Amazon kommer til Danmark i Juni 2013

Vi er efterhånden mange, som længe har ønsket et boost til det danske eBogsmarked. Ude omkring i verden er eBøger blevet så populært, at man allerede sidste år kunne konstatere, at der i USA og UK bliver solgt flere eBøger end Paperbacks.

Men i Danmark halter vi noget bagefter og det kan der være mange forskellige forklaringer på.
For mig at se er der dog én eneste forklaring, der overskygger alle andre forklaringer: manglende tilgængelighed!

Jeg vil ikke her i indlægget gå i detaljer om tilgængelighed, for det skrev jeg allerede om i marts 2012: Nøglen til eBogens Success i Danmark: tilgængelighed

Et af de nok mest væsentligste faktorer, der i udlandet har gjort eBogen til en success, er Amazon.
Amazon har nemlig fundet en metode til at gøre eBøger tilgængelige i en grad, som andre virksomheder end ikke når i nærheden af. Den eneste danske virksomhed, der har gjort et hæderligt forsøg, er Riidr, som med deres egen app til læsning af eBøger giver direkte adgang til både deres eget katalog og andres. Problemet med Riidr´s app er dels, at den er langsom og fylder meget på mobiltelefonen og dels, at den kunne være bedre, når det gælder brugervenlighed.

Nu kommer Amazon til Danmark!
Men her fornylig, nærmere betegnet torsdag 23. maj, kunne først Politiken og derefter Berlingske Tidende fredag 24. maj, berette om Amazons forestående indtog i Danmark. Som sædvanligt med Amazon er alting meget tys-tys og vi kan ikke vide, hvad de har tænkt sig. Faktisk har talsmanden for Amazon i London, Suzi Van der Mark, svaret Politikens forespørgsel med en kort affejning: Der er ikke kommet en udmelding fra Amazon og man ønsker ikke at sige noget om, hvilke planer, man har - eller ikke har.

Én ting ligger dog fast: Amazon har åbnet for, at danskere kan bestille deres Kindle Fire fra d. 13. juni i år - og hvorfor i alverden skulle man dog købe den, hvis man ikke kan læse eBøger på sit modersmål på den?

Her fra HolboHistorier er der ingen tvivl: Amazon KOMMER til Danmark og historien fortæller, at virksomhedens mest brugte strategi er at gå all-in, dvs. at satsningen højst sandsynligt vil være både med Kindle Fire og et katalog af dansksprogede eBøger.

Dertil kommer, at Smashwords.com, som i de senere år har været den ubetinget største leverandør af eBøger til det skandinaviske Apple-marked, siden 2012 har distribueret udvalgte eBøger til Amazon. Det betyder, at Amazon altså allerede har adgang til dansksprogede eBøger, klar til salg, så snart de åbner for muligheden.

Kan konkurrenterne overleve?
Efter min mening: Ja! Men det kræver, at de er lynhurtige til at omstille sig.
I artiklen fra Politiken giver direktøren for Danmarks største netboghandel, Saxo.com, udtryk for, at han håber, der bliver plads til "en god nummer 2."

Om det skal tages som udtryk for, at Saxo.com lægger sig fladt ned og accepterer, at de næppe vil kunne konkurrere med den massive mastodont, som Amazon er, kan jeg jo ikke vide, men hvis der er én virksomhed, der ville kunne tage kampen op, så er det Saxo.com.

Saxo.com flyttede tidligere i år deres distribution af digitale medier til Luxembourg, hvor momsen er sølle 3% og det giver dem en god platform, når det gælder priserne.

Men der skal mere til end det.

Saxo.com lancerede i september sidste år deres nye selvudgiverplatform, Saxo Publish, formentlig i erkendelsen af, at netop selvudgiverne kan få en ret stor betydning for ebogsmarkedet.

Selvudgiverne har nemlig den fordel frem for de store forlag, at de hurtigt kan omstille sig til nye vilkår.

