Fri Abort ER frasortering!

I går aftes blev Det Radikale Venstres sundhedsordfører, Camilla Hersom, forarget over, at danske kvinder tager til Sverige for at få en abort, fordi barnets køn ikke er som ønsket.

"Det er det, jeg synes, der er det virkelig forfærdelige i den her sag. Her bliver det kønnet alene, der afgør om barnet kommer til at leve, eller barnet kommer til at dø," sagde hun på DR.

Jo, tak, det er jeg da enig i. At vælge en abort, fordi man ikke får det køn, man ønsker? Det er helt ude i hampen!

Det har da også fået mange op af stolen og hen til tastaturet på DRs hjemmeside, hvor der bestemt ikke lægges fingre imellem. Udtryk som "usmageligt," "sygt," "Den forkælede generation," "Uhyggeligt" og "Klamt" fyger rundt på debatten som frostsne under en snestorm.

Og som sagt: jeg er fuldkommen enig: det er på ingen måder i orden at få foretaget en abort, fordi man ikke lige får det køn, man gerne vil have.

Jeg spekulerer bare på, om Camilla Hersom og alle de mange debattører inde på DR Debat helt har tænkt det igennem?

En undersøgelse fra 2010 (s.28) viser, at kvinder på 20-24 år har følgende begrundelser for at vælge en abort:
(NB! Bemærk, at kvinderne her havde mulighed for at give flere begrundelser for valget af abort, så man kan ikke regne tallene sammen til at give 100%)

For ung: 55,8%
Har ingen partner: 16,3%
Er i ustabilt forhold: 15,8%
Partner ønsker ikke barn nu: 18,1%
Gravid med en anden end fast partner: 1,8%
Ustabil social situation: 12,3%
Svært at kombinere arbejde og barn: 7,8%
Svært at forene udd. og barn: 34,7%
Ustabil økonomisk situation: 43,6%
Forældre ønskede eller rådede til det: 1,6%
Ønskede større afstand mellem børn: 7,3%

Jeg ville gerne kunne præsentere tal for andre aldersgrupper, men det er ikke lykkedes mig at finde en undersøgelse for det, så jeg vil i stedet koncentrere mig om netop denne aldersgruppe:

I Danmark blev der i 2010 foretaget 16.632 provokerede aborter. Heraf var 4.141 af dem for kvinder på 20-24 år. (Kilde: Sundhedsstyrelsen s. 1)

Tager vi alle de her tal for pålydende, så betyder det altså, at 2277 provokerede aborter skyldtes, at kvinden mente sig for ung til at få børn og at 1805 aborter blev foretaget, fordi kvinden mente, at hendes (og hendes partners) økonomi ikke var til det.

De andre begrundelser læner sig for de fleste vedkommende op ad nogenlunde samme linje: ingen partner, partner ønsker ikke børn nu, svært at kombinere det at have et barn med hhv. udd. og job.

Kun nogle få af begrundelserne kan siges at stikke lidt uden for mønsteret, nemlig ustabil social situation og at  kvindens forældre har rådet hende til en abort.

Og så her til allersidst kommer en virkelig vinder: Ønskede større afstand mellem børn!

Alle de her begrundelser, med mulig undtagelse af de to, jeg lige pegede på, har én ting til fælles:

De er alle begrundelser, der dybest set siger: Det at få et barn passer ikke så godt lige nu...

Og så er det, jeg må spørge:

Hvad er egentlig forskellen på, om man vælger abort pga. køn eller om man vælger abort, fordi "det passer ikke så godt lige nu" at få et barn?

Især skærer den mig lidt i øjnene, den der med "Større afstand mellem børn."

Ret beset: Langt de fleste aborter blandt kvinder på 20-24 år vælges fordi det på en eller anden måde ikke passer til de ønsker, vi har. Det samme gælder vel også for abort pga. køn?

Nøglen til eBogens success i Danmark: tilgængelighed!

