fredag den 21. august 2015

Sluk FaceBooks interne browser!

Træt af FaceBook-app'ens interne browser?

FaceBook har indlagt en intern browser i seneste opdatering af app'en til mobiler og selv om ideen i sig selv kan være udmærket, så har de desværre ikke lavet den interne browser godt nok. Den læser ganske enkelt ikke hjemmesider korrekt og du kan derfor gå glip af funktioner, der er væsentlige.

Derudover snager denne nye funktion ifølge rygter i din browserhistorik, så FaceBook kan gemme data for, hvordan du bruger internettet.

Sådan slukker du den, så du kan bruge din foretrukne browser som standard:

1. Klik på feltet med de vandrette streger øverst til højre



2. Rul ned til "Generelle indstillinger" og klik på "Åbn altid links i en ekstern browser."


Det er det hele! Nu kan du se diverse hjemmesider, sådan som de er tænkt.

mandag den 17. august 2015

Social Kapital i Det Tværfaglige

I år fik jeg endelig afsluttet min pædagoguddannelse med en blinkende 12'er for min Bacheloropgave!

Det var en dejlig måde at slutte uddannelsen af på og jeg er blevet spurgt af flere, om ikke de må se min opgave. Det har jeg ikke rigtig gjort noget ved, men så i dag kom jeg til at tænke på, hvor meget jeg selv gik på jagt efter eksempler på opgaver, der resulterede i gode karakterer.

Derfor har jeg nu lagt min skrevne opgave ud til download for alle, der kunne være interesserede.

Er du studerende eller er du bare alment interesseret i emnet, er du altså meget velkommen til at læse opgaven.

Emnet for opgaven er "Social Kapital i Det Tværfaglige" og jeg bruger i opgaven Pierre Bourdieu's teorier om social adfærd som grundlag.



Opgaven handler om, hvordan vi som pædagoger kan navigere i et samarbejde med faggrupper, der i værdier og kultur ligger langt fra den pædagogiske kultur.

Her får du lige en opsummering i form af det abstrakt, jeg lavede i forbindelse med opgaven:

AbstraktFængselsbetjentes habitus hviler i nogen grad på kontrol, autoritet og hierarki; elementer, der virker demotiverende og som derfor stiller pædagogen, der skal fungere som misbrugsbehandler, følgende udfordring:
Hvordan sikrer pædagogen optimale rammer for motivationsarbejde i spændingsfeltet mellem egen og andre faggruppers habitus?
Med reference til Bourdieus teorier om social adfærd konkluderer denne skrivelse, at gennem kætteri kan pædagogen subtilt ændre dele af feltets doxa. Med udgangspunkt i dagligdagen på en misbrugsafdeling gives konkrete eksempler på udfordringer og afprøvede metoder til at fremme bedst mulige rammer for motivationsarbejdet.

Udover Bordieu inddrager jeg i opgaven teorier om "Nærmeste UdviklingsZone," Miller og Rollnicks "Motivationssamtalen" og overordnede teorier om adfærdsmodifikation.

Endvidere opstiller jeg potentielle konflikter mellem adfærdsmodifikation og kognitiv terapi.

Men mit hovedfokus er altså rent praktiske eksempler på, hvad man "hands on" kan gøre for at fremme samarbejdet uden at miste sig selv undervejs.

God fornøjelse med læsningen og held og lykke med din eksamen!

Opgaven kan downloades her.

fredag den 14. august 2015

Vi ta´r legen ud af legen!

Jeg indrømmer det gerne: jeg er det, man kalder et rigtigt legebarn. Det har jeg vist nok altid været og det er sjældent et problem – måske hjælper det lidt, at jeg er en mand, for der står vist et sted i mor-loven, at når man er blevet mor, så er det strengt forbudt at lege???

Straffen er også ret hård, hvis mødre overtræder den bestemmelse. Man kan risikere at blive sat i den offentlige gabestok. Så er man nemlig en useriøs og ansvarsløs mor i andre mødres øjne. Og hvilken mor har lyst til at blive udelukket fra det gode selskab af hjemmebagende speltentusiaster og økologisk salatspisende sirener? Jeg spørger bare...

Kort sagt: Den Legende Mor kan ikke være en del af det bedre borgerskab!

