Hvad vil kvinder have?

Når drenge bliver til mænd

Lige fra den dag, drengen så småt begynder ane små hår på hagen og i skridtet og langsomt udvikler interesse for det andet køn, bliver spørgsmålet om, hvad kvinder vil have, pludselig enormt vigtigt. Drengen lytter opmærksomt til kvinders udtalelser om, hvad de kan lide og ikke lide, både helt generelt, men især i forhold til mænd. Han observerer, omend ubevidst, hvilke mænd, der synes at være center for kvinders opmærksomhed og han prøver efter bedste evne at imitere de egenskaber, der synes at være fælles for netop disse mænd.

Kvinder foretrækker forskellige slags mænd

Men det er en umulig opgave og efterhånden, som drengen synes at lære mere og mere om kvinders præferencer, stiger frustrationen i takt med hans observationer. For der er noget, som ikke stemmer.

Dét, som kvinder siger, de foretrækker hos mænd passer ikke rigtigt med de mænd, de vælger og når drengen forsøger at finde nogle fælles træk hos de mænd, der virker som magneter på kvinder, finder han ofte, at det stritter i alle mulige retninger.

De mest attraktive mænd er tykke og tynde, rige og fattige, bløde og hårde. De har velplejet udseende eller ligner vildmænd. De er boglige eller håndværkertyper. Kort sagt: intet synes at være fællesnævner for mænd, som kvinder generelt kan lide!

Det eneste, drengen umiddelbart kan finde en vis sammenhæng i, er at mænd med succes ser ud til at være omgivet af kvinder. Men selv hos disse mænd er der ikke noget, der tyder på, at kvinderne holder ved i deres fascination af mændene. Tværtimod danner der sig et billede af, at mænd med succes ganske vist er omgivet af kvinder, men det er ikke de samme kvinder over tid. Der er dømt svingdør i den helt store stil og de kvinder, der var der sidste måned, er i denne måned udskiftet med nogle nye, ofte yngre modeller.

Ser drengen på de mænd, som ingen kvinder synes at interessere sig for, er billedet præcis det samme. De er også meget forskellige.

En fællesnævner?

Så hvad er det egentlig, kvinder vil have hos en mand? Kan vi finde en eller anden form for fællesnævner? Et fælles træk hos mænd, der tiltrækker kvinder helt generelt og som giver manden mulighed for at vælge?

Ja, min erfaring siger mig, at der faktisk findes et svar: der ER sådan en fællesnævner, men for at finde denne fællesnævner, må vi gå skævt til det første spørgsmål: hvad vil kvinder have? Hvad er for kvinder tiltrækkende hos en mand?

Hvis du spørger 100 kvinder, hvad de kan lide hos en mand, vil du få mere end 100 forskellige svar. Altså ikke bare 100 svar, men mere end 100. For hvis du spørger en kvinde, hvad hun kan lide hos en mand, får du nemlig ikke det samme svar i dag, som du får i morgen eller om en måned eller om et år. Den ene dag vil hun hæfte sig ved, at han skal have et velplejet udseende og den næste vil hun fokusere på hans evne til at få hende til at lé. Om en måned er det måske håndværkertypen, hun går efter og til næste år vil hun hellere have en akademisk type. Summasummarum: hendes præferencer skifter konstant. Eller sagt på en lidt mere provokerende måde: der er ikke noget mærkeligt i, at mænd ikke kan finde ud af, hvad kvinder vil, for faktum er, at det ved de ofte heller ikke selv!

Kvinder véd ikke selv, hvad de vil???

Når jeg tidligere har hævdet, at kvinder ikke véd, hvad de vil, er jeg ofte blevet beskyldt for at sige, at kvinder er forvirrede, ikke burde have stemmeret, har mindre hjerner end mænd og i det hele taget er mænd underlegne. Men det har jeg aldrig sagt. Det har jeg aldrig skrevet. Det har jeg aldrig ment! Så skulle det gerne være sat på plads.

