Spas i hverdagen

Kender du det med, at man ser et eller andet derude i den virkelige verden, som giver trækninger i musklerne omkring mundtøjet?

Ikke nødvendigvis alt dét, der fremtvinger et rungende brøl af latter, men bare de der små ting, der giver et smil på læben og gør din dag en lille bitte smule sjovere?

Her er en samling af billeder, jeg har taget gennem tiden af ting, jeg synes falder i smile-kategorien. God fornøjelse!

-----------------------

“Duften af frisk mad gør mig gammel” - overskrift i en lokal ugeavis

Hvis det virkelig er rigtigt, synes jeg, vi burde servere gammel mad på plejehjemmene. Måske det kan gøre de ældre friske?

“Willemoes Grill Øl” - tilbud i DagliBrugsen

Det siges godt nok, at man kan grille alt, meeeen...

“Ta’ en pause, mens børnene kigger” - stol i BR Legetøj

Hmmm… Jeg tvivler nu stærkt på, at mine børn gider kigge på, mens jeg tager en pause…

“Elektronik-gigant er klar til at indtage Vejle” - forside i Vejle Amts Folkeblad

Nej, det er ikke overskriften, du skal lægge mærke til. Det er det, der står i teksten lige under overskriften, nemlig:

“Så følger to linjer med ‘brød til forside.’ De første er markeret med tegnformatet ‘brød12fed.’ Sidehenvisningen har afsnitsformatet ‘forsidehenv sidetal,’ der skrives ‘side x-y’ med lille, eller Fx. ‘Folkebladet side x-y.’

Nogen har vist glemt at indsætte en tekst i den skabelon, de bruger til avisens forside. Som en ekstra lille bonus kan jeg oplyse, at fejlen blev begået af souschefen på Jydske Medier. Mon ikke fadæsen lettest kan sammenfattes i det lille ord: “ups…?”

“Praktisk Husholdningssprit” - tekst på flaske

Pyh, hvor heldigt, at vi lige var vakse ved indkøbsturen dér. Hvis vi havde købt den upraktiske, ville det jo være ret… upraktisk?

“røv for 0 kr.” - annonce på FaceBook

Et billede siger tusinde ord - joh, men det er nu ikke helt ligegyldt, hvordan man redigerer sådan et billede… 0 kr. er måske almindeligvis et godt tilbud, men jeg tror nu, jeg klarer mig med den røv, jeg blev født med…

“Medbring selv laptop eller tablet” - plakat i indkøbscenter.

Medbring selv? Argh… Nu bliver det vist lige selvbetjent nok…

“20-60-årige mænd dør langt oftere end kvinder” - overskrift i Søndagsavisen.

Kan det nu også passe? Plejer folk ikke kun at dø én gang???

“Smilla’s Interflora” og “Begravelsesforretningen for Hedensted og Omegn” - gavl på hus i Hedensted

Er det noget med “Frk. Smilla’s fornemmelse for begravelser?”

“Håndopvask” - tekst på flaske

Til hvis man skal have sine hænder vasket op?

“Børn, Musik” - skilt på biblioteket

Det er jo dejligt, at man kan låne så mange forskellige ting på biblioteket, men her synes jeg måske nok, det går en tand for vidt…

“Ny Citroën C4 Cactus til Talibankrigere?” - annonce på forsiden af Søndagsavisen.

Hvis jeg var marketingschef hos Citroën, ville Søndagsavisen nok hurtigt få mig i røret. Jeg tvivler stærkt på, at bilfabrikanten har lyst til at få fremstillet deres biler som potentielle get-away-cars for terrorister…

“MiddelalderParkering” - skilt i forbindelse med Middelalderfestival i Horsens

Hvor mon P-skiven sidder på en oksekærre?

“Kundevægt” - fra grøntafdelingen i dagligvareforretning

“Uha, nej, det tør jeg ikke. Tænk, hvis jeg blev fundet for let.”

“Det tror jeg ikke, du behøver være bange for, far!”

“Venstres formand erkender nu, at partiet har optrådt professionelt.” - Overskrift fra DRs hjemmeside.

Nej, hvor må det ærgre Venstre. Efter i årevis at have kæmpet sådan for at optræde uprofessionelt? Øv, altså!

“Presseafdeling udtaler sig af princip ikke” - sakset fra Politiken 28.maj 2014

Nok ikke lige det, jeg normalt ville forvente af en presseafdeling???

“Aftaler til underskrift” - mail fra Middelfart Sparekasse om digital underskrift for at få adgang til netbank.

Øh??? Jeg skal altså logge på min netbank for at kunne underskrive et dokument, der skal give mig adgang til min netbank??? Den skal jeg lige have én gang til…

“Hvor tilfreds var du med dit besøg i TastSelv?” - fra SKAT’s hjemmeside umiddelbart efter at have rettet selvangivelse og dermed fået besked om, hvorvidt jeg skal have penge tilbage eller om jeg har restskat, der skal betales.

Mon ikke de flestes svar afhænger bare en lille smule af resultatet af selvangivelsen???

“Endelig en mand” - tekst på undersiden af toiletbrædtet på en arbejdsplads, der ellers er domineret af kvinder.

