Børn skal have historier - masser af historier!

Betydningen af fællesskab
Noget af det allerbedste, børn ved, er at få læst en rigtig god historie og det er mange gode grunde til. Først og fremmest er historielæsning en mulighed for at få sig en hyggestund med far eller mor. Så kan man nemlig putte sig rigtig ind til hinanden og være fælles om noget uden der er en masse udenomsstøj, som forstyrrer.

For det andet har de fleste af os en hektisk hverdag med transport, arbejde, tøjvask, indkøb for slet ikke at tale om alle de fritidsaktiviteter, vi fløjter rundt til.
Derfor er historielæsningen et godt afbræk fra det hurtige tempo. Med en bog sætter man hastigheden ned og lader pulsen hvile.

Hvordan giver vi vores børn gode værdier?
For os som forældre er der, foruden ovenstående, dog også andre gode grunde til at læse historier for vores børn. For et af vores allervigtigste opgaver er at give vores børn gode værdier i tilværelsen. Det gør vi gennem vores handlinger, for lad os nu se virkeligheden i øjnene: det, vi gør, råber så højt, at ingen alligevel hører, hvad vi siger.

Hvis vores hverdag bare kører derudaf for fulde drøn og vi aldrig sætter os til rette i en lænestol for at være sammen med vores børn, så kan vi sige nok så mange gange, at vi elsker dem og ønsker det bedste for dem, men det eneste, de hører er vores handlinger, der siger: Jeg har ikke tid lige nu, jeg skal [indsæt selv vaske tøj, tømme opvaskemaskinen, hænge billeder op eller hvad du lige nu bruger mest tid på]

Jeg tager mig tid til mit barn
En god bog kan derfor være en måde at fortælle vores børn, at vi prioriterer dem: Jeg tager mig tid til dig, skal vi læse den én gang til?

Hvad er en god bog til børn?
Der er utvivlsomt et hav af børnebøger, vi ikke lige synes er sagen, men der er altså også mange rigtig gode bøger.
For mig er det vigtigt at de bøger, jeg læser for mine børn skal være:

• En god historie
• En velskrevet bog, der ikke går på kompromis med den sproglige kvalitet
• En bog med mening og positive værdier

Nu er det jo selvfølgelig let bare at opstille nogle punkter, så måske jeg lige skulle forklare lidt nærmere, hvad jeg mener:

En god historie er en fortælling, der fanger børnenes opmærksomhed fra start til slut. Hvad der giver en historie dén kvalitet er næsten ikke til at definere, men ved at observere ungerne får man jo ret hurtigt en idé om, hvorvidt den er god eller ej. Hvis børnene ikke fanges af historien og nyder den, kan det hele jo være ligemeget.

En velskrevet bog er en forudsætning for, at børnene ikke blot nyder selve fortællingen, men også lærer lidt om kvalitet i sproget. Derudover må jeg nok også erkende, at der for mig personligt går lidt nørd i det. Jeg har rigtig svært ved at hive mig op til at læse en god historie, der er dårligt formuleret. Skinner det derimod igennem, at forfatteren har en forståelse af sproget og ved, hvordan man skruer det sammen, så nyder jeg det jo lige så meget som børnene og så har vi for alvor et godt og sundt fællesskab omkring fortællingen. Nu kan man jo selvf'ølgelig hævde, at man som voksen må lægge sine egne behov fra sig for børnenes skyld. Og det skal man! Der er bare det ved det, at et fællesskab jo netop opstår, når vi er fælles om noget, at vi har vores fokus rettet mod det samme og hvis du sidder og læser noget, du dybest set synes er noget bras, så vil det vise sig i den måde, du læser på og dine tanker vil være rettet mod at få læsningen overstået, så du kan komme i gang med noget andet. Så går idéen jo ligesom af det...

Et rigtig godt trick til dette ser vi bl.a. hos Benny Andersen i bøgerne om Snøvsen. Fortællingen tager udgangspunkt i nogle af de underlige ting, vi siger. Hovedpersonen Eigil hører ofte de voksne sige, at den eller den er "gået fra snøvsen" og han begynder lige så stille at opbygge sin egen forestilling om, hvad snøvsen dog er for en fyr. Han synes det er synd for snøvsen, at alle går fra den og kommer bl.a. til den konklusion, at snøvsen må være meget svært til bens, for ellers ville den jo følge efter folk, så de ikke gik fra den. Derfor har snøvsen kun ét eneste ben. Det greb, Benny Andersen bruger, er at give historien flere lag oven på hinanden, så der er noget for alle at hygge sig med. Og han gør det godt, hovedsageligt fordi han sørger for at "voksenlaget" ikke virker forstyrrende for børnene. De voksne kan så sidde og more sig over misforståelsen og den barnlige fantasi, mens børnene kan nyde historiens øvre lag, for det gør ingenting, at de ikke fanger, hvorfor det er særligt morsomt med snøvsen.

En bog med mening og positive værdier behøver ikke forstås som raketvidenskab. Med mening mener jeg blot, at der skal være noget ekstra at komme efter. En bog, der blot er en velskrevet og fængende historie, men som man bagefter bare lægger fra sig uden at tænke videre over det er ganske enkelt ikke noget, jeg synes mine børn og jeg skal bruge tid på. En bog bliver først rigtig levende, når den lever videre i vores tanker og fantasi. Det må børnene meget gerne lære helt fra starten. Heldigvis er langt de fleste børnebøger gode i den henseende.

Og hvad angår værdierne kan ingen af os sige ret meget til hinanden. Lige så forskellige vi er, lige så forskellige værdier vi har, lige så forskellige bøger vil vi gå efter, når vi skal have en hyggestund med vores børn.

Anbefaling fra mig og Sigurd Barrett
Her til slut skal jeg blot anbefale en enkelt bog, som jeg sælger fra min webshop på holbo-historier.dk

Det er bogen om Max og Mikro og de væltede træer. Den er skrevet af Peter Thingaard og har 40 sider med flotte helsides tegninger i farve. Bogen anbefales af Sigurd Barrett og koster 99,- plus forsendelse.