Omfavn forskelligheden

Nej, min pointe er en ganske anden. Mænd og kvinder er forskellige og den forskellighed kan være en fantastisk styrke, hvis vi vælger at omfavne den i stedet for at bekæmpe den. Kvinder er ikke mere forvirrede end mænd, men de påvirkes i større grad af det forbigående end mænd. Sindsstemninger, oplevelser og følelser står i det hele taget stærkere hos kvinder end hos mænd og det gør, at kvinder skaber uro for sig selv og deres omgivelser. Hos mænd er der ikke den samme tætte kobling mellem følelser, oplevelser og sindsstemninger.

Lyder det provokerende?

Vækker det din indre feminist og giver dig lyst til at skrige højt af forargelse?

Tænker du, at nu har jeg da helt tabt sutten?

"Hvad bilder han sig ind?! At tale negativt om kvinder på den måde! Sådan en hulemand!"

Giver det dig lyst til at standse læsningen her, fare lige i tasterne og udgyde din forargelse?

Hold fast i din fordom - eller udvid din horisont

Det er selvfølgelig op til dig, hvis du helst vil holde fast i din første indskydelse, men hvis du foretrækker at slippe dine fordomme og i stedet prøve at finde ud af, hvad jeg rent faktisk mener, så skal du læse resten.

For nej, mænds tilgang er IKKE bedre end kvinders, ligesom kvinders tilgang IKKE er bedre end mænds.

Mænd har oplevelser, mænd har følelser og mænd mærker sindsstemninger i samme grad som kvinder, men det tager længere tid for mænd at absorbere dem end det gør for kvinder. Mænd er derfor mere grundfæstede i deres følelser og rokker sig langsommere end kvinder.

Det er den positive side af mandens tilgang. Den negative er, at mænd til gengæld har sværere ved at opfatte, når en sindsstemning skifter og derfor tager det manden længere tid at opdage, hvis der er noget, som kræver opmærksomhed.

Omvendt kan man sige, at den negative side ved kvindens tilgang er, at hun alt for hurtigt skifter fokus, når sindsstemningen skifter. Hun når ikke i samme grad at standse op og overveje, hvilken handling, der skal til.

Og på samme måde er der en positiv side ved kvindens tilgang, for hun fanger hurtigere end manden, at noget nyt kræver opmærksomhed.

Vi har brug for hinanden

Og alt det her... Det er endnu en af grundende til, at mænd og kvinder har brug for hinanden. Vi er på mange måder hinandens modsætninger, men disse modsætninger skal ikke være katalysatorer for krig mellem kønnene. Tværtimod ligger der en fantastisk styrke i modsætningerne, fordi de tilsammen giver balance, hvis vi vel at mærke forstår at favne modsætningerne og sætte dem sammen til sådan en balance.

I relationen mellem en mand og en kvinde er manden altså den grundfæstede, der skaber stabilitet og ro, mens kvinden er den, der forstyrrer manden og tvinger ham til hele tiden at overveje sin position.

Uden kvinden ville manden sætte sig fast, når det gælder følelser og den måde, de basale værdier udtrykkes. Uden manden ville kvinden sejle rundt som et skib uden fast retning. Derfor er der én ting, som kvinder mere end noget andet søger hos en mand. Nemlig dét, at han kan stå fast, når stormen raser.

Når manden er sig selv, er han tiltrækkende

På DR kørte serien "Mænd ifølge kvinder."

Her beskriver en række kendte kvinder deres syn på mænd og heldigvis har DR fundet nogle fornuftige, solide kvinder, der ikke er bange for at åbne sig op og lade hjertet tale frit. I den første udsendelse bringer de mange præferencer i spil: han skal have velplejede negle, være ambitiøs, kærlig, en god far, gå op i sit udseende, ikke gå op i sit udseende, kunne lide sin egen krop osv. Der kommer rigtig mange bud, men så siger Anne-Marie Helger: "Når en mand er tiltrækkende på mig, så er det fordi han er sig selv!" Og Hella Joof istemmer med: “altså mænd, der er pisseligeglade med, hvad kvinder synes, kan man jo egentlig godt lide” og hun bakkes op af Anne Sophia Hermansen, som siger: "Ja! Dét er den perfekte mand! Han er skideligeglad med alle mulige forestillinger om, hvordan han skal være!"

