2 i serien, men derimod nummer 3.

Så nu har jeg taget konsekvensen og startet forfra - med nummer 2, altså, ikke nummer 3 - og med deltagelsen i årets NaNoWrimo (klik på linket for at finde ud af, hvad det er for noget...) kan jeg godt mærke, det giver historien et lille boost.

Romanens arbejdstitel er "Thors Hammer," men det kan selvfølgelig nå at ændre sig undervejs.

Thors Hammer handler om, hvordan børnene Tjalfe og Røskva vågner ombord på Asernes skib, Alfheim, mens skibet er under angreb. De flygter sammen med deres venner, Thor, Loke og Freja og begiver sig af sted på en rejse, der hurtigt viser sig at gå et helt andet sted hen end de havde regnet med.

Asernes nye højteknologiske rumskib, som Aserådet til Thors irritation har døbt "Mjølner," er nemlig blevet hi-jacked på sin første testflyvning og nu gælder det om at skaffe det tilbage, inden Jætterne får kopieret Thors hidtil farligste våben, "Hammeren."

Hvad det ender med, kan jeg ikke afsløre - bl.a. fordi jeg ikke ved det endnu - men jeg er sikker på, at det bliver spændende.

Indtil videre ser forsiden sådan ud:


I dag, søndag d. 8. november er jeg nået op på ca. 10% af, hvad jeg tror, længden bliver, når bogen er færdig. Når den er klar, bliver den sat til salg både som eBog og som PaperBack.

Nåja, jeg var lige ved at glemme noget!

Kunne du tænke dig at være med i tilblivelsen af "Thors Hammer," så har du chancen nu...
Jeg kunne nemlig godt bruge nogle sindssygt sanselige superlæsende Science Fiction fanatikere med sans for detaljer til at gennemlæse mit udkast til fortællingen. Alt, du skal gøre, er at klikke ind her og tilmelde dig. Så får du adgang til mit hemmelige "Thors Hammer Arkiv" med de kapitler, jeg har skrevet indtil videre. Dem kan du downloade som PDF og hvis du giver mig tilbagemelding på dem, får du som tak for hjælpen et gratis eksemplar signeret af forfatteren med posten, lige så snart bogen udkommer. Jeg har plads til i alt 10 testlæsere, så tilmeld dig hellere i dag end i morgen!

NB! De 10, der først kommer med tilbagemelding, modtager bogen, så det er altså ikke nok at tilmelde sig - der skal arbejdes for sagen først!!

søndag den 1. november 2015

Projekt Nyt Køkken - IKEA på godt og ondt

Pyha! Sikke en dag i går!

Vi fik leveret vores nye køkken i fredags og havde tre gode venner til at komme og hjælpe os med at sætte det op i går.

Det hele var nøje planlagt. Jeg havde både opstillet en plan for dagen med tidspunkter på og sørget for at få forberedt med VVS, slibning af gulv og indkøb af enkelte småting, som vi skulle bruge til bl.a. tilslutning af vand til vask og opvaskemaskine. Vi havde været på indkøb, så der var drikkevarer, slik og en god frokost og så skulle dagen sluttes af med en størrelse MEGA fra den lokale Pizza-Pusher.

Fredag aften havde jeg sorteret i de leverede kasser og sørget for at skrive numre på dem, så det var tydeligt, hvilke kasser, der indeholdt hvilke kabinetter og numre på gulv og væg fortalte, hvor kabinetterne efterfølgende skulle anbringes.

I starten gik det rigtig fint. Jeg var vågnet allerede kl. 5.15 (formentlig var det spænding, der gjorde, at jeg ikke kunne sove længere end det) og var allerede færdig med at samle det første kabinet, da den første af vores gode venner ankom lidt i 9 med rundstykker fra "Den Lille Bager" i Løsning, som iøvrigt er et af de bedste bagerier, jeg kender.

Kort efter kom de to andre og efter en kop kaffe, et rundstykke og en lille dram, gik vi i gang igen. Også her gik det forrygende med et fantastisk samarbejde og et godt humør. Men da vi var færdige med at samle de første skabe og skulle til at sætte køkkenøen op, havde vi mere end almindeligt svært ved at hitte ud af, hvordan det skulle gøres.

Nu er jeg ganske vist ikke den store håndværker - der er gode grunde til, at jeg er uddannet pædagog med Udtryk, Musik og Drama som linjefag og at jeg aldrig har overvejet bare et splitsekund, om jeg skulle tage en uddannelse som tømrer eller smed.

Men den ene af vores tre gode venner er tømrer, den anden var i sine unge dage murerarbejdsmand og den tredje er uddannet gartner og ganske ferm med sine hænder, så forudsætningerne for et godt håndværksmæssigt grundlag var absolut i fineste orden.

Alligevel var der altså ingen af os, der kunne regne ud, hvordan vi skulle få sat kabinetterne sammen til en køkkenø.

Efter en god halv times søgen mellem de mange kasser, der var blevet leveret, viste det sig temmelig sandsynligt, at vi manglede de dele, der skulle bruges til opgaven.

Jeg ringede så til IKEA, hvor vi har købt køkkenet og ganske rigtigt: kundeservice kunne oplyse, at vi manglede et opsætningssæt til køkkenø. Medarbejderen var høflig og flink og han anbefalede at vi kørte til Århus efter sættet. IKEA ville så kompensere os for kørslen ved at give kørselspenge. Alternativet var en efterbestilling, som tidligst ville ankomme tirsdag og det var der jo ikke så meget ved.

Så mig af sted til Århus og tilbage igen. 2 timer og 124 kilometer senere trådte jeg ind ad hoveddøren med varer fra IKEA og 4 kroner ekstra på lommen (de 4 kroner var den positive difference mellem varernes pris og de 2,05 kroner, IKEA kompenserede os per kørt kilometer.)