Den der rare fornemmelse, man får i kroppen, når man føler sig budt velkommen…

“Café Gyllen” - fra torvet i en større svensk by

Nå, ja, jeg véd jo godt, der er forskel på sproget i Danmark og Sverige, men alligevel… Jeg tror i hvert fald ikke, jeg kan få mig selv til at bestille hverken gullash eller millionbøf…

Hvis jeg er føl, hvad er du så?

Jeg er netop i sidste uge kommet hjem fra min anden nattevagt som omsorgsmedhjælper. Det var en introduktionsvagt, hvor jeg skulle lære alle de opgaver, der er forbundet med det. Man kalder det en føl-vagt, fordi man bliver koblet på en af dem, der kender rumlen og skal følge dem med rundt, så man kan se, hvad de gør.

Det er en rigtig god måde at gøre det på, for uanset, hvor meget, du skriver ned, så er der stadig meget, man ikke kan sættes ind i ved blot a læse om det - og slet ikke, når man arbejder med mennesker.

Men der er nu én ting, jeg studser lidt over...

Når man sådan er med for at lære rutinerne, så bruger man et særligt udtryk i pædagogverdenen for det. Man kalder det en "føl-vagt," dvs. en vagt, hvor er med i arbejdet på samme måde som et føl går tæt sammen med sin mor for at lære alt, hvad moren véd om farer, der lurer og om, hvor den bedste mad findes. Begge dele giver ganske god mening...

Men...

Gad vide, om den eller de pædagoger, der i sin tid har fundet på det udtryk, nogensinde har tænkt på, hvad konsekvensen er?

Lad mig stille det som et spørgsmål:

Hvis jeg er føllet, hvad er så min kollega? - en hoppe?

Det er da værd at tænke lidt over..?

Er det virkelig dét, pædagoger laver, når de er på arbejde?

Forleden var jeg på nattevagt på en døgninstitution. Jeg skulle introduceres til de opgaver, der var på stedet, så jeg kunne indgå som vikar og glædede mig naturligvis til at lære det hele.

Én af opgaverne bestod i at bage boller til den ene af afdelingerne.

"Findes der en opskrift, vi skal følge eller finder vi bare selv på noget?" spurgte jeg.

"Nej, vi skal bare bage dem," svarede min kollega, "de har lagt en dej i køleskabet til os..."

???

Lagt en dej?

Nu er jeg almindeligvis ikke sippet (så var det nok heller ikke dén branche, jeg skulle vælge...) men jeg må nok indrømme, at billedet af et par pædagoger, der lægger en dej i køleskabet ikke lige hører til blandt favoritterne af det, jeg har liggende på nethinden...

Nu glæder jeg mig bare, til min farverige fantasi om situationen bliver afløst af noget andet - gerne noget med duftende blomster eller smagen af kage (ikke brunsviger... og da slet ikke romkugler, for det er jeg ikke sikker på, jeg kan bære...)

Og mens jeg venter, spekulerer jeg på, hvilke andre spændende ting, pædagoger laver, når de er på arbejde...

Et billede siger 10 ord - (og et hmmm...)

Hvad mon den kære Astrid tænker?

::::: (Hmmm, mon det var nemmere bare at give hende et lille puf?):::::::

Er det for langt ude?

Her på bloggen skriver jeg mest om familieliv, men jeg skriver jo også bøger. Lige nu er jeg i gang med en roman om en kvarter, hvor der sker mange sjove og mystiske ting. Nogle gange kan det nok også blive lidt for mystisk, så nu tænker jeg, at du måske kunne hjælpe mig lidt med at finde ud af, om det her alligevel er for mystisk. Læn dig godt tilbage og læs et kapitel fra romanen...

Den gamle mand og Haven

“Nej! Nu er han der igen!” Gartneren råbte næsten fra vinduet, mens han viftede ad sin kone, at hun skulle komme hen og kigge. Det var det perfekte sted. Herfra kunne man se hele Larsensgade og det meste af Vestergade og hvis man brugte kikkert, kunne man endda se helt ned til lystbådehavnen og nogle gange være så heldig at få øje på et par midaldrende mænd og kvinder, der brugte lystbådene til lidt afveksling i deres respektive ægteskaber.

Gartnerens kone satte det tomme serveringsfad på bordet og småløb hen til sin mand. “Hvad? Hvem?” Hun gjorde intet for at skjule sin forventning og glæde over udsigten til spænding og sladder.

“Det er den gamle stjærv til Frederiksen,” svarede Gartneren og pegede ud mod gaden, “Nu er han der igen! Se!”

Gartnerens kone trykkede næsen flad mod ruden som et barn ved en slikbutik, som om de få ekstra milimeter kunne gøre en forskel og give hende et bedre udsyn. Den gamle stod I sin have med en periskopkikkert fra BR Legetøj og forsøgte at lure ind gennem vinduerne I stuelejligheden. 

Med periskopkikkerten kunne han se alt, hvad der foregik i fru Holgersens hjem. Han havde haft et godt øje til hende i årevis og for nylig var han begyndt at købe forskelligt slags udstyr, så han kunne holde bedre øje med hende.

Måske er "et godt øje" ikke det rette udtryk. Ingen tvivl om, at han gerne ville giftes med hende, men de fleste i kvarteret mente nu ikke, det havde meget med kærlighed at gøre. 

