onsdag den 11. april 2012

Finn Wilkens: Interview


I dag bringer jeg et interview med Finn Wilkens, som er forfatter til”Mandfolk” og ”Dragemand” og som netop nu er aktuel med tredje bind, ”Slået hjem” i serien om Hans Theodor, der bliver mobbet i skolen og slået af sin far derhjemme. Derudover skriver han noveller med sjove og skæve vinkler, der bringer et smil frem på læberne.

Hej Finn og velkommen til min blog. Nu er det jo en blog om bøger, så jeg vil gå lige til biddet og spørge dig til dit forfatterskab. Hvornår begyndte du at skrive?  Og hvorfor?

I gymnasiet måtte jeg vælge mellem to uddannelser. Enten at blive en bedrevidende journalist eller en skrivende lærer. Min far overtalte mig til lærergerningen, for, som han sagde, så har du altid fri lørdag og søndag. Jeg blev lærer på en efterskole, hvor man har weekendvagt, men brugte en del af min fritid på at skrive, bl. a. til den lokale ugeavis. Da jeg efter tre år rejste derfra, var der et læserbrev fra en dame, der skrev, at mine ofte humoristiske artikler ville blive savnet.
Jeg skriver, fordi jeg både vil underholde og undervise. En slags skriftlig fortsættelse af lærergerningen.

Som forfatter har man vel altid nogle favoritter blandt ens egne bøger. Hvilken bog synes du selv er din bedste til dato?

”Slået hjem”, som er den seneste, udkommet april 2012. Fordi jeg i den har forsøgt at lade være med at begå de fejl, der var i de foregående.

Har din skrivestil ændret sig over tid?

Ja, det har den. Den er blevet strammere. Jeg har lært at skære overflødigt snak fra. Jeg lærte også af klogere mennesker, at fremmedord ikke gavner teksten, så derfor fremstår mine tekster stort set altid med et rimeligt lavt lix-tal og kan læses af alle med mellemskoleeksamen.

Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvordan du har det, men når jeg skriver, har jeg altid på en eller anden måde nogle følelsesmæssige ’aktier’ i det og det gør vel et eller andet ved os som forfattere. Er det noget, du kan genkende?

Ja, det kan jeg. Jeg er blevet endnu mere glad for min kone, og jeg håber at dø før hende, fordi tanken om, at jeg skulle overleve hende er et mareridt. Mange problemstillinger i mine bøger har jeg vendt med hende og er blevet klogere på det. Takket være hende.

Det kender jeg godt og det er vel også noget af det, der skal være på plads - altså, at man har opbakning derhjemme. Men når nu din kone læser dine tekster, er der så noget, du er særlig spændt på ved hendes reaktion? Og måske også dine læsere?

Alt, der tangerer sex er vovet. Jeg aner ikke, hvor jeg har mine læsere. En af mine PendlerProsa-e-bøger hedder Bittenfissens Mand og 9 andre historier, og den titel havde jeg betænkeligheder ved. Den er selvfølgelig udsprunget af Politikens serie om Bitterfissen, hvor de frække ord indgår på en tilsyneladende helt naturlig måde. Som jyde har jeg måttet overvinde nogle knaster der.

Et er så, når du skriver, for her vi som forfattere jo det til fælles med skuespillere, at det egentlig ikke er os selv, der er på spil, men de karakterer, vi skriver om. Noget helt andet er det, der sker i det virkelige liv. Er der noget i dit liv, du vil fremhæve som vovet?

At blive forstander på en ordblindeefterskole. Forlade en tryg og behagelig tilværelse og kaste sig ud på syv favne vand. Der gik noget tid, inden jeg fandt ud af, at jeg blot skulle svømme på vandet, ikke drikke det.

Det er kloge ord... Og lidt Kierkegaards´k...

Nu, vi er ved det personlige, så kunne jeg tænke mig at spørge, hvad du tænker om det, at man nogle gange kan blive sammenlignet med andre forfattere?

Sammenligninger tjener intet formål. Derimod er det fint, hvis der klart beskrives, hvad der er galt med ens tekst.

Hvad er din yndlingsbog? Hvad er det ved lige præcis dén bog, der tiltaler dig?

Høfeber af Leif Panduro. Sort humor og skrivemåden. Jeg havde ondt i maven af grin, da jeg læste den.

Hvad er den værste bog, du nogensinde har læst? Og hvorfor?

Frændeløs af Hector Malot. Fordi jeg som 10-årig fik så ondt i maven over den stakkels dreng.

Det lyder, som om, du involverer dig meget i det, du læser? Er der emner, du vil have svært ved at gå i gang med?

Jeg ved ikke, om jeg egner mig til at belyse alvorlige emner. Men min morfar deltog i 1. verdenskrig som sønderjyde, og det tror jeg, har været så slemt, at det næsten ikke kan udtrykkes i ord. Jeg kunne godt tænke mig at beskrive hans situation under slaget ved Somme.
Jeg har i skuffen et oplæg til en bog om et flygtningebarn, der kommer til en vestjysk lejr i 1945. Og så har jeg tanker om en anden flygtning, der er havnet i DK som 15-årig. Hans historie er så skrækkelig, at man tror, det er noget, han finder på.

Er der en bog, som du tænker aldrig nogensinde burde være blevet udgivet?


Biblen. Den er skrevet af beduiner, men opfattes i brede kredse som skrevet af et åndeligt væsen, nisse eller trold, som ingen har set eller hørt, og som de fleste alligevel anser for virkelig. Nogle religiøse retninger bruger den til at slå andre i hovedet med. Det morsomste, jeg lige kan komme i tanker om, var, da paven syntes, at Cuba var et forældet og forstenet samfund.

Ja, her griner jeg jo så lidt, for jeg er selv opvokset i en kristen sammenhæng og den kristne tro betyder meget for mig. Er det noget, der får dig til at ændre syn på mig eller mine trosfæller?

Skægt, at vi ser diametralt modsat på det samme område. Det kunne ikke falde mig ind at gøre nar ad mennesker, der tror på noget, der giver dem indhold i tilværelsen. Jeg skal da ikke ophøje mig selv til "dommer" eller til et menneske, der er i stand til at skue klarere end andre.
Men jeg har den opfattelse, at uanset om religion er et i os groende behov eller ej, så er og bliver det overtro, altså noget der ikke videnskabeligt kan bevises.


Derfor må du forstå, at det er riterne, skuespillet og overbygningen, der er mig imod, ikke de mennesker, der dyrker det. Jeg har mit at dyrke, og det kan også udsættes for spot, hån og latter. Naturligvis.
Jeg håber dog alligevel at blive betragtet som et menneske ligeværdigt med andre. Der er kernen.


Jeg mener herudover, at vi må standse religionsindoktrineringen af børn, så de ikke flaskes op med en bestemt religion. Børn skal vokse op i tryghed og selv tage stilling, når de bliver voksne. Ikke som nu, hvor folkekirken afholder konfirmation for børn på 13-14 år. Det giver for mig ingen mening. Jeg så gerne, at faget religion blev erstattet af filosofi, hvori religion som begreb ville kunne indgå naturligt.

I alle mine romaner gives der udtryk for, at der ikke er nogen gud, og at man derfor er overladt til sig selv. Paradoksalt er jeg med stigende alder blevet mere og mere overbevist. At jorden har eksisteret i 4,5 milliarder år, og mennesket først dukker op for
30.000 år siden (homo sapiens) er for mig indiskutabelt videnskabeligt, og jeg betragter udviklingslæren som det nærmeste, man kan komme en forklaring.
Jeg erkender dog, at der stadig mangler meget, som jeg ikke forstår en dyt af. Hvad var der før verdensrummets opståen? Det er en gåde, der er den største. Da kan man bare ryste på hovedet og gå videre med støvsugningen.

Stor respekt for det, Finn... Og jeg er jo bare stolt og glad over, at vi her på min blog kan berøre sådan et emne, der ellers kan være sprængfarligt, på en måde, hvor der er gensidig respekt og en afslappet atmosfære. Så hatten af for, at du både giver udtryk for din holdning - og gør det i respekt. Det er ikke alle, der kan det. Og så kan det jo være, at vi kan tage et ordentligt hug om det en anden gang...

Men nu noget lidt andet. Hvis du havde frit valg på alle hylder, er der så en forfatter, som du gerne ville skrive en bog sammen med?