Så er det sat på plads!

Det er dette ene, kvinden ønsker mere end noget andet. Hun søger dette faste holdepunkt og det betyder, at selv om hun helt sikkert mener det, når hun fortæller om alle de ting, hun godt kan lide ved en mand, så overskygges alt af denne simple egenskab: at manden definérer sig selv og er ligeglad med, hvad kvinden siger, hun gerne vil have. Hun er villig til at gå på kompromis med næsten hvad som helst af sine andre præferencer, hvis bare hun kan få denne ene ting: at manden med sin rodfæstethed kan give hende tryghed. Der er for hende således altid en base at vende tilbage til, uanset hvad der ellers sker.

Hvad skal du gøre for at være en rigtig mand?

Ganske enkelt: du skal lade være! Du skal lade være med at forsøge på at blive attraktiv og så skal du i stedet finde ud af, hvem du selv er, hvilke værdier, du har og hvad du gerne vil med din tilværelse. Når du er rodfæstet og hviler i dig selv, er du mere attraktiv for kvinden end den mand, der kan opfylde alle de ting, hun siger, hun gerne vil have, men som ikke kan opfylde dette ene: at hvile i sig selv, at være den mand, han er. Stop jagten efter de egenskaber, hun siger, hun gerne vil have. Det sidste, hun har brug for i en mand, er at han jager efter at opfylde hendes udtalte ønsker. For så er han jo slet ikke en mand. Så er han snarere et barn, der kæmper for mors kærlighed. Og det sidste, hun ønsker er at være mor for sin mand.

Pas på hulemanden

Men træd nu varsomt. Hvad jeg lige har skrevet kan meget let tage overhånd og skabe en hulemand. Du véd, sådan én af de der stereotype mænd fra 1800-tallet, der ikke tager kvinder seriøst og som mest af alt betragter konen som en alt-i-én-hjælp til at klare alt det praktiske derhjemme. Rengøring, madlavning, børnepasning og sex et par gange om ugen og hvis hun befinder sig mere end fem meter fra køkken og soveværelse, betragtes det som flugtforsøg.

Du kender sikkert typen. Det er ikke en rigtig mand, der behandler sin kvinde på den måde! Der er ikke meget maskulinitet ved en mand, der føler sig nødsaget til at binde kvinden. Du bliver ikke større mand af det og hendes kvindelighed svinder ind til ingenting.

Findes han i 2018?

Nu kan du måske tænke, at det er noget underligt noget at skrive i 2018. Den slags findes jo ikke i dag..? Joh, det gør det faktisk. Det ser bare anderledes ud i dag, end det gjorde for 200 år siden. Dengang fandtes det synligt og åbent i alle samfundslag. I dag ses det bl.a. hos den mand, der bruger noget mere tid på jobbet end på familien. Selv når han har fri, har han ikke fri. Mobilen er tændt, for der kunne jo komme en vigtig besked på sms eller mail, ikke sandt?

Så selv om han rent fysisk sidder ved middagsbordet og spiser den samme aftensmad som resten af familien, så er han slet ikke til stede alligevel. Han er kun overfladisk en del af det sociale liv med familien. I samme øjeblik, han mærker lommen brumme, må sønnike stoppe sin beretning om det mål, han scorede til fodbold i dag, for far har noget, der kan være vigtigt og uopsætteligt.

Og når far har spist op, er det ikke engang sikkert, han venter på at de andre er færdige, før han rejser sig fra bordet med et fjernt “tak for mad,” finder den bærbare frem og opdaterer firmaets hjemmeside, skriver mails til firmaets kunder eller leverandører - mails, der bestemt er alt for vigtige til at kunne vente til i morgen.