De tre T´er til Ebøger

eBogen er ved at hægte sig fast i Danmark

Uanset, om du hører til blandt dem, der læser mange bøger eller blot få og uanset, om du foretrækker en god, gammeldags bog med sider lavet af papir eller om du er med på eBølgen, så er der én ting, som er helt sikkert: eBøger er kommet for at blive!

Siden 2008 er antallet af solgte eBøger på det international marked vokset eksplosivt. Eksempelvis kan man hos Smashwords.com, en af de væsenligste amerikanske aktører på eBogsmarkedet, konstatere en stigning i antallet af tilgængelige eBøger fra 140 eBøger i maj 2008 til vanvittige 92.500 i December 2011.

Man skal selvfølgelig spørge: ”Joh, det er mange - men sælger de?” og hertil må man vel sige, at hvis ikke de solgte, så var der vel ikke så mange, der ville finde det interessant at udgive dem?

Men det er der sikkert mange skeptikere, der gerne vil have lidt mere solide tal på, så dem giver jeg her:

I 2008 udgjorde eBøger på det amerikanske marked omtrent 0,5% af det samlede bogsalg. I 2010 udgjorde eBøger knap 10% af markedet. Og tendensen fortsætter…

Derfor er der ingen grund til at tro, at eBølgen bevæger sig uden om Danmark, især ikke, når man tænker på, at netop Danskerne er blandt de folk i verden, som ejer flest iPads pr. borger.

Hvorfor er Danmark bagud på eBøger?

Trods danskernes ret store forbrug af digitale medier sammenlignet med andre vestlige lande, så har eBølgen aldrig rigtig kommet i gang her til lands og det er der faktisk en meget enkel forklaring på. Modsat lande som USA, UK og Tyskland har vi nemlig ikke set Amazon møve sig ind på det danske marked med deres eBogslæsere.

Derfor sælges eBogslæsere i Danmark til sandt for dyden uhyrlige priser. En læser som f.eks. Sony, kan næppe fås til under 1200kr. og hvis man går ud fra, at eBøger koster omtrent halvdelen af de trykte bøger, skal der altså købes for 2400kr. eBøger, før udgiften til læseren er hjemme igen.

Så bør det ikke overraske nogen, hvis eBøger ikke er blevet det helt store i Danmark - endnu, for der er ingen tvivl om, at danskerne nok skal komme igang med eBøger. Personligt gætter jeg på, at der kommer til at ske en hel masse allerede i år!

Kan man da ikke læse eBøger uden en eBogslæser?

Jo, det kan man godt og det gør mange da også, både i Danmark og i det store udland. Men hvis man skal tage kritikken af eBøger til sig - og det skal man, hvis man vil sit eget bedste, når man er en del af bogbranchen - så er der ét kritikpunkt, der ikke kan tilbagevises med andre midler end eBogslæseren. Og det er læseoplevelsen. Oplevelsen af at sidde med en bog i hånden i et hjørne af sofaen eller i sin foretrukne lænestol er ganske enkelt så væsentlig for de fleste læsere, at man ikke kan forvente, at folk bare skifter den trykte bog ud med læsning på PC. Uanset, hvor effektiv og gratis det fungerer.

Med eBogslæseren får man til gengæld en læseoplevelse, der minder så meget om den trykte bog, at man som læser næsten ikke mærker forskellen. Faktisk har jeg ved flere lejligheder hørt om læsere, der glemmer, at de sidder med en eBogslæser og derfor må tage sig selv i at forsøge at vende læseren om til næste side, for blot at opdage, at det jo er bagsiden af læseren og ikke næste side i bogen.

Hvordan får vi så danskerne til at læse eBøger?

Jeg tror, der gælder lidt det samme for eBøger, som for ejendomshandel. Nemlig, at ligesom salg af ejendom handler om de tre B´er: Beliggenhed, Beliggenhed og Beliggenhed, så handler eBogssalg om de tre T´er:

Tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed…

For eksempel har IT-direktøren på JP, Per Palmkvist Knudsen, sammen med sin familie konstateret, at netop tilgængeligheden er vigtig og har derfor dømt Kindle ude, fordi Amazon med deres eBogslæser lukker sig omkring sig selv. Det skriver han i dag på sin blog.

