![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYCANplAMj8RODFKsBzkzbM1pPoIzv-92h8N8sfbCm-hKMQSY9UefpURSQIi44bO08I2ciE-0hgQ5vTnLTHLKlHLw3adzs1IL_MHJNokhsw_G-j-D9hXFPgIEOFvjHBQrCWEnmJ8ToxV5S/s1600/finn+fra+littsiden.jpg)
Hej Finn og velkommen til min blog. Nu er det jo en blog om bøger, så jeg
vil gå lige til biddet og spørge dig til dit forfatterskab. Hvornår begyndte du
at skrive? Og hvorfor?
I gymnasiet måtte jeg vælge mellem to uddannelser. Enten at blive en
bedrevidende journalist eller en skrivende lærer. Min far overtalte mig til
lærergerningen, for, som han sagde, så har du altid fri lørdag og søndag. Jeg
blev lærer på en efterskole, hvor man har weekendvagt, men brugte en del af min
fritid på at skrive, bl. a. til den lokale ugeavis. Da jeg efter tre år rejste
derfra, var der et læserbrev fra en dame, der skrev, at mine ofte humoristiske
artikler ville blive savnet.
Jeg skriver, fordi jeg både vil underholde og undervise. En slags skriftlig
fortsættelse af lærergerningen.
Som forfatter har man vel altid nogle favoritter blandt ens egne bøger. Hvilken
bog synes du selv er din bedste til dato?
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgH27dpBqApQKyQBx46RsB2fO3VVyUk_0ju3wD3cbzdc4z5RImNGkM84923mKd7b6ewBbREQHhVGIRAmNTKfQapVSNkNBE6-RbU1JVTx94tzaGLd3lulkAqi_5V3o2s6vivk7aj-E_ISb_T/s320/sl%C3%A5et+hjem+forside+j.jpg)
Har din skrivestil ændret sig over tid?
Ja, det har den. Den er blevet strammere. Jeg har lært at skære overflødigt
snak fra. Jeg lærte også af klogere mennesker, at fremmedord ikke gavner
teksten, så derfor fremstår mine tekster stort set altid med et rimeligt lavt
lix-tal og kan læses af alle med mellemskoleeksamen.
Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvordan du har det, men når jeg skriver,
har jeg altid på en eller anden måde nogle følelsesmæssige ’aktier’ i det og
det gør vel et eller andet ved os som forfattere. Er det noget, du kan
genkende?
Ja, det kan jeg. Jeg er blevet endnu mere glad for min kone, og jeg håber
at dø før hende, fordi tanken om, at jeg skulle overleve hende er et mareridt.
Mange problemstillinger i mine bøger har jeg vendt med hende og er blevet klogere
på det. Takket være hende.
Det kender jeg godt og det er vel også noget af det, der skal være på plads
- altså, at man har opbakning derhjemme. Men når nu din kone læser dine
tekster, er der så noget, du er særlig spændt på ved hendes reaktion? Og måske
også dine læsere?
Et er så, når du skriver, for her vi som forfattere jo det til fælles med
skuespillere, at det egentlig ikke er os selv, der er på spil, men de
karakterer, vi skriver om. Noget helt andet er det, der sker i det virkelige
liv. Er der noget i dit liv, du vil fremhæve som vovet?
At blive forstander på en ordblindeefterskole. Forlade en tryg og behagelig
tilværelse og kaste sig ud på syv favne vand. Der gik noget tid, inden jeg
fandt ud af, at jeg blot skulle svømme på vandet, ikke drikke det.
Det er kloge ord... Og lidt Kierkegaards´k...
Nu, vi er ved det personlige, så kunne jeg tænke mig at spørge, hvad du
tænker om det, at man nogle gange kan blive sammenlignet med andre forfattere?
Sammenligninger tjener intet formål. Derimod er det fint, hvis der klart
beskrives, hvad der er galt med ens tekst.
Hvad er din yndlingsbog? Hvad er det ved lige præcis dén bog, der tiltaler
dig?
Høfeber af Leif Panduro. Sort humor og skrivemåden. Jeg havde ondt i maven
af grin, da jeg læste den.
Frændeløs af Hector Malot. Fordi jeg som 10-årig fik så ondt i maven over
den stakkels dreng.
Det lyder, som om, du involverer dig meget i det, du læser? Er der emner,
du vil have svært ved at gå i gang med?