Så ryger den aftale om at spille yatzy, som han indgik med datteren under aftensmaden ved at nikke indforstået og mentalt fraværende med hovedet dybt begravet i mobilen, mens han troede, han kunne multitaske et svar på en sms.

Dén type mand har aldrig truffet beslutning om, at kvinden skulle tage sig af børn og hjem og sørge for aftensmaden, som hulemanden fra 1800-tallet har. Det er for ham ikke et bevidst valg, at det skal være sådan. Men ikke desto mindre er det blevet sådan. Det er blevet sådan, fordi han hverken har taget sin kone eller resten af familien alvorligt.

Hvis du som mand skal være en mand, der kan styrke relationer i familien, skal du begynde med at lytte. Lytte til dine børn, men i allerhøjeste grad også lytte til din kone. Du skal ikke sætte autopiloten på og blot gøre, som hun gerne vil have. Det leder kun til endnu større frustrationer. Nej, du skal lytte og så skal du SELV træffe en beslutning baseret på alt det, du har lyttet dig til. For når du gør det, kan du SELV tage ansvaret for en beslutning, som helt igennem er DIN og som tager udgangspunkt i at støtte din kvinde og din familie til bedst mulig livskvalitet.

Tøsedreng!

"Herre i eget hus" er en serie på TV2, hvor mænd får hjælp til en mere maskulin indretning i deres hjem. Konceptet er ret simpelt: konen og børnene flytter ud i tre dage og så sender TV2 en testoseronpakke i form af Pelle Hvenegaard og Rasmus Larsson plus lidt flere. De skal så affedte vægge og gulve for lyserødt plys og hjerteformede puder, for at erstatte det hele med gulvhøjtalere og spillekonsoller.

Jeg har ikke set udsendelsen før og det er vist endda nogle genudsendelser fra sidste år, de sender, men i eftermiddags havde pigerne tændt for det og så kunne jeg følge lidt med på sidelinien.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at kvindesagen er gået amok og har forvandlet Danmark til et kvindedomineret samfund, men ærligt talt: den udsendelse er altså pinlig! For mændene!

Det første, der dukkede op i hovedet på mig, var: hold da lige kaje! Sikke en tøsedreng!

I sig selv er der noget rivende galt, når en mand har brug for en håndfuld hærdebrede håndværkertyper for blot at sætte en lille smule fingeraftryk på sit hjem.

Er der noget mere tøset end at kalde på veninderne - "syns I ikke osse bare, at..." - for ligesom at stå i samlet flok og gruppepresse en anden til at bøje sig? Jeg kan i hvert ikke lige umiddelbart komme i tanke om noget...

Konen har endda valgt at medvirke i programmet. Hun har tydeligt vist selverkendelse og sendt et signal om, at hun dybest set godt véd, at hun fylder lidt for meget i forholdet og gerne vil gøre noget ved det...

Og så efterlader det altså billedet af én, der er så lidt mandig, at han lige så godt kunne have stillet op til offentlig kastrering med alle de blodige detaljer prime time på nationalt TV...

Så tag jer dog sammen, mænd!

Kom nu ind i kampen, derude... det er ikke så svært...

Guldmedalje til: Kvinder, der giver modspil...Ti stokkeslag til: Mænd, der spørger konen, om de gerne må være uenige...

Er piger grimme fra naturens hånd?

Har du teenagere? Så kender du sikkert situationen: hele familien er ved at gøre sig klar til fest og så er der kø ved et bestemt sted i huset, hvor alting synes at gå i stå. Du ved godt, hvilket sted, jeg mener, ikke?

Alle andre steder i huset fungerer det sådan set rimelig fornuftigt, selv om vi må kante os omkring hinanden med slips og sløjfer om ørerne, mens vi holder godt øje med, at de ikke bliver fanget i en smækkende dør.