Og netop her har vi i Danmark fået bragt os selv lidt ind i en blindgyde, som er svær at komme ud af. Med den store fokus på formatet epub, som utvivlsomt har de største chancer for at komme ud som vinder af den formatkrig, der næsten altid finder sted i den digitale verden, har vi nemlig samtidig lukket os selv lidt af for Kindles MOBI-format og da netop Kindle er den eBogslæser, der er billigst på markedet og dertil også er den læser, der af de fleste kunder betragtes som den, der giver den bedste læseoplevelse, så står vi altså i en situation, hvor det økonomiske grundlag for en markant stigning i salget af eBøger ikke er god.

Det ser endnu værre ud, når vi betragter eReolens brug af epub. Netop eReolen er en flot videreførsel af den danske bogtradition, som ville kunne være en væsentlig bannerfører for brugen af eBøger i Danmark. Desværre har eReolen valgt at spærre for misbrug af de lånte bøger ved hjælp af Adobe Digitals ID, som først skal oprettes, før man kan læse eBøger lånt på eReolen på sin PC - altså inden man begynder at investere i en eBogslæser.

Det vigtige fundament for eBøger

Så endnu en gang må jeg henvise til det, der er det absolut vigtigste i forhold til eBøger. Det, der gør det attraktivt over alle andre begrundelser for at læse eBøger frem for trykte bøger. Det, der kan skabe et solidt marked for eBøger, til gavn for læseren, forfatteren og ikke mindst miljøet, som så ikke skal belastes af produktion på papir.

Og hvad er det så, dette altoverskyggende argument?

Tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed!

Hvad mener du, der skal til for at få danskerne til at læse eBøger?

Kommentér herunder

Vil eReolen.dk gøre forlæggerne arbejdsløse?

Ifølge DRs hjemmeside er forlæggerne ambivalente i forhold til eReolen.dk´s succes. De medvirkende forlag er glade for, at portalen er blevet så stor en succes, at der siden lanceringen i november er blevet lånt ikke færre end 80.965 bøger ad den vej, men samtidig er de bekymrede for, om ebogsudlånet sænker salgstallene. I artiklen citeres Cliff Hansen, forretningsudvikler på Ringhardt & Lindhof, for at eReolen.dk har en negativ effekt på det kommercielle marked. Det kommer selvfølgelig ikke som en overraskelse, for som Jan Degner fra Artpeople spørger: "Hvis folk kan låne en bog gratis, hvorfor skulle de så købe den?"


Af samme årsag er Artpeople ikke med i eReolen.dk og det samme gælder Politikens Forlag m.fl.


Har forlagene forstået ebogens muligheder og begrænsninger?
Cliff Hansen foreslår, at man kunne begrænse antallet af downloads for den enkelte bog, lidt på samme måde, som når du vil låne en trykt bog på biblioteket: er bogen ikke hjemme, kan du ikke låne den.


Hans forslag er ret interessant, for det afslører, hvad det grundlæggende problem hos forlagene er. Jeg har personligt haft den opfattelse, at når forlagene har været så tilbageholdende med at sætte fut i salget af ebøger, så var det, fordi ebogsformatet har potentiale til at få magtfordelingen i bogbranchen til at skride.


Ebogen skal nemlig ikke trykkes; den skal bare skrives og konverteres til et ebogsformat som f.eks. epub, der er et open-source format og som kan læses på alle apparater. Og da der samtidig er rigelige muligheder for at konvertere til ebogsformat ved hjælp af platforme både online og offline - oven i købet platforme, der stilles gratis til rådighed - så er forfatterne ikke længere afhængige af forlagenes pengetank, når bogen skal udgives.


Jeg tror såmænd stadig, at forlagene er bange for, at forfatterne pludselig skal tage brødet ud af munden på forlæggerne, men noget kunne tyde på, at der også er noget andet og langt mere banalt på spil: nemlig det, at forlagene er forvirrede over den fart, udviklingen på området har taget. Og ja, lad mig bare sige det ligeud: forlagene er slet og ret uvidende om ebogens muligheder og begrænsninger.