Eller naturlige drifter, for den sags skyld. Nej, det var nok snarere et spørgsmål om, at han havde brug for én, der kunne vaske hans tøj og lave hans mad og sådan.

For fru Holgersen gjorde det nu ikke den store forskel. “Jeg gifter mig med dig, når Østerby bliver hovedstad,” havde hun sagt, da han friede til hende. Klart og tydeligt, men den bed ikke rigtig på. Frederiksen greb enhver chance for at få blot en lille bitte smule af det, han gerne ville have, uanset om det var ulovligt eller umoralsk.

“Hvad tænker manden på?” spurgte Gartnerens kone retorisk og hendes mand gloede på hende. Han vidste præcis, hvad manden tænkte på, men det kan man jo ikke sådan bare sige højt.

I stedet rystede han blot hovedet som en skuffet far, mens han holdt godt øje med hele scenariet. “Du må gøre noget,” foreslog hans kone, men det havde Gartneren overhovedet ingen intentioner om. Han kunne ikke fordrage Frederiksen, som var grunden til, at han ikke kunne flytte gartneriet over på det andet hjørne og ville ganske enkelt elske at se ham komme i vanskeligheder.

Frederiksen ejede nemlig huset derovre og da han havde opdaget, at det var Gartneren, der bød på ejendommen, havde han pludselig skudt prisen vildt i vejret og Gartneren var sikker på, at han kun havde gjort det for at irritere.

“Næ, nej,” svarede Gartneren, mens han forsøgte at styre sin vrede, “han er en voksen mand og må selv tage ansvaret for sine handlinger – uanset hvor tåbelige de er.” Så tog han kikkerten for øjnene for rigtig at kunne følge med i udviklingen.

Foreløbig kunne coveret se sådan ud...

Hans kone sukkede dybt og gik tilbage til sit arbejde med at rydde bordet efter frokosten. Hun nåede ikke engang ud i køkkenet, før Gartneren brølede vildt og spændt. “Ha! Så, for Saa... Nu får han problemer!” Hun smed, hvad hun havde i hænderne og nåede lige akkurat hen til vinduet til at se Stene Lene i fokuseret hurtiggang op ad gaden.

Lenes stenansigt virkede hårdere end nogensinde før som hun nærmede sig den gamle mand med periskopkikkerten. Han var så fokuseret på chancen for at få et glimt af nøgne rynker I fru Holgersens badeværelse, at han slet ikke lagde mærke til den ankommende fare.

Beboerne I vestkvarteret havde set deres del af sære ting, men det, der nu skete, var en scene, der havde potentiale til mange snakke hen over bridgebordet. Lene sagde ingenting, da hun greb gamlingen om det spinkle liv og løftede ham op som en pjaltet dukke og bar ham ned ad vejen med en stadigt voksende hale af larmende unger efter sig. Børnenes morskab gik ikke stille for sig og støjen tiltrak blot yderligere opmærksomhed til det spektakulære syn.

For hvert af Lenes bitte små skridt voksede halen I både længde og bredde og bestod snart af både børn og voksne, der alle ville være en del af balladen.

Endelig nåede den uantastede Lene med hele sit følge til Købmand Henriksens butik og uden nogen som helst form for advarsel smed hun den forsvarsløse Frederiksen I affaldscontaineren til stort applaus fra sin fanklub. 

Frederiksen skreg som en femårig, der ikke ville forvises til sit værelse, men Lene emmede af raseri og knaldede containerens låg I med et brag! Lige for næsen af ham.

Hvad hun ikke havde opdaget var, at Frederiksen havde fået hånden op på kanten af containeren og var lige ved at hæve sig ud af sit mareridt og da låget klemte hånden gav han et par korte bjæf fra sig og pludselig blev alt stille. Helt stille.

Lene havde allerede forladt åstedet og var nu på vej tilbage til sine gravsten. Indtil da havde hun kun denne ene ting I hovedet at få stoppet den gamle mand med periskopkikkerten på en sådan måde, at han aldrig nogensinde igen ville turde genoptage sin klamme hobby.

Det havde virket som en god idé, men nu begyndte hun så småt at tvivle. Hun havde været I gang med at flytte nogle gravsten og da hun tog fat I den sidste, havde hun ud af øjenkrogen set noget, der I dén grad havde bragt sindet I kog. Hendes tankegang havde været simpel og missionen krystalklar, da hun satte af sted for at gøre det eneste rigtige: at få stoppet den gamle gris inden stakkels gamle fru Holgersen døde af chok eller vrede I badekarret.

Men nu, hvor hun var på vej tilbage og adrenalinet langsomt aftog, begyndte hun at spekulere og I samme omfang satte hun farten gradvist ned. Hvorfor er Frederiksen så stille? Det ligner ham ikke at lide I stilhed.

Pludselig fik hun en ganske forfærdelig tanke og vendte om. Først med forsigtige skridt, men efterhånden gik hun hurtigere og hurtigere. Til sidst løb hun, hvis man ellers kunne kalde Lenes hurtigste tempo for løb, men da hun kom tilbage, stod der allerede en rand af mennesker omkring affaldscontaineren. Nogen havde løftet gamle hr. Frederiksen ud af affaldet og han lå nu ganske livløs på fortovet, mens Samuel Friedenhoff trykkede med fast rytme på mandens brystkasse. Efter lidt tid stoppede han og rystede på hovedet.

