Viser opslag med etiketten Børnebøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnebøger. Vis alle opslag

onsdag den 19. juni 2013

Lån eBøger på ebib.dk

Så kom der endelig gang i den nye udlånsportal, ebib.dk

Portalen er for alle, der er tilknyttet de biblioteker, der er med i samarbejdet og du kan se listen her.

Ebib.dk er sat lidt underligt op, forstået på den måde, at du først kan se de bøger, der er sat til udlån, når du har logget dig ind som låner.
Heldigvis er det ikke så vanskeligt og som en ekstra service får du herunder en kort og letforståelig forklaring på, hvordan du gør:



1: Indtast dit lånernummer - det er som regel dit cpr
2: Indtast din pinkode - det er den samme, som du bruger, når du låner fysiske bøger og sætter dit lånerkort/sygesikringsbevis i automaten - har du ikke en pinkode, skal du kontakte dit bibliotek og bede om en
3: Vælg det bibliotek, du tilhører ved at klikke på rullegardinet og derefter på biblioteket
4: Klik på knappen "Login"

Nu kommer dette billede frem (de viste bøger er formentlig ikke de samme, som her:)



Klik på adresselinjen i din browser (Internet Explorer, Mozilla, Chrome eller hvad du nu bruger, når du går på nettet) og indsæt så linket til den bog, du gerne vil låne.

Hvis du ikke véd, hvilken bog, du gerne vil låne eller hvis du ikke har linket, kan du bruge søgefeltet, som er det hvide felt i det store grønne felt. Der er et forstørrelsesglas helt ude til højre i feltet. Her kan du f.eks. skrive titlen eller forfatterens navn og så taste retur.

Når du har fundet bogen, klikker du på omslaget og så kommer noget, der ligner det her:



Her kan du se en smagsprøve ved at klikke på "PRØV" eller du kan låne bogen ved at klikke "LÅN"
Hvis der i stedet for "LÅN" er en knap, der hedder "RESERVÉR" er det fordi dit bibliotek ikke har flere licenser af bogen til rådighed og så kan du reservere den. Hvis rigtig mange gerne vil låne bogen, foregår det formentlig som med trykte bøger, sådan at bibliotekarerne på dit bibliotek kan vælge at indkøbe flere licenser. Og ellers må du vente, til der bliver en licens ledig.

Endelig kan du klikke på knappen "HUSK" og så vil bogen blive sat ind på din låneside, så du bliver mindet om, at det er en bog, du gerne engang vil læse.

Når du klikker på "LÅN" vil ebib.dk spørge dig, om du er sikker på, at du gerne vil låne bogen og her klikker du selvfølgelig bare på knappen "OK"

Sådan! Det var det! Nu kan du låne eBøger på ebib.dk

Links til mine egne bøger på ebib.dk (virker først EFTER du har logget dig ind)
Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899071
Skrymers Handske: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899040
Pinligt: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899132
Hvordan udgiver jeg min eBog?: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899033
HolboHistorier: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899026
Drillefanten, der ikke ville drille: https://www.ebib.dk/Pages/BookDetails.html#9788792899019

fredag den 15. marts 2013

Nye børnebøger!

Jubii!

Så kom de endelig, de nye bøger.  Jeg har spejdet efter postbudet de seneste dage i forventningens glæde og i går kom de så:

"Drillefanten, der ikke ville drille" og "Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest."

PoD (Print on Demand) for miljøets skyld
De har været længe undervejs, fordi jeg denne gang har valgt en PoD, hvilket betyder, at bøgerne bliver trykt, når de bliver bestilt.

Omkostningerne for mig er noget højere på den måde, så jeg tjener stort set ingenting på dem.

Til gengæld er det jo noget mere miljøvenligt, for så ligger der ikke et oplag, som kræver både varme og minimal luftfugtighed.

Det er også derfor, jeg har ventet med at bestille dem, indtil begge bøger var klar til salg. Det koster jo lidt i diesel, når bøgerne skal transporteres.

Bøgerne i hånden
Men nu har jeg bestilt begge bøger og de ser fantastiske ud! Der er nu særligt over at stå med dem i hånden...


Begge bøger er sat til salg på gopubli.sh og lige nu kører jeg et knaldtilbud på Drillefanten, som du kan få ganske gratis som eBog!

Se mere om bøgerne her:


Drillefanten, der ikke ville drille

Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest

torsdag den 7. marts 2013

Gratis Børnebog til dig!

Indlægget her bliver superkort, for jeg har et superkort budskab:

"Drillefanten, der ikke ville drille" vil for en begrænset periode kunne downloades som eBog ganske gratis.
Alt, du behøver at gøre, er at gå ind på understående link og bestille bogen og derefter kan du læse den på din iPad, SmartPhone eller på PC (du skal bruge gratisprogammet Adobe Digital til at læse den på PC - det finder du ved at klikke her og installere filen med det samme)


Lille Knud er ked af det. Det er Fastelavn og alle Drillefanterne går helt amok med drillerierne. Alle vil gerne være Årets Drillefant. Men ikke Lille Knud... Han VIL ikke drille, for så bliver andre kede af det. Og det er altså lidt svært at være en Drillefant, der ikke kan lide at drille. Heldigvis får hans gode ven, Kilderaffen Karl Smart, en god idé - en smart idé, faktisk...!

lørdag den 13. oktober 2012

Den mest solgte børneebog på Saxo.com!


Slagtilbud på Skrymers Handske som eBog!


Så kan vi minsandten fejre Skrymers Handske igen!
Bogen er nemlig den mest populære børneebog på Saxo.com
Det fejrer vi med et slagtilbud i efterårsferien:

Lørdag og Søndag: 20kr.
Mandag: 25kr.
Tirsdag: 30kr.
Onsdag: 35kr.
Torsdag: 40kr.
Fredag: 45kr.
Derefter normalpris igen

Find bogen her

onsdag den 26. september 2012

Anmeldelse af "Drillefanten, der ikke ville drille"



Jeg glæder mig altid over, at nogen vil tage sig tid til at læse og anmelde mine bøger, men jeg bliver ekstra glad, når de er så gode som den, der ligger hos Fabelagtig.

Bl.a. lyder det, at Drillefanten er "et rigtig fint lille eventyr, der hører til i kategorien af højtlæsningsbøger som de voksne ikke bliver alt for hurtigt trætte af..."

Det er jo lige til at blive glad i låget af...!

Den billigste netboghandel med bogen lige nu er:
WilliamDam

mandag den 3. september 2012

Netop Udgivet: Drillefanten, der ikke ville drille...

Så er "Drillefanten, der ikke ville drille" endelig blevet udgivet. Den kan i første omgang købes på Smashwords og senere kommer den ud til danske netboghandlere.