Det virker faktisk, som om forlagene bag eReolen.dk har taget hovedspring i ukendt farvand og nu overraskes over at knalde hovedet ned i sandbunden, for "Når folk kan låne en bog gratis, hvorfor skulle de så købe den?" er åbenbart ikke et spørgsmål, man er gået alt for meget i dybden med.


Skal forlagene så lukke eReolen.dk?
Det tror jeg faktisk ville være en rigtig dum idé, for eReolen.dk har i sit grundkoncept i hvert fald 2 væsentlige fordele:

• eReolen.dk kan få danske læsere til at tage ebøgerne til sig!

Danskerne har aldrig taget ebøgerne til sig, som man ser det i både USA, UK, Frankrig, Italien og Tyskland - formentlig fordi Amazon.com og andre aktører ikke har fundet det lukrativt at gå ind på det danske marked med deres ebogslæsere. Prisen for en dedikeret ebogslæser ligger derfor i Danmark på omtrent 1300-1700 kroner og så skal der altså købes mange bøger, før det kan betale sig i forhold til trykte bøger.


eReolen.dk kan være med til at ændre den situation, for selv om ebøger kan læses på rigtig mange af de apparater, de fleste af os alligevel har derhjemme, så er det ikke ret mange danske læsere, der er klar over det.


En ebog kan læses på PC ved hjælp af Adobe Digital, på iPad og iPhone ved hjælp af iTunes og på Androidenheder (både tablets og smart phones) ved hjælp af et af de mange apps, der findes på Android Market - og alle disse programmer og apps har det vigtigste til fælles: de er gratis!


eReolen.dk er en mulighed for, at den enkelte læser kan komme i gang med at læse ebøger uden nogen som helst form for økonomisk risiko og det er der brug for, hvis ebøger skal blive lige så populært i Danmark, som i de land,e vi normalt sammenligner os med. Når ebogslæseren er gratis og man på eReolen.dk så heller ikke skal betale for den bog, ebogslæseren skal afprøves med, er det et godt grundlag for at skabe et nyt marked.

• eReolen.dk har den bredest mulige eksponering

En af de fordele, vi har i Danmark i forhold til mange andre lande er vores biblioteksvæsen, som gør, at tærsklen for at læserne bliver bekendte med nye bøger, er noget lavere end andre steder. Når du har udgivet din trykte bog og sendt den til Det Kgl. Bibliotek og DBC med ISBN-nummer, så kommer bogen med det samme med på lister og databaser, som både biblioteker og boghandlere bruger, når de skal bestille nye bøger.


Men det samme gør sig ikke gældende for ebøger. Her må forlag (eller snarere forfatteren) kæmpe en brav kamp for, at bogen ikke skal gå i læsernes glemmebog.


Men kommer ebogen på en portal som eReolen.dk bliver den straks eksponeret til mange tusinde læsere, som ellers ikke ville have fundet bogen.


Men hvad hjælper det, hvis eReolen.dk får salgstallene til at falde?
Det er indlysende, at når eReolen.dk i sin nuværende form er skidt for forretningen, så må man ændre den måde, det hele foregår på. For hvis ikke der kommer penge i kassen, så kan forlagene ikke betale forfatterne og så gider de selvfølgelig ikke at skrive bøger - og hvis alle forfatternes trykte bøger så også laves som ebogsformat, så skyder bogbranchen jo sig selv i foden.


At blive ved sin bagstræberiske læst?
Og det er her, jeg må vende tilbage til min påstand om, at Cliff Hansens forslag afslører en grundliggende mangel på viden og indsigt i ebogens muligheder og begrænsninger. Lad ligge, at forlagene burde have set det problematiske i bare at låne ud til højre og venstre; vi kan alle begå fejltagelser. Problemet er snarere, at forslaget fortæller, at forlagene intet væsentligt har lært af de faldende salgstal, for med en begrænsning af antallet af samtidige udlån for hver bog, vender forlagene jo i virkeligheden bare tilbage til den verden, de kender: den trykte bogs verden, hvor der er naturlige begrænsninger i antallet af bøger. Og tanken lader så til at være: lad os tvinge ebogsudlånene til at ligne de trykte bøgers udlån...


