Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten weekend. Vis alle opslag

fredag den 28. februar 2014

På weekend med svigermekanikken

Som far til fire dejlige børn oplever jeg ofte hverdagen som en hektisk susen frem og tilbage med transport til fritidsaktiviteter, forældremøde, arbejde og indkøb. Det er ikke ment som en beklagelse, for det er nu engang en del af livet i en almindelig familie og meget af det, vi laver, foregår som hyggeligt samvær.

Men engang imellem er det nu rart at få sat tempoet lidt ned og mærke verden omkring sig. En kat på jagt efter fuglene i haven, et egern i fuld fart op i grantræet eller de friske knopper på bøgehækken kan så let gå din næse forbi, når du hælder overkroppen ind i opvaskemaskinen eller har hænderne i fuldt firspring over gryder og pander for at få aftensmaden klar.

Vi har brug for pauser, hvor tempoet sættes næsten helt ned til 'standset' og ofte går der alt for længe mellem dem.

Sidste år fik jeg et nyt job og sådan noget er jo altid en stressfaktor, der sætter ekstra pres på, så det var en sand fornøjelse, da det i det tidlige forår endelig lykkedes os at få slappet af. Vi var i sommerhus med svigermekanikken. Det var skidekoldt og jeg måtte efterfølgende sidde og pille istapper ud af armhulerne (måske har du allerede glemt det, men sidste år slap vi først for nattefrost omkring 1. maj.) Men det gjorde overhovedet ingenting, for selv om kulden bed i et næsten sadistisk makkerskab med den vestjyske vind, så var der så roligt og fredeligt, at selv den gamle forfatter her fik hjernen tømt for idéer til den næste roman - og det skal der nu alligevel noget til...

Hvad var det så, der skabte det rolige tempo?
Jeg tror faktisk bare, det var fordi sommerhuset lå så fjernt fra alting, at man måtte tage en flyver for at komme hen til Lars Tyndskids mark. Ikke engang den vestjyske ulv havde tilsyneladende fundet det besværet værd at kigge forbi. Ingen trafik, ingen evindelig radiostøj og ingen anden forpligtelse end at hygge sig sammen og deles om de få praktiske opgaver som madlavning og opvask.

Da vi kom hjem, var der så nogle opgaver, der haltede lidt. Der kommer jo en del tøjvask ud af sådan en weekend. Men alligevel synes jeg, det var det hele værd.

Når vi nu véd, hvor godt det er med sådan en ”standse op pause,”  hvorfor er det så, at vi alligevel drøner derudaf med 180 i timen i hverdagen, uden at holde fokus på at tage de nødvendige pauser?

Jeg tror desværre, det er fordi vi forsøger at leve op til nogle forventninger, vi tror andre stiller til os, men som i virkeligheden er vores egne forventninger til os selv. Vi skal jo helst have et flot hus med en velslået plæne, der aldrig betrædes. Vi skal have råd til computer, iPad og Smart Phones og så må der også gerne være penge til en udlandsrejse.

Hvor er det dog dumt. Men hvad ved jeg? Jeg er jo bare far...


Guldmedalje til: Min svigermor, som tog initiativet til weekenden
Ti Stokkeslag til: ingen - bare tanken om den dejlige weekend gør mig alt for afslappet og glad til at uddele slag...

mandag den 18. februar 2013

På Date hos Shangrila

En kærkommen overraskelse
I fredags skete der noget, som ikke sker så tit for min kone og mig. Vi var helt børnefri fra fredag eftermiddag og helt til søndag eftermiddag!

Nu skal det jo ikke lyde, som om vi er trætte af vores fire børn. Vi elsker dem højt og vi er stolte af dem på alle mulige måder.

Men uanset, hvordan man vender og drejer det, så er der nu ikke nær så meget tid til at være kærester, når man har fire børn, der hver især kræver opmærksomhed, kærlighed og varme, som der var, da vi var helt unge. Så når sådan en lejlighed byder sig, så gælder det bare om at slå til!

Fredag aften sad vi mere eller mindre bare og kiggede på hinanden, talte med hinanden og læste bøger i hver vores lænestol, kun afbrudt af, når en af os gerne ville dele det, vi læste med den anden. Det var intet mindre end fantastisk! Tænk engang at kunne være sammen i mere end tyve minutter ad gangen uden at blive afbrudt og uden, der var noget som helst, vi skulle ordne og nå!

Ud at spise... men hvor?
Lørdag havde vi så besluttet os for at tage ud at spise og her var min største betænkelighed at finde et sted, hvor vi fik 100% ud af det. Det er faktisk ret svært, når man ikke sådan er vant til at spise ude, for hvordan finder man lige frem til den helt rigtige restaurant?