Hvis du er en af dem, der venter med spænding på næste del af feriedagbogen, så fortvivl ikke... Det kommer, det kommer....

onsdag den 22. august 2012

Drillefanten, der ikke ville drille

Vi holder lige en kort pause med feriedagbogen for at bringe denne smagsprøve fra 'Drillefanten, der ikke ville drille' som udkommer snart som eBog og forhåbentlig også på tryk inden vinterferien 2013:



Der er mange dyr i verden. Flere end man kan tælle. Måske kender du nogle af dem? Der er Elefanter og Giraffer. Der er Løver og Leoparder. Der er Hunde og Katte. Men vidste du også, at der findes nogle dyr, som de voksne slet ikke kender og aldrig har hørt om?

De er nemlig fantasidyr og de bor alle sammen i fantasilandet Gurlumhej.

Den bog, du læser lige nu handler om nogle af dyrene i Gurlumhej. Måske kender du allerede nogle af dem, men der er helt sikkert også mange af dem, du aldrig før har set eller hørt om. Men først skal du vide, at der ikke findes ret mange voksne, der har hørt om Gurlumhej. For de fleste voksne har nemlig glemt, hvordan man leger. Det er sådan noget, der sker, når man bliver gammel: man begynder at glemme alting. Også hvordan man leger.

Måske er du så heldig, at din far eller mor er en af den slags voksen, der ikke har glemt, hvordan man leger? Sådan en voksen, der kan fortælle om sære ting og mærkelige væsener og som altid kan finde på noget at lege?

Hvis du kender sådan en voksen, kan det være, de har fortalt dig om Gurlumhej. Og hvis du ikke kender sådan en voksen, så gør det ikke så meget, for nu vil jeg nemlig fortælle dig alt det, jeg ved om Gurlumhej. Nu skal du høre:

Gurlumhej findes et sted, som man kun kan finde, hvis man har fantasi. Nu tænker du sikkert, at det er lidt fjollet, jeg fortæller dig det, for selvfølgelig må det være sådan, at man kun kan finde Gurlumhej, hvis man har fantasi. Men nu har jeg altså alligevel fortalt dig det. Så er det gjort, hvis nu nogle af de voksne, som ikke har fantasi nok, skulle begynde at sige: ”Sikke noget pjat! Gurlumhej findes slet ikke!” Hvis nogle af de voksne, du kender, siger sådan, så véd du nu hvorfor: de har ikke fantasi nok til at kunne finde Gurlumhej og derfor véd de selvfølgelig ikke noget som helst om det.

I Gurlumhej er der både en stor skov, en lang slette, en flod og et bjerg. Og for foden af bjerget er der selvfølgelig også en lille dal.

Ude på sletten lever Spænehornet.
Måske har du set næsehorn på fjernsynet og spænehornet ligner dem faktisk en lille smule, bortset fra at den ikke har ben. I stedet går den rundt på sine horn. Den har fire horn og de sidder alle sammen på maven. Så er det også lettere at gå på dem. Hvis du tænker på, hvorfor den hedder et spænehorn, så kan jeg fortælle dig, at det hedder den, fordi den heller ingen øjne har. I stedet har den nogle kæmpe ører og en stor, stor næse. Den kan høre næsten alt og så kan den lugte bedre end noget andet dyr i Gurlumhej. Men når nu den ikke kan se, hvor den går og der måske kommer en fæl kilderaf eller en drillefant, så gælder det jo om at komme hurtigt væk. Så hurtigt, at den må spæne af sted på sine fire horn. Så derfor hedder den et Spænehorn.

Og nu, hvor jeg allerede har fortalt, at der findes drillefanter og kilderaffer, så må jeg også hellere fortælle dig lidt mere om, hvad de er for nogle dyr.

Lad os allerførst tage drillefanten.

Drillefanten er et stort dyr med to drillesnuder. En drillesnude er sådan en slags snabel, ligesom elefanter har, men drillefantens snude er bare rullet op under øjnene og når den så skal drille - for det er nemlig det, drillefanter gør - så ruller den lige drillesnuden ud og giver dig et ordentlig dap over næsen eller i rumpen. Og som jeg lige fortalte, har den ikke bare én, men hele to drillesnuder. Én i hver ende.

Og så er der kilderaffen, som er et andet dyr, der ikke er så rar at være sammen med. Kilderaffen er et dyr med en lang hals, ligesom vi kender det fra giraffen. Men Kilderaffen er faktisk ikke særlig høj, for den ligger nærmest ned med halsen strakt ned mod jorden. Og på dens lange, lange hals har den en masse fjer, som den kan kilde med. Og det gør den! Uanset, hvem den møder og uanset, hvor træt, den er, så går den aldrig af vejen for at kilde dig, til du er lige ved at dø af grin.

Men der er også en masse søde dyr i Gurlumhej.
Jeg har allerede fortalt dig om Spænehornet, som bor på sletten, men inde i skoven ved den yderste kant bor Bavenlianerne. Det er sådan en slags abe, der svinger sig i træerne på evig jagt efter nogen, den kan hjælpe. For Bavenlianer er nemlig de mest hjælpsomme dyr i hele Gurlumhej. De har otte arme og lige så mange hænder og det, de siger allermest er: ”Skal jeg give dig en hånd?” og hvis du så har brug for lidt hjælp, skruer Bavenlianen en hånd eller to af armen til dig. Der er nemlig det særlige ved Bavenlianens hænder, at de kan lave en hel masse, selv om de ikke sidder fast på Bavenlianen. Det er ret praktisk, for så kan sådan en Bavenlian nemlig hjælpe mere end én ad gangen. Når en Bavenlian giver dig en hånd, skal du bare huske at du kun låner den. 

Bavenlianer vil nemlig altid have deres hænder tilbage, for ellers kan de jo ikke give en hånd til andre, som har brug for det.

Hov, nu var jeg lige ved at glemme at fortælle dig, at Spænehornet ikke er det eneste søde dyr på sletten. Herude lever nemlig også et dyr, som hedder en Leorar. Og nu tænker du måske, at det lyder rigtig meget som Leopard og det kan jeg godt forstå, men faktisk ligner en Leorar overhovedet ikke en Leopard. Den minder nærmere om en bjørn. Eller måske snarere en bamse. Sådan en stor bamsefar med tyk mave og store arme, som den meget gerne bruger til at give knus med. Det eneste ved Leoraren, der ligner en Leopard er hovedet, som er lidt som et kattehoved.