Men dén går ikke, Grandberg! Forlagene glemmer nemlig to ting: for det første er ebogen og den trykte bog to forskellige produkter, som reelt ikke kan sammenlignes og for det andet følger af det første, at også læserne af ebøger og læserne af de trykte bøger er to forskellige slags læsere (selv om der naturligvis er sammenfald og selv om målet gerne skulle være at få de to typer læsere til at bevæge sig frit mellem de to bogmuligheder)


For hvad er egentlig hovedårsagen til, at læserne låner ebøger på eReolen.dk? Man kan sikkert lave tusindvis af undersøgelser for hundredtusindvis af kroner, men det tror jeg nu slet ikke er nødvendigt, for årsagen til eReolen.dk´s store success kan formentlig sammenfattes i ét enkelt og letforståeligt ord: 

Tilgængelighed!

Hvorfor kan ebøger blive en success?
Hvis du sidder en dag og tænker: "Nu kunne jeg godt tænke mig at have en bog at læse i," så kan du gå ind på eReolen.dk eller en af netboghandlerne og i løbet af blot 10 minutter er du i gang med at læse din bog! Modsat skal du, hvis du vil låne en trykt bog, først finde ind til biblioteket og for de flestes vedkommende finde en parkeringsplads, så skal du finde bogen på biblioteksdatabasen og så skal du finde ud af, hvor på biblioteket, bogen står. Så skal du køre bogen igennem udlåns-computeren og måske skal du endda stå i kø forinden. Først derefter kan du tage bogen med dig hjem og begynde at læse. Og når du så er færdig med at læse bogen, skal du igen ind og aflevere den med alt, hvad dertil hører af finde parkeringsplads, stå i kø og køre hjem igen. Det, der for en ebog tager ti minutter, kan du for en trykt bog komme til at bruge flere timer på - og endda med den risiko, at du får afleveret bogen for sent og må betale en bøde.


Hvorfor er begrænsning af samtidige udlån en skidt idé?
Hvis man på eReolen.dk laver begrænsning på antallet af samtidige udlån for den enkelte bog, vil det, efter min opfattelse, kun få det kedelige resultat, at læserne forsvinder fra eReolen.dk og bliver langt mere kritiske med hensyn til, hvilke ebøger, de så køber - hvis de da overhovedet køber dem, for det kan let blive resultatet, at mange slet og ret holder op med at læse ebøger igen, for hvorfor udsætte sig selv for den ærgrelse at finde en bog på eReolen.dk og blive skuffet over, at der ikke er flere eksemplarer at låne?


Nu er der sikkert en og anden, der vil argumentere for, at det samme jo gør sig gældende for de trykte bøger. Og ja, det gør det jo, men når du først har fået dig slæbt af sted til biblioteket med alt det bøvl, det medfører, så tager du ikke hjem uden en bog - det gør du, hvis den eneste indsats, du har gjort er at taste adressen: "eReolen.dk" i din browser og fundet den bog, du gerne vil låne, men ikke kan få lov til at låne.


Men Holbo, har du da et bedre forslag?
Ja, det mener jeg, jeg har. Faktisk har jeg endda to forslag, som ikke blot kan løse ovenstående udfordring, men sandelig en anden og mindst lige så væsentlig udfordring.


De fleste er sådan indrettet, at hvis man har haft en god oplevelse - her en god læseoplevelse - vil man gerne fortælle andre om det. Det er derfor, den bedste reklame er gode produkter. Folk vender tilbage og køber mere fra samme forhandler, når de har fået en god behandling og et godt produkt. Det gælder også for ebøger. Når en læser har lånt en ebog på eReolen.dk og har syntes om bogen, fortæller de andre om den og det genererer flere udlån af bogen. Hvis man begrænser antallet af samtidige udlån mister man en væsentlig del af den effekt, fordi de første mange lånere må gå skuffet fra hjemmesiden og dermed spredes budskabet om det gode produkt ikke særlig hurtigt.