Jeg har i skuffen et oplæg til en bog om et flygtningebarn, der kommer til
en vestjysk lejr i 1945. Og så har jeg tanker om en anden flygtning, der er
havnet i DK som 15-årig. Hans historie er så skrækkelig, at man tror, det er
noget, han finder på.
Er der en bog, som du tænker aldrig nogensinde burde være blevet
udgivet?
Biblen. Den er skrevet af beduiner, men opfattes i brede kredse som skrevet af et åndeligt væsen, nisse eller trold, som ingen har set eller hørt, og som de fleste alligevel anser for virkelig. Nogle religiøse retninger bruger den til at slå andre i hovedet med. Det morsomste, jeg lige kan komme i tanker om, var, da paven syntes, at Cuba var et forældet og forstenet samfund.
Ja, her griner jeg jo så lidt, for jeg er selv opvokset i en kristen
sammenhæng og den kristne tro betyder meget for mig. Er det noget, der får dig
til at ændre syn på mig eller mine trosfæller?
Skægt, at vi ser diametralt
modsat på det samme område. Det kunne ikke falde mig ind at gøre nar ad mennesker, der
tror på noget, der giver dem indhold i tilværelsen. Jeg skal da ikke ophøje mig
selv til "dommer" eller til et menneske, der er i stand til at skue
klarere end andre.
Men jeg har den opfattelse, at uanset om religion er et i os groende behov eller ej, så er og bliver det overtro, altså noget der ikke videnskabeligt kan bevises.
Derfor må du forstå, at det er riterne, skuespillet og overbygningen, der er mig imod, ikke de mennesker, der dyrker det. Jeg har mit at dyrke, og det kan også udsættes for spot, hån og latter. Naturligvis.
Jeg håber dog alligevel at blive betragtet som et menneske ligeværdigt med andre. Der er kernen.
Jeg mener herudover, at vi må standse religionsindoktrineringen af børn, så de ikke flaskes op med en bestemt religion. Børn skal vokse op i tryghed og selv tage stilling, når de bliver voksne. Ikke som nu, hvor folkekirken afholder konfirmation for børn på 13-14 år. Det giver for mig ingen mening. Jeg så gerne, at faget religion blev erstattet af filosofi, hvori religion som begreb ville kunne indgå naturligt.
I alle mine romaner gives der udtryk for, at der ikke er nogen gud, og at man derfor er overladt til sig selv. Paradoksalt er jeg med stigende alder blevet mere og mere overbevist. At jorden har eksisteret i 4,5 milliarder år, og mennesket først dukker op for 30.000 år siden (homo sapiens) er for mig indiskutabelt videnskabeligt, og jeg betragter udviklingslæren som det nærmeste, man kan komme en forklaring.
Jeg erkender dog, at der stadig mangler meget, som jeg ikke forstår en dyt af. Hvad var der før verdensrummets opståen? Det er en gåde, der er den største. Da kan man bare ryste på hovedet og gå videre med støvsugningen.
Men jeg har den opfattelse, at uanset om religion er et i os groende behov eller ej, så er og bliver det overtro, altså noget der ikke videnskabeligt kan bevises.
Derfor må du forstå, at det er riterne, skuespillet og overbygningen, der er mig imod, ikke de mennesker, der dyrker det. Jeg har mit at dyrke, og det kan også udsættes for spot, hån og latter. Naturligvis.
Jeg håber dog alligevel at blive betragtet som et menneske ligeværdigt med andre. Der er kernen.
Jeg mener herudover, at vi må standse religionsindoktrineringen af børn, så de ikke flaskes op med en bestemt religion. Børn skal vokse op i tryghed og selv tage stilling, når de bliver voksne. Ikke som nu, hvor folkekirken afholder konfirmation for børn på 13-14 år. Det giver for mig ingen mening. Jeg så gerne, at faget religion blev erstattet af filosofi, hvori religion som begreb ville kunne indgå naturligt.
I alle mine romaner gives der udtryk for, at der ikke er nogen gud, og at man derfor er overladt til sig selv. Paradoksalt er jeg med stigende alder blevet mere og mere overbevist. At jorden har eksisteret i 4,5 milliarder år, og mennesket først dukker op for 30.000 år siden (homo sapiens) er for mig indiskutabelt videnskabeligt, og jeg betragter udviklingslæren som det nærmeste, man kan komme en forklaring.
Jeg erkender dog, at der stadig mangler meget, som jeg ikke forstår en dyt af. Hvad var der før verdensrummets opståen? Det er en gåde, der er den største. Da kan man bare ryste på hovedet og gå videre med støvsugningen.