Så langt, så godt - Men Ak! Det viste sig hurtigt, at dette ene opsætningssæt ikke var nok, så jeg måtte i røret igen. En flink og høflig medarbejder kunne denne gang fortælle, at hans kollega var ny og at han desværre ikke havde været opmærksom på, at vi skulle bruge hele 6 eksemplarer af det famøse køkkenø-opsætningssæt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min indstilling til IKEA lige da var noget flosset i kanten og da den ellers flinke medarbejder fortalte, at vi udover kørselspenge for ekstra-ekstra-turen også ville få en madbillet til middag i IKEA´s restaurant som "et plaster på såret," måtte jeg bide mig selv i tungen for ikke at bide efter ham med en kommentar om, at en madbillet næppe kunne kaldes mere end en svidende vådserviet på den blodige stump over knæet efter et roehakker-amputeret højreben.

På det tidspunkt var den ene af vores gode venner taget af sted igen, for han havde noget andet, der skulle passes og efter godt 1½ time måtte den anden af vores gode venner vende næsen hjemad, hvorefter min kone​ kørte to af vores børn til fødselsdag og derefter tog den humørdræbende tur direkte videre til Århus.


...som en lille sidebemærkning kan jeg fortælle, at jeg ikke magtede at tage af sted til Århus igen - og at jeg er glad for, at jeg ikke er én af de medarbejdere, der skulle møde min kone på denne tur nr 2. Det har næppe været dagens højdepunkt for IKEA´s personale...

Min gode ven, Bjarke, som stadig var hos os i denne nødens stund, fortsatte så sammen med mig og vi gjorde så meget færdig, som vi kunne, inden vi måtte erkende, at nu var det nok klogest at få bestilt en pizza og kalde det en god dags arbejde.

Sådan her skulle det gerne have set ud nu:



Sådan blev det så desværre ikke helt.
I stedet er resultatet, at det, som vi havde håbet, ville blive dagen, hvor vi endelig fik sat nyt køkken ind, desværre blot blev en slags forberedelse til indsætning af nyt køkken.

Og lige nu sidder jeg og kigger på ruinerne af en godt planlagt festdag, mens jeg bruger skriveriets lyksalige, fredsskabende og ro-bringende terapeutiske egenskaber til at lade energi op til at gøre det færdigt i løbet af den næste uges tid. Og du skal selvfølgelig have lov at kigge med:



Er jeg træt af IKEA lige nu? Ja, det må jeg nok erkende - men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk stadig, at vi helt overordnet set har fået en god service og en god oplevelse af vores køkkenkøb hos IKEA...

søndag den 4. oktober 2015

Pælemester - tagfat med et twist

Skal du snart til at holde børnefødselsdag?
Så er her en lille sjov leg, du kan sætte ungerne i gang med.

Legen er ret simpel og kræver ikke meget. Og for det meste synes børn, det er sjovt at blive præsenteret for en leg, de ikke kender.

Pælemester er lidt som tagfat, men med et lille twist.

Legen leges bedst et sted, hvor der står nogle pæle eller nogle piller under et tag, men hvis du ikke har sådan et sted, kan du markere pælene. Det kan du f.eks. gøre ved at lægge nogle træplader eller fliser på jorden/gulvet - men du kan også lege legen på et underlag af asfalt eller fliser og markere pælene ved hjælp af lidt fortorvskridt, som kan købes i de fleste supermarkeder.

Reglerne:
1 er fanger
1 er pælemester
Resten af børnene er dem, der skal fanges.

Når et barn bliver fanget, bytter man med fangeren, så man selv bliver fanger og på den måde kan legen fortsætte i det uendelige eller til ungerne bliver trætte af legen.

Når man holder fast i en pæl (eller står på markeringen, der skal repræsentere pælen) har man helle og kan ikke fanges.

Der kan kun stå 1 prs. ved hver pæl ad gangen og hvis man kommer til en pæl, hvor der står én i forvejen, må man løbe videre og finde en ledig pæl.

Pælemesteren har til opgave at holde legen i gang, så ungerne ikke fedtspiller ved at blive stående ved en pæl. Når Pælemesteren rører en pæl (eller stiller sig på det, markerer pælen) giver pælen ikke længere helle og den, der står ved pælen, må dermed finde sig en anden pæl at stå ved.

Værs´go! Så enkelt er det!

God fornøjelse...

fredag den 18. september 2015

MineCraft Offline - et rollespil med det hele...


Når vi i kirken arbejder med børn og unge kan vi lige så godt benytte os af alt det, der i forvejen er populært hos børnene. For når børnene kan genkende noget fra deres dagligdag i det, vi laver, så giver det en lang række fordele.

Genkendelighed skaber positive forventninger hos børnene og så er de langt mere åbne for, hvad vi skal i gang med.

En anden fordel er, at det budskab, vi gerne vil have frem, bliver forstærket. For på den måde bliver børnene konstant mindet om det, vi har lavet i børnekirke, netop fordi de laver noget lignende i dagligdagen.

Noget af det mest populære blandt børn i indskolingen i dag, er spillet MineCraft. Hvis du ikke har hørt om MineCraft før, skal du ikke miste modet, for børnene kender det og det er en stor hjælp.



Man skal ikke tage fejl af MineCraft - det er et meget socialt spil og børnene bruger det socialt.

Når det er sagt, har MineCraft jo alligevel den ulempe, at det kun igangsætter to af vores fem sanser: nemlig øjnene og ørerne. Og hvis vi for alvor vil sætte noget i gang hos børnene, så er det godt at få alle sanserne i brug.

Netop det er pointen med MineCraft Offline.

MineCraft Offline er et spil, jeg har udviklet sammen med to medstuderende på VIA Horsens under min uddannelse som pædagog. Spillets formål er, at børnene lærer noget om samarbejde og om at vi har brug for hinanden med alle de forskelligheder vi har.

Til MineCraft Offline hører en baggrundshistorie, jeg har skrevet. Historien handler om et folk af dværge, der splittes op i tre forskellige folk: Minedværgene, som går meget op i penge, ædelstene og guld - Skovdværgene, som går meget op i at vi skal passe på naturen - og endelig Sødværgene, som går meget op i skønhed og alt, hvad der er smukt.

Historien om de tre folk har ikke umiddelbart et kristent indhold, men jeg arbejder på at omskrive historien, så de kristne værdier kommer tydeligere frem i historien. Om jeg nogensinde får det gjort færdigt, er dog ikke noget, jeg vil love, så har du selv en god idé til, hvordan det kan skrues sammen, er du meget velkommen til at gøre det - hele konceptet inklusiv baggrundshistorien er - i hvert fald indtil videre - til fri afbenyttelse.