Først googlede vi "spise i horsens" og fandt frem til forskellige steder, hvoraf de fleste så meget indbydende ud. Men stadig: hvordan undgik vi lige at rende ind i en restaurant, hvor vi blev skuffede? Umiddelbart så det ud til at vi kunne finde hjælp på et af de hjemmesider, hvor folk går ind og anmelder deres besøg forskellige steder, men problemet var bare, at dels så det ud som om nogle af de hjemmesider var blevet invaderet af bestilte anmeldelser og så er der jo ikke så megen idé i det og dels var der ganske mange af de steder, vi faldt for, som slet ikke havde anmeldelser.

Men da vi havde talt sammen om det, fandt vi frem til, at vi gerne ville på kinesisk restaurant og så blev feltet jo pænt indsnævret. Med udgangspunkt i billeder fra spisestederne (for os er stemningen nemlig vigtigere end maden - og desuden har jeg en idé om, at hvis stemningen er god, så er maden sandsynligvis også...) indsnævrede vi feltet yderligere, til der kun var to muligheder tilbage.

Dejlig stemning!
Det endelige valg faldt på Shangrila i Vejle og det fortrød vi bestemt ikke!

Se bare billedet herunder:


Se, dét kalder jeg stemning!

Jovist... Asiater har nok en lidt anden indstilling til farvevalg og belysning end de fleste skandinavere har, men skal vi på kinesisk restaurant eller ej?

Det er nok ikke så let at se på billedet herover, som jeg iøvrigt har taget direkte fra deres hjemmeside, men den måde, de har indrettet restauranten på, er intet mindre en genial:

Hele restauranten er ca. 300m2 og for at det ikke skal virke for overvældende, så har de anbragt en lang række af akvarier med guldfisk lige midt ned gennem lokalet på langs. Det giver en helt speciel belysning, hvor lyset fra lamperne i akvarierne brydes af vandet og danner dekorativt lys på gulv, vægge og møbler.

I den ene side har de anbragt blå belysning og i den anden side er lyset ovre i sådan en slags lys lila og det gør bare stemningen endnu bedre.



Vi fik en plads ved siden af et akvarie og kunne sidde der og kigge på fiskene. På den anden side af bordet mindre end 1½ meter væk stod det store buffetbord, så der var heller ikke langt at gå for at hente maden, så vi besluttede at tage buffetten, selv om vi egentlig derhjemmefra var blevet enige om, at vi helst ville have maden bragt.

God mad!
Om min teori holder stik med at en god stemning også betyder god mad ved jeg ikke, men i det her tilfælde passede det i hvert fald meget godt. Maden var helt fantastisk!

Dybstegte rejer, indbagt blæksprutte, oksekød, svinekød, and og en hel masse andre små retter gled fint ned og vi nød hver en bid.

Se herunder hele listen af fantastiske retter:

Og oven i det: Sushi, Suppe og Mongolian Barbeque, som er en række forskellige typer råt kød og grøntsager, som du afleverer på en tallerken og så steger de din mad, mens du ser på det og giver dig den færdige mad på en ren tallerken.

God servering!
Kundeplejen var uovertruffen og selv om det var tydeligt, at de havde vanvittigt travlt, fik vores brugte tallerkner ikke lov at stå i mange sekunder, før søde piger eller høflige unge mænd tog dem væk med det karaktértræk, der viser professionel servering mere end noget andet: nemlig at man næsten ikke lægger mærke til, at de har været der.

Og selv midt i al travlheden tog den unge restaurantchef sig tid til at spørge høfligt, om vi kunne lide maden! Sådan! Dét er kundebetjening!

Gratis parkering!
En anden vigtig ting, som nok især har betydning, når det gælder Vejle: masser af gratis parkeringspladser, så man ikke skal betale ekstra for den luksus, at man ikke behøver at rende frem og tilbage mellem mad og bil for at sikre sig, at man ikke får en bøde.

Kun 1 negativ ting - men det var ligegyldigt!
Faktisk har jeg kun én negativ ting at sige om hele oplevelsen: vi bestilte ½ flaske "Husets Hvidvin" til maden og den var ikke noget at råbe hurra for. Den var vandet og smagte ikke rigtig af noget.

Men ærligt talt: vi var fuldkommen ligeglade, for hele oplevelsen var så perfekt, at en lidt ringe hvidvin ikke fik nogen som helst betydning. Hvis vi nogensinde får muligheden igen, så er det ikke sidste gang, vi har spist hos Shangrila i Vejle. Restauranten kan varmt anbefales!

Og prisen?
Som børnefamilie tænker vi selvfølgelig også på, hvad tingene koster, så selv om vi på forhånd havde besluttet os for, at vi ville bruge de penge på vores date, som var nødvendigt for at få en god oplevelse, så har prisen naturligvis stadig en stor betydning.

Men også her kan Shangrila anbefales:
LukusBuffet: 148,- pr. person
Huset Hvidvin ½ flaske: 90,-
Pris i alt: 386,-

Hvis du kunne tænke dig at se flere billeder fra restauranten, findes de her

Har du selv haft en oplevelse på et spisested? Så del den gerne her, uanset om det er en god eller en knap så god oplevelse: