Den næstfarligste tid på året!

De fleste mennesker har nok sommeren som favorit. Her er der lange dage og korte skørter og man kan gå i sin have uden en tr... - nej, dét billede skåner jeg dig lige for...

Så er der dem, der bedst kan lide foråret, hvor alting blomstrer og spirer og der er nyt liv overalt.

Nogle få kan bedst lide efteråret for sine farver og sin høst af æbler, pærer, nødder, kirsebær, vin og hvad man ellers har i sin have.

Og så er der selvfølgelig et af børnenes favoritter: vinteren med snebolde og juletræ og sit navn skrevet i gult på kælkebakken, når de voksne ikke ser det.

For mig er det et svært valg... Ikke fordi det er svært at vælge min favorit, men nok snarere, fordi det er svært at vælge, hvilken årstid jeg er mindst bange for. Hvilken af disse årstider indeholder den laveste risiko for at blive tvunget til at ansøge om permanent opholdstilladelse på et af landets skadestuer?

Om sommeren kan man både blive forbrændt, få hedeslag, blive stukket af en vred hveps... eller min personlige frygt nummer 1: at blive taget i at kigge for intenst på bikinitoppenes farver og få et efterfølgende fast håndtryk på kinden som tak... (det er lige præcis derfor, jeg holder mig langt væk fra den slags unoder - det er dog noget sjovere med unoder, man ikke bliver taget i...)

Om efteråret er det jo næsten livsfarligt at opholde sig i naturen, hvor man hvert øjeblik kan risikere at få et eller andet hårdt stykke frugt eller en kastanje lige oven i pæren, så bulerne står ud til alle sider som Jytte Abildstrøm på en rigtig dårlig hårdag.

Om vinteren er den mest åbenlyse fare jo nok is og sne, som til enhver tid udgør en risiko for glidende tacklinger af nabokonen på rundt regnet 100 år som næppe får en sommer mere. For slet ikke at tale om kaskader af istapper, der hænger og truer med at falde ned og få såret på kinden til at springe op igen.

Og foråret? Ja, det er næsten endnu værre end efteråret, for her er det ikke blot frugt og nødder, der er farlige. Næh, her kan man blive forulempet af hele træer, når man uforvarende kommer kørende i sin bil på landevejen og ikke har skænket en tanke, at netop nu, hvor svalen har meldt sin ankomst, da er det også tiden, hvor træerne springer ud. Helt uden hæmninger springer de ud overalt og uden at tage nogen som helst hensyn til, om der lige kommer en bil i vejen.

Så nej, min favorit er ikke favorit for sine positive sider, men derimod på manglen af negative sider: nemlig juletiden.

I juletiden er der ganske vist sne, men vi har fri og ingen kan tvinge mig til at gå uden for en dør - og skulle det endda ske, at nogen meget kraftigt insisterer på det, så kna det slet ikke lade sig gøre. For så længe julen står for døren, så kommer man hverken ud eller ind...

Juletiden er nemlig kun den NÆSTfarligste tid på året - lige i hælene på alle de andre...

En billig svømmehal

Så kom vi på vores første vinterferie nogensinde. Vi plejer ikke sådan at tage på ferie og for det meste har vores vinter-, påske- og efterårsferier foregået på den måde, at vi er blevet hjemme og så taget på en tur eller to ud at se noget, vi ellers ikke ser.

Men i år valgte vi at tage i sommerhus i Øster Hurup, som ligger helt ude på Jyllands øskyst midt mellem Mariager Fjord og Limfjorden. Her havde vi fundet (vi er jo så altså min dejlige kone, Kirstine!) et sommerhus på godt 100m3 til den gode pris af 2200,- for en hel uge plus forbruget, som landede på lige knap 700,-

Vi havde besluttet at vi ville i vandland, for ungerne elsker at svømme og vi har haft stor fornøjelse af svømmehallen inde i Horsens. Men ak... prisen var ikke rar at stifte bekendtskab med. Det nærmeste vandland, som jeg ikke skal nævne navnet på her, forlangte den van(d)vittige pris på 78,- pr. person. Ingen børnerabat, ingen familierabat, ingen mængderabat. 78 kroner gange 6 personer = 468kr.!

Når vi nu havde givet 2200,- for et sommerhus i 7 dage, ville 468,- jo altså svare til godt en femtedel eller ca. det samme som det samlede varmeforbrug hele ugen, så det syntes vi var lidt voldsomt.

Derfor sendte vi en lille fortrop for i det mindste at tage bestik af, hvad vi i så fald betalte til og den efterfølgende samtale mellem min kone og den ansatte på stedet var ganske sigende. Hun kom ind på etablissementet og kiggede ind gennem ruden til dette "subtropiske paradis" og måtte blot sige: "Er det dét, der er vandlandet?"

"Ja," svarede den unge mand på skansen, tydeligvis en anelse overrasket.

"Og hvad er det så lige, man giver for at komme ind?"

"78 kroner pr. person"

"Og der er ingen familierabat eller mængderabat?"

"Nej"

"Det var da alligevel noget for den smule vandland"

"Joh, men nu får vi jo heller ikke offentligt tilskud"

"Nå, men jeg tror nu nok, vi finder noget andet alligevel"

Og det gjorde vi så. Inde i Hadsund, mindre end end 20 minutters kørsel derfra, ligger Hadsund Svømmehal og nej, det er ikke subtropisk og der er heller ikke en vandrutsjebane på svimlende 30 meter, men ærligt talt, er det nu også de 63 kroner ekstra værd pr. barn?

Og vi havde en skøn, skøn eftermiddag i svømmehallen. Den måde, vi blev taget imod på, var uovertruffen og vi blev anvist, hvor vi skulle klæde om og hvordan vi kom ind til selve svømmehallen af glade mennesker, der snakkede med børnene og det var lige før, vi blev tilbudt hjælp til at klæde om også.

Så alt i alt vil jeg bare på det varmeste anbefale Hadsund Svømmehal!

Du finder deres hjemmeside her: http://www.hadsundsvoemmehal.dk