Stor respekt for det, Finn... Og jeg er jo bare
stolt og glad over, at vi her på min blog kan berøre sådan et emne, der ellers
kan være sprængfarligt, på en måde, hvor der er gensidig respekt og en
afslappet atmosfære. Så hatten af for, at du både giver udtryk for din holdning
- og gør det i respekt. Det er ikke alle, der kan det. Og så kan det jo være,
at vi kan tage et ordentligt hug om det en anden gang...
Men nu noget lidt andet. Hvis du havde frit valg på alle hylder, er der så
en forfatter, som du gerne ville skrive en bog sammen med?
Knud Romer er en af de forfattere, jeg synes, lyder spændende. Han har
altid så meget på hjerte, og han fremsiger det med en intensitet, jeg misunder
ham. Og så har han beskæftiget sig med problematikken omkring tyskerhad, jeg
som sønderjyde også har haft inde på livet.
Og så det sidste spørgsmål: hvad har du gang i af projekter lige nu? Hvad
arbejder du med? Og kan du løfte lidt af sløret for, hvad du skriver om?
Jeg skriver aktuelt historier til PendlerProsaserien på Saxo. Det drejer
sig om små e-bøger til 15 kr. beregnet til at blive læst på iPads eller smartphones
på turen ind til arbejdet. Humoren bærer en del.
Og så er der mulighed for at kommentere hvad som helst, du har lyst til:
Jeg ryster på hovedet af de etablerede forlag, der slet ikke ser fidusen og
nødvendigheden i e-bogsområdet. Det er selvfølgelig fremtiden. Papirbøger vil
stadig have deres store publikum mange år fremover, men det vil med garanti
indskrænkes. Se blot på musikområdet. Bøger vil i fremtiden blive downloadet i
stort tal, fordi det er nemt og billigt. Derfor er det fejlslagen politik af
Gyldendal og de andre forlag at fastholde en kunstig høj pris for e-bøger.
Du kan finde mere om Finn Wilkens på hans hjemmeside:
Kristendommen er en vigtig historisk del af vores kultur, og derfor bør vi vide, hvad den går ud på. Efter min mening bør der undervises lige så meget i den som i alle andre religioner, så vi går fra indoktrinering til kulturhistorisk orientering.
SvarSletHej Else,
SvarSletTak for din kommentar. Jeg vil i første omgang ikke kommentere på den, men overlade det til Finn at afgøre, om han vil gå ind i den diskussion, så kan du og jeg altid tage fat senere.
Der bliver ikke megen diskussion. Jeg er helt enig med Else.
SvarSletSpændende, spændende, spændende... Vi vil ha´mer Per ;-)
SvarSletJeg har også nydt at lære dig lidt bedre at kende, Finn.
SvarSletOg det sjove er, at jeg først i dag opdagede, du har været forstander i Sjørring. Vi har sommerhus i Vorupør, så jeg kører jo tit forbi skolen på vej til Thisted :)
Efter at jeg blev opmærksom på Saxo Selvudgiver har jeg lært en del nye mennesker at kende. Faktisk kendte jeg flere af dem i forvejen, viser det sig. Fra Saxos digitale forfatterskole. Laila Ammitsbøl ved jeg ikke, om hun også har deltaget i den, men jeg finder meget af det, du skriver her på interviewbloggen, sympatisk. Vi deler formentlig synpunkter om biblen og religion, tror jeg. Og at Dorte har sommerhus i Vorupør, er en sjov info. Hvor, Dorte? Når jeg ikke har gået så meget ind i dine tekster på forfsk, skyldes det mere en manglende interesse for krimigenren, tror jeg. Måske har jeg der taget fejl og burde ikke have lyttet så meget efter mine fordomme. Per er en anden af de interessante bekendtskaber ikke mindst efter, at jeg fandt ud af, at vi ser forskelligt på det med religioner. Meget mod min vilje må jeg erkende, at Facebook har været midlet til at opdyrke nye bekendtskaber. Det gælder også Camille. Meget spændende!
SvarSletFinn, nu forsøger jeg faktisk aldrig at overtale folk til at læse krimier, hvis de ikke har lyst til det. Jeg læser f.eks. ikke kærlighedsromaner. Så om du skal give mine bøger en chance, kommer helt an på, hvorfor du ikke læser dem. Mine korte tekster er meget forskellige, men mine romaner er langt fra hårdkogte.
SvarSlet