Men det slutter ikke her, desværre... noget tyder på, at den holdning vinder indpas i de yderste kringelkroge af vores samfund. Det fremmer det, jeg betragter som en af de største trusler mod børn i dag:

Vi er godt i gang med at pille enhver morskab ud af livet!

Vi har fået så stort fokus på læring, at det nu ikke kun er skoleleverne, der skal lære 24 timer i døgnet. Det skal også børn i børnehaven og lur mig om ikke den tendens inden for en overskuelig fremtid breder sig til vuggestuen. Måske er den der allerede?

Og hvad er det så, sådan mere konkret, jeg tænker på?

Joh, det er såmænd det mantra, som efterhånden gennemsyrer enhver daginstitution: nemlig ”læring gennem leg.”



Dette mantra viser sig på mange forskellige måder og det er ikke altid, det er åbenlyst. Nogle gange må man dykke lidt ned i de informationer, der ligger på børnehavens hjemmeside eller infofolder.

Børnehaver søger i stor stil pædagoger med spidskompetencer indenfor "naturen som læringsmiljø" eller "sprog og leg" og der er i de senere år skudt flere børnehaver op med specielt fokus, såsom naturbørnehaver og idrætsbørnehaver. Leg i alle afskygninger er blevet gjort til genstand for læring. Læring gennem leg med sproget, læring gennem leg i naturen, læring gennem leg socialt set, læring gennem leg i rollespil osv.

Alt det er der jo ikke noget galt i - ikke i sig selv, i hvert fald.
Leg er et dejligt redskab til læring og for børnene er der ikke nødvendigvis altid et skel mellem leg og læring. Det kan for alle mennesker være to sider af samme sag. Vi leger og vi lærer, vi lærer, når vi leger.

Problemet opstår, når fokus bliver flyttet væk fra legen og over på læringen. Så har legen pludselig ingen værdi i sig selv, men skal begrundes ud fra, hvad vi kan lære af legen. Og så er der altså ikke langt til at "læring gennem leg" bliver til læring alene.

Lad mig give et eksempel, som måske kan bringe lidt lys over min pointe:

For et par år siden købte vi en superbillig campingvogn. Model Knaus Südwind 1972 med sorte plader. Uden toilet og bad, for nu skulle vi rigtig campere. Vi elsker den campingvogn og nyder at være på campingplads med frisk luft, ingen forpligtelser og det, at alting tager ekstra tid. Her kan vi geare helt ned og tage det roligt.
Vi nyder at campere!

Men hvis vi skulle bo i den vogn året rundt, ville vi nok alligevel blive trætte af det. Det er dejligt med camping - men nok ikke hele tiden.

På samme måde er det dejligt at lære gennem leg. Den læring, der kommer gennem leg, kommer jo netop uden man sådan rigtigt opdager, at det er læring, for man har leget imens. Men uanset, hvor meget, man har lært gennem legen, så er det stadig legen, der er i fokus. Læringen er en ekstra bonus.

Men hvis læringen pludselig bliver det centrale, så piller vi jo legen ud af det.

Da jeg var barn, skulle man lege ene og alene af den grund, at det nu engang er det, børn gør. De leger. Og ja, det er mange år siden, jeg selv var barn og måske kunne nogle mennesker tænke, at det er en del af den naturlige udvikling af vores samfund – at vi altså bare er blevet mere bevidste om børns udvikling. Men dén hopper jeg nu ikke på. Selv da jeg var barn – i forrige århundrede - var mine forældres generation da fuldstændig klar over legens betydning. Mine forældre vidste da ganske udmærket, at legen hjalp os unger til at lære en hel masse om livet.

Når vi børn legede, delte vi erfaringer med hinanden og på den måde lærte vi en hel masse. ”Mor, far og børn” var én af de lege, der gav mig personligt noget, som jeg ellers ikke ville have fået. F.eks. havde vi ingen hund, da jeg var barn. Men det var der nogle af mine kammerater, der havde og så fik jeg da lige lidt at vide om, hvordan en hund kunne være en del af en familie og hvad der skulle til for at passe sådan én. Det havde jeg aldrig fundet ud af, hvis det ikke havde været for legen med de andre børn. Så jo, det var også helt tydeligt dengang, at leg havde stor betydning for, hvad vi børn vidste om livet.

Men i dag har legen fået en helt anden karaktér. Dengang legede vi ene og alene, fordi legen var vigtig i sig selv, men i dag skal der ligesom være et formål med alting...
Så er det ikke længere leg for legens egen skyld. Så har legen et ydre formål - og så er det ikke længere leg. Så er det bare læring gemt som leg. Så er det ikke sjovt længere...

Nogle gange tænker jeg på, om det er fordi, mor-loven forbyder legende mødre. Altså at fordi mødre ikke får lov til at lege, så skal ungerne saftsusemig heller ikke have lov til det. I hvert fald ikke fri leg. I hvert fald ikke uden, at legen på en eller anden måde skal begrundes med noget andet, som vi også finder vigtigt: Læring!

Så hvis børnene skal lege, så skal de i det mindste lære noget imens, for det er der da værdi i.

Men jeg er jo en mand og af en eller grund er det tilsyneladende nemmere at være legende far end legende mor.

Og så alligevel...

For vi mænd har nu også en væsentlig aktie i det. I Folketinget sidder trods alt 112 mænd og blot 67 kvinder og det er altså lige knap 2/3 mænd. Og da det er Folketinget, der vedtager lovene, bærer vi mænd også et stort ansvar for de krav, der stilles til børnehaverne.

Og de krav er ret præcise. Det handler om læring gennem leg og det handler meget specifikt om 6 emner, som pædagogerne skal sikre sig at ungerne kommer omkring. Med andre ord skal børnene altså tages i skole FØR de kommer i skole.

Og det synes jeg er så ærgerligt. For det ødelægger jo legen for legens egen skyld...

Er jeg modstander af, at børn skal lære noget?
NEJ! Bestemt ikke!
Er jeg modstander af, at læring foregår gennem leg?
NEJ! Bestemt ikke!

Men kunne vi dog ikke give bare en lille smule plads til, at børnene kan lege for legens egen skyld? Bare en gang imellem?

torsdag den 13. august 2015

42 års Fødselsdag!

Så skete det!

Jeg fylder i dag 42 år og netop tallet 42 er jo helt specielt, for det er ifølge "The Hitchhikers Guide to The Galaxy" svaret på det store spørgsmål om livet, universet og alt det der.

Jeg har allerede fået mine første gaver:
En ny kasket, så jeg kan passe på mine sarte blå øjne
En skrubbesvamp med påtrykt 100-dollarseddel
En sugekopholder til shampoo i badeværelset

Se lige, hvor glad jeg er:



Med så højt et humør MÅ jeg bare dele gaver ud.

Hele dagen i dag vil det være muligt at downloade to af mine børnebøger helt gratis!

Det drejer sig om "Prinsen på Den Vrede Hest" og "Drillefanten, der ikke ville drille."

Bøgerne kan downloades kvit og frit her:

Prinsen på Den Vrede Hest
Drillefanten, der ikke ville drille

Vil du hellere have en fysisk bog, kan du købe bøgerne her:

Prinsen på Den Vrede Hest
Drillefanten, der ikke ville drille (HardBack via Saxo.com)

mandag den 10. august 2015

EU-småkager

For nylig dukkede denne besked op på min blog:



Det er en besked, der fortæller, at hvis du besøger min blog, så lægges der cookies ind på din computer, altså små filer, der indeholder forskellige oplysninger, som din computer og den hjemmeside, du besøger, kan bruge til f.eks. at huske, hvordan du helst gerne vil, at hjemmesiden skal vises. Og ja, sådan en cookie kan også bruges til at fortælle hjemmesidens ejer, hvilke ting, du interesserer dig for baseret på, hvilke hjemmesider, du ellers har kigget på.

Okay, jeg ved godt, at der er nødt til at være visse regler til at beskytte folk mod farer. Det er sådan set fair nok.

Men ærligt talt: hvad er nu det for noget pjat med EU-parlamentet? Igen?

Nu har de minsandten vedtaget, at hvis der bruges cookies på din hjemmeside, så skal folk gøres opmærksom på det. Undskyld mig, men hvornår har du sidst været inde på en hjemmeside, der IKKE bruger cookies?

Kom nu lige ind i det 21. århundrede, folkens...

