Juledigt: Julemandens Julesnaps

På juleaftensdag så sød
Da hviler der en særlig glød
Omkring den gamle rare mand
Hvis godhed går over al forstand

Han klemmer sig på denne dag
Med møje og besvær
Igennem skorstenshullets rum
Du har nok gættet hvem det er

Men alt er ikke som det var
Dengang børnene var din mor og din far
Tiden har forandret alt
Det har de sikkert dig fortalt

Før knejsed der en skorsten
På alle byens tage
Nu er det blot et oldtidslevn
Fra meget gamle dage

Og selv om varmeværkets varme
Varmer vore hjerter glade
Så er der en for hvem det gir
En frygtelig ballade

For uden kakkelovn og røg
En anden løsning er
Så bøvlet, træls, ja sikket møg
Og faktisk også sær

På sådan en juleaften
Hvor sneen daled hvid
Den tykke rare mand i rødt
Igennem varmvandsrøret gled

Og som du nok kan regne ud
Han efter sådan en tur
Er både stresset kold og klam
Og trænger til en dram

Så da han der i stuen står
Forkommen ked og våd
En kasse snaps hans øjne ser
Han vågner op til dåd

Og med et sikkert øjemål

Han griber én med et haps

Før du kan ønske Glædlig Jul

Er det en tidligere flaske snaps

Med ukendt møje og besvær

Han finder tagets top

Benene svajer af kassen, der vejer

Men han finder dog derop

Placeret i kanen han famler og stønner

De har deres egen vilje, de tømmer

Til sidst det dog lykkes og i dem han rykker

Et mirakel, de ikke går i stykker

Den venstre hånd styrer gennem staden

Den højre fylder hans vom

Og inden længe hele balladen

Fra næste flaske er tom

Men allerforrest fremme på Julemandens kane
Er Rudolf bekymret for chefens nye vane
Han slingrer så vildt at folk blir kørt over
Og hans syns bare det gør turen lidt sjover

Hov, der vædred de næsten en sød gammel dame
Men hun var for hurtig
Så det blev til et bud, der gik rundt med en reklame

Nikolaus kan ikke forstå
At de piver og klager
Men han har lagt mærke til
At han hverken får slik eller lækre kager

"Jeg er jo snart ikke anden end skind og ben - så nu tror jeg nok, jeg trænger til en lille en"

"Åh, nej," tænker Rudolf, for mange bække små
Gør selv af Julesnaps en betydelig å
Og det var jo nok det, der started det hele
Da Skt. Nikolaus helt glemte at dele.

Med brag og rabalder den lysende kane

Tar stop på en fin kolonihaveplæne

Det sidste vejr trækkes af den tykkes mund

Og det var så Julemandens sidste stund

Børn i alverden kan nu ikke forstå

Hvorfor de denne jul ingen gaver kan få

Når pladsen under træet er gabende tom

Er det slut med ham med den tykke vom

Og hvad kan vi så lære

Af hele den historie?

Del først din snaps

Og puds så din glorie

Historien her er til fri afbenyttelse og kan for eksempel bruges som hyggelig oplæsning til en julefrokost...
God fornøjelse!

Har du lyst til at læse en julehistorie derhjemme for ungerne, er her et mere børnevenligt bud:

Den Store Julestjerne til en flad femmer!

eBog

PDF (til udskrift)