Nu kender du vist nogle af de dyr, der bor i Gurlumhej og nu vil jeg fortælle dig en historie om én af dem:

Lille Knud - Drillefanten, der ikke ville drille

Ude i den store skov bor drillefanterne. De er som skabt til at drille. De har ikke blot én, men hele to drillesnuder, én i hver ende, som er helt perfekte til at drille med. Så det gør de. De driller hinanden dag ud og dag ind. Både Mor Drillefant, Far Drillefant og alle Drillefantungerne går rundt hele dagen med begge drillesnuder løftet og klar til at prikke, skubbe, mase og daske hinanden. De driller ikke bare hinanden, men også alle de andre dyr i skoven med deres drillesnuder.
Her kan du se, hvordan drillefanterne ser ud:
Du kan nok se, hvor gode drillesnuderne er til at drille med, så man kan godt forstå, hvorfor de vil drille så meget alle sammen. Men der er én drillefant, der ikke vil drille. Det er Lille Knud, som er den yngste af alle drillefanterne.
”Jeg vil ikke drille,” siger Lille Knud, når de andre driller ham med, at han ikke vil drille, ”for man bliver altså ked af det, når man bliver drillet.” Så griner de andre af ham og driller endnu mere.
”Knud vil ikke drille,” synger de og siger, at Lille Knud ikke kan være en rigtig drillefant, når han ikke vil drille. Men det er Lille Knud ligeglad med. Han synes, det er synd for de andre dyr, når drillefanterne driller dem. ”Jamen, Lille Knud,” siger mor drillefant til Lille Knud, ”sådan har det jo altid været. Drillefanter er skabt til at drille.” Og far drillefant skælder ud på Lille Knud, fordi han ikke vil drille. ”Kan du så komme i gang med at drille, Lille Knud,” smælder han med sin mest bestemte tone, ”hvis man ikke driller, er man ikke en rigtig drillefant. Det er jo ikke for sjov, vi drillefanter har hele to drillesnuder og det er heller ikke tilfældigt, at drillesnuder sidder, hvor de sidder. Den forreste drillesnude er til at drille dem, der er foran og den bageste drillesnude er til for at drille dem, der er bag ved,” forklarer han Lille Knud. Og farbror drillefant prøver også at få Lille Knud til at forstå, hvor vigtigt det er, at drillefanter driller. ”Hvis du ikke driller de andre, så bliver du selv drillet,” forklarer han Lille Knud.

Men lige meget hjælper det. Lille Knud vil ikke drille. Men det vil alle hans brødre og søstre. ”Lille Knud er ikke en rigtig drillefant,” siger de tit til hinanden, ”måske er han blevet forbyttet ved fødslen. Måske er han i virkeligheden født som en sød lille Bavenlian.”

Det gør ikke så meget, at de kalder ham en Bavenlian, tænker Lille Knud, for Bavenlianer er søde og rare og venlige mod alle, de møder. Men det kan nu alligevel være lidt hårdt, når de alle sammen er efter ham. Heldigvis kender Lille Knud et sted, hvor han kan gemme sig og være helt alene. Han har nemlig en hemmelig hule, han går hen til, når det hele bliver for træls. Så sidder han i sin hule, hvor han kan være helt sikker på, at ingen af de andre drillefanter kommer forbi. For selv, hvis de fandt hulen, kunne de slet ikke komme derind. Den er kun lige akkurat stor nok til, at Lille Knud selv kan være der. Og det endda kun, fordi han krøller sig helt sammen, så meget han kan.

”Hej Knud,” siger Karl Smart, da han en dag kommer forbi Lille Knuds lille hule. Karl Smart er en kilderaf. Kilderafferne bor lige ved siden af drillefanterne i den del af skoven, hvor der stort set ikke kommer andre dyr. Det er der en god grund til, for hvis man er en Bavenlian eller en Leorar, så er det ikke særlig sjovt først at blive drillet af drillefanterne og så lige bagefter blive kildet af kilderafferne til man er næsten lige ved at dø af grin. Så de andre dyr holder sig for det meste langt fra kilderafferne og drillefanterne og leger i stedet gemmeleg med Gemmezellerne ude på den store savanne eller rider på Spænehornene.

”Hej Karl,” siger Lille Knud. Karl Smart kan godt se, at Lille Knud er ked af det. Han ved også godt hvorfor. Drillefanter driller jo altid, men der er én dag om året, hvor de driller særlig meget. Én dag, hvor alle drillefanter ifølge traditionen må gøre en ekstra indsats for virkelig at drille igennem. Det er til fastelavn. Du kender nok fastelavn som en rigtig sjov tid, hvor man klæder sig ud og slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller. Måske har du også prøvet at rasle til fastelavn? Du ved, det er det der med at man tager sin fastelavnsdragt på og ringer på alle dørene for at synge fastelavnssang og så får man lidt slik eller kage af dem, der bor i huset som en slags tak for sangen. Drillefanter holder også fastelavn og den allervigtigste dag i hele året er fastelavns-søndag, hvor de også går rundt og rasler. De bruger godt nok ikke fastelavnsdragter, for drillefanter er alligevel så store, at de bliver genkendt uanset hvad. Men de tager rundt til alle deres naboer for at synge fastelavnssang.

Deres fastelavnssang er næsten den samme, som du sikkert kender, men den er nu alligevel en smule anderledes. Mon ikke du synger nogenlunde sådan her: ”Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.” Drillefanternes fastelavnssang er næsten lige sådan, men der er en lille forskel. Måske kan du få øje på forskellen? De synger:......

***

Hvad Drillefanterne synger til fastelavn og hvordan Lille Knud klarer sig igennem den mest forfærdelige tid på året kan du læse mere om i:

Drillefanten, der ikke ville drille
- udkommer i uge 40 på alle større webshops som eBog

Bogen kommer formentlig i trykt udgave inden vinterferien 2013, afhængig af salget af eBøger...

Hold øje med bloggen her, hvor vi vil annoncere, når bogen er udgivet. Du kan også koble dig på vores FaceBook-side her:
http://www.facebook.com/holbohistorier

Hvad synes du om første del af historien? Kommentér gerne herunder...

søndag den 6. maj 2012

Mette Koors: Interview



I dag bringer vi på Holbohistorier et interview med Mette Koors, som har skrevet ”Pigen, der forsvandt,” en spændingsbog for børn i alderen 9-14 år. Velkommen til dig, Mette.
Hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv?

Jeg er jyde, selvom jeg har boet i København i mere end halvdelen af mit liv, og faktisk er jeg også født her. Men jeg tænker aldrig på mig selv som sjællænder eller københavner. Jeg tænker på mig selv som jyde. Jeg lyder også som en jyde, når jeg taler.


Men du er vokset op i Sønderjylland? Hvordan var det?


Jeg voksede op med vikingespil om sommeren, høstfest om efteråret, julebal på hotellet om vinteren og påskelam om foråret. Hver weekend var jeg helt ude vestpå ved vadehavet i en lille bitte by, der hedder Ballum. Det er, det sted på jorden, hvor himmel og hav glider ud i et, hvor horisonten er uendelig, og hvor der er meget højt til loftet. Det er også derude, hvor der er sort sol.