Hvis I gerne vil beskytte folk derude mod misbrug, så var det måske noget smartere at lave klare regler for, hvad der må gemmes i sådan en cookie og hvordan disse oplysninger må bruges. Det andet her; det er jo bare en irriterende lille besked, som de fleste skynder sig at lukke for, uden at spekulere på, hvad den reelt informerer om (hvilket jo dybest er absolut ingenting, for ingen aner jo, hvad der bliver lagt ind i en cookie...)

lørdag den 8. august 2015

Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen!

Gymnasielærere...

Det er godt nok nogle specielle typer.

Jeg gik i sin tid på Horsens Statsskole. Vi havde HELE spekteret. Hele den brede vifte lige fra den alkoholiserede dansklærer, over den dullede Religionslærer, der ikke havde opdaget, at det var 20 år siden, hun selv var 20 år og til den besynderlige matematiklærer, der kunne se matematik i ALT!

Han hed Carsten. Carsten Cramon. Jo, jo. Carsten Cramon. Jeg er ikke så god til at huske navne, men Carsten Cramon - dét kan jeg huske!
Han var godt nok mærkelig...

Han kunne gå helt i stå, når han skrev på tavlen. Lige midt i undervisningen.
Så standsede han pludselig.
Kiggede på tavlen. Mumlede. Og BANG! Knaldede han hovedet ind i tavlen, mens han sagde en underlig lyd.

"Hvorfor siger du sådan nogle mærkelige lyde?"
Ja, det var selvfølgelig en af de ellers meget stille piger, der absolut skulle kommentere det. Du kender sikkert typen: den der type, der altid laver sine lektier - gerne laver foran - og som starter skoledagen med at line blyanterne op foran sig på bordet i farveorden, som var det en hær, der med få sekunders varsel kunne sættes ind mod fjenden.
Sådan en type, der slet ikke kan klare, når noget er lidt uden for almindelig orden.
"Hvorfor siger du sådan nogle mærkelige lyde?" spurgte hun, tydeligvis frustreret over forstyrrelsen.

Så vendte han sig om og pegede med kridtet.
"Er du utilfreds? Hvis du er utilfreds, må du klage til Rektor. Så skriver han en lille seddel: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen, skriver han."
Så skulle man tro, det var det. Men nej, Carsten Cramon var ikke færdig endnu - slet ikke.

“Når Rektor så har skrevet den lille seddel, sætter han den på sådan et lille kontorspyd,” forklarede Carsten Cramon. 

Ja, det var før, Post-it-notes blev rigtig populære i gymnasieverdenen. Et kontorspyd er sådan en lille træklods med et søm på, som man kan krænge små papirlapper ned over, så man har styr på dem. 

Så fortsatte Carsten Cramon: “Når kontorspyddet så er fyldt med små sedler, hvor på der står: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen, så lægger han dem i en flyttekasse sammen med en hel masse andre små sedler, hvorpå der står: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen.

Når den kasse så er fyldt til randen, så lukker Rektor kassen, sætter et pænt stykke solidt tape på den og sætter den ind i et skab, der står nede i kælderen. I det skab venter i forvejen 20-30 flyttekasser fyldt med små sedler, hvorpå der står: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen.

Og når skabet er fyldt godt op, ringer Rektor til et kurérfirma, der kører hele balladen til undervisningsministeriet. De har en hel hal fyldt med flyttekasser, der bugner af små papirslapper, hvorpå der står: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen.



Og når der ikke kan være mere i den hal, så sender Undervisningsministeriet det hele til EU og så bliver alle disse små sedler påskrevet ordene: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen; de bliver så sendt frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg sammen med alle de andre dokumenter - det opdager de alligevel ikke dernede, for der er ingen, der i virkeligheden bruger dokumenterne. De skal bare sendes frem og tilbage.

Men på et tidspunkt vil der sikkert også være så meget pladsmangel pga. sedlerne med ordene: Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen. Og så kan det jo være, at sedlerne til sidst bliver sendt til USA, hvor de deponeres i Area51.

Om 500 år er der måske en arkæolog, der finder en hel industriby fyldt med sedler, der fortæller, at Carsten Cramon laver lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen og på den måde ender jeg i historiebøgerne. Jeg bliver aldrig glemt, men vil for tid og evighed være genstand for et verdensomspændende historisk mysterium.