Alle var stille og havde en udefrakommende dukket op på netop det tidspunkt, ville vedkommende nok have undret sig en del over, at så mennesker kunne stå sammen og være så stille. Selv Gartneren stod mundlam I sit vindue, mens kikkerten langsomt lagde sig på vindueskarmen.

Friedenhoff rejste sig og så på Lene, som nu ikke længere var I tvivl om, hvorvidt hendes beslutning havde været rigtig. Det var ikke en decideret gråd, der kom fra hende. Nærmere en slags indelukket hulken, som hvis man græder ind I sin pude om aftenen.

Friedenhoff, der ikke mente sig I stand til at gøre mere for Frederiksen, lagde I stedet sin arm omkring Stene Lene og førte hende væk fra menneskemængden. Han gav sin søn en kort besked om at ringe efter politiet og fulgte så Lene hjem.

***

Hvad tænker du? Er det for åndssvagt? Kommentér herunder:

Rå magt og hvad du kan lære af det

I mit indlæg 'Respekt for alderdommen, tak!' kom jeg ind på det skifte i synet på børneopdragelse, der har fundet sted inden for de sidste par generationer. I dette indlæg vil jeg kommer nærmere ind på, hvorfor det er godt med det skifte.

Magt som virkemiddel?


Når man skal opdrage børn, er det vigtigt at forstå, hvad brugen af magt har af konsekvenser. I mit indlæg 'Giv konen røvfuld, hvis hun fortjener det' gjorde jeg rede for, at fysisk afstraffelse aldrig er en brugbar vej, men i indlægget her strammer jeg skruen en anelse. Jeg hævder nemlig, at brug af magt kan være lige så slemt som fysisk afstraffelse! Det behøver ikke være det og brugen af magt er under alle omstændigheder nødvendig, men man skal tænke sig om og bruge det rigtigt. 


Når jeg så alligevel hævder, at magt kan være skadelig i opdragelsen, så hænger det sammen med, hvilket grundsynspunkt, du har i din opdragelse. Nogle forældre behandler deres børn som dyr, der skal trænes. Her tænker jeg ikke specifikt på tørre tæsk, selv om det kan være tilfældet. Nej, jeg tænker på hele grundsynet om, at når man træner dyr, så gør man det ud fra den opfattelse, at der er 'rigtig' og 'forkert' og ingenting mellem de to.


Når det gælder børn, har nogle den opfattelse, at børn bliver til mennesker, efterhånden, som de vokser op. De er hermed en slags tomme tønder, der skal fyldes op med normer og værdier. Problemet med den tilgang er, at børn, der opdrages på den måde, bliver voksne, der ikke tænker selv. De vil se hen til andre for vejledning i, hvordan de skal gribe nye situationer an, for de har aldrig lært selv at tage stilling. De har i deres opdragelse været vante til, at far og mor gav belønning, når de gjorde 'det rigtige' og straf, når de gjorde 'det forkerte,' men de har aldrig lært nogle grundprincipper om, hvorfor noget kan være rigtigt og forkert.


Børn, der får den type opdragelse har ikke fokus på at forbedre sig. De har fokus på at gøre far og mor glade. Det vil sige, at de altså har fokus på far og mor i stedet for at have fokus på livet og de udfordringer, de møder. Og sådan vil de også være som voksne. Er det dét, vi ønsker for vores børn?

Det er bl.a. derfor, man skal tænke over, hvordan man bruger magt. Brugen af magt, der står alene, kan man nemlig ikke lære noget af. Brugen af magt kan ikke bruges som opdragelse. Brugen af magt er en væsentlig del af opdragelsen, men ikke til at lære børn om, hvordan de skal opføre sig.


Hvordan man så kan bruge magt på en god måde, kommer jeg ind på i et senere indlæg.

Og nu er det din tur: Del dine erfaringer med os. Protestér, hvis du er enig. Kommentér herunder:

Finn Wilkens: Interview

I dag bringer jeg et interview med Finn Wilkens, som er forfatter til”Mandfolk” og ”Dragemand” og som netop nu er aktuel med tredje bind, ”Slået hjem” i serien om Hans Theodor, der bliver mobbet i skolen og slået af sin far derhjemme. Derudover skriver han noveller med sjove og skæve vinkler, der bringer et smil frem på læberne.

Hej Finn og velkommen til min blog. Nu er det jo en blog om bøger, så jeg vil gå lige til biddet og spørge dig til dit forfatterskab. Hvornår begyndte du at skrive?  Og hvorfor?

I gymnasiet måtte jeg vælge mellem to uddannelser. Enten at blive en bedrevidende journalist eller en skrivende lærer. Min far overtalte mig til lærergerningen, for, som han sagde, så har du altid fri lørdag og søndag. Jeg blev lærer på en efterskole, hvor man har weekendvagt, men brugte en del af min fritid på at skrive, bl. a. til den lokale ugeavis. Da jeg efter tre år rejste derfra, var der et læserbrev fra en dame, der skrev, at mine ofte humoristiske artikler ville blive savnet.

Jeg skriver, fordi jeg både vil underholde og undervise. En slags skriftlig fortsættelse af lærergerningen.