Knud Romer er en af de forfattere, jeg synes, lyder spændende. Han har altid så meget på hjerte, og han fremsiger det med en intensitet, jeg misunder ham. Og så har han beskæftiget sig med problematikken omkring tyskerhad, jeg som sønderjyde også har haft inde på livet.

Og så det sidste spørgsmål: hvad har du gang i af projekter lige nu? Hvad arbejder du med? Og kan du løfte lidt af sløret for, hvad du skriver om?

Jeg skriver aktuelt historier til PendlerProsaserien på Saxo. Det drejer sig om små e-bøger til 15 kr. beregnet til at blive læst på iPads eller smartphones på turen ind til arbejdet. Humoren bærer en del.

Og så er der mulighed for at kommentere hvad som helst, du har lyst til:

Jeg ryster på hovedet af de etablerede forlag, der slet ikke ser fidusen og nødvendigheden i e-bogsområdet. Det er selvfølgelig fremtiden. Papirbøger vil stadig have deres store publikum mange år fremover, men det vil med garanti indskrænkes. Se blot på musikområdet. Bøger vil i fremtiden blive downloadet i stort tal, fordi det er nemt og billigt. Derfor er det fejlslagen politik af Gyldendal og de andre forlag at fastholde en kunstig høj pris for e-bøger.

Du kan finde mere om Finn Wilkens på hans hjemmeside: 

7 kommentarer:

  1. Else Cederborg12.04.2012, 07.41

    Kristendommen er en vigtig historisk del af vores kultur, og derfor bør vi vide, hvad den går ud på. Efter min mening bør der undervises lige så meget i den som i alle andre religioner, så vi går fra indoktrinering til kulturhistorisk orientering.

    SvarSlet
  2. Hej Else,

    Tak for din kommentar. Jeg vil i første omgang ikke kommentere på den, men overlade det til Finn at afgøre, om han vil gå ind i den diskussion, så kan du og jeg altid tage fat senere.

    SvarSlet
  3. Der bliver ikke megen diskussion. Jeg er helt enig med Else.

    SvarSlet
  4. Spændende, spændende, spændende... Vi vil ha´mer Per ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg har også nydt at lære dig lidt bedre at kende, Finn.

    Og det sjove er, at jeg først i dag opdagede, du har været forstander i Sjørring. Vi har sommerhus i Vorupør, så jeg kører jo tit forbi skolen på vej til Thisted :)

    SvarSlet
  6. Efter at jeg blev opmærksom på Saxo Selvudgiver har jeg lært en del nye mennesker at kende. Faktisk kendte jeg flere af dem i forvejen, viser det sig. Fra Saxos digitale forfatterskole. Laila Ammitsbøl ved jeg ikke, om hun også har deltaget i den, men jeg finder meget af det, du skriver her på interviewbloggen, sympatisk. Vi deler formentlig synpunkter om biblen og religion, tror jeg. Og at Dorte har sommerhus i Vorupør, er en sjov info. Hvor, Dorte? Når jeg ikke har gået så meget ind i dine tekster på forfsk, skyldes det mere en manglende interesse for krimigenren, tror jeg. Måske har jeg der taget fejl og burde ikke have lyttet så meget efter mine fordomme. Per er en anden af de interessante bekendtskaber ikke mindst efter, at jeg fandt ud af, at vi ser forskelligt på det med religioner. Meget mod min vilje må jeg erkende, at Facebook har været midlet til at opdyrke nye bekendtskaber. Det gælder også Camille. Meget spændende!

    SvarSlet
  7. Finn, nu forsøger jeg faktisk aldrig at overtale folk til at læse krimier, hvis de ikke har lyst til det. Jeg læser f.eks. ikke kærlighedsromaner. Så om du skal give mine bøger en chance, kommer helt an på, hvorfor du ikke læser dem. Mine korte tekster er meget forskellige, men mine romaner er langt fra hårdkogte.

    SvarSlet

Tak for din kommentar! Det er altid en glæde at få respons!

Hvis du har kommenteret som anonym, kan du altid vende tilbage til indlægget og se, om der er blevet svaret på din kommentar.

Har du derimod identificeret dig selv, f.eks. som registreret bruger eller med din Googlekonto, kan du vælge at få tilsendt besked ved at sætte vinge ved boksen "Underret mig."