Nu har mange danskere nok - og især måske københavnere - en idé om, at Jylland er enormt ensomt og kedeligt. Var det også sådan for dig?

Nogle gange var jeg en del alene, men det var ikke ensomt. Det var fint at møde en bonde på digerne og sige daw og lidt efter møjn, når man havde kigget ud over marsken i nogle minutter. Derude sagde vi ikke så meget. I Jels, hvor jeg boede, talte vi meget mere.

Hvad har den opvækst betydet for dig?

Jamen, det gør, at jeg både er meget lidt talende og meget talende. Ret asocial og ret social. Jeg har jo rejst verden tynd med min rygsæk og min blok – meget ofte alene.

Er du faldet til ro siden?

Ja, det er jeg da. Jeg er mor til to piger på 11 og 13 år, og det er i meget høj grad dem, der inspirere mig til at skrive, de bøger jeg skriver på for tiden. Jeg er gift, og det er jeg glad for.
Og så tjener jeg mine penge på kommunikation og medietræning.

Det var så den lidt personlige afdeling. Nu skal vi snakke lidt om dit forfatterskab. Hvornår begyndte du at skrive?

I skolen. Jeg var en af dem, der virkelig godt kunne lide at skrive en stil. Og det var både, når vi skulle skrive om et bestemt emne, og når vi frit kunne bestemme emnet.
Da jeg gik i 8.klasse skrev jeg en historie om en tur til Marrakesh i Marokko, jeg havde været på sammen med min familie. Den tur blev en milepæl i mit liv.  Måske var det ligefrem Marrakesh, der kickstartede mit skriveri og min rejselyst... og min evne til at reflektere.


Jeg havde simpelthen aldrig set noget lignende. Et mylder af mennesker, tilslørede kvinder, mænd med vandpiber, slangetæmmere, ihærdige sælgere, der ville sælge alt fra skinnende messingting, fremmede krydderier og eksotiske smykker. Der var beduintæpper, bedetæpper og kameluldstæpper til salg. For mig var det meget besynderligt at opleve geder, der klatrede i træer, børn uden ordentligt tøj, fremmede, der inviterede på myntete og toiletter, der bare var huller i jorden!
Jeg skrev om det alt sammen… og jeg kan stadig huske den gode følelse i kroppen, da jeg afleverede min historie.

Skriver du under dit eget navn eller bruger du et pseudonym? Eller måske begge dele?

Jeg har skrevet en bog, og den er med mit navn. Det bliver den næste også.

Hvilken bog synes du selv er din bedste til dato? Og hvorfor?

Det er den bog, jeg har inde i hovedet, når jeg drømmer. Jeg drømmer krimier med plot, kryptiske hints og utrolige løsninger. Handlingerne kommer helt bag på mig. Nogle gange når jeg vågner, skriver jeg det hurtigt ned. Men indtil videre giver det ikke mening, når jeg så er rigtig vågen og læser det igennem. Til gengæld giver drømmene mig ideer og brudstykker til gode gys og mærkelige detaljer, jeg kan bruge. Faktisk har jeg her for nylig drømt to gode krimier!

Spændende! Nu glæder vi os til at se, om de kommer ned på skrift. Nu har jeg jo selv læst ’Pigen, der forsvandt’ for min datter på 11 år og vi fandt den både spændende og tankevækkende. Hvordan kom idéen til dig?

Historien opstod for øjnene af mig. En pige fra min datters klasse forsvandt fra den ene dag til den næste – ja faktisk forsvandt hele familien. Kammeraterne i klassen var hårdt ramt  - især pigegruppen. Og det var vi forældre også – vi kendte hende jo!
Hvordan kunne jeg lade være med at skrive den historie? Hun var sådan en pige, alle holdt af… en virkelig god pige.

Og så skrev du hendes historie? Hvordan laver man research på sådan noget?

Det gik hurtigt op for mig, at jeg aldrig ville kunne skrive den rigtige historie, for hverken politiet eller de sociale myndigheder havde nogen ide om, hvor hun var blevet af. Samtidig havde jeg taget tilløb til en spændingsbog til børn og unge flere gange. Langsomt begyndte jeg at kæde min egen bog med dens to hovedpersoner sammen med den forsvundne pige.
I lang tid gik jeg og kiggede på titlen, indtil jeg en dag fandt min motor til historien i en række avisartikler i Berlingske. De handlede om fattige børn fra Østeuropa, der sælges eller gives væk til tiggeri og tyveri. En ualmindelig indbringende forretning for bagmændene!
Så bogen bygger på virkeligheden og en virkelig hændelse. Resten er fri fantasi.
Det er stadig meget mærkeligt, at pigen forsvandt, selv nu hvor der næsten er gået fem år.

Og så til noget snavs: Hvilken bog synes du er din ringeste til dato, hvis der er altså er en, du synes er ringe? Og hvorfor mener du den er ringe?

Den bog er heldigvis aldrig udkommet. Det var en gyser til børn, men den var så underlig og uhyggelig, at jeg i dag er meget glad for, at jeg lyttede til et godt råd om at lade den ligge.

Ja, det viser jo bare, hvor vigtigt, det er at lade andre kigge på det, man skriver. Jeg oplever selv, at der sker en forandring over tid, så det, jeg skriver i dag, er noget helt andet end det, jeg skrev for bare 3 år siden. Oplever du noget af det samme?

Jo mere jeg skriver, jo mere ændrer skrivestilen sig, ligesom den tid, vi lever i, også påvirker min måde at skrive på. Når jeg er i en skriveproces arbejder jeg helt anderledes, end hvis jeg lige hurtigt skal skrive noget. Jeg troede, at jeg som journalist havde en god sans for sproget og et blik for at skrive godt. Men da jeg begyndte at skrive på min bog, opdagede jeg, at jeg har mange huller, hvor sproget kan gå dødt. Og jeg opdagede, hvor udfordrende det er at forsøge at forny sproget og sine formuleringer. Jeg håber, at jeg med øvelse kan blive en meget mere præcis og farverig skribent.

Men hele den proces i skriveriet ændrer vel også din måde at tænke på?