Desværre valgte Saxo.com en strategi, hvor økonomien i platformen i højere grad end tidligere skal finansieres af selvudgiverne selv. Det sker i form af betaling for markedsføring, konvertering og diverse andre ydelser, som førhen lå hos Saxo.com. Netop denne strategi kan meget vel vise sig at blive en akilleshæl for Saxo.com. Hvis en selvudgiver kan få gratis markedsføring og konvertering hos Amazon, hvorfor så bruge Saxo.com?

Selvudgiverens udfordring?
Man kan selvfølgelig hævde, at det tager tid for en selvudgiver at sætte sig ind i brugerfladen på hhv. Smashwords.com og Amazons KDP, men der findes efterhånden en del hjælp at hente, både på FaceBook, på diverse blogs og i guides til udgivelse af eBøger. Jeg har selv udgivet en sådan guide (Hvordan udgiver jeg min eBog? PDF og EPUB) og den er uden sammenligning min mest solgte bog og selv om det ikke er videnskabeligt funderet, så kunne det tyde på, at selvudgiverne er velforberedte.

Udfordring med format
En anden vigtig detalje for både Saxo.com, Riidr og andre aktører, er spørgsmålet om ebøgernes format:
I Danmark er EPUB det mest brugte format, men Kindle har sit eget format, MOBI, og da man hos Amazon ikke behøver at spekulere på konvertering, vil det blive altafgørende for de danske aktører at give udgiverne samme fordel: at konverteringen er gratis og at der konverteres til både MOBI og EPUB.

Se iøvrigt dette indlæg om dansksprogede bøger på Kindle

Hvem kan drage fordel af Amazons indtog i Danmark?
Ifølge Forbrugerrådet er det først og fremmest en fordel for forbrugerne. Amazon har ry for at presse priserne nedefter, hvilket efter min opfattelse kun er delvist sandt, og det vil selvfølgelig komme forbrugerne til gode.

Men efter min opfattelse vil det blive en fordel for hele bogbranchen. Jeg gætter på, at de fleste store aktører, specielt de store forlag, vil ryste på hovedet af min påstand, hvis de forvilder sig ind på min blog og læser dette indlæg, men jeg holder nu fast i min vurdering alligevel.

Det gør jeg, fordi bogbranchen i Danmark som helhed er ret stiv og ikke har formået at forholde sig proaktivt til udviklingen på bogområdet. Det kunne jeg komme på mange eksempler på, men indlægget her er allerede blevet meget langt, så det må blive en anden dag.

Indtil videre vil jeg blot sige, at bogbranchen i Danmark trænger til et gevaldigt spark bagi og Amazons indtog i Danmark vil netop være et velplaceret støvleaftryk i bagen på specielt de store aktører.

Lavere priser = større salg!
Resultatet vil nemlig, efter min opfattelse, blive en reducering af priserne på den digitale del af bogmarkedet. Det vil igen øge salget af bøger og dermed også øge indtjeningen - hvis vel at mærke de store forlag lærer at se forfatterne som leverandører af et produkt og ikke, som det er nu, som en del af kundegrundlaget.

Det bliver rigtig spændende at følge udviklingen de næste par måneder...

Er du enig? Kommentér gerne herunder

Matematik er noget lort!

Jeg skal da ellers lige love for, at jeg fik præsenteret min datters holdning på en krystalklar måde, da det var tid til at lave lektier her forleden.

"Det er noget lort!" erklærede hun højlydt med armene over kors og lignede bestem ikke én, der havde tænkt sig at gå i krig med matematikken.

"Naaj, det er det ikke," svarede jeg med mit sædvanlige finurlige smil på, "det er ikke lort, det er matematik."

Egentlig burde jeg vide bedre. Det er ikke så tit, ungerne er lige så begejstrede for min humor, som jeg selv er. Og svaret var da også ret forudsigeligt: "du er overhovedet ikke sjov!" snerrede hun og sendte laserstråler ud af øjnene...