Som forfatter har man vel altid nogle favoritter blandt ens egne bøger. Hvilken bog synes du selv er din bedste til dato?

”Slået hjem”, som er den seneste, udkommet april 2012. Fordi jeg i den har forsøgt at lade være med at begå de fejl, der var i de foregående.

Har din skrivestil ændret sig over tid?

Ja, det har den. Den er blevet strammere. Jeg har lært at skære overflødigt snak fra. Jeg lærte også af klogere mennesker, at fremmedord ikke gavner teksten, så derfor fremstår mine tekster stort set altid med et rimeligt lavt lix-tal og kan læses af alle med mellemskoleeksamen.

Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvordan du har det, men når jeg skriver, har jeg altid på en eller anden måde nogle følelsesmæssige ’aktier’ i det og det gør vel et eller andet ved os som forfattere. Er det noget, du kan genkende?

Ja, det kan jeg. Jeg er blevet endnu mere glad for min kone, og jeg håber at dø før hende, fordi tanken om, at jeg skulle overleve hende er et mareridt. Mange problemstillinger i mine bøger har jeg vendt med hende og er blevet klogere på det. Takket være hende.

Det kender jeg godt og det er vel også noget af det, der skal være på plads - altså, at man har opbakning derhjemme. Men når nu din kone læser dine tekster, er der så noget, du er særlig spændt på ved hendes reaktion? Og måske også dine læsere?

Alt, der tangerer sex er vovet. Jeg aner ikke, hvor jeg har mine læsere. En af mine PendlerProsa-e-bøger hedder Bittenfissens Mand og 9 andre historier, og den titel havde jeg betænkeligheder ved. Den er selvfølgelig udsprunget af Politikens serie om Bitterfissen, hvor de frække ord indgår på en tilsyneladende helt naturlig måde. Som jyde har jeg måttet overvinde nogle knaster der.

Et er så, når du skriver, for her vi som forfattere jo det til fælles med skuespillere, at det egentlig ikke er os selv, der er på spil, men de karakterer, vi skriver om. Noget helt andet er det, der sker i det virkelige liv. Er der noget i dit liv, du vil fremhæve som vovet?

At blive forstander på en ordblindeefterskole. Forlade en tryg og behagelig tilværelse og kaste sig ud på syv favne vand. Der gik noget tid, inden jeg fandt ud af, at jeg blot skulle svømme på vandet, ikke drikke det.

Det er kloge ord... Og lidt Kierkegaards´k...

Nu, vi er ved det personlige, så kunne jeg tænke mig at spørge, hvad du tænker om det, at man nogle gange kan blive sammenlignet med andre forfattere?

Sammenligninger tjener intet formål. Derimod er det fint, hvis der klart beskrives, hvad der er galt med ens tekst.

Hvad er din yndlingsbog? Hvad er det ved lige præcis dén bog, der tiltaler dig?

Høfeber af Leif Panduro. Sort humor og skrivemåden. Jeg havde ondt i maven af grin, da jeg læste den.

Hvad er den værste bog, du nogensinde har læst? Og hvorfor?

Frændeløs af Hector Malot. Fordi jeg som 10-årig fik så ondt i maven over den stakkels dreng.

Det lyder, som om, du involverer dig meget i det, du læser? Er der emner, du vil have svært ved at gå i gang med?

Jeg ved ikke, om jeg egner mig til at belyse alvorlige emner. Men min morfar deltog i 1. verdenskrig som sønderjyde, og det tror jeg, har været så slemt, at det næsten ikke kan udtrykkes i ord. Jeg kunne godt tænke mig at beskrive hans situation under slaget ved Somme.

Jeg har i skuffen et oplæg til en bog om et flygtningebarn, der kommer til en vestjysk lejr i 1945. Og så har jeg tanker om en anden flygtning, der er havnet i DK som 15-årig. Hans historie er så skrækkelig, at man tror, det er noget, han finder på.

Er der en bog, som du tænker aldrig nogensinde burde være blevet udgivet?

Biblen. Den er skrevet af beduiner, men opfattes i brede kredse som skrevet af et åndeligt væsen, nisse eller trold, som ingen har set eller hørt, og som de fleste alligevel anser for virkelig. Nogle religiøse retninger bruger den til at slå andre i hovedet med. Det morsomste, jeg lige kan komme i tanker om, var, da paven syntes, at Cuba var et forældet og forstenet samfund.

Ja, her griner jeg jo så lidt, for jeg er selv opvokset i en kristen sammenhæng og den kristne tro betyder meget for mig. Er det noget, der får dig til at ændre syn på mig eller mine trosfæller?

Skægt, at vi ser diametralt modsat på det samme område. Det kunne ikke falde mig ind at gøre nar ad mennesker, der tror på noget, der giver dem indhold i tilværelsen. Jeg skal da ikke ophøje mig selv til "dommer" eller til et menneske, der er i stand til at skue klarere end andre.
Men jeg har den opfattelse, at uanset om religion er et i os groende behov eller ej, så er og bliver det overtro, altså noget der ikke videnskabeligt kan bevises.


Derfor må du forstå, at det er riterne, skuespillet og overbygningen, der er mig imod, ikke de mennesker, der dyrker det. Jeg har mit at dyrke, og det kan også udsættes for spot, hån og latter. Naturligvis.
Jeg håber dog alligevel at blive betragtet som et menneske ligeværdigt med andre. Der er kernen.