Jeg tror, at alt skriveri er med til at ændre og forme et menneske. Sådan har jeg det i hvert fald. Lige fra dagbøgerne til de journalistiske artikler, de hurtige speaktekster og til bogskriveriet. Jeg har kun skrevet en bog, der er udkommet og ved knap nok, om jeg kan kalder mig forfatter. Men det er i så fald ikke kun bogen ”Pigen der forsvandt”, der har ændret mig. Jeg ændrer mig en lille smugle, hver gang jeg skriver. For hver eneste gang kommer jeg tættere på mig selv, tættere på mine tanker, sanser og livserfaring.  Tættere på lydene og lyset, foråret og efteråret, tættere på dem omkring mig, tættere på mennesker. Tættere på min mavefornemmelse og tættere på tilfældet. Jeg tror på tilfældet. Når jeg skriver bliver jeg god til at lytte til tilfældet.

Når man så er i sådan en konstant forandringsproces, så kan man vel nemt komme til at føle sig lidt usikker. Men samtidig véd man jo også hvorfor, man er usikker og så bliver man måske lidt vovet. Hvad er det mest vovede, du nogensinde har gjort i dine bøger?

Jeg synes i det hele taget, at det er vovet at udgive en bog. Man blotter sig selv og sit talent... eller mangel på talent. Og så er det vovet rent økonomisk! Jeg elsker at skrive, men det er godt nok svært at få al den tid og frihed, jeg gerne vil have. For jeg skal jo tjene penge!

Og hvad er det mest vovede du nogensinde har gjort i virkeligheden?

Som ung journalist sejlede jeg illegalt op ad floden, der skiller Thailand og Burma og lod mig føre ind i junglen på Burma-siden. Sammen med en fotograf og en kontaktperson og et par skarpt bevæbnede frihedskæmpere gik jeg nogle timer gennem junglen for at komme ind til karenerne. Hele området var fyldt med miner, og om natten kunne jeg høre skud, når karenerne og militærjuntaens soldater skød efter hinanden. Men en ting var minerne, noget andet var malariaen! Jeg besøgte et felthospital på thaisiden. Da vi gik forbi en bevidstløs meget ung mor, sagde lægen, at hun snart ville dø af malaria. Hendes et-årige datter sad på gulvet ved siden af sengen.
Jeg interviewede en ung frihedskæmper i en anden feltseng. Han havde bandager for begge øjne. Bandagen var blodig. Begge øjne var ødelagte af den mine, der havde ramt ham. Han fortalte mig, hvor trist han var over, at han nu aldrig kom til at se, det ufødte barn, hans kone ventede.
Det var vovet, tænker jeg nu mange år bagefter, men langt fra ligeså vovet som at blive født der.

Puha. Efter den fortælling er det næsten ikke til at komme videre i interviewet, uden det virker lidt afstumpet. Men vi har jo ikke så meget plads, så vi er næsten nødt til at gå videre. Er der noget i dit forfatterskab, du gerne vil prøve kræfter med? Noget, du synes mangler?

Jeg mangler alt. Jeg er kun lige begyndt.

Er du nogensinde blevet sammenlignet med andre forfattere?

Ja, det er jeg. Indtil videre er jeg blevet meget smigret.


Hvad er din yndlingsbog?

Jeg har ikke nogen yndlingsbog, men en yndlingsforfatter, hvis jeg må svare på det i stedet for. Susanne Staun er ikke kun min yndlingsforfatter, men også en forfatter jeg bøjer mig dybt i støvet for. Hun fører mig ud på kanten, nej ikke kun kanten men lagt ud over kanten. Hun overrasker mig sprogligt, hendes plot overrasker, hendes hovedpersoner overrasker. Hun er så meget sin egen, at hun ikke kan sammenlignes med nogen, og ingen kan nå hende… Øv!

Hvad er den værste bog, du nogensinde har læst?

Jeg er alt for utålmodig til at have en ”værste bog”. Hvis jeg ikke fanges ret hurtigt, glemmer jeg, hvad det er, jeg læser, og når jeg så har læst et antal sider uden at kunne huske det, så springer jeg om og læser slutningen, og hvis den heller ikke fanger mig, så lægger jeg bare bogen væk. Bagefter kan jeg ikke huske, hvad forfatteren hed, eller hvad bogen hed.

Er der en bog, som du tænker aldrig nogensinde burde være blevet udgivet? Hvorfor?

Det er et besværligt spørgsmål, som godt kan give mig lidt angst. Jeg tænker, at det er for slapt, hvis jeg ikke kan give et skarpt og kontant svar. Og der er helt sikkert bøger, der aldrig burde være udgivet. Men jeg kan ikke komme med en titel. For mig må alle ytre sig. Når jeg læser noget, jeg ikke kan lide, eller som jeg synes er dumt eller irriterende, så bliver jeg klogere, og stemmen inden i mig vågner. Og så er det op til mig at råbe op. Eller at smide bogen i skraldespanden.

Hvis du havde frit valg på alle hylder, er der så en forfatter, som du gerne ville skrive en bog sammen med?

Egentlig ikke. Jeg vil helst skrive alene og være alene, når jeg skriver. Jeg vil også være alt for usikker og urutineret til et samarbejde. Og så har gruppearbejde aldrig haft min stærke passion. Men måske engang i fremtiden, når jeg har fået defineret mig selv som forfatter – hvis det altså sker – når jeg har fundet et ståsted.. et ordentligt fundament, så kunne det måske være sjovt.

Har du et par vise ord her til sidst, som du gerne vil dele med resten af verden? Det behøver ikke have noget med bøger at gøre. Der er trods alt andet her i livet end at skrive bøger - eller det er der i hvert fald nogle, der siger...

Hvis der er noget, der er svært, så gør det nemt og enkelt! Sådan forsøger jeg at leve mit liv. Altså hvis der er noget, jeg synes er meget svært, så finder jeg en måde, så det bliver enkelt og nemt for mig. Første gang, jeg fandt ud af det, var under en matematikprøve i skolen. Jeg var ret dårlig til matematik. Og så var der et stykke, hvor jeg skulle beregne en cirkel. Jeg havde rigtig svært ved det, indtil jeg pludselig fandt min egen måde at regne stykket ud på. Jeg overraskede alle inklusiv mig selv ved på en meget enkel måde at nå frem til det rigtige resultat.
Og hvis jeg synes, at noget er meget svært at skrive, så gør jeg det ultra enkelt. Så kan jeg altid lege og pynte bagefter.
Og så det sidste spørgsmål: hvad har du gang i af projekter lige nu? Hvad arbejder du med? Og kan du løfte lidt af sløret for, hvad du skriver om?
Jeg skriver på min anden bog om mine hovedpersoner Jasmin, Emilie og Rosita. Jeg håber, at jeg kan skrive en serie på i hvert fald tre. Jeg håber!
Handlingen i ”Den uhyggelige hemmelighed”, som bogen kommer til at hedde, foregår i Stenriget i Sverige og kommer til at handle om noget meget overraskende og uhyggeligt på en af de mange små øer.  Bøgerne i serien er alle inspireret af virkeligheden … det der foregår i virkeligheden. Sådan som jeg ser på det, stikker virkeligheden alt.


