Jeg er antidemokrat og mandschauvinist

Hvis kvinder ikke véd, hvad de vil, så er jeg antidemokrat og mandschauvinist

For nogle år siden havde jeg den noget tvivlsomme fornøjelse at blive udsat for noget, der ligner det. Jeg havde skrevet en kommentar på et opslag, der handlede om filmen "What Women Want" med Mel Gibson. I min kommentar skrev jeg, at når kvinder bliver vrede på deres mand over, at han ikke véd, hvad de vil, så er det måske værd at overveje, om det kunne være, de ikke selv véd, hvad de vil - og så måske ikke skal bebrejde manden, at han heller ikke véd det.

Der gik ikke mange minutter, før en syndflod af kommentarer fik mig udnævnt til at være en mandschauvinist, der mener, at kvinder er så forvirrede, at de ikke burde have stemmeret og i det hele taget bare skal gøre som manden siger og holde sig til køkken og soveværelse.

Og på en lignende måde blev jeg lagt ord i munden, da jeg i december 2017 skrev en kommentar på et FaceBook-opslag fra DR, hvor en forfatter påstod, at hvis mænd gik derhjemme, ville de opføre sig lige som kvinder.

Jeg kommenterede så at:

"hvis der ikke er noget, der er særligt kvindeligt, ville kvinder med fuldtidsjob da være som mænd med fuldtidsjob."

Mindre end en time efter spurgte én mig:

"Hvad mener du? Kvinder med fuldtidsjob er da som mænd med fuldtidsjob. Hvilken forskel ser du?"

Jeg svarede:

"Jeg ser det bl.a. ved, at kvinder generelt omtaler rengøring, tøjvask osv. som om det er dem, der har ansvaret for det. Hvor ofte har du f.eks. hørt nogen spørge en kvinde, om hun "hjælper til" derhjemme? Omvendt er det ikke ualmindeligt at høre spørgsmålet stillet til en mand"

Og så skal jeg ellers love for, at der var lagt brænde i kakkelovnen til mig, for hun hidsede sig op:

"Per. Sjældent har jeg set nogle begå sig ud i et så stort spring, som dit fra dit udsagn til din konklusion. Kvinder tager mere ansvar i hjemmet, ergo rengøring er noget særligt kvindeligt? Mener du at det er en biologisk ting? Eller hvordan bliver det "særligt kvindeligt"

Prøv lige at spole tilbage engang... For hvad var det egentlig, jeg sagde? Jeg sagde, at der er forskel på vores adfærd og jeg sagde, at det bl.a. ses ved, at kvinder omtaler rengøring, tøjvask m.v. som om det er dem, der har ansvaret for det. Konklusionen, som bliver fremført herefter er jo ikke min konklusion. Jeg konstaterer blot, at der er forskel på kvinder og mænd i den måde, vi opfører os på og i dette tilfælde i den måde, vi taler om tingene på.

Alt det her er et ganske godt eksempel på, at debat ofte kuldsejler, fordi vi ikke fanger, hvad den anden vil sige, men har tendens til at tolke andres udtalelser gennem vores eget filter af forventing.

Det er en helt naturlig og normal måde at gå til verden på, men desværre kan det virkelig ødelægge vores muligheder for at få udvidet vores horisont. Det er svært at ændre på, men det skal vel ikke hindre os i at gøre forsøget?

Er piger grimme fra naturens hånd?

Har du teenagere? Så kender du sikkert situationen: hele familien er ved at gøre sig klar til fest og så er der kø ved et bestemt sted i huset, hvor alting synes at gå i stå. Du ved godt, hvilket sted, jeg mener, ikke?

Alle andre steder i huset fungerer det sådan set rimelig fornuftigt, selv om vi må kante os omkring hinanden med slips og sløjfer om ørerne, mens vi holder godt øje med, at de ikke bliver fanget i en smækkende dør.

Slow Motion i en boble
Men lige omkring badeværelset er der sådan en slags boble, hvor hastigheden er sat ned og alting foregår i slow motion. Det mest underlige er dog, at effekten af boblens tidsforskydende felt på underfundig vis synes at være kønsbestemt? Mine døtre tager i hvert fald noget længere tid derinde end begge mine sønner tilsammen - og den ældste er altså 14.