Jeg mener herudover, at vi må standse religionsindoktrineringen af børn, så de ikke flaskes op med en bestemt religion. Børn skal vokse op i tryghed og selv tage stilling, når de bliver voksne. Ikke som nu, hvor folkekirken afholder konfirmation for børn på 13-14 år. Det giver for mig ingen mening. Jeg så gerne, at faget religion blev erstattet af filosofi, hvori religion som begreb ville kunne indgå naturligt.

I alle mine romaner gives der udtryk for, at der ikke er nogen gud, og at man derfor er overladt til sig selv. Paradoksalt er jeg med stigende alder blevet mere og mere overbevist. At jorden har eksisteret i 4,5 milliarder år, og mennesket først dukker op for 30.000 år siden (homo sapiens) er for mig indiskutabelt videnskabeligt, og jeg betragter udviklingslæren som det nærmeste, man kan komme en forklaring.
Jeg erkender dog, at der stadig mangler meget, som jeg ikke forstår en dyt af. Hvad var der før verdensrummets opståen? Det er en gåde, der er den største. Da kan man bare ryste på hovedet og gå videre med støvsugningen.

Stor respekt for det, Finn... Og jeg er jo bare stolt og glad over, at vi her på min blog kan berøre sådan et emne, der ellers kan være sprængfarligt, på en måde, hvor der er gensidig respekt og en afslappet atmosfære. Så hatten af for, at du både giver udtryk for din holdning - og gør det i respekt. Det er ikke alle, der kan det. Og så kan det jo være, at vi kan tage et ordentligt hug om det en anden gang...

Men nu noget lidt andet. Hvis du havde frit valg på alle hylder, er der så en forfatter, som du gerne ville skrive en bog sammen med?

Knud Romer er en af de forfattere, jeg synes, lyder spændende. Han har altid så meget på hjerte, og han fremsiger det med en intensitet, jeg misunder ham. Og så har han beskæftiget sig med problematikken omkring tyskerhad, jeg som sønderjyde også har haft inde på livet.

Og så det sidste spørgsmål: hvad har du gang i af projekter lige nu? Hvad arbejder du med? Og kan du løfte lidt af sløret for, hvad du skriver om?

Jeg skriver aktuelt historier til PendlerProsaserien på Saxo. Det drejer sig om små e-bøger til 15 kr. beregnet til at blive læst på iPads eller smartphones på turen ind til arbejdet. Humoren bærer en del.

Og så er der mulighed for at kommentere hvad som helst, du har lyst til:

Jeg ryster på hovedet af de etablerede forlag, der slet ikke ser fidusen og nødvendigheden i e-bogsområdet. Det er selvfølgelig fremtiden. Papirbøger vil stadig have deres store publikum mange år fremover, men det vil med garanti indskrænkes. Se blot på musikområdet. Bøger vil i fremtiden blive downloadet i stort tal, fordi det er nemt og billigt. Derfor er det fejlslagen politik af Gyldendal og de andre forlag at fastholde en kunstig høj pris for e-bøger.

Du kan finde mere om Finn Wilkens på hans hjemmeside: 

www.finnwilkens.dk

Shop-let - en overlevelseguide på konens shoppetur...

En overlevelsesguide til shoppeture med konen...

Dagens emne er nærmest blevet smidt i hovedet på mig, da jeg på facebook blev præsenteret for en, vist nok amerikansk, artikel. I artiklen beretter en lille lokal sprøjte om en kvinde, der havde fået besked fra sit foretrukne stormagasin om, at de overvejede at formene hende og hendes familie adgang til butikken.

Problemet var, at hendes mand fandt på de skøreste ting, mens de var i butikken og nu kunne de altså ikke rigtig mere med alle de narrestreger. Artiklen melder intet om, hvorfor manden bedrev sig med skøre indfald, men hvis jeg skal trække på min egen erfaring, så tror jeg nok, jeg har en idé om, hvad der har fået staklen til at vælge en noget anderledes fremgangsmåde end de fleste. Og mon ikke også de fleste af jer mænd derude i det ganske danske land kan nikke genkendende til situationen.

Hvad er det dog med kvinders trang til at proppe poser og tasker fulde af ligegyldige varer og belæsse manden, til han mister den sidste rest af udsyn og må dirigeres gennem trafikken af sin kone, der naturligvis har begge hænder frie til både at prøve tøj og sko og undersøge diverse nipsting. Og hvordan skulle hun da også kunne køre dankortet gennem sprækken i butikken og taste sin pinkode, hvis hun havde hænderne fulde med sine varer?

Nogle mænd er ikke helt så hårdt ramt, men kan nøjes med at blive trukket med ud i butikken, hvor de så er overladt til enten at skulle gå med på hendes shopperi eller finde på noget andet at lave - og ærligt talt: der er minsandten ikke et hav af kvindebutikker, der har forstået at gøre det lidt lækkert med et sofaarrangement, hvor man kan spille playstation eller se fodbold, vel?

Tag magten tilbage!

