"Hvad siger du?"
Jeg var lige ved at gå i gulvet, da min kone i onsdags gav mig noget af en overraskelse: vi venter barn!
Puha, det kan jeg slet ikke overskue...
Vores yngste er 8 år gammel og blot tanken om at skulle starte forfra med nattehyl og bleskift er mildest talt en udfordring.
Det burde heller ikke kunne lade sig gøre, for jeg jo strengen klippet for nogle år siden og derfor skyder jeg med løst krudt...
Lægen sagde godt nok dengang, at i meget sjældne tilfælde kunne kroppen finde en udvej til at blive viril igen, men chancen (eller risikoen) for det er meget lille.
Nå, men jeg må nok hellere vænne mig til tanken, selv om det bliver underligt ikke længere at kunne kalde sig "far til fire," men nu må sige "far til fem." Det ligger ikke helt så godt i munden, men abort er nok alligevel at trække den for langt på det grundlag...
Til slut vil jeg bare sige én ting mere:
Aprilsnar!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar! Det er altid en glæde at få respons!
Hvis du har kommenteret som anonym, kan du altid vende tilbage til indlægget og se, om der er blevet svaret på din kommentar.
Har du derimod identificeret dig selv, f.eks. som registreret bruger eller med din Googlekonto, kan du vælge at få tilsendt besked ved at sætte vinge ved boksen "Underret mig."