Slow Motion i en boble
Men lige omkring badeværelset er der sådan en slags boble, hvor hastigheden er sat ned og alting foregår i slow motion. Det mest underlige er dog, at effekten af boblens tidsforskydende felt på underfundig vis synes at være kønsbestemt? Mine døtre tager i hvert fald noget længere tid derinde end begge mine sønner tilsammen - og den ældste er altså 14.

Forleden skulle vi til skolefest og ungerne var blevet suget ind i den der malstrøm, der tilsyneladende befinder sig omkring et tændt TV, så pigerne havde ikke helt styr på tiden.

Pludselig gik der panik i den ældste af tøserne:

"Åh, nej! Klokken er allerede 3! Så har vi kun 3 timer til at gøre os klar!"

???

Øh... 3 timer?

Hatten af for selverkendelsen, men ærligt talt synes jeg 3 timer virker ret overdrevet for en skolefest, hvilket jeg forsøgte at sige til hende. Det gik ikke supergodt...

Kønskortet
"Det har du slet ikke forstået," sagde hun, "du er jo en mand og det er ikke det samme for piger!"

???

Trak hun lige kønskortet der?

Jeg kan slet ikke have, når nogen trækker kønskortet!
Og her skal jeg måske lige forklare, hvad kønskortet er.

Kønskortet er en slags joker, der kan overtrumfe alt andet - og den mest interessante egenskab ved kønskortet er, at det kun kan bruges af kvinder, for hvis en mand bruger det, er der virkelig lagt op til ballade.

Er kvinders hud lavet af indersiden af et kloakrør?
Jeg får sikkert ørerne i maskinen her, men hvem har dog fået den sindsoprivende idé, at hunkønsvæsener per definition forventes at gøre ting ved deres udseende, som enhver brugtvognsforhandler ville komme i fængsel for at gøre ved deres biler?

Kvinder er vel ikke fra naturens hånd skabt med hud lavet af indersiden af et kloakrør og derfor kræver afløbsrens for at blive ren?

Der er vel heller ikke belæg for at påstå, at det er en mere kompliceret og tidskrævende proces at smøre læbestift på, end en barbering med skum og skraber?

Her et eksempel fra BT, hvor jeg da bestemt ikke synes, man kan bekræfte denne underlige påstand:

Vi kan faktisk godt lide jer, tøser...
Slap nu lige lidt af, tøser... Vi kan faktisk godt lide jer, som I er. Og selv hvis det på en eller anden måde skulle kunne påvises sådan rent statistisk, at der er en positiv sammenhæng mellem scorefaktor og antal minutter brugt på ommøblering af ansigtet inden festen, er det så egentlig den type mænd, I i virkeligheden ønsker? Altså dem, der går mere op i falske farver, end hvem I er?

Men hvad ved jeg? Jeg er jo bare en mand...

Ti stokkeslag til: kønskortet

Guldmedalje til: kvinder, der tør være sig selv...

Far til fire i trædemøllen

Undskyld!

Inden, du læser videre, vil jeg gerne sige undskyld.

Ikke fordi, det er moderne - og heller ikke fordi, jeg regner med, at de læsere, undskyldningen især retter sig mod, tager nogen særlig notits af det.

Nej, jeg siger undskyld, fordi jeg mener det! Ja, det er håbløst gammeldags, jeg ved det... Men så lad mig da være gammeldags...

Jeg undskylder på forhånd for alle de gange, jeg her på bloggen træder nogen over tæerne med rå formuleringer, politisk ukurante holdninger og barsk behandling af pladdertanters knap så gennemtænkte syn på kønnene.

Og hele den smøre kræver selvfølgelig en forklaring:

Jeg er far til fire (og det er ikke en joke) på 14, 12, 9 og 8 år, som jeg sammen med deres mor (ja, de har samme mor og far alle fire) forsøger at opdrage efter de bedste værdier i verden: nemlig vores.

