Jeg er netop i sidste uge kommet hjem fra min anden nattevagt som omsorgsmedhjælper. Det var en introduktionsvagt, hvor jeg skulle lære alle de opgaver, der er forbundet med det. Man kalder det en føl-vagt, fordi man bliver koblet på en af dem, der kender rumlen og skal følge dem med rundt, så man kan se, hvad de gør.
Det er en rigtig god måde at gøre det på, for uanset, hvor meget, du skriver ned, så er der stadig meget, man ikke kan sættes ind i ved blot a læse om det - og slet ikke, når man arbejder med mennesker.
Men der er nu én ting, jeg studser lidt over...
Når man sådan er med for at lære rutinerne, så bruger man et særligt udtryk i pædagogverdenen for det. Man kalder det en "føl-vagt," dvs. en vagt, hvor er med i arbejdet på samme måde som et føl går tæt sammen med sin mor for at lære alt, hvad moren véd om farer, der lurer og om, hvor den bedste mad findes. Begge dele giver ganske god mening...
Men...
Gad vide, om den eller de pædagoger, der i sin tid har fundet på det udtryk, nogensinde har tænkt på, hvad konsekvensen er?
Lad mig stille det som et spørgsmål:
Hvis jeg er føllet, hvad er så min kollega? - en hoppe?
Det er da værd at tænke lidt over..?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar! Det er altid en glæde at få respons!
Hvis du har kommenteret som anonym, kan du altid vende tilbage til indlægget og se, om der er blevet svaret på din kommentar.
Har du derimod identificeret dig selv, f.eks. som registreret bruger eller med din Googlekonto, kan du vælge at få tilsendt besked ved at sætte vinge ved boksen "Underret mig."