tirsdag den 26. februar 2013

Så er foråret på vej!

Endelig!

Så kom det, jeg har gået og ventet på længe. Hvert eneste år omkring februar eller marts er der en dag, som ikke ligner alle de andre. Det er en dag, hvor jeg på en eller anden måde bare fornemmer en forandring, uden jeg helt kan sætte finger på, hvad det er, der gør dagen speciel.



Lyset fra solen spiller helt klart en rolle, men vi har jo haft fin sol nogle af dagene i denne måned allerede, så der er mere i det end det.



Og vintergækker har vi såmænd haft i haven de seneste uger, så det er heller ikke dét. For ikke at forglemme de fine erantis, der lægger striber af gult langs hækkene...

Måske er der et eller andet i luften? Noget, der først fornemmes, når vinden drejer i en bestemt retning?

Eller måske er det bare en blanding af forskellige ting, der finder hinanden på samme dag og vupti! Så er dagen blevet noget helt særligt...

Hvad der end gør det, så er dagen i dag for mig den første forårsdag i år! Og ja, jeg er ganske klar over, at foråret officielt starter 1. marts og at meterologerne sikkert har en mere præcis definition på forår.

Men jeg er ligeglad! Forår, det er i dag og sådan er det bare, uanset hvad de kloge siger!



Så nu er det nok snart tid til forårsrengøring både inde og ude, men den tid, det tidsspilde...
I dag - og den næste uges tid - vil jeg blot nyde det tidlige forår med smil på læben samt en bog i den ene hånd og en kop kaffe i den anden.

Glædeligt forår!

mandag den 25. februar 2013

Skægge gækkebrevsrim

Det er ved at være tid til at skrive gækkebrev og hos os kan vi godt lide at lave anderledes rim i stedet for det typiske med prikker, der stikker.



Jeg ville gerne have vist et billede af nogle af de gækkebreve, vi laver i år, men for det første er vi slet ikke gået i gang endnu og for det andet ville det jo være lidt dumt at vise dem, før de er blevet sendt ud, så jeg har bare fundet et på nettet i stedet.

Men kreativiteten for gækkebrevsrim fejler i hvert fald ikke noget og vi har rigeligt at tage af. Her er nogle forslag til fri afbenyttelse og du må hjertens gerne dele med dine venner.

Mit navn, det står med wc og kumme - skynd dig at gætte, før påsken er omme...

Mit navn er skrevet med hestehov - resten er slagtet og solgt som bov...

Mit navn, det står med møl - de spiser chips og drikker øl...

Mit navn er bøjet med møje i neon - gid jeg bare hed Lars eller Leon... (virker bedst, hvis du har et langt navn)

Mit navn er skrevet med æg - der er klasket op på en væg...

Mit navn er skrevet med gardiner - jeg gemmer mig bag dem og fniser og griner...

Mit navn er skrevet med akutjobspakker - de flytter sig ikke, de står bare og snakker...

Mit navn er skrevet, som jeg tror, det staves - jeg er heller ikke så god til at rime...

Mit navn er skrevet med frække drenge - tag dig i agt, for de er temmelig strenge...

Til koncert med Rasmus Seebach fandt jeg nogle piger, de skriver mit navn, mens de hyler og skriger...

Mit navn er stavet med farverige blomster - de er da pænere end de nye overenskomster...

Jeg ville have skrevet mit navn med buske - men hvad jeg hedder, kan jeg ikke lige huske...

Du gætter aldrig, hvem jeg er - jeg har skrevet mit navn med sure tæ'r...

Mit navn er skrevet med store jader - altså dem, man finder med hakke og spader...

Har du flere forslag, så send dem til mig som en kommentar. Vi er mange, der gerne vil høre dem!

mandag den 18. februar 2013

På Date hos Shangrila

En kærkommen overraskelse
I fredags skete der noget, som ikke sker så tit for min kone og mig. Vi var helt børnefri fra fredag eftermiddag og helt til søndag eftermiddag!

Nu skal det jo ikke lyde, som om vi er trætte af vores fire børn. Vi elsker dem højt og vi er stolte af dem på alle mulige måder.