Og som far har jeg jo måttet høre på al mulig ævl og kævl om, hvad en mor er, hvad en far er og ikke mindst irriterende: hvordan vi som forældre bør være set i lyset af vores køn.

Jamen, du er jo mor!
For nogle år siden hørte jeg en mormor fortælle sin datter begejstret om, hvordan hendes nabo var en fantastisk dygtig far, der bare klarede det hele selv.
”Lille Joachim trives bare så godt. Tænk, at hans far klarer det hele så flot, selv om han er alene med ham.”
”Jamen, mor,” protesterede datteren, ”jeg er da også alene - og jeg har endda 3 børn, jeg skal tage mig af!”
Mormor så på sin datter med der ”gider-du-lige-blik,” som de fleste af os nok kender.
”Joh, men du er jo mor!”

Undskyld... Men hvem HAR dog fundet på, at kvinder fra naturens hånd nærmest svæver hen over forældrerollen med en alle-steds-nærværen, som kun overgås af Vor Herre?

Laver ungernes lektier sig selv, når mor har ansvaret, mens far må binde børnene fast til skrivebordet for at få dem ordnet?

Danser rugbrødsmadderne ned i madpakken helt af sig selv, når det er mor, der holder smørekniven, mens far må kæmpe i timevis for blot at få åbnet bøtten med smør?

Og holder kalenderen selv hus med familiens aktiviteter, når mors hånd sidst har rørt den, mens den leger gemmeleg i fryseren, når far skal opdatere i den?

I så fald er det et syn, jeg aldrig selv har stiftet bekendtskab med - og hvis jeg nogensinde så den slags, ville min kone helt sikkert bede mig søge læge...

Men hvad ved jeg om det? Jeg er jo bare far...

Guldmedalje til:- alle, der undlader at blande sig i, hvordan deres børnebørn bliver opdraget- den, der opfinder en madpakke, der smører sig selv

Ti Stokkeslag til:
- alle, der stiller højere forventninger til mødre end til fædre
- opfinderen af udtrykket ”Sjuske Dorthe”

Endelig en mand!

Sidder du godt?
Er du i godt humør?
Og er du klar til at tage stilling til et ømtåleligt emne?

Ok...

Men inden du læser videre, får du lige nogle ord, der nok kan tage pippet fra de fleste... Er du klar? Her kommer de:

Ligestilling
Kønskamp
Kønsdebat

Er du her stadig? Tør du fortsætte?

Ja?

Hatten af for dig, men så beder du altså også selv om det, for nu skruer vi virkelig op for varmen i stolen - eller måske skulle jeg sige "toiletbrædtet," men det vender jeg tilbage til om lidt.

Den farlige debat om køn
Et af de mest vanskelige emner for debat i dag er nok den, der handler om kønnene. Både når det gælder mand/kvinde generelt, men nok især, når det gælder mænd og kvinder på arbejdsmarkedet eller far/mor.

Hvis der er noget, der kan sætte sindende i kog, så er det netop, når vi taler om køn og kønsforskelle. I mine unge dage syntes jeg, det var underligt, for vi kan jo debattere så mange andre hotte emner, uden at det nødvendigvis giver skår i venskaber og kærlighedsliv. Men lige præcis køn er en farlig gryde at røre i.

Nu, hvor jeg er blevet lidt ældre og forhåbentlig fået mere erfaring og livsvisdom, kan jeg faktisk meget bedre forstå, hvorfor det knalder og brager sådan, når vi debatterer kønsproblematikken.

Der er nemlig det særlige ved køn, at man ikke kan sige noget positivt, uden samtidig at sige noget negativt. For der findes jo altså kun 2 modeller af Homo Sapiens: kvinder og mænd. Og når der kun findes to slags, så giver det sig selv, at når jeg siger noget positivt om den ene model, så siger jeg samtidig noget negativt om den anden model.