Det skal siges, at MineCraft Offline er et koncept, der kræver noget mere af dig som leder, end det, jeg har præsenteret i de fleste andre videoer på min YouTube-kanal, men samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at det i præsentationen her kan virke noget mere kompliceret, end det i virkeligheden er. Husk, at børnene kender MineCraft indgående, så de finder lynhurtigt ud af, hvordan det fungerer.



Alt materiale til MineCraft Offline kan downloades her (ligger som en zip-fil) og du kan finde en visuel præsentation af konceptet her.

onsdag den 16. september 2015

Lav din egen film på mobilen!

Mon ikke de fleste af os har optaget et hav af små videosekvenser på mobilen? Det kan være under en ferie, hvor du lige har nået at fange ungerne, mens de kørte radiobil. Eller måske af hele familien, der laver marcipangodter til jul. Eller måske har du været heldig at stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og fået en video af en gøgler på gågaden.

Alle de her små videosekvenser har, i hvert fald for mig, en tendens til at havne i en mappe på computeren eller i en af de utallige online steder, hvor man kan gemme den slags. Og så ligger de ellers der til ingen verdens nytte, fordi jeg aldrig kigger på dem.

Jeg tror, vi sjældent ser ser de små videosekvenser af den simple årsag, at de skal startes op enkeltvis og det bliver for træls. Så har du måske downloadet et af de mange gratis redigeringsprogrammer, der findes på nettet og gået i gang med at redigere i dine film, men hen ad vejen er det blot gledet ud i sandet. Enten fordi det er for bøvlet at sidde med eller måske snarere fordi du skal have computeren frem, have tændt for den og startet programmet op, før du kan komme i gang - og det er der ikke altid tid til, hvis du skal have familielivet til at hænge sammen.

Sådan har det i hvert fald været for mig. Jeg har længe tænkt på at lave nogle små videoer til upload på YouTube og jeg fik da også lavet et par stykker, men mere blev det heller ikke til.

Så for snart et halvt år siden, til påske 2015, skulle min søn og jeg til London for at besøge min bror og svigerinde. Samtidig var der hjemme i Danmark et event, som vi egentlig gerne ville deltage i og hvor jeg tidligere har haft en opgave med lidt amatørskuespil for børn. Det kunne jeg jo så ikke, når jeg var i London og det ærgrede mig. Jeg blev spurgt, om ikke jeg kunne lave en video, der kunne vises under eventet i stedet og det var jeg noget tilbageholdende med at love, fordi jeg ikke var sikker på at kunne overholde det.

Men så fik jeg pludselig en tanke:
Gad vide om der findes en videoredigerings-app til Android?

Og sandelig om ikke der var sådan én på Google Play!

App'en hedder VivaVideo og kan downloades som gratis version med visse begrænsninger, såsom længden af videoen, antal videoer, du kan redigere i samtidig samt at du må acceptere et vandmærke med VivaVideo's logo på alle dine videoer. Den er supergenial og har en så simpel brugerflade, at alle kan være med.



I VivaVideo kan du klippe i dine videoer, lave glidende overgange mellem sekvenser, dele dine videoer op i flere sekvenser og indsætte forskellige filtre, så dine videoer kan fremstå som f.eks. en gammel sort/hvid film eller med forskellige former for glød.

På lydsiden kan du både indsætte baggrundsmusik og små lydeffekter og du kan indtale din egen stemme løbende hen over videoen.

Skal du lave en sekvens med billeder og baggrundsmusik til en fest, er det også en mulighed. Her sætter du bare de billeder ind, du gerne vil have med og så sørger VivaVideo for at lave bevægelse i billederne, så det ikke bliver som et kedeligt lysbilledshow at se på.

Og som noget helt særligt har VivaVideo nogle funktioner, der kan give dine videoer et lidt mere pro udseende, såsom grafisk indledning og afslutning af dine videoer med lydeffekt og mulighed for at lave kapiteloverskrifter samt afsluttende rulletekster.

Jeg har brugt VivaVideo til flere ting og valgte ret hurtigt at købe Pro-versionen, hvor du slipper for VivaVideo-vandmærket og kan bruge app'en helt uden begrænsninger. Den koster kun $2.99, hvilket svarer til lidt under en flad tyver!

Du kan se nogle af mine videoer her og få en idé om, hvad man kan lave med VivaVideo.

Jeg kan kun anbefale VivaVideo, som kan hentes på Google Play (Gratis version/Pro Version)

fredag den 21. august 2015

Sluk FaceBooks interne browser!

Træt af FaceBook-app'ens interne browser?

FaceBook har indlagt en intern browser i seneste opdatering af app'en til mobiler og selv om ideen i sig selv kan være udmærket, så har de desværre ikke lavet den interne browser godt nok. Den læser ganske enkelt ikke hjemmesider korrekt og du kan derfor gå glip af funktioner, der er væsentlige.

Derudover snager denne nye funktion ifølge rygter i din browserhistorik, så FaceBook kan gemme data for, hvordan du bruger internettet.

Sådan slukker du den, så du kan bruge din foretrukne browser som standard:

1. Klik på feltet med de vandrette streger øverst til højre



2. Rul ned til "Generelle indstillinger" og klik på "Åbn altid links i en ekstern browser."


Det er det hele! Nu kan du se diverse hjemmesider, sådan som de er tænkt.

mandag den 17. august 2015

Social Kapital i Det Tværfaglige

I år fik jeg endelig afsluttet min pædagoguddannelse med en blinkende 12'er for min Bacheloropgave!

Det var en dejlig måde at slutte uddannelsen af på og jeg er blevet spurgt af flere, om ikke de må se min opgave. Det har jeg ikke rigtig gjort noget ved, men så i dag kom jeg til at tænke på, hvor meget jeg selv gik på jagt efter eksempler på opgaver, der resulterede i gode karakterer.

Derfor har jeg nu lagt min skrevne opgave ud til download for alle, der kunne være interesserede.

Er du studerende eller er du bare alment interesseret i emnet, er du altså meget velkommen til at læse opgaven.

Emnet for opgaven er "Social Kapital i Det Tværfaglige" og jeg bruger i opgaven Pierre Bourdieu's teorier om social adfærd som grundlag.



Opgaven handler om, hvordan vi som pædagoger kan navigere i et samarbejde med faggrupper, der i værdier og kultur ligger langt fra den pædagogiske kultur.

Her får du lige en opsummering i form af det abstrakt, jeg lavede i forbindelse med opgaven:

AbstraktFængselsbetjentes habitus hviler i nogen grad på kontrol, autoritet og hierarki; elementer, der virker demotiverende og som derfor stiller pædagogen, der skal fungere som misbrugsbehandler, følgende udfordring:
Hvordan sikrer pædagogen optimale rammer for motivationsarbejde i spændingsfeltet mellem egen og andre faggruppers habitus?
Med reference til Bourdieus teorier om social adfærd konkluderer denne skrivelse, at gennem kætteri kan pædagogen subtilt ændre dele af feltets doxa. Med udgangspunkt i dagligdagen på en misbrugsafdeling gives konkrete eksempler på udfordringer og afprøvede metoder til at fremme bedst mulige rammer for motivationsarbejdet.

Udover Bordieu inddrager jeg i opgaven teorier om "Nærmeste UdviklingsZone," Miller og Rollnicks "Motivationssamtalen" og overordnede teorier om adfærdsmodifikation.

Endvidere opstiller jeg potentielle konflikter mellem adfærdsmodifikation og kognitiv terapi.

Men mit hovedfokus er altså rent praktiske eksempler på, hvad man "hands on" kan gøre for at fremme samarbejdet uden at miste sig selv undervejs.

God fornøjelse med læsningen og held og lykke med din eksamen!

Opgaven kan downloades her.

fredag den 14. august 2015

Vi ta´r legen ud af legen!

Jeg indrømmer det gerne: jeg er det, man kalder et rigtigt legebarn. Det har jeg vist nok altid været og det er sjældent et problem – måske hjælper det lidt, at jeg er en mand, for der står vist et sted i mor-loven, at når man er blevet mor, så er det strengt forbudt at lege???

Straffen er også ret hård, hvis mødre overtræder den bestemmelse. Man kan risikere at blive sat i den offentlige gabestok. Så er man nemlig en useriøs og ansvarsløs mor i andre mødres øjne. Og hvilken mor har lyst til at blive udelukket fra det gode selskab af hjemmebagende speltentusiaster og økologisk salatspisende sirener? Jeg spørger bare...

Kort sagt: Den Legende Mor kan ikke være en del af det bedre borgerskab!

Men det slutter ikke her, desværre... noget tyder på, at den holdning vinder indpas i de yderste kringelkroge af vores samfund. Det fremmer det, jeg betragter som en af de største trusler mod børn i dag:

Vi er godt i gang med at pille enhver morskab ud af livet!

Vi har fået så stort fokus på læring, at det nu ikke kun er skoleleverne, der skal lære 24 timer i døgnet. Det skal også børn i børnehaven og lur mig om ikke den tendens inden for en overskuelig fremtid breder sig til vuggestuen. Måske er den der allerede?

Og hvad er det så, sådan mere konkret, jeg tænker på?

Joh, det er såmænd det mantra, som efterhånden gennemsyrer enhver daginstitution: nemlig ”læring gennem leg.”



Dette mantra viser sig på mange forskellige måder og det er ikke altid, det er åbenlyst. Nogle gange må man dykke lidt ned i de informationer, der ligger på børnehavens hjemmeside eller infofolder.

Børnehaver søger i stor stil pædagoger med spidskompetencer indenfor "naturen som læringsmiljø" eller "sprog og leg" og der er i de senere år skudt flere børnehaver op med specielt fokus, såsom naturbørnehaver og idrætsbørnehaver. Leg i alle afskygninger er blevet gjort til genstand for læring. Læring gennem leg med sproget, læring gennem leg i naturen, læring gennem leg socialt set, læring gennem leg i rollespil osv.

Alt det er der jo ikke noget galt i - ikke i sig selv, i hvert fald.
Leg er et dejligt redskab til læring og for børnene er der ikke nødvendigvis altid et skel mellem leg og læring. Det kan for alle mennesker være to sider af samme sag. Vi leger og vi lærer, vi lærer, når vi leger.

Problemet opstår, når fokus bliver flyttet væk fra legen og over på læringen. Så har legen pludselig ingen værdi i sig selv, men skal begrundes ud fra, hvad vi kan lære af legen. Og så er der altså ikke langt til at "læring gennem leg" bliver til læring alene.

Lad mig give et eksempel, som måske kan bringe lidt lys over min pointe:

For et par år siden købte vi en superbillig campingvogn. Model Knaus Südwind 1972 med sorte plader. Uden toilet og bad, for nu skulle vi rigtig campere. Vi elsker den campingvogn og nyder at være på campingplads med frisk luft, ingen forpligtelser og det, at alting tager ekstra tid. Her kan vi geare helt ned og tage det roligt.
Vi nyder at campere!

Men hvis vi skulle bo i den vogn året rundt, ville vi nok alligevel blive trætte af det. Det er dejligt med camping - men nok ikke hele tiden.

På samme måde er det dejligt at lære gennem leg. Den læring, der kommer gennem leg, kommer jo netop uden man sådan rigtigt opdager, at det er læring, for man har leget imens. Men uanset, hvor meget, man har lært gennem legen, så er det stadig legen, der er i fokus. Læringen er en ekstra bonus.

Men hvis læringen pludselig bliver det centrale, så piller vi jo legen ud af det.

Da jeg var barn, skulle man lege ene og alene af den grund, at det nu engang er det, børn gør. De leger. Og ja, det er mange år siden, jeg selv var barn og måske kunne nogle mennesker tænke, at det er en del af den naturlige udvikling af vores samfund – at vi altså bare er blevet mere bevidste om børns udvikling. Men dén hopper jeg nu ikke på. Selv da jeg var barn – i forrige århundrede - var mine forældres generation da fuldstændig klar over legens betydning. Mine forældre vidste da ganske udmærket, at legen hjalp os unger til at lære en hel masse om livet.

Når vi børn legede, delte vi erfaringer med hinanden og på den måde lærte vi en hel masse. ”Mor, far og børn” var én af de lege, der gav mig personligt noget, som jeg ellers ikke ville have fået. F.eks. havde vi ingen hund, da jeg var barn. Men det var der nogle af mine kammerater, der havde og så fik jeg da lige lidt at vide om, hvordan en hund kunne være en del af en familie og hvad der skulle til for at passe sådan én. Det havde jeg aldrig fundet ud af, hvis det ikke havde været for legen med de andre børn. Så jo, det var også helt tydeligt dengang, at leg havde stor betydning for, hvad vi børn vidste om livet.

Men i dag har legen fået en helt anden karaktér. Dengang legede vi ene og alene, fordi legen var vigtig i sig selv, men i dag skal der ligesom være et formål med alting...
Så er det ikke længere leg for legens egen skyld. Så har legen et ydre formål - og så er det ikke længere leg. Så er det bare læring gemt som leg. Så er det ikke sjovt længere...

Nogle gange tænker jeg på, om det er fordi, mor-loven forbyder legende mødre. Altså at fordi mødre ikke får lov til at lege, så skal ungerne saftsusemig heller ikke have lov til det. I hvert fald ikke fri leg. I hvert fald ikke uden, at legen på en eller anden måde skal begrundes med noget andet, som vi også finder vigtigt: Læring!

Så hvis børnene skal lege, så skal de i det mindste lære noget imens, for det er der da værdi i.

Men jeg er jo en mand og af en eller grund er det tilsyneladende nemmere at være legende far end legende mor.

Og så alligevel...

For vi mænd har nu også en væsentlig aktie i det. I Folketinget sidder trods alt 112 mænd og blot 67 kvinder og det er altså lige knap 2/3 mænd. Og da det er Folketinget, der vedtager lovene, bærer vi mænd også et stort ansvar for de krav, der stilles til børnehaverne.

Og de krav er ret præcise. Det handler om læring gennem leg og det handler meget specifikt om 6 emner, som pædagogerne skal sikre sig at ungerne kommer omkring. Med andre ord skal børnene altså tages i skole FØR de kommer i skole.

Og det synes jeg er så ærgerligt. For det ødelægger jo legen for legens egen skyld...

Er jeg modstander af, at børn skal lære noget?
NEJ! Bestemt ikke!
Er jeg modstander af, at læring foregår gennem leg?
NEJ! Bestemt ikke!

Men kunne vi dog ikke give bare en lille smule plads til, at børnene kan lege for legens egen skyld? Bare en gang imellem?

torsdag den 13. august 2015

42 års Fødselsdag!

Så skete det!

Jeg fylder i dag 42 år og netop tallet 42 er jo helt specielt, for det er ifølge "The Hitchhikers Guide to The Galaxy" svaret på det store spørgsmål om livet, universet og alt det der.

Jeg har allerede fået mine første gaver:
En ny kasket, så jeg kan passe på mine sarte blå øjne
En skrubbesvamp med påtrykt 100-dollarseddel
En sugekopholder til shampoo i badeværelset

Se lige, hvor glad jeg er:



Med så højt et humør MÅ jeg bare dele gaver ud.

Hele dagen i dag vil det være muligt at downloade to af mine børnebøger helt gratis!

Det drejer sig om "Prinsen på Den Vrede Hest" og "Drillefanten, der ikke ville drille."

Bøgerne kan downloades kvit og frit her:

Prinsen på Den Vrede Hest
Drillefanten, der ikke ville drille

Vil du hellere have en fysisk bog, kan du købe bøgerne her:

Prinsen på Den Vrede Hest
Drillefanten, der ikke ville drille (HardBack via Saxo.com)

mandag den 10. august 2015

EU-småkager

For nylig dukkede denne besked op på min blog:



Det er en besked, der fortæller, at hvis du besøger min blog, så lægges der cookies ind på din computer, altså små filer, der indeholder forskellige oplysninger, som din computer og den hjemmeside, du besøger, kan bruge til f.eks. at huske, hvordan du helst gerne vil, at hjemmesiden skal vises. Og ja, sådan en cookie kan også bruges til at fortælle hjemmesidens ejer, hvilke ting, du interesserer dig for baseret på, hvilke hjemmesider, du ellers har kigget på.

Okay, jeg ved godt, at der er nødt til at være visse regler til at beskytte folk mod farer. Det er sådan set fair nok.

Men ærligt talt: hvad er nu det for noget pjat med EU-parlamentet? Igen?

Nu har de minsandten vedtaget, at hvis der bruges cookies på din hjemmeside, så skal folk gøres opmærksom på det. Undskyld mig, men hvornår har du sidst været inde på en hjemmeside, der IKKE bruger cookies?

Kom nu lige ind i det 21. århundrede, folkens...

Hvis I gerne vil beskytte folk derude mod misbrug, så var det måske noget smartere at lave klare regler for, hvad der må gemmes i sådan en cookie og hvordan disse oplysninger må bruges. Det andet her; det er jo bare en irriterende lille besked, som de fleste skynder sig at lukke for, uden at spekulere på, hvad den reelt informerer om (hvilket jo dybest er absolut ingenting, for ingen aner jo, hvad der bliver lagt ind i en cookie...)

lørdag den 8. august 2015

Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen!

Gymnasielærere...

Det er godt nok nogle specielle typer.

Jeg gik i sin tid på Horsens Statsskole. Vi havde HELE spekteret. Hele den brede vifte lige fra den alkoholiserede dansklærer, over den dullede Religionslærer, der ikke havde opdaget, at det var 20 år siden, hun selv var 20 år og til den besynderlige matematiklærer, der kunne se matematik i ALT!

Han hed Carsten. Carsten Cramon. Jo, jo. Carsten Cramon. Jeg er ikke så god til at huske navne, men Carsten Cramon - dét kan jeg huske!
Han var godt nok mærkelig...

Han kunne gå helt i stå, når han skrev på tavlen. Lige midt i undervisningen.
Så standsede han pludselig.
Kiggede på tavlen. Mumlede. Og BANG! Knaldede han hovedet ind i tavlen, mens han sagde en underlig lyd.