Denne mund-til-mund-effekt kan man udnytte langt bedre ved en anden metode, som jeg vil forklare lidt længere nede i indlægget, men først vil jeg bringe en anden problematik på banen, som også kan løses ved mit forslag: nemlig flaskehalsen hos forlagene.


Kendingeeffekten får forlagene til at løbe mod afgrunden!
Der er mange talenfulde forfattere, som aldrig får chancen for at få deres bøger udgivet af den simple årsag, at de nok er supergode til at skrive bøger, men de er ikke særlig effektive, når det gælder at få sig møvet ind på markedet. Dine evner som sælger betyder desværre mere end dine evner som forfatter, når det drejer sig om at få et forlag til at udgive din bog. Især når bogbranchen føler sig presset er der nemlig en skræmmende tendens til, at forlæggerne ikke tør satse på de ukendte og derfor hellere udgivere middelmådige bøger af kendte mennesker, end gode bøger af ukendte mennesker. Man behøver blot at se på, hvilke forfattere og hvilke bøger, forlagene bruger mest krudt på at markedsføre, for at komme til den erkendelse. Den nye bog af F. Fetterlein er et glimrende eksempel, som står i skærende kontrast til R.K.Rowling, som fik ikke færre end 25 afslag på sin første "Harry Potter," før et lille undseeligt forlag tog udfordringen op og scorede kassen. Og der findes masser af andre eksempler, også inden for selvudgivelser, hvor folk ikke har kunnet få et forlag til at udgive en bog, som forfatteren så selv har udgivet med stor success - for en god bog sælger såmænd sig selv!


Det er for så vidt forståeligt nok, at forlagene er forsigtige med satsninger, når der skal trykkes oplag med ret store udgifter, men her kunne ebøger være en god løsning og nu kommer så mit forslag:


Brug eReolen.dk som et sted for marketing af nye bøger med introperiode!
En meget enkel metode kunne være at sætte alle nye bøger ind på eReolen.dk som ebøger for en kortere periode på f.eks. 1 måned. Her kan læserne så downloade til de segner i den måned og herved udnyttes mund-til-mund-effekten fuldt ud.


Når introduktionsmåneden er forbi, forbliver bogen stadig i databasen, men med et tydeligt symbol, der fortæller, at bogen ikke længere udlånes, men kan købes "her" og så et link til forlagets hjemmeside, hvor ebogen kan købes.


På den måde eksponeres den enkelte bog klart og tydeligt go der kan skabes hype omkring de gode bøger. Når intromåneden så er forbi, kan forlagene kigge på tallene og få en idé om, hvilke af bøgerne, de skal satse på til trykte udgaver.


Derved får forlagene et håndgribeligt værktøj til at udvælge de bøger, der bedst kan sælge og udgifterne er minimale.


Hov, hvad med forskellen på trykte bøger og ebøger?
Og skulle der nu være en eller anden, som protesterer: "Jamen, der kan da godt være bøger, som sælger bedre som trykte bøger end som ebøger" og til det kan jeg da kun svare: Ja! Selvfølgelig! Men forlæggerne skal vel også lave et eller andet for de penge, de tjener på forfatternes værker? 

Vi skal jo ikke gøre dem helt arbejdsløse, vel?

En billig svømmehal

Så kom vi på vores første vinterferie nogensinde. Vi plejer ikke sådan at tage på ferie og for det meste har vores vinter-, påske- og efterårsferier foregået på den måde, at vi er blevet hjemme og så taget på en tur eller to ud at se noget, vi ellers ikke ser.

Men i år valgte vi at tage i sommerhus i Øster Hurup, som ligger helt ude på Jyllands øskyst midt mellem Mariager Fjord og Limfjorden. Her havde vi fundet (vi er jo så altså min dejlige kone, Kirstine!) et sommerhus på godt 100m3 til den gode pris af 2200,- for en hel uge plus forbruget, som landede på lige knap 700,-

Vi havde besluttet at vi ville i vandland, for ungerne elsker at svømme og vi har haft stor fornøjelse af svømmehallen inde i Horsens. Men ak... prisen var ikke rar at stifte bekendtskab med. Det nærmeste vandland, som jeg ikke skal nævne navnet på her, forlangte den van(d)vittige pris på 78,- pr. person. Ingen børnerabat, ingen familierabat, ingen mængderabat. 78 kroner gange 6 personer = 468kr.!