Lad mig give et eksempel:
Hvis jeg påstår, at kvinder generelt er gode til at multitaske, så siger jeg jo også, at mænd er mindre gode til at multitaske. Og hvis jeg hævder, at mænd generelt er gode til at finde vej og læse et vejkort, så har jeg samtidig påstået, at kvinder er lidt tilbagestående i den disciplin...

Grundvilkåret for debatten er altså, at man ikke kan sige noget om det ene køn uden også at sige noget om det andet køn - og derfor, hvis vi skal have en god og sund debat (og det er vel det, vi gerne vil?) må vi holde fast i, at når vi føler indignation eller vrede på vores køns vegne, må vi kæmpe en kamp for at sætte følelserne til side og forholde os så nøgternt, vi overhovedet kan i debatten.

Med det sat på plads vil jeg tage tyren ved hornene og starte med en hårdtslående påstand:

Mænd og kvinder er forskellige

For de fleste mennesker gennem tiden er den påstand helt indlysende. Grækerne på Sokrates´ tid vidste, at det forholdt sig sådan, apostlene fra Det Nye Testamente havde det som et grundvilkår, Oprørere og magthavere under de demokratiske revolutioner i Europa og USA i 1700-tallet havde denne opfattelse og uanset, om man kigger mod øst til Asien, mod vest til Amerika, mod nord til de skandinaviske lande eller mod syd til Afrika, så har man i mindst 90% af alle tider og i alle civilisationer været enige om denne ene ting: der er forskel på mænd og kvinder.

Det er faktisk kun i en superkort periode i historien og i en forholdsvis afgrænset del af verden, at vi har sat spørgsmålstegn ved den påstand og hørt nogle få mennesker hævde, at mænd og kvinder i virkeligheden slet ikke er forskellige.

Undskyld mig, men det er jo noget ævl!
Selvfølgelig er der forskel på mænd og kvinder!

En livsbekræftende oplevelse
Forleden havde jeg en oplevelse, der klart bekræftede mig i den antagelse og det bedste ved oplevelsen var, at den kom fra kvinder (det er nemlig ikke nær så farligt, når kvinder påstår, at der er forskel, som når mænd gør det, hvilket jo er et kuriosum i sig selv...)

Jeg fik nyt job for godt en måned siden og arbejder nu på en døgninstitution for fysisk/psykisk handicappede og inden du nu begynder at hyle "tøsedreng" for dine lungers fulde kraft, kan jeg blot sige: "selv tøsedreng, hvis du ikke er mand nok til at bruge dine egne feminine sider."

Jeg elsker det job! Her trives jeg virkelig!

Inden, jeg startede, hørte jeg fra en bekendt, som har haft job på det sted i nogle år, at de på den ene af afdelingerne havde snakket meget om, at jeg skulle starte. De glædede sig så meget til at få en mand ind, for dem havde de ikke for mange af i forvejen.

Endelig en mand!





Det er ikke første gang, jeg har stiftet bekendtskab med sådan et ønske, for jeg fik nogenlunde samme kommentar, da jeg i 2006 fik et lignende job.

Men så fik jeg en lidt sjov oplevelse, som satte det i perspektiv. Jeg var mødt ind til en vagt og efter nogle timer skulle jeg på toilettet. Jeg gik ind og løftede brædtet op og her måtte jeg alligevel trække på smilebåndet.

En af mine kolleger havde lavet et dymo-skilt med teksten "Endelig en mand" og sat det på undersiden af toiletbrædtet. Effekten var ligetil: selv toiletbrædtet kaldte på en mand.

Hvorfor har det for mine kolleger været så kærkomment at få en mand ind på arbejdspladsen, hvis der virkelig ikke er forskel på mænd og kvinder?

Måske er svaret lige så ligetil som budskabet på toiletbrædtet: Det betyder noget at få en hane i hønsegården, om det så er en gammel og steril en af slagsen... Der ER forskel på mænd og kvinder!

Ti stokkeslag til: En kultur, der forhindrer os i at byde ind med det, vi især kan og trives med

Guldmedalje til: Mænd og kvinder, der tør være sig selv