Forleden skulle vi til skolefest og ungerne var blevet suget ind i den der malstrøm, der tilsyneladende befinder sig omkring et tændt TV, så pigerne havde ikke helt styr på tiden.

Pludselig gik der panik i den ældste af tøserne:

"Åh, nej! Klokken er allerede 3! Så har vi kun 3 timer til at gøre os klar!"

???

Øh... 3 timer?

Hatten af for selverkendelsen, men ærligt talt synes jeg 3 timer virker ret overdrevet for en skolefest, hvilket jeg forsøgte at sige til hende. Det gik ikke supergodt...

Kønskortet
"Det har du slet ikke forstået," sagde hun, "du er jo en mand og det er ikke det samme for piger!"

???

Trak hun lige kønskortet der?

Jeg kan slet ikke have, når nogen trækker kønskortet!
Og her skal jeg måske lige forklare, hvad kønskortet er.

Kønskortet er en slags joker, der kan overtrumfe alt andet - og den mest interessante egenskab ved kønskortet er, at det kun kan bruges af kvinder, for hvis en mand bruger det, er der virkelig lagt op til ballade.

Er kvinders hud lavet af indersiden af et kloakrør?
Jeg får sikkert ørerne i maskinen her, men hvem har dog fået den sindsoprivende idé, at hunkønsvæsener per definition forventes at gøre ting ved deres udseende, som enhver brugtvognsforhandler ville komme i fængsel for at gøre ved deres biler?

Kvinder er vel ikke fra naturens hånd skabt med hud lavet af indersiden af et kloakrør og derfor kræver afløbsrens for at blive ren?

Der er vel heller ikke belæg for at påstå, at det er en mere kompliceret og tidskrævende proces at smøre læbestift på, end en barbering med skum og skraber?

Her et eksempel fra BT, hvor jeg da bestemt ikke synes, man kan bekræfte denne underlige påstand:

Vi kan faktisk godt lide jer, tøser...
Slap nu lige lidt af, tøser... Vi kan faktisk godt lide jer, som I er. Og selv hvis det på en eller anden måde skulle kunne påvises sådan rent statistisk, at der er en positiv sammenhæng mellem scorefaktor og antal minutter brugt på ommøblering af ansigtet inden festen, er det så egentlig den type mænd, I i virkeligheden ønsker? Altså dem, der går mere op i falske farver, end hvem I er?

Men hvad ved jeg? Jeg er jo bare en mand...

Ti stokkeslag til: kønskortet

Guldmedalje til: kvinder, der tør være sig selv...

Endelig en mand!

Sidder du godt?
Er du i godt humør?
Og er du klar til at tage stilling til et ømtåleligt emne?

Ok...

Men inden du læser videre, får du lige nogle ord, der nok kan tage pippet fra de fleste... Er du klar? Her kommer de:

Ligestilling
Kønskamp
Kønsdebat

Er du her stadig? Tør du fortsætte?

Ja?

Hatten af for dig, men så beder du altså også selv om det, for nu skruer vi virkelig op for varmen i stolen - eller måske skulle jeg sige "toiletbrædtet," men det vender jeg tilbage til om lidt.

Den farlige debat om køn
Et af de mest vanskelige emner for debat i dag er nok den, der handler om kønnene. Både når det gælder mand/kvinde generelt, men nok især, når det gælder mænd og kvinder på arbejdsmarkedet eller far/mor.

Hvis der er noget, der kan sætte sindende i kog, så er det netop, når vi taler om køn og kønsforskelle. I mine unge dage syntes jeg, det var underligt, for vi kan jo debattere så mange andre hotte emner, uden at det nødvendigvis giver skår i venskaber og kærlighedsliv. Men lige præcis køn er en farlig gryde at røre i.

Nu, hvor jeg er blevet lidt ældre og forhåbentlig fået mere erfaring og livsvisdom, kan jeg faktisk meget bedre forstå, hvorfor det knalder og brager sådan, når vi debatterer kønsproblematikken.

