Tøsedreng!

"Herre i eget hus" er en serie på TV2, hvor mænd får hjælp til en mere maskulin indretning i deres hjem. Konceptet er ret simpelt: konen og børnene flytter ud i tre dage og så sender TV2 en testoseronpakke i form af Pelle Hvenegaard og Rasmus Larsson plus lidt flere. De skal så affedte vægge og gulve for lyserødt plys og hjerteformede puder, for at erstatte det hele med gulvhøjtalere og spillekonsoller.

Jeg har ikke set udsendelsen før og det er vist endda nogle genudsendelser fra sidste år, de sender, men i eftermiddags havde pigerne tændt for det og så kunne jeg følge lidt med på sidelinien.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at kvindesagen er gået amok og har forvandlet Danmark til et kvindedomineret samfund, men ærligt talt: den udsendelse er altså pinlig! For mændene!

Det første, der dukkede op i hovedet på mig, var: hold da lige kaje! Sikke en tøsedreng!

I sig selv er der noget rivende galt, når en mand har brug for en håndfuld hærdebrede håndværkertyper for blot at sætte en lille smule fingeraftryk på sit hjem.

Er der noget mere tøset end at kalde på veninderne - "syns I ikke osse bare, at..." - for ligesom at stå i samlet flok og gruppepresse en anden til at bøje sig? Jeg kan i hvert ikke lige umiddelbart komme i tanke om noget...

Konen har endda valgt at medvirke i programmet. Hun har tydeligt vist selverkendelse og sendt et signal om, at hun dybest set godt véd, at hun fylder lidt for meget i forholdet og gerne vil gøre noget ved det...

Og så efterlader det altså billedet af én, der er så lidt mandig, at han lige så godt kunne have stillet op til offentlig kastrering med alle de blodige detaljer prime time på nationalt TV...

Så tag jer dog sammen, mænd!

Kom nu ind i kampen, derude... det er ikke så svært...

Guldmedalje til: Kvinder, der giver modspil...Ti stokkeslag til: Mænd, der spørger konen, om de gerne må være uenige...

De Plettede Skjorters Klub

For godt en måned siden fortalte jeg her på bloggen, at jeg havde lagt billet ind på at blive Søndagsavisens nye klummeskribent. Og da jeg lige nu har fokus på at udvikle min evne til at fortælle om både sejre OG nederlag, må jeg jo gribe til tastaturet og bringe meddelelsen om, at det desværre ikke blev mig.

Spørg lige, om jeg er træt af det?

 - Er du træt af det?

Ja, tak, det tror jeg lige, jeg er!
Det er noget rigtig øv, er det!

Men, men, men, jeg skal ikke bruge en masse energi på at ærgre mig, for det kan jo ikke betale sig. Desuden har jeg jo dig her på bloggen til beredvilligt at hælde al min galde og begejstring hæmningsløst ud over. Og nu skal du ikke se så snerpet ud, for det er vel derfor, du læser min blog? Indrøm det bare og læs videre, mens du lykkeligt svælger dig i forargelsens ansvarsløshed...

Den heldige blev i stedet Michael Ohmsen, som har datteren Molly (??? - den vender jeg måske tilbage til en anden god gang) og er gift med Mette. Vi kender ikke mandens profession eller uddannelse (hvilket jo egentlig også er ret ligegyldigt,) og heller ikke hans alder, men det hele foregår under bloggens finurlige titel: De Plettede Skjorters Klub, der ifølge Michael Ohmsen er navnet på en klub for fædre, der har små børn - og det er fra disse fædres oplevelser med faderskabet, Michael Ohmsen vil hente inspirationen til sin klumme.

Herunder et billede af Michael, men lad dig endelig ikke narre. Selv om han ligner en svigermors drøm, så er han garanteret en rigtig nasty fætter...

Herfra skal der lyde et tillykke til Michael Ohmsen med den nye tjans som klummeskribent (aargh, jeg kan mærke på mig selv, at jeg ikke sådan rigtig kan få mig selv til at ønske held med det også, for hvis nu han ikke bliver så længe, så kunne det jo være, jeg fik en chance for at overtage biksen, men det er der vel heller ikke noget forkert i.... vel?)

Du kan læse Jomfru-Klummen her og hvis du har lyst til at læse ét af de forslag, jeg selv sendte til avisen, kan du finde det her. Så vil jeg lade det være op til dig at vurdere, om Søndagsavisen har truffet den rette beslutning.

Ti stokkeslag til: Alle dem, der ikke kan se, at Søndagsavisens redaktion må have spist et eller andet, de ikke kunne tåle, inden de traf beslutning om den nye klummeskribent

Guldmedalje til: DIG! For du har da i det mindste ikke forladt mig (snøft...)

NB! For en sikkerheds skyld skal jeg gøre opmærksom på, at alt i min klumme naturligvis er skrevet med et glimt i øjet og at ovenstående på ingen måde skal forstås negativt mod Michael Ohmsen, der sikkert er en fin fyr...

Dumme mor stopper

Så er det blevet officielt: Søndagsavisens klummeskribent gennem de sidste par år har skrevet sin sidste klumme.

I den tid har mange af os fulgt "Dumme Mor" og hendes liv med sin førstefødte, "den lille fede."

Hun har på glimrende vis sat fokus på den naturlige forandring, man går gennem, når man skifter rolle i livet. 

Fra at være kvinde og kæreste, er hun nu blevet en fuldbyrdet mor på godt og ondt og vi har fået lov at følge med i det hele.

Herhjemme har vi med stor fornøjelse ladet os tage ved hånden og slået følgeskab med "Dumme Mor."

Vi har leet og trukket på genkendelsens smilebånd, når hun med levende humor har beskrevet de situationer og dilemmaer, vi kun alt for godt har set hos os selv.

Af og til har vi nærmest kæmpet for at nå at læse klummen først, så vi kunne være den, der satte kursen for samtalen.

Men nu er det altså slut...

Ikke flere eskapader om, hvorvidt det er ok, at "den lille fede" har kjole på i børnehaven, ikke flere historier om uforstående veninder, der endnu ikke har fået børn og ikke flere klummer, hvor hun bruger sin position som ventil til at hænge kæresten ud.

Men hold nu blot humøret oppe alligevel, for du bliver ikke ladt i stikken. Søndagsavisen har annonceret efter en afløser og ifølge mine oplysninger har de allerede modtaget en pæn sjat forslag til ny klummeskribent.

Uanset, hvem den nye klummeskribent bliver, kommer den til at have en mands vinkel på det at være forælder og som far til fire synes jeg jo, at jeg selv er helt oplagt til opgaven.

Derfor har jeg da også lagt billet ind med hele tre klummer og kan vente svar om en måneds tid.
Indtil da skriver jeg fortsat her på bloggen og hvis de vælger mig til opgaven, vil jeg forsøge at overbevise dem om, at klummen også skal kunne læses online, gerne her eller måske på en ny blog.