Forskere fra hele verden vil samles en gang om året for at diskutere teorier om sedlernes tilblivelse og man vil spekulere i, om Carsten Cramon måske var en slags profet, der ikke blev forstået i sin egen tid. De vil bygge Cramon-Templer og holde spirituelle seancer, hvor der mediteres over betydningen af lyde, der ikke umiddelbart kan relateres til undervisningen. Så hvis du er utilfreds - så skal du bare klage til Rektor!”

Så snakkede vi ikke mere om det...

fredag den 7. august 2015

Far er totalt Rockstjerne!

Jeg har netop kørt mine piger ind til Horsens, hvor de skal på shoppetur. Det er den ældste af tøserne, der har fået den geniale idé at give sin søster en shoppetur med 100,- i lommepenge i fødselsdagsgave!

Det er nok indlysende, men nu siger jeg det lige alligevel: Jeg er SUPERSTOLT af min ældste datter!

Af alle de gaver, man kan give, er det her ganske enkelt godt tænkt. Lillesøster får på den måde ikke alene en gave, hun kan bruge sådan rent praktisk, alt efter hvad hun vælger at bruge de 100 spænd til. De to får også en oplevelse sammen, som de kan tænke tilbage på, når de begge er blevet voksne og er flyttet hjemmefra. Man ser det for sig:

"Neeej, se lige det billede her! Kan du huske det? Hvor var det dog en sjov tur!"
"Ja, det var! Og kan huske, hvordan vi vandrede rundt i en halv time, fordi vi ikke kunne finde den der butik, vi så gerne ville ind og shoppe i?"
"Ha! Ja, der havde vi godt nok forvildet os. Og så viste det sig, at den butik slet ikke fandtes i Horsens - så var det jo ikke så mærkeligt, vi ikke kunne finde den."
"Næh... men det var en hyggelig tur og det var den bedste fødselsdagsgave nogensinde, søs! Den tænker jeg godt nok tit på. Især når jeg er lidt ked af et eller andet. Så tænker jeg på den tur og kommer i tanke om, at uanset hvad, så har jeg en familie, der elsker mig og gerne vil være sammen med mig."

Nå, men turen til Horsens med tøserne fik mig til at tænke på, hvad det betyder at være forælder. For et par dage siden stillede "Reporterne" på Radio24syv spørgsmålet: "Er det nu også så hårdt at være forælder?"

Og svaret på det spørgsmål afhænger jo nok af, hvem du spørger og ikke mindst hvad du mener med "hårdt."

Hvis du f.eks. er jord- og betonarbejder, så er det da helt klart hårdt fysisk arbejde, men på den anden side er der vel en grund til at du har valgt lige præcis den type arbejde? Der må vel i en eller anden udstrækning være noget ved det arbejde, du godt kan lide? Ellers havde du nok valgt en anden levevej...

Og er det så hårdt at være jord- og betonarbejder? Ja, fysisk måske, men det giver dig vel noget at have det arbejde, som du ikke ville have fået, hvis du var kontornisse?

På samme måde tænker jeg om det at være forælder. Jeg har valgt at blive far og ikke mindst har jeg valgt at VÆRE far - dvs. at jeg dagligt vælger at være far for mine børn - og det har jeg jo valgt, fordi jeg godt kan lide det og fordi jeg elsker mine børn så meget, at selv i de mest tunge situationer glæder jeg mig over mine børn og er glad for rollen som far. Ja, det vil sige: i selve situationen kan glæden måske være lidt svær at få øje på, men bagefter opdager jeg jo glæden ved at have været noget positivt for dem.

Er det hårdt at være forælder?
JA! Det er det! - men det giver så meget, at det er alle strabadserne værd... også selv om jeg måske først får øje på det gode bagefter...

Og skal vi så ikke lige slutte af med det billede, der er grunden til overskriften for dagens indlæg:



Præmie til: Den, der opfinder bilen, der kan køre af sig selv, mens far får sig en lur på forsædet.

Ti stokkeslag til: Den, der har fundet på, at hjemmebagte speltboller og økologisk frugt er det eneste rigtige at servere for sine børn.