"Hvorfor siger du sådan nogle mærkelige lyde?"
Ja, det var selvfølgelig en af de ellers meget stille piger, der absolut skulle kommentere det. Du kender sikkert typen: den der type, der altid laver sine lektier - gerne laver foran - og som starter skoledagen med at line blyanterne op foran sig på bordet i farveorden, som var det en hær, der med få sekunders varsel kunne sættes ind mod fjenden.
Sådan en type, der slet ikke kan klare, når noget er lidt uden for almindelig orden.
"Hvorfor siger du sådan nogle mærkelige lyde?" spurgte hun, tydeligvis frustreret over forstyrrelsen.

Så vendte han sig om og pegede med kridtet.
"Er du utilfreds? Hvis du er utilfreds, må du klage til Rektor. Så skriver han en lille seddel: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen, skriver han."
Så skulle man tro, det var det. Men nej, Carsten Cramon var ikke færdig endnu - slet ikke.

“Når Rektor så har skrevet den lille seddel, sætter han den på sådan et lille kontorspyd,” forklarede Carsten Cramon. 

Ja, det var før, Post-it-notes blev rigtig populære i gymnasieverdenen. Et kontorspyd er sådan en lille træklods med et søm på, som man kan krænge små papirlapper ned over, så man har styr på dem. 

Så fortsatte Carsten Cramon: “Når kontorspyddet så er fyldt med små sedler, hvor på der står: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen, så lægger han dem i en flyttekasse sammen med en hel masse andre små sedler, hvorpå der står: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen.

Når den kasse så er fyldt til randen, så lukker Rektor kassen, sætter et pænt stykke solidt tape på den og sætter den ind i et skab, der står nede i kælderen. I det skab venter i forvejen 20-30 flyttekasser fyldt med små sedler, hvorpå der står: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen.

Og når skabet er fyldt godt op, ringer Rektor til et kurérfirma, der kører hele balladen til undervisningsministeriet. De har en hel hal fyldt med flyttekasser, der bugner af små papirslapper, hvorpå der står: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen.



Og når der ikke kan være mere i den hal, så sender Undervisningsministeriet det hele til EU og så bliver alle disse små sedler påskrevet ordene: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen; de bliver så sendt frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg sammen med alle de andre dokumenter - det opdager de alligevel ikke dernede, for der er ingen, der i virkeligheden bruger dokumenterne. De skal bare sendes frem og tilbage.

Men på et tidspunkt vil der sikkert også være så meget pladsmangel pga. sedlerne med ordene: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen. Og så kan det jo være, at sedlerne til sidst bliver sendt til USA, hvor de deponeres i Area51.

Om 500 år er der måske en arkæolog, der finder en hel industriby fyldt med sedler, der fortæller, at Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen og på den måde ender jeg i historiebøgerne. Jeg bliver aldrig glemt, men vil for tid og evighed være genstand for et verdensomspændende historisk mysterium.

Forskere fra hele verden vil samles en gang om året for at diskutere teorier om sedlernes tilblivelse og man vil spekulere i, om Carsten Cramon måske var en slags profet, der ikke blev forstået i sin egen tid. De vil bygge Cramon-Templer og holde spirituelle seancer, hvor der mediteres over betydningen af lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen. Så hvis du er utilfreds - så skal du bare klage til Rektor!”

Så snakkede vi ikke mere om det...

fredag den 7. august 2015

Far er totalt Rockstjerne!

Jeg har netop kørt mine piger ind til Horsens, hvor de skal på shoppetur. Det er den ældste af tøserne, der har fået den geniale idé at give sin søster en shoppetur med 100,- i lommepenge i fødselsdagsgave!

Det er nok indlysende, men nu siger jeg det lige alligevel: Jeg er SUPERSTOLT af min ældste datter!

Af alle de gaver, man kan give, er det her ganske enkelt godt tænkt. Lillesøster får på den måde ikke alene en gave, hun kan bruge sådan rent praktisk, alt efter hvad hun vælger at bruge de 100 spænd til. De to får også en oplevelse sammen, som de kan tænke tilbage på, når de begge er blevet voksne og er flyttet hjemmefra. Man ser det for sig:

"Neeej, se lige det billede her! Kan du huske det? Hvor var det dog en sjov tur!"
"Ja, det var! Og kan huske, hvordan vi vandrede rundt i en halv time, fordi vi ikke kunne finde den der butik, vi så gerne ville ind og shoppe i?"
"Ha! Ja, der havde vi godt nok forvildet os. Og så viste det sig, at den butik slet ikke fandtes i Horsens - så var det jo ikke så mærkeligt, vi ikke kunne finde den."
"Næh... men det var en hyggelig tur og det var den bedste fødselsdagsgave nogensinde, søs! Den tænker jeg godt nok tit på. Især når jeg er lidt ked af et eller andet. Så tænker jeg på den tur og kommer i tanke om, at uanset hvad, så har jeg en familie, der elsker mig og gerne vil være sammen med mig."

Nå, men turen til Horsens med tøserne fik mig til at tænke på, hvad det betyder at være forælder. For et par dage siden stillede "Reporterne" på Radio24syv spørgsmålet: "Er det nu også så hårdt at være forælder?"

Og svaret på det spørgsmål afhænger jo nok af, hvem du spørger og ikke mindst hvad du mener med "hårdt."

Hvis du f.eks. er jord- og betonarbejder, så er det da helt klart hårdt fysisk arbejde, men på den anden side er der vel en grund til at du har valgt lige præcis den type arbejde? Der må vel i en eller anden udstrækning være noget ved det arbejde, du godt kan lide? Ellers havde du nok valgt en anden levevej...

Og er det så hårdt at være jord- og betonarbejder? Ja, fysisk måske, men det giver dig vel noget at have det arbejde, som du ikke ville have fået, hvis du var kontornisse?

På samme måde tænker jeg om det at være forælder. Jeg har valgt at blive far og ikke mindst har jeg valgt at VÆRE far - dvs. at jeg dagligt vælger at være far for mine børn - og det har jeg jo valgt, fordi jeg godt kan lide det og fordi jeg elsker mine børn så meget, at selv i de mest tunge situationer glæder jeg mig over mine børn og er glad for rollen som far. Ja, det vil sige: i selve situationen kan glæden måske være lidt svær at få øje på, men bagefter opdager jeg jo glæden ved at have været noget positivt for dem.

Er det hårdt at være forælder?
JA! Det er det! - men det giver så meget, at det er alle strabadserne værd... også selv om jeg måske først får øje på det gode bagefter...

Og skal vi så ikke lige slutte af med det billede, der er grunden til overskriften for dagens indlæg:



Præmie til: Den, der opfinder bilen, der kan køre af sig selv, mens far får sig en lur på forsædet.

Ti stokkeslag til: Den, der har fundet på, at hjemmebagte speltboller og økologisk frugt er det eneste rigtige at servere for sine børn.

onsdag den 15. juli 2015

Fødselsdagssang til Jakob

Melodi: Fætter Mikkel gik

Mester Jakob gik
Med et gustent blik
Rundt på hele campingpladsen
Med sandaler på
Som han ik ku nå
For sin gigt og mavetasken
Den engang moderne mand
Mon han lykkes holde stand?
Mod den tid der gik
Mod det rustne blik
Mod sit bentøjs sagte raslen

Mester Jakob har
I sig selv som far
Et problem med konkurrence
Når man vinde vil
Er det ikke til
Når man ikke har en chance
Ebbe er til Settlers god
Så han ta'r al Jakobs mod
Han er alt for gæv
Giver farmand tæv
Godt han har en anden branche

Mester Jakobs stil
Før var aldrig vild
Han var ingen gladiator
Nu han drøner rundt
Som om det var sundt
På sin spritnye rollator
Pas på både børn og dyr
Og på skæg i cykelstyr
Så du ikke får
Arme, ben og hår
Spredt ud over 11 stater

mandag den 13. juli 2015

SommerOaseSang 2015

Melodi: Hvem er det…

Hvem er det, der passer på Horsens i år?
Hvem er det, der sætter i gang?
Hvem er det, der med vigende gråtonet hår
Troner højt her på vores vang?

Det er jo Høvdingeparret Bob...

Hvem er det, der hjælper med campingudstyr?
Hvem er det, der lapper dit hjul?
Hvem er det, der ta´r sig af uropostyr
Finder børn, når de leger skjul?

Det er så sandelig Morten J…

Hvem er det, der vækker med sang og musik?
Hvem er det, der skaber en fest?
Hvem er det, der kommer med chips, øl og slik?
Varter op for dig og din gæst?

Det er så sandelig Peter A…

Hvem er det, der opvasken frisk overta´r?
Klarer den, med lyn og orkan?
Hvem er det, der altid har svarene klar?
Holder dig forsynet med vand?

Det er da Høvdinge Bob og Bob...

Hvem er det, der sørger for solskin hver dag?
Hvem er det, der står for humør?
Hvem er det, der tømmer din wc-spand af?
Gi´r den gas som kok og massør?

Det er da Høvdinge Bob og Bob...

Hvem er det, der vasker din støvede fod?
Hvem er det, der krammer dig varm?
Hvem er det, der brygger med kaffe så god:
Lavement. Og renser din tarm?

Det er jo Peter og Morten J.

Derfor vil vi råbe en hyldest til jer
Sige tak for alt hvad I gør
Det var godt, at I ville ta´ den metier
I med stil den opgave kør

Hip og Hurra for Bob og Bob...

tirsdag den 17. februar 2015

Chromecast og DRTV via tablet eller telefon

Chromecast er en vidunderlig lille dims fra Google. Med sådan en fætter kan du se Youtube, TV og meget andet på dit TV. Det har jeg skrevet lidt mere om i dette indlæg.

Chromecast sættes op ved hjælp af din computer, så den er koblet på dit hjemmenetværk og kan gå på internettet via din trådløse router. På den måde kan du så se video fra internettet og bruge din mobil som en slags fjernbetjening.

Bl.a. kan du se DRTV med din Chromecast og i et tidligere indlæg har jeg beskrevet hvordan man gør det.

I dag skal det så handle om, hvordan du ser DRTV ved hjælp af din mobil eller tablet. Det skal siges, at det, jeg skriver her kun er afprøvet med Android-telefoner og da jeg prøvede det af på iPad, viste det sig, at mens den ene type iPad, en iPad Air, sagtens kan køre DRTV over Chromecast, så var den lidt ældre type, en iPad 2, knap så medgørlig - eller sagt lidt mere direkte: den ville slet ikke lege med hverken Chromecast eller DRTV via browseren.

Flere steder på nettet kan man læse kommentarer og anmeldelser af DR's app, DRTV, hvor app'en får en ret hård medfart, bl.a. fordi den ikke understøtter hverken Chromecast eller AppleTV. Hvad AppleTV angår, ved jeg ikke, hvor meget hold, der er i kritikken, men det er rigtigt, at DRTV som app ikke kan køre med Chromecast.

Men det er der heldigvis råd for, selv om løsningen kan være lidt bøvlet.

Sådan gør du:

1. Installér Chromecast som app på din telefon. Du finder den her

2. Åbn din Chromecast app:

3. Klik på TV-logoet ud for din Chromecast. Min hedder her Chromecast6546, men du navngiver selv din Chromecast, når du sætter den op via ChromecastSetUp. Læs mere her.
Når forbindelsen til din Chromecast er oprettet, ser det nogenlunde sådan ud:


4. Åbn browseren på din telefon (Chrome til Android fungerer bedst) og gå til Live Stream, hvis du vil se DR, mens det sendes eller Programmer, hvis der er et bestemt program, du gerne vil se, som ikke vises lige nu.

5. Når du har fundet det, du gerne vil se, klikker du på Playsymbolet (en hvid trekant på gul baggrund)

6. Vent på, at der i videofeltet dukker et lille Chromecastsymbol op og klik på det.

Chromecastsymbolet ser sådan ud:


Symbolet ligger som det næstsidste i læseretning nederst i videofeltet:


7. Klik så på din Chromecast og så skulle der gerne etableres forbindelse. Så ser browservinduet sådan ud:


Nogle gange kan du opleve, at videofeltet slet ikke dukker op, når du klikker på Play. I stedet vil din tablet eller telefon åbne DRTV som app - eller hvis du ikke har sådan én installeret, vil din enhed åbne Google Play og tilbyde dig at få den installeret.

Hvis det sker, skal du køre proceduren fra pkt. 2 og frem. Du kan opleve at skulle gøre det nogle gange, men med lidt tålmodighed lykkes det altid.

Når du har startet streaming af DRTV via Chromecast, skal videoen lige buffe, før den bliver vist.
Det ser nogenlunde sådan ud på dit TV:

(beklager kvaliteten af billedet, men jeg skulle være hurtig for at nå det, inden Chromecast var færdig med at buffe)
"Buffe" kan lyde rædsomt teknisk, men det er egentlig bare et udtryk for, at din Chromecast henter den første del af videoen og gemmer det i sin hukommelse, inden den begynder at vise noget. Årsagen er, at den mængde af data, der kører gennem din internetforbindelse, varierer lidt i hastighed. Ved at gemme den første del af videostreamingen, inden det vises på dit TV, kan Chromecast sikre en mere glidende oplevelse. Hvis den ikke gjorde sådan, ville billede og lyd konstant hakke i det og det er ret træls at se på.

Jeg vil dog også lige bemærke, at selv om Chromecast "buffer," så kan du altså alligevel opleve, at videoen hakker i det, men for det meste er det ikke noget, der generer voldsomt.

Kvaliteten af billede og lyd er selvfølgelig afhængig af både dit TV, din tablet eller telefon og så naturligvis din router og din internetforbindelse. Men hos os har vi ikke det vilde udstyr. Jeg bruger for det meste min mobil, som er en Samsung Galaxy Trend Plus og vi har en 60/60 internetforbindelse.

Og det korte af det lange er, at såfremt vi ikke alle sammen kører løs med skype, youtube og DRTV på én gang, så fungerer det ganske udmærket og under alle omstændigheder holder løftet fra ekspedienten, der solgte mig en Chromecast: kvaliteten er mindst lige så god som analogt TV.

søndag den 15. februar 2015

Chromecast og DRTV via din computer

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, har vi købt en Chromecast efter en del overvejelser. Vi var noget i tvivl om, hvorvidt det var en god løsning, for de eksperter, vi talte med i butikkerne, var noget lunkne i deres anbefalinger af sådan et apparat. Noget af det samme kan man se af anmeldelser på internettet.

Men vi valgte altså at gøre det og har nu afprøvet dimsen i en måneds tid. Helt overordnet set: super beslutning! Chromecast virker fuldstændig efter hensigten og som det jo altid er med Googles produkter, får man også her meget mere end man lige havde regnet med.

For eksempel gav vi 269,- for den lille dims. Som noget ekstra var der inkluderet 3 mdr. abbonnement på VIAPlay. VIAPlay koster normalt 79,- om måneden og så kører de samme tilbud som både Netflix og HBO med 1 måneds gratis prøveabbonnement. Så vi fik altså 2 mdr. oven i, hvilket beløber sig til 158,-

VIAPlay vil jeg skrive lidt om i et senere indlæg om Chromecast, for i dag skal det handle om DRTV via computeren.

DRTV er DRs platform til at se DRs kanaler og programmer online. Her er mulighed for at streame live, dvs. se DR via internettet på samme måde, som hvis man tænder for fjernsynet og ser det via antenne. Men du kan også se de fleste af DRs udsendelser på et andet tidspunkt, end da de blev sendt. Når jeg skriver "de fleste," hænger det sammen med, at DR ikke har rettigheder til at vise alt over internettet. Det gælder hovedsageligt udenlandske film og serier, men også i nogle tilfælde dansk producerede film og serier.

Alligevel er der masser af godt at hente og faktisk har DR ofte rettigheder til at vise udenlandske film og serier, dog som regel inden for en bestemt periode efter det er blevet sendt på almindeligt TV.

Der er to måder, du kan bruge DRTV på:

DRTV-app'en, som findes til både Apple og Android. Dvs. at du kan bruge app'en på både iPad, iPhone og de fleste tablets og telefoner - om der findes en app til Windows-telefoner, er jeg ikke klar over, men hvem ville da også bruge penge på det skidt?? ;-))

Den anden mulighed er at streame DRTV via din computer. Det gør du ved at gå ind på DRs hjemmeside, hvor du kan vælge mellem Live Stream (altså direkte TV) og de enkelte programmer, som findes i alfabetisk rækkefølge

DRTV's Live Stream ser sådan ud:


Ved at klikke på de enkelte kanalers logo kan du vælge, hvad du gerne vil se og så klikker du på Playsymbolet.

Brugerfladen for de enkelte programmer ser sådan ud:


Her finder du det program, du gerne vil se ved at klikke på forbogstavet og dernæst finder du dit program, klikker på det og klikker på playsymbolet, når det dukker op.

Men alt det ovenstående handler jo kun om DRTV. Vi skulle gerne smide hele molevitten op på TV-skærmen via Chromecast. Derfor skal du installere en app på din computer.

Det gør du ved at logge ind på https://cast.google.com/chromecast/setup/
Klik på knappen "Download" og følg instruktionerne på skærmen. Google har gjort det ufatteligt nemt, så der er ingen grund til, at jeg gennemgår det her.

Når app'en er downloadet og installeret skal du genstarte din browser og så dukker dette lille logo op øverst i venstre hjørne på din browser:

Når du vil streame DRTV via Chromecast skal du bare finde det, du gerne vil se og inden du så klikker på Playsymbolet, aktiverer du Chromecast-app'en ved at klikke på symbolet og derefter "Cast fane."

Men her kommer der desværre noget rigtig træls:
Din computer skal være ret heftig, hvis den skal kunne følge med til at give en rimelig TV-oplevelse.
Men det findes der heldigvis en ret enkel løsning på. Installer app'en alligevel og find udsendelsen på DRTV. Men i stedet for at starte udsendelsen, skal du kopiere adressen i din browser. Så går du ind på http://tbertelsen.dk/castdr/

Her har en utålmodig DR-seer nemlig lagt sin løsning op til fri afbenyttelse. Klik på linket "Click here to connect to your Chromecast" og tilslut din Chromecast. Så sætter du det kopierede link ind i feltet ud for punkt 3 og klik så på knappen med Playsymbolet. Og vupti! Så kører det!

Men man kan også se DRTV over Chromecast ved hjælp af mobiltelefon eller tablet. Se lidt om det fra 17. februar lige her