Men uanset, hvordan man vender og drejer det, så er der nu ikke nær så meget tid til at være kærester, når man har fire børn, der hver især kræver opmærksomhed, kærlighed og varme, som der var, da vi var helt unge. Så når sådan en lejlighed byder sig, så gælder det bare om at slå til!

Fredag aften sad vi mere eller mindre bare og kiggede på hinanden, talte med hinanden og læste bøger i hver vores lænestol, kun afbrudt af, når en af os gerne ville dele det, vi læste med den anden. Det var intet mindre end fantastisk! Tænk engang at kunne være sammen i mere end tyve minutter ad gangen uden at blive afbrudt og uden, der var noget som helst, vi skulle ordne og nå!

Ud at spise... men hvor?
Lørdag havde vi så besluttet os for at tage ud at spise og her var min største betænkelighed at finde et sted, hvor vi fik 100% ud af det. Det er faktisk ret svært, når man ikke sådan er vant til at spise ude, for hvordan finder man lige frem til den helt rigtige restaurant?

Først googlede vi "spise i horsens" og fandt frem til forskellige steder, hvoraf de fleste så meget indbydende ud. Men stadig: hvordan undgik vi lige at rende ind i en restaurant, hvor vi blev skuffede? Umiddelbart så det ud til at vi kunne finde hjælp på et af de hjemmesider, hvor folk går ind og anmelder deres besøg forskellige steder, men problemet var bare, at dels så det ud som om nogle af de hjemmesider var blevet invaderet af bestilte anmeldelser og så er der jo ikke så megen idé i det og dels var der ganske mange af de steder, vi faldt for, som slet ikke havde anmeldelser.

Men da vi havde talt sammen om det, fandt vi frem til, at vi gerne ville på kinesisk restaurant og så blev feltet jo pænt indsnævret. Med udgangspunkt i billeder fra spisestederne (for os er stemningen nemlig vigtigere end maden - og desuden har jeg en idé om, at hvis stemningen er god, så er maden sandsynligvis også...) indsnævrede vi feltet yderligere, til der kun var to muligheder tilbage.

Dejlig stemning!
Det endelige valg faldt på Shangrila i Vejle og det fortrød vi bestemt ikke!

Se bare billedet herunder:


Se, dét kalder jeg stemning!

Jovist... Asiater har nok en lidt anden indstilling til farvevalg og belysning end de fleste skandinavere har, men skal vi på kinesisk restaurant eller ej?

Det er nok ikke så let at se på billedet herover, som jeg iøvrigt har taget direkte fra deres hjemmeside, men den måde, de har indrettet restauranten på, er intet mindre en genial:

Hele restauranten er ca. 300m2 og for at det ikke skal virke for overvældende, så har de anbragt en lang række af akvarier med guldfisk lige midt ned gennem lokalet på langs. Det giver en helt speciel belysning, hvor lyset fra lamperne i akvarierne brydes af vandet og danner dekorativt lys på gulv, vægge og møbler.

I den ene side har de anbragt blå belysning og i den anden side er lyset ovre i sådan en slags lys lila og det gør bare stemningen endnu bedre.



Vi fik en plads ved siden af et akvarie og kunne sidde der og kigge på fiskene. På den anden side af bordet mindre end 1½ meter væk stod det store buffetbord, så der var heller ikke langt at gå for at hente maden, så vi besluttede at tage buffetten, selv om vi egentlig derhjemmefra var blevet enige om, at vi helst ville have maden bragt.

God mad!
Om min teori holder stik med at en god stemning også betyder god mad ved jeg ikke, men i det her tilfælde passede det i hvert fald meget godt. Maden var helt fantastisk!

Dybstegte rejer, indbagt blæksprutte, oksekød, svinekød, and og en hel masse andre små retter gled fint ned og vi nød hver en bid.

Se herunder hele listen af fantastiske retter:

Og oven i det: Sushi, Suppe og Mongolian Barbeque, som er en række forskellige typer råt kød og grøntsager, som du afleverer på en tallerken og så steger de din mad, mens du ser på det og giver dig den færdige mad på en ren tallerken.

God servering!
Kundeplejen var uovertruffen og selv om det var tydeligt, at de havde vanvittigt travlt, fik vores brugte tallerkner ikke lov at stå i mange sekunder, før søde piger eller høflige unge mænd tog dem væk med det karaktértræk, der viser professionel servering mere end noget andet: nemlig at man næsten ikke lægger mærke til, at de har været der.

Og selv midt i al travlheden tog den unge restaurantchef sig tid til at spørge høfligt, om vi kunne lide maden! Sådan! Dét er kundebetjening!

Gratis parkering!
En anden vigtig ting, som nok især har betydning, når det gælder Vejle: masser af gratis parkeringspladser, så man ikke skal betale ekstra for den luksus, at man ikke behøver at rende frem og tilbage mellem mad og bil for at sikre sig, at man ikke får en bøde.

Kun 1 negativ ting - men det var ligegyldigt!
Faktisk har jeg kun én negativ ting at sige om hele oplevelsen: vi bestilte ½ flaske "Husets Hvidvin" til maden og den var ikke noget at råbe hurra for. Den var vandet og smagte ikke rigtig af noget.

Men ærligt talt: vi var fuldkommen ligeglade, for hele oplevelsen var så perfekt, at en lidt ringe hvidvin ikke fik nogen som helst betydning. Hvis vi nogensinde får muligheden igen, så er det ikke sidste gang, vi har spist hos Shangrila i Vejle. Restauranten kan varmt anbefales!

Og prisen?
Som børnefamilie tænker vi selvfølgelig også på, hvad tingene koster, så selv om vi på forhånd havde besluttet os for, at vi ville bruge de penge på vores date, som var nødvendigt for at få en god oplevelse, så har prisen naturligvis stadig en stor betydning.

Men også her kan Shangrila anbefales:
LukusBuffet: 148,- pr. person
Huset Hvidvin ½ flaske: 90,-
Pris i alt: 386,-

Hvis du kunne tænke dig at se flere billeder fra restauranten, findes de her

Har du selv haft en oplevelse på et spisested? Så del den gerne her, uanset om det er en god eller en knap så god oplevelse:

fredag den 1. februar 2013

Kyllingens Undskyldning

I går, d. 31. Januar tonede Michael Rasmussen, også kaldet "Kyllingen," frem på TV og sagde et ord, der er kommet så meget på mode, at man næsten kan kalde det for "Det Nye Sort." Han sagde:


Undskyld...

Baggrunden er selvfølgelig den doping, som cykelsporten efterhånden er mest kendt for. Selv sådan én som mig, der overhovedet ikke interesserer sig for sport - og da slet ikke cykling - véd, at hvis man skal vinde en cykelkonkurrence, der betyder noget, så kan det ikke lade sig gøre uden doping!




I sig selv er det altså ikke nogen nyhed, at der dopes på livet løs i cykelsporten og derfor burde Michael Rasmussens undskyldning end ikke løfte et øjenbryn hos selv den mest ihærdige sensationsjournalist.

Men der er én ting, som gør det hele interessant alligevel.... og det er Kyllingens begrundelse for at sige undskyld. Her er, hvad han bl.a. sagde på pressemødet i går:

"Jeg har valgt at indgå et samarbejde med de relevante antidopingmyndigheder for at hjælpe med at løse cykelsportens alvorligste krise nogensinde."

De relevante er her Antidoping Danmark, WADA (den internationale antidopingorganisation) og antidopingmyndighederne i Holland og USA.

Altså: Michael Rasmussen har et fromt ønske om at hjælpe antidopingmyndighederne med at løse dopingproblemerne i cykelsporten og for at kunne gøre det, må han lægge alle kortene på bordet.

Og det skal jeg ellers love for, han gjorde! Epo, væksthormon, testosteron, DHEA, Insulin, IGF-1, Kortison og blodtransfusioner var med på listen og det var vist meget klogt af Kyllingen at læse direkte op af sit manuskript, for ellers havde vi sikkert også fået en opremsning af alle de gange, han er faldet for fristelsen til familiefester og taget et ekstra stykke kage til kaffen...

Inflation og hash på ministermøderne?
Men ærligt talt: er der ikke gået lidt inflation i undskyldningshysteriet?

For det er jo ikke kun sportsfolkene, der står i kø for at undskylde. Det er jo efterhånden blevet sådan, at enhver kendt forretningsmand og politiker fra tid til anden må træde frem og sige undskyld for et eller andet!

Direktøren for Danske Bank, Eivind Kolding, sagde 19. december 2012 undskyld for bankens grådighed inden finanskrisen.

Daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, sagde i 2005 undskyld for Danmarks afvisning af tyske flygtninge i forbindelse med 2. verdenskrig.

Og så er der selvfølgelig det hav af undskyldninger, der er kommet fra sportens verden og som vi allerede har været lidt inde på.

Jeg venter spændt på, hvad det næste bliver. Måske vil vi snart se Anders Fogh Rasmussen sige undskyld, fordi ministermøderne under hans regering startede med at de for fællesskabets og hyggens skyld lige nappede sig en pibe hash? (Nu, jeg tænker over det, ville det faktisk forklare en hel del...)


Nu er det jo ikke fordi, jeg på nogen måde vil forklejne det at sige undskyld. En god undskyldning kan være starten på en positiv udvikling og på mange måder kræver den sin mand at sige undskyld, når man har gjort noget forkert.


Men hvad er det værd, hvis undskyldningen blot er spil for galleriet? Hvad er pointen med at sige undskyld, hvis det bare er et ord, man siger?

Det var ikke kun mig!
Jeg skrev lige, at det kræver sin mand at sige undskyld - dén vil jeg gerne revidere: Det kræver ikke sin mand at sige undskyld. Faktisk kræver det overhovedet ikke noget som helst at sige undskyld, for det kan enhver jo gøre. Næh, det kræver sin mand at MENE det, når man siger undskyld!

Og i de tilfælde, jeg har nævnt her, er det ganske svært at få øje på, at undskylderne rent faktisk har ment det fuldt og helt...

Danske Banks direktør, Eivind Kolding sagde ikke blot undskyld, men sørgede samtidig for på snedig vis at få delt skylden med andre banker. Det var altså ikke en ren undskyldning for Danske Banks handlinger, men også en pegen fingre ad kollegerne. Fuldkommen, som man ser det i børnehaven eller i skolegården:

"Det var ikke kun mig! De andre gjorde det også!"

Og i tilfældet med Anders Foghs undskyldning til de afviste tyske flygtninge, så foregik det på Mindelunden mere end 60 år efter forseelsen og der har næppe været mange af de tilstedeværende, som selv havde været én af ofrene for det, der skulle siges undskyld for (de fleste af dem er sikkert også døde i mellemtiden) og selv, hvis de havde været der, så sagde Fogh jo ikke undskyld på egne vegne. Mon ikke de fleste af os kan blive enige om, at det er langt nemmere at sige undskyld på andres vegne end på egne vegne?

Og det samme synes også at være tilfældet med Kyllingens undskyldning. Dels startede han sin del af pressemødet med at annoncere sit karrierestop inden for cykelsporten og dels var hele pressemødet præget af samme stil som Danske Banks undskyldning for grådigheden under finanskrisen. Bl.a. sagde direktøren for Michael Rasmussens cykelhold:

"Vi er kommet til den konklusion, at vores ambition om at skabe et storhold, ikke kan skabes i det nuværende miljø, hvor doping er almindeligt og anerkendt..." og endvidere: "Nu vil vi ... gøre vores til, at vi kører mod rene cykelhold, således at alle kører mod hinanden på lige vilkår."

Altså, med andre ord: Kyllingen har dopet sig, fordi alle de andre gjorde det og fordi man ikke kan vinde noget uden at dope sig!

I gamle dage, når et ansvar skulle placeres, var der kø ved håndvasken - i dag står folk i kø for at trække et nummer til undskyldspressemøder. Men grundprincippet er det samme, når man ikke MENER undskyld, men blot SIGER undskyld!