Find Mette Koors på Facebook:


lørdag den 3. marts 2012

eBogsugen starter i morgen med supergode tilbud!

Læs en eBog-Ugen starter i morgen!

Har du tænkt på, at du egentlig gerne ville læse eBøger, men er aldrig rigtig kommet i gang med det?
Læser du allerede eBøger og er du på jagt efter gode tilbud?
Eller er du bare nysgerrig omkring alt det her med eBøger?



Så er her en god mulighed for at gøre noget ved det!
Præcis klokken 9.01 i morgen, Søndag, starter "Læs en eBog-Ugen," hvor du kan downloade eBøger med rabatter på 25% - 50% - 75% - og endda 100%!
Ja, den er god nok, det er ikke en fejl! Du kan få gratis eBøger af god kvalitet!

Uanset, hvor du ellers står i forhold til eBøger, er der altså gode muligheder her.
Mulighed for at lære eBogs-oplevelsen at kende.
Mulighed for at udvide dit kendskab til eBøger
Mulighed for at finde gode tilbud på eBøger
Og du kan sikkert selv finde på flere gode grunde til at benytte dig af "Ebogsugen"



Jeg deltager selv med følgende eBøger

View this book on Smashwords
Holbohistorier - Normalpris $2.99 (ca. 20kr.) - 6 små noveller til rejsen - for voksne
   Gratis!   (Rabatkode: RE100)

View this book on Smashwords
Nikolines sure tæ´r - Normalpris  $1.19 (ca. 8kr.) - Børnebog
   Gratis!   (Rabatkode: RE100)

View this book on Smashwords
Pinligt! - Normalpris $2.99 (ca. 20kr.) - 6 små noveller til rejsen - for voksne
   50% Rabat!   Rabatpris: $1.49 (ca. 10kr.) (Rabatkode: REW50)


Måden, du får rabatten på, er at taste rabatkoden ud for hver bog, inden du går til betalingen...


Hvad er "Læs en eBogs-Ugen?"


Du kan finde mere info om eBogsugen på ebookweek.com, men den korte forklaring er, at eBogsugen begyndte som en måde at synliggøre eBøger på.


For at læse eBøger skal du trods alt bruge et værktøj, som du måske ikke lige har i forvejen. Dvs. at du skal bruge en eBogslæser.


eBogslæsere findes i mange forskellige former og hvis du gerne vil begynde at læse eBøger, har du måske ikke lige lyst til at tømme sparegrisen for at komme i gang med det.


Heldigvis er det heller ikke nødvendigt. Faktisk kan du fint klare dig med et budget på NUL kroner!


Hvis det ikke er en rigtig god grund til at begynde med eBøger...?


Hvordan får jeg fat i en eBogslæser?


Alt efter, hvordan du gerne vil læse dine eBøger, er der et hav af muligheder. Herunder er der nogle af dem og listen er ikke tilnærmelsesvis udtømmende. Der findes langt flere muligheder end jeg kan fylde bloggen med.


Hvis du vil læse på din PC: Adobe Digital
Hvis du vil læse på din Android Smartphone: Kobo (scan koden herunder) eller Aldiko
Kobo QR Code


-------------
  

Hvis du vil læse på din iPhone: Ingen kvaler, eBogslæseren er allerede installeret på din telefon.


eBogslæsere, som er beregnet til eBøger alene er bl.a. Kindle, Kobo, Sony og et væld af andre. Disse eBogslæsere kan købes i de fleste elektronikbutikker eller via internettet. Den nemmeste måde at finde den rigtige på, hvis du bestille den over internettet, er ved at google "eBogslæser." Et andet godt råd kan være pricerunner.dk og en søgning her på "eBogslæser," så finder du de internetbaserede butikker, hvor netop din foretrukne læser er billigst.


Da jeg ikke selv bruger en decideret eBogslæser, men oftest læser på min SmartPhone eller min PC, kan jeg ikke sige noget om, hvilke eBogslæsere, der er bedst, men det, jeg hører er, at Kindle giver dig den bedste læseoplevelse.


En vigtig ting at huske: hvis du regner med at læse Børnebøger eller andre bøger med illustrationer i farve, skal du lige sikre dig, at den læser, du har kig på, også har farveskærm.


Regner du med at benytte dig af de gode tilbud på eBøger?
Deltager du selv i den internationale eBogsuge?


Kommentér gerne herunder

mandag den 20. februar 2012

Ny anmeldelse: Den store månefest


Jeg har netop læst "Den Store Månefest" færdig. Det er en rigtig hyggelig bog af Søren Jessen og den kan anbefales som højtlæsning. Se hele anmeldelsen her

lørdag den 11. februar 2012

Skrivekonkurrence - skriv til børn!

Fra i dag er skrivekonkurrencen "Skriv til børn" skudt i gang. Du finder mere info her og her


Skrivekonkurrencen foregår som et samarbejde mellem holbo-historier.dk og forfattersiden.dk og præmien er ebogen "Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest"


fredag den 10. februar 2012

Pigen, der forsvandt

Puha, jeg sidder netop og læser "Pigen, der forsvandt" af Mette Koors. Egentlig er det en børnebog, men hold op da lige op, hvor er den spændende at læse for voksne også. Her kan både de gamle Jan-bøger godt gå hjem og lægge sig! Og dem var jeg ellers vild med som dreng...






Meget kort fortalt:
Jasmin er flygtet fra Afghanistan med sin mor og sine to søstre, Adi og Ana. De bor i Danmark, men da deres mor dør af kræft, dukker en kvinde pludselig op med beviser på, at hun er deres moster. Mosteren får forældremyndigheden over pigerne og efter ca. et år klipper hun Jasmins hår, så hun ligner en dreng og så bliver alting pakket ned og i nattens mulm og mørke køres pigerne til Tyskland, hvor de overdrages til et par gangstere. Gangsterne kører dem til Spanien, hvor de oplæres i tiggeri og tyveri.


Tre år senere finder Emilie pludselig sin gamle klassekammerat, Jasmin, i familiens haveskur og inden længe er Emilie og hendes lillesøster, Rosita, hvirvlet ind i en redningaktion, som indbefatter en lang tur til Granada, hvor tvillingerne Adi og Ana holdes fanget.


Stemningen i første del af romanen er en fantastisk blanding af venskab, frustration og spænding og fra midten af romanen, hvor pigerne drager af sted til Spanien foregår det hele i et hæsblæsende tempo med spændingsmomenter, der giver krampetrækninger i hele kropen.


Absolut værd at læse og der er så ganske rigeligt til samtale og eftertænksomhed!


Jeg er rigtig spændt på at læse videre, men jeg havde lige brug for at lægge bogen fra mig et øjeblik...