Når vi nu havde givet 2200,- for et sommerhus i 7 dage, ville 468,- jo altså svare til godt en femtedel eller ca. det samme som det samlede varmeforbrug hele ugen, så det syntes vi var lidt voldsomt.

Derfor sendte vi en lille fortrop for i det mindste at tage bestik af, hvad vi i så fald betalte til og den efterfølgende samtale mellem min kone og den ansatte på stedet var ganske sigende. Hun kom ind på etablissementet og kiggede ind gennem ruden til dette "subtropiske paradis" og måtte blot sige: "Er det dét, der er vandlandet?"

"Ja," svarede den unge mand på skansen, tydeligvis en anelse overrasket.

"Og hvad er det så lige, man giver for at komme ind?"

"78 kroner pr. person"

"Og der er ingen familierabat eller mængderabat?"

"Nej"

"Det var da alligevel noget for den smule vandland"

"Joh, men nu får vi jo heller ikke offentligt tilskud"

"Nå, men jeg tror nu nok, vi finder noget andet alligevel"

Og det gjorde vi så. Inde i Hadsund, mindre end end 20 minutters kørsel derfra, ligger Hadsund Svømmehal og nej, det er ikke subtropisk og der er heller ikke en vandrutsjebane på svimlende 30 meter, men ærligt talt, er det nu også de 63 kroner ekstra værd pr. barn?

Og vi havde en skøn, skøn eftermiddag i svømmehallen. Den måde, vi blev taget imod på, var uovertruffen og vi blev anvist, hvor vi skulle klæde om og hvordan vi kom ind til selve svømmehallen af glade mennesker, der snakkede med børnene og det var lige før, vi blev tilbudt hjælp til at klæde om også.

Så alt i alt vil jeg bare på det varmeste anbefale Hadsund Svømmehal!

Du finder deres hjemmeside her: http://www.hadsundsvoemmehal.dk

Pigen, der forsvandt

Puha, jeg sidder netop og læser "Pigen, der forsvandt" af Mette Koors. Egentlig er det en børnebog, men hold op da lige op, hvor er den spændende at læse for voksne også. Her kan både de gamle Jan-bøger godt gå hjem og lægge sig! Og dem var jeg ellers vild med som dreng...

Meget kort fortalt:
Jasmin er flygtet fra Afghanistan med sin mor og sine to søstre, Adi og Ana. De bor i Danmark, men da deres mor dør af kræft, dukker en kvinde pludselig op med beviser på, at hun er deres moster. Mosteren får forældremyndigheden over pigerne og efter ca. et år klipper hun Jasmins hår, så hun ligner en dreng og så bliver alting pakket ned og i nattens mulm og mørke køres pigerne til Tyskland, hvor de overdrages til et par gangstere. Gangsterne kører dem til Spanien, hvor de oplæres i tiggeri og tyveri.


Tre år senere finder Emilie pludselig sin gamle klassekammerat, Jasmin, i familiens haveskur og inden længe er Emilie og hendes lillesøster, Rosita, hvirvlet ind i en redningaktion, som indbefatter en lang tur til Granada, hvor tvillingerne Adi og Ana holdes fanget.


Stemningen i første del af romanen er en fantastisk blanding af venskab, frustration og spænding og fra midten af romanen, hvor pigerne drager af sted til Spanien foregår det hele i et hæsblæsende tempo med spændingsmomenter, der giver krampetrækninger i hele kropen.


Absolut værd at læse og der er så ganske rigeligt til samtale og eftertænksomhed!


Jeg er rigtig spændt på at læse videre, men jeg havde lige brug for at lægge bogen fra mig et øjeblik...


Der kommer en fuld anmeldelse af bogen på holbo-historier.dk senest i uge 8 og jeg tør godt love, at den bliver god!