Nu er det på tide at tage magten tilbage og gøre shoppeturen til en god oplevelse for dig selv. Og her er altså en mand, der har fundet en fantastisk løsning. Han er nemlig blevet enig med sig selv om, at hvis ikke der er noget at give sig til, mens konen lader sig trække rundt af reklameskiltene (sidder der særlige kvindemagneter på bagbeklædningen af de skilte?) - ja, så må man jo selv finde på noget. Her er en liste, venligst stillet til rådighed af stormagasinet selv, alle ugerninger verificeret af videoovervågningen:

1. tog 24 pakker kondomer og lagde dem i tilfælde kunders kurve og indkøbsvogne, mens de kiggede væk

2. satte alle æggeurene i butikken til at ringe med fem minutters mellemrum

3. flyttede et skilt med påtegnelsen ”Pas på! Gulvet er glat!” hen på et område med gulvtæppe

4. kiggede direkte ind i et overvågningskamera og brugte det som spejl for at pille næse

5. luskede mistænkeligt rundt i gangene, mens han nynnede kendingsmelodien fra ’Mission Impossible’

6. gemte sig i et stativ med tøj og råbte: ”Ta´ mig, Ta´ mig!”

7. gik ind i et prøverum, trak gardinet for og råbte temmelig højt: ”Hey! Der er ikke noget toiletpapir herinde!!”

Se, det er jo en mand, der forstår at more sig! Og jeg synes, det er en glimrende mulighed for virkelig at få sat tankerne i sving og bringe flere idéer på banen, så vi sammen kan få lavet en guide til overlevelse på shoppetur med konen. Så byd ind, mænd! Byd ind! Og lad os se, hvor lang en liste, vi kan lave over ting, man kan lave, mens man er med konen på shoppetur! Hvem ved, måske kan det blive til en hel bog med gode tips?

Skal jeg begynde? Ok, det gør jeg så:

8. Lege gemmeleg med ungerne

9. Bytte rundt på indkøbsvogne, når folk lader dem stå, for derefter at holde øje med, om nogen opdager det, inden de når hen til kassen

10. Tage en af kjolerne fra dametøjsafdelingen på og gå en tur rundt i butikken med godt svingende bagdel og meget løse håndled

OK, så er det DIN tur!

Pinligt! ny eBog på saxo.com

De sidste par dage har været spændende at følge, da min nyeste novellesamling, "Pinligt!" er sat til salg på saxo.com. Når det har været spændende at følge, er det fordi systemet på saxo.com kan være en lidt sjov oplevelse. Opdateringen af deres database foregår forskudt og derfor kan man opleve, at det tager lidt tid, før alting er helt på plads.


Men - hurra! For nu er bogen helt klar og parat og du kan hente den her:
http://www.saxo.com/dk/item/per-holbo-pinligt-e-bog.aspx

Bogen koster 15kr. og herunder får du et uddrag fra den:



Bier og Blomster...

Jeg var blevet far for tredje gang. En dejlig datter, som nu lå på barselsgangen sammen med min vidunderlige kone. Det er en fantastisk gave hver eneste gang - og et stort ansvar. Som far har jeg altid været bevidst om, at mine børn på et tidspunkt når til den alder, hvor det er mit ansvar at fortælle om bierne og blomsterne og egentlig har det ikke været en samtale, jeg har frygtet. Men at den skulle komme SÅ tidligt havde jeg nu ikke lige forberedt mig på.

Vi var på vej for at hilse på den lille ny. På bagsædet sad mine to ældste, en pige på 2 og en dreng på 4. Ungerne havde været hos deres mormor det sidste døgns tid og selv om de måske ikke helt havde fanget alt det der med fødsel og graviditet, så havde de selvfølgelig opdaget, at der var noget ganske særligt på færde. Så bilen emmede af spænding og hygge. Men pludselig brydes den hyggelige stemning af min søn, som tilsyneladende havde spekuleret en del undervejs:

"Far, hvor kom lillesøster egentlig ud henne?"

Stilhed...

"Øh," sagde jeg lidt beklemt og holdt en længere pause i håbet om, at han ville glemme det igen. Det gjorde han ikke...

"Far?" spurgte han igen, "jeg spørger lige om noget..."

"Ja, jeg hørte det godt." Hjernen blev sat på overarbejde. 

Hvordan skulle jeg nu lige kringle den? "Jeg er bare liige nødt til at holde øje med bilerne..."

Der var faktisk mange biler på vejen lige da, så han købte undskyldningen uden større problemer. Men alligevel havde jeg en fornemmelse af, at jeg ikke ville kunne holde undskyldningen kørende ret længe.

Det fik jeg ret i, for lidt efter var han der igen: "Nu er der ingen biler, far... Hvor kom lillesøster ud henne?"

"Jamen, øhh... Hun øh... jamen, hun kom da ud sådan... sådan, som man plejer..."

Jeg vidste godt, den ikke gik, men jeg synes måske alligevel ikke, at en dreng på 4 havde hverken brug for eller for den sags skyld godt af at få alt for mange detaljer...

"Jamen, hvorhenne?"

"Joh, altså," trak jeg den, "Hun kom ud sådan forneden..."

"Jamen, hvorhenne?"

Sveden haglede ned ad ansigtet på mig og jeg følte min ryg klistre til sædet, mens jeg kæmpede med min egen forestilling om, hvad man skal sige til et barn på 4 år om sex og fødsel og alt det der.