Der kommer en fuld anmeldelse af bogen på holbo-historier.dk senest i uge 8 og jeg tør godt love, at den bliver god!

onsdag den 8. februar 2012

Anmeldelse af Morten Dürrs "En lort med tusind ben"

Nåja, så kom jeg jo alligevel til at lave et lille indlæg her på bloggen, selv om det egentlig var meningen, at alt skulle flyttes til hjemmesiden.


Sådan kan det gå
   -   når man har A-D-H
D var lige det
   -   der sku´ T
For at gi´den en ornli én
Og anmelde "En lort med tusind ben"


Det kan godt være, det ikke rimer særlig godt og versefødderne har vist forstuvet en ankel eller to, men ellers er det rigtigt nok: jeg har lagt en anmeldelse af Morten Dürrs børnebog som ebog, "En lort med tusind ben."


Du kan læse den her: http://holbo-historier.dk/site/


Men billedet kan du da godt få med det samme:

søndag den 29. januar 2012

Sebastian på Sokkeøen

Hvor forsvinder sokkerne hen?

Har nu nogensinde spekuleret på, hvor sokkerne forsvinder hen, når vi ikke kan finde dem? Du kender sikkert det, at sokker mister deres makker lige efter du har vasket tøjet og det er da brandirriterrende. Men nu er der en forklaring på vej, som måske kan hjælpe dig til at komme videre i livet:


Sagen er, at der inde i vaskemaskinen findes en portal, som den ene af et par sokker forsvinder igennem, når de trænger til ferie. Så havner de ude på sokkeøen, hvor de får sig et par velfortjente feriedage efter al den liggen i skuffe, vaden rundt i gamle, tætte sko og støvler og vask, hvor de bare kører rundt og rundt og rundt og rundt til de bliver helt rundtossede.


I Sebastian på Sokkeøen møder vi drengen Sebastian, som suges med igennem portalen og lander på sokkeøen, hvor han starter en ferie sammen med sokkerne Sokki og Strømpeline. Men noget er helt galt på sokkeøen. Den grumme Uldtot holder flere og flere sokker som gidsler og gør dem til håndlangere ved at sætte en klemme på dem og han vil være den, der bestemmer på sokkeøen. Sebastian skal så grueligt meget igennem for at genfinde nøglen til portalen, som Uldtotten har stjålet, før han igen kan vende hjem til sin familie.


Historien er lige så stille undervejs og vi regner med at kunne udgive bogen i løbet af efteråret. Måske du kunne tænke dig at være BETA-læser på bogen? Alt, du skal gøre er, at henvende dig til mig på min mailadresse, som er: perholbo snabela gmail punktum com og så vil jeg give dig et link, hvor du kan begynde at læse og kommentere...


I mellemtiden kan du jo gå ind på saxo.com og se, om ikke der skulle være en anden bog, du syntes, kunne være interessant at læse for dine børn, som f.eks. "Prinsesse Lila og Prinsen på Den Vrede Hest"

torsdag den 26. januar 2012

Nikolines sure tæ´r stormer frem på saxo.com!

Nr. 24 på listen over mest populære Børnebøger på saxo.com: Nikolines sure tæ´r!

Som forfatter er man jo altid glad for at se at det, man skriver er populært. Derfor kan jeg da heller ikke lade være med at holde lidt øje med, hvordan det går nogle af mine bøger en gang imellem. Men lige netop Nikolines sure tæ´r har jeg faktisk nærmest glemt at se efter på det seneste, så da jeg i dag kiggede efter på saxo.com blev jeg mødt af en dejlig overraskelse:



Nikolines sure tæ´r er lige nu den 24. mest populære børnebog på danmarks største netboghandel!
Der er i alt 234 børnebøger på dansk på saxo.com, så det er slet ikke så tosset.

I godt selskab
Og hvilke bøger er den så kommet i selskab med? Jo, det er såmænd bøger som Karlas Kabale, En lort med tusind ben, Rasmus Klump og Den Store Bastian. Det kan man vist kalde godt selskab!


Det var sådan set bare lige det, jeg ville sige...


Og hvis du endnu ikke har købt bogen, så den kan den købes her: holbo-historier.dk

mandag den 2. januar 2012

Børn skal have historier - masser af historier!

Betydningen af fællesskab
Noget af det allerbedste, børn ved, er at få læst en rigtig god historie og det er mange gode grunde til. Først og fremmest er historielæsning en mulighed for at få sig en hyggestund med far eller mor. Så kan man nemlig putte sig rigtig ind til hinanden og være fælles om noget uden der er en masse udenomsstøj, som forstyrrer.

For det andet har de fleste af os en hektisk hverdag med transport, arbejde, tøjvask, indkøb for slet ikke at tale om alle de fritidsaktiviteter, vi fløjter rundt til.
Derfor er historielæsningen et godt afbræk fra det hurtige tempo. Med en bog sætter man hastigheden ned og lader pulsen hvile.

Hvordan giver vi vores børn gode værdier?
For os som forældre er der, foruden ovenstående, dog også andre gode grunde til at læse historier for vores børn. For et af vores allervigtigste opgaver er at give vores børn gode værdier i tilværelsen. Det gør vi gennem vores handlinger, for lad os nu se virkeligheden i øjnene: det, vi gør, råber så højt, at ingen alligevel hører, hvad vi siger.

Hvis vores hverdag bare kører derudaf for fulde drøn og vi aldrig sætter os til rette i en lænestol for at være sammen med vores børn, så kan vi sige nok så mange gange, at vi elsker dem og ønsker det bedste for dem, men det eneste, de hører er vores handlinger, der siger: Jeg har ikke tid lige nu, jeg skal [indsæt selv vaske tøj, tømme opvaskemaskinen, hænge billeder op eller hvad du lige nu bruger mest tid på]

Jeg tager mig tid til mit barn
En god bog kan derfor være en måde at fortælle vores børn, at vi prioriterer dem: Jeg tager mig tid til dig, skal vi læse den én gang til?

Hvad er en god bog til børn?
Der er utvivlsomt et hav af børnebøger, vi ikke lige synes er sagen, men der er altså også mange rigtig gode bøger.
For mig er det vigtigt at de bøger, jeg læser for mine børn skal være:
  • En god historie
  • En velskrevet bog, der ikke går på kompromis med den sproglige kvalitet
  • En bog med mening og positive værdier
Nu er det jo selvfølgelig let bare at opstille nogle punkter, så måske jeg lige skulle forklare lidt nærmere, hvad jeg mener:

En god historie er en fortælling, der fanger børnenes opmærksomhed fra start til slut. Hvad der giver en historie dén kvalitet er næsten ikke til at definere, men ved at observere ungerne får man jo ret hurtigt en idé om, hvorvidt den er god eller ej. Hvis børnene ikke fanges af historien og nyder den, kan det hele jo være ligemeget.