Der er nemlig det særlige ved køn, at man ikke kan sige noget positivt, uden samtidig at sige noget negativt. For der findes jo altså kun 2 modeller af Homo Sapiens: kvinder og mænd. Og når der kun findes to slags, så giver det sig selv, at når jeg siger noget positivt om den ene model, så siger jeg samtidig noget negativt om den anden model.

Lad mig give et eksempel:
Hvis jeg påstår, at kvinder generelt er gode til at multitaske, så siger jeg jo også, at mænd er mindre gode til at multitaske. Og hvis jeg hævder, at mænd generelt er gode til at finde vej og læse et vejkort, så har jeg samtidig påstået, at kvinder er lidt tilbagestående i den disciplin...

Grundvilkåret for debatten er altså, at man ikke kan sige noget om det ene køn uden også at sige noget om det andet køn - og derfor, hvis vi skal have en god og sund debat (og det er vel det, vi gerne vil?) må vi holde fast i, at når vi føler indignation eller vrede på vores køns vegne, må vi kæmpe en kamp for at sætte følelserne til side og forholde os så nøgternt, vi overhovedet kan i debatten.

Med det sat på plads vil jeg tage tyren ved hornene og starte med en hårdtslående påstand:

Mænd og kvinder er forskellige

For de fleste mennesker gennem tiden er den påstand helt indlysende. Grækerne på Sokrates´ tid vidste, at det forholdt sig sådan, apostlene fra Det Nye Testamente havde det som et grundvilkår, Oprørere og magthavere under de demokratiske revolutioner i Europa og USA i 1700-tallet havde denne opfattelse og uanset, om man kigger mod øst til Asien, mod vest til Amerika, mod nord til de skandinaviske lande eller mod syd til Afrika, så har man i mindst 90% af alle tider og i alle civilisationer været enige om denne ene ting: der er forskel på mænd og kvinder.

Det er faktisk kun i en superkort periode i historien og i en forholdsvis afgrænset del af verden, at vi har sat spørgsmålstegn ved den påstand og hørt nogle få mennesker hævde, at mænd og kvinder i virkeligheden slet ikke er forskellige.

Undskyld mig, men det er jo noget ævl!
Selvfølgelig er der forskel på mænd og kvinder!

En livsbekræftende oplevelse
Forleden havde jeg en oplevelse, der klart bekræftede mig i den antagelse og det bedste ved oplevelsen var, at den kom fra kvinder (det er nemlig ikke nær så farligt, når kvinder påstår, at der er forskel, som når mænd gør det, hvilket jo er et kuriosum i sig selv...)

Jeg fik nyt job for godt en måned siden og arbejder nu på en døgninstitution for fysisk/psykisk handicappede og inden du nu begynder at hyle "tøsedreng" for dine lungers fulde kraft, kan jeg blot sige: "selv tøsedreng, hvis du ikke er mand nok til at bruge dine egne feminine sider."

Jeg elsker det job! Her trives jeg virkelig!

Inden, jeg startede, hørte jeg fra en bekendt, som har haft job på det sted i nogle år, at de på den ene af afdelingerne havde snakket meget om, at jeg skulle starte. De glædede sig så meget til at få en mand ind, for dem havde de ikke for mange af i forvejen.

Endelig en mand!





Det er ikke første gang, jeg har stiftet bekendtskab med sådan et ønske, for jeg fik nogenlunde samme kommentar, da jeg i 2006 fik et lignende job.

Men så fik jeg en lidt sjov oplevelse, som satte det i perspektiv. Jeg var mødt ind til en vagt og efter nogle timer skulle jeg på toilettet. Jeg gik ind og løftede brædtet op og her måtte jeg alligevel trække på smilebåndet.

En af mine kolleger havde lavet et dymo-skilt med teksten "Endelig en mand" og sat det på undersiden af toiletbrædtet. Effekten var ligetil: selv toiletbrædtet kaldte på en mand.

Hvorfor har det for mine kolleger været så kærkomment at få en mand ind på arbejdspladsen, hvis der virkelig ikke er forskel på mænd og kvinder?