Jeg kæmpede som en sindssyg for at finde på et eller andet, der kunne trække svaret så længe, at han ville glemme det igen, men der var intet at hente, hverken udenfor eller inde i bilen. 

Havde jeg dog bare fået købt en bamse eller en pegebog eller noget andet, som han kunne koncentrere sig om, men nej, jeg skulle absolut spare overalt, jeg kunne komme til det. Hold kæft, hvor jeg følte mig som en idiot. Så så jeg den, redningen. 

Den tårnede sig op blandt alle de andre huse og bag hækken kunne man lige akkurat ane parkeringspladsen. Pyha, lige på et hængende hår.

"Så er vi ved sygehuset, unger," sukkede jeg lettet, "så skal vi bare finde en parkeringsplads, og så..."

"Så kan du fortælle det, far!" afbrød han mig.

Pis også! Atter en gang kørte det på overtid på øverste etage. 

Det var da også pokkers, så stædig den dreng kan være. Det må være noget, han har fra moren...

Få afslutningen samt fire kapitler mere på:

http://www.saxo.com/dk/item/per-holbo-pinligt-e-bog.aspx

eBogsugen starter i morgen med supergode tilbud!

Læs en eBog-Ugen starter i morgen!

Har du tænkt på, at du egentlig gerne ville læse eBøger, men er aldrig rigtig kommet i gang med det?
Læser du allerede eBøger og er du på jagt efter gode tilbud?
Eller er du bare nysgerrig omkring alt det her med eBøger?



Så er her en god mulighed for at gøre noget ved det!
Præcis klokken 9.01 i morgen, Søndag, starter "Læs en eBog-Ugen," hvor du kan downloade eBøger med rabatter på 25% - 50% - 75% - og endda 100%!
Ja, den er god nok, det er ikke en fejl! Du kan få gratis eBøger af god kvalitet!

Uanset, hvor du ellers står i forhold til eBøger, er der altså gode muligheder her.
Mulighed for at lære eBogs-oplevelsen at kende.
Mulighed for at udvide dit kendskab til eBøger
Mulighed for at finde gode tilbud på eBøger
Og du kan sikkert selv finde på flere gode grunde til at benytte dig af "Ebogsugen"



Jeg deltager selv med følgende eBøger

Holbohistorier - Normalpris $2.99 (ca. 20kr.) - 6 små noveller til rejsen - for voksne

   Gratis!   (Rabatkode: RE100)

Nikolines sure tæ´r - Normalpris  $1.19 (ca. 8kr.) - Børnebog

   Gratis!   (Rabatkode: RE100)

Pinligt! - Normalpris $2.99 (ca. 20kr.) - 6 små noveller til rejsen - for voksne

   50% Rabat!   Rabatpris: $1.49 (ca. 10kr.) (Rabatkode: REW50)

Måden, du får rabatten på, er at taste rabatkoden ud for hver bog, inden du går til betalingen...


Hvad er "Læs en eBogs-Ugen?"


Du kan finde mere info om eBogsugen på ebookweek.com, men den korte forklaring er, at eBogsugen begyndte som en måde at synliggøre eBøger på.


For at læse eBøger skal du trods alt bruge et værktøj, som du måske ikke lige har i forvejen. Dvs. at du skal bruge en eBogslæser.


eBogslæsere findes i mange forskellige former og hvis du gerne vil begynde at læse eBøger, har du måske ikke lige lyst til at tømme sparegrisen for at komme i gang med det.


Heldigvis er det heller ikke nødvendigt. Faktisk kan du fint klare dig med et budget på NUL kroner!


Hvis det ikke er en rigtig god grund til at begynde med eBøger...?


Hvordan får jeg fat i en eBogslæser?


Alt efter, hvordan du gerne vil læse dine eBøger, er der et hav af muligheder. Herunder er der nogle af dem og listen er ikke tilnærmelsesvis udtømmende. Der findes langt flere muligheder end jeg kan fylde bloggen med.


Hvis du vil læse på din PC: Adobe Digital
Hvis du vil læse på din Android Smartphone: Kobo (scan koden herunder) eller Aldiko

Kobo QR Code

-------------

  

Hvis du vil læse på din iPhone: Ingen kvaler, eBogslæseren er allerede installeret på din telefon.


eBogslæsere, som er beregnet til eBøger alene er bl.a. Kindle, Kobo, Sony og et væld af andre. Disse eBogslæsere kan købes i de fleste elektronikbutikker eller via internettet. Den nemmeste måde at finde den rigtige på, hvis du bestille den over internettet, er ved at google "eBogslæser." Et andet godt råd kan være pricerunner.dk og en søgning her på "eBogslæser," så finder du de internetbaserede butikker, hvor netop din foretrukne læser er billigst.


Da jeg ikke selv bruger en decideret eBogslæser, men oftest læser på min SmartPhone eller min PC, kan jeg ikke sige noget om, hvilke eBogslæsere, der er bedst, men det, jeg hører er, at Kindle giver dig den bedste læseoplevelse.


En vigtig ting at huske: hvis du regner med at læse Børnebøger eller andre bøger med illustrationer i farve, skal du lige sikre dig, at den læser, du har kig på, også har farveskærm.


Regner du med at benytte dig af de gode tilbud på eBøger?
Deltager du selv i den internationale eBogsuge?

Kommentér gerne herunder