En velskrevet bog er en forudsætning for, at børnene ikke blot nyder selve fortællingen, men også lærer lidt om kvalitet i sproget. Derudover må jeg nok også erkende, at der for mig personligt går lidt nørd i det. Jeg har rigtig svært ved at hive mig op til at læse en god historie, der er dårligt formuleret. Skinner det derimod igennem, at forfatteren har en forståelse af sproget og ved, hvordan man skruer det sammen, så nyder jeg det jo lige så meget som børnene og så har vi for alvor et godt og sundt fællesskab omkring fortællingen. Nu kan man jo selvf'ølgelig hævde, at man som voksen må lægge sine egne behov fra sig for børnenes skyld. Og det skal man! Der er bare det ved det, at et fællesskab jo netop opstår, når vi er fælles om noget, at vi har vores fokus rettet mod det samme og hvis du sidder og læser noget, du dybest set synes er noget bras, så vil det vise sig i den måde, du læser på og dine tanker vil være rettet mod at få læsningen overstået, så du kan komme i gang med noget andet. Så går idéen jo ligesom af det...

Et rigtig godt trick til dette ser vi bl.a. hos Benny Andersen i bøgerne om Snøvsen. Fortællingen tager udgangspunkt i nogle af de underlige ting, vi siger. Hovedpersonen Eigil hører ofte de voksne sige, at den eller den er "gået fra snøvsen" og han begynder lige så stille at opbygge sin egen forestilling om, hvad snøvsen dog er for en fyr. Han synes det er synd for snøvsen, at alle går fra den og kommer bl.a. til den konklusion, at snøvsen må være meget svært til bens, for ellers ville den jo følge efter folk, så de ikke gik fra den. Derfor har snøvsen kun ét eneste ben. Det greb, Benny Andersen bruger, er at give historien flere lag oven på hinanden, så der er noget for alle at hygge sig med. Og han gør det godt, hovedsageligt fordi han sørger for at "voksenlaget" ikke virker forstyrrende for børnene. De voksne kan så sidde og more sig over misforståelsen og den barnlige fantasi, mens børnene kan nyde historiens øvre lag, for det gør ingenting, at de ikke fanger, hvorfor det er særligt morsomt med snøvsen.

En bog med mening og positive værdier behøver ikke forstås som raketvidenskab. Med mening mener jeg blot, at der skal være noget ekstra at komme efter. En bog, der blot er en velskrevet og fængende historie, men som man bagefter bare lægger fra sig uden at tænke videre over det er ganske enkelt ikke noget, jeg synes mine børn og jeg skal bruge tid på. En bog bliver først rigtig levende, når den lever videre i vores tanker og fantasi. Det må børnene meget gerne lære helt fra starten. Heldigvis er langt de fleste børnebøger gode i den henseende.

Og hvad angår værdierne kan ingen af os sige ret meget til hinanden. Lige så forskellige vi er, lige så forskellige værdier vi har, lige så forskellige bøger vil vi gå efter, når vi skal have en hyggestund med vores børn.

Anbefaling fra mig og Sigurd Barrett
Her til slut skal jeg blot anbefale en enkelt bog, som jeg sælger fra min webshop på holbo-historier.dk

Det er bogen om Max og Mikro og de væltede træer. Den er skrevet af Peter Thingaard og har 40 sider med flotte helsides tegninger i farve. Bogen anbefales af Sigurd Barrett og koster 99,- plus forsendelse.

mandag den 5. december 2011

Juleeventyr med Onkel Andreas

Når man er sammen med Onkel Andreas, ved man aldrig, hvad der kan ske. Han siger aldrig noget og han prøver egentlig heller ikke på at være sjov, men alligevel sker der de mest underlige ting med Onkel Andreas.

Lige nu er vi på hårdt arbejde for at få gjort historien klar til udgivelse, men du kan da lige få en lille smagsprøve på Onkel Andreas her:
Efter et lille stykke tid havde de andre opdaget, at onkel Andreas var forsvundet og nu gik den helt store eftersøgning i gang. Vi ledte efter onkel Andreas både oppe og nede og inde og ude, men intet spor var der af ham. Jeg vidste selvfølgelig godt, hvor han var, men for det første var det det mest spændende og sjove der var sket hele dagen – og for det andet vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle forklare, at onkel Andreas lå inde i julestjernen.

Da vi havde ledt i nogle timer, hentede mormor en pose æbleskiver i fryseren og smed dem ind i ovnen. ”Vi kan jo ikke lede på tom mave,” sagde hun, ”og desuden er han sikkert bare gået sig en tur, fordi han ikke gider tage opvasken.”

Uden de andre så det, sneg jeg mig hen til julestjernen for at sikre mig, at onkel Andreas var okay. Jeg trak to strimler en anelse fra hinanden og kiggede ind. Jo, den var god nok: dér lå onkel Andreas inden i julestjernen og snorkboblede.

Når historien er helt færdig, vil vi lægge første kapitel ud her på siden og vi regner med at den er klar til salg via SAXO.com d. 15. December, så du kan lige nå det inden juleaften...

onsdag den 30. november 2011

Nikolines sure tæ´r snart i handlen

Nikoline elsker sine gamle vinterstøvler. Hun har dem på hele tiden. Både udenfor og indenfor. Hun har dem på, når hun skal i skole og når hun går hjem igen. Hun vil også have dem på, når hun skal sove, men det synes mor ikke er en god idé, for så bliver Nikolines tæ´r sure. Nikoline kan ikke rigtig forstå, at hendes sære kan blive sure på hende, men da hun alligevel ta´r støvlerne på i seng, finder hun ud af, at mor har ret.


Her er en kort smagsprøve på bogen, som i løbet af et par dage kan købes som Ebog hos SAXO:

Hun lukker øjnene. Bare lige et øjeblik. Stakkels støvler. Til sidst synes hun, at det er så synd for støvlerne, at hun lister ud af sengen og henter støvlerne. Så tager hun dem på og lægger sig under dynen.
"nu må I ikke være sure, tæ´r," siger hun til tæerne, "det er synd for støvlerne at stå ude i gangen og fryse hele natten. Det kan I vel nok forstå?"
Men det kan tæerne overhovedet ikke forstå. De er nemlig blevet rigtig sure, er de. Det er slet ikke rart altid at være lukket inde, så man ikke kan røre sig. Tæerne ligger og gisper efter vejret derinde. De er lige ved at blive kvalt, synes de og bliver bare mere og mere sure.
Faktisk bliver de så sure, at de til sidst beslutter sig for at holde et lille møde om det. Et suremøde.