Måske er svaret lige så ligetil som budskabet på toiletbrædtet: Det betyder noget at få en hane i hønsegården, om det så er en gammel og steril en af slagsen... Der ER forskel på mænd og kvinder!

Ti stokkeslag til: En kultur, der forhindrer os i at byde ind med det, vi især kan og trives med

Guldmedalje til: Mænd og kvinder, der tør være sig selv

Fri Abort ER frasortering!

I går aftes blev Det Radikale Venstres sundhedsordfører, Camilla Hersom, forarget over, at danske kvinder tager til Sverige for at få en abort, fordi barnets køn ikke er som ønsket.

"Det er det, jeg synes, der er det virkelig forfærdelige i den her sag. Her bliver det kønnet alene, der afgør om barnet kommer til at leve, eller barnet kommer til at dø," sagde hun på DR.

Jo, tak, det er jeg da enig i. At vælge en abort, fordi man ikke får det køn, man ønsker? Det er helt ude i hampen!

Det har da også fået mange op af stolen og hen til tastaturet på DRs hjemmeside, hvor der bestemt ikke lægges fingre imellem. Udtryk som "usmageligt," "sygt," "Den forkælede generation," "Uhyggeligt" og "Klamt" fyger rundt på debatten som frostsne under en snestorm.

Og som sagt: jeg er fuldkommen enig: det er på ingen måder i orden at få foretaget en abort, fordi man ikke lige får det køn, man gerne vil have.

Jeg spekulerer bare på, om Camilla Hersom og alle de mange debattører inde på DR Debat helt har tænkt det igennem?

En undersøgelse fra 2010 (s.28) viser, at kvinder på 20-24 år har følgende begrundelser for at vælge en abort:
(NB! Bemærk, at kvinderne her havde mulighed for at give flere begrundelser for valget af abort, så man kan ikke regne tallene sammen til at give 100%)

For ung: 55,8%
Har ingen partner: 16,3%
Er i ustabilt forhold: 15,8%
Partner ønsker ikke barn nu: 18,1%
Gravid med en anden end fast partner: 1,8%
Ustabil social situation: 12,3%
Svært at kombinere arbejde og barn: 7,8%
Svært at forene udd. og barn: 34,7%
Ustabil økonomisk situation: 43,6%
Forældre ønskede eller rådede til det: 1,6%
Ønskede større afstand mellem børn: 7,3%

Jeg ville gerne kunne præsentere tal for andre aldersgrupper, men det er ikke lykkedes mig at finde en undersøgelse for det, så jeg vil i stedet koncentrere mig om netop denne aldersgruppe:

I Danmark blev der i 2010 foretaget 16.632 provokerede aborter. Heraf var 4.141 af dem for kvinder på 20-24 år. (Kilde: Sundhedsstyrelsen s. 1)

Tager vi alle de her tal for pålydende, så betyder det altså, at 2277 provokerede aborter skyldtes, at kvinden mente sig for ung til at få børn og at 1805 aborter blev foretaget, fordi kvinden mente, at hendes (og hendes partners) økonomi ikke var til det.

De andre begrundelser læner sig for de fleste vedkommende op ad nogenlunde samme linje: ingen partner, partner ønsker ikke børn nu, svært at kombinere det at have et barn med hhv. udd. og job.

Kun nogle få af begrundelserne kan siges at stikke lidt uden for mønsteret, nemlig ustabil social situation og at  kvindens forældre har rådet hende til en abort.

Og så her til allersidst kommer en virkelig vinder: Ønskede større afstand mellem børn!

Alle de her begrundelser, med mulig undtagelse af de to, jeg lige pegede på, har én ting til fælles:

De er alle begrundelser, der dybest set siger: Det at få et barn passer ikke så godt lige nu...

Og så er det, jeg må spørge:

Hvad er egentlig forskellen på, om man vælger abort pga. køn eller om man vælger abort, fordi "det passer ikke så godt lige nu" at få et barn?

Især skærer den mig lidt i øjnene, den der med "Større afstand mellem børn."

Ret beset: Langt de fleste aborter blandt kvinder på 20-24 år vælges fordi det på en eller anden måde ikke passer til de ønsker, vi har. Det samme gælder vel også for abort pga. køn?