Så vidste jeg godt, det gjaldt om at få kastet min far-humor ud af vinduet i en rivende hast.
"Nej, det er også rigtigt," sagde jeg, "lad os nu lige se på det sammen. Jeg skal nok hjælpe dig..."

Det var ikke så let at komme i gang med lektierne og det første stykke tid var jeg ikke i kridthuset. Men vi blev da gode venner igen og hun fik lavet sine lektier noget hurtigere, end hun selv havde regnet med.

Lektier er noget, Fanden har skabt!
Bagefter kom jeg til at tænke på, hvordan jeg selv havde det med lektier, da jeg var barn: jeg hadede dem af hele mit hjerte. Og som voksen har jeg ofte givet min mening til kende på en ret ligefrem måde:

Lektier er noget Fanden har skabt!

Eller den mere arrogante version, som jeg har lagt på hylden af årsager, jeg ikke skal komme ind på her:

Lektier er til den, der ikke forstod det første gang...

Under alle omstændigheder har lektier aldrig været en favorit for mig og det er tilsyneladende gået i arv...

Min datter og jeg står sikkert ikke alene med ondt i lektietarmen og jeg kan da spekulere på, hvordan det kan være, at børn i dag kan gå i skole fra 8-14 og alligevel have lektier for næsten hver dag?

For slet ikke at tænke på de mange børn, der bagefter går i sfo til kl.16-17-stykker...

Måske er det slet ikke matematikken, der er noget lort, men derimod hele den tanke, at ungerne ikke har fri, når de får fri fra skole?

Altså: at lektier er noget lort?

Eller sagt på en anden måde:
Kan det virkelig passe, at der ikke kan findes bare en halv time i løbet af skoledagen, hvor børnene kan lave de øvelser i stavning, tabeller og andre faglige elementer, der kræver træning?

Ville du selv syntes, det var i orden, hvis du skulle tage arbejde med hjem og lave det i din fritid?

Men hvad ved jeg om det? Jeg er jo bare far...

Guldmedalje til: Den, der kan opfinde lektier, der laver sig selv...

Ti Stokkeslag til: Den eller de forvirrede lærer(e,) der opfandt lektier som det ultimative torturredskab...

Er piger grimme fra naturens hånd?

Har du teenagere? Så kender du sikkert situationen: hele familien er ved at gøre sig klar til fest og så er der kø ved et bestemt sted i huset, hvor alting synes at gå i stå. Du ved godt, hvilket sted, jeg mener, ikke?

Alle andre steder i huset fungerer det sådan set rimelig fornuftigt, selv om vi må kante os omkring hinanden med slips og sløjfer om ørerne, mens vi holder godt øje med, at de ikke bliver fanget i en smækkende dør.

Slow Motion i en boble
Men lige omkring badeværelset er der sådan en slags boble, hvor hastigheden er sat ned og alting foregår i slow motion. Det mest underlige er dog, at effekten af boblens tidsforskydende felt på underfundig vis synes at være kønsbestemt? Mine døtre tager i hvert fald noget længere tid derinde end begge mine sønner tilsammen - og den ældste er altså 14.

Forleden skulle vi til skolefest og ungerne var blevet suget ind i den der malstrøm, der tilsyneladende befinder sig omkring et tændt TV, så pigerne havde ikke helt styr på tiden.

Pludselig gik der panik i den ældste af tøserne:

"Åh, nej! Klokken er allerede 3! Så har vi kun 3 timer til at gøre os klar!"

???

Øh... 3 timer?

Hatten af for selverkendelsen, men ærligt talt synes jeg 3 timer virker ret overdrevet for en skolefest, hvilket jeg forsøgte at sige til hende. Det gik ikke supergodt...

Kønskortet
"Det har du slet ikke forstået," sagde hun, "du er jo en mand og det er ikke det samme for piger!"

???

Trak hun lige kønskortet der?

Jeg kan slet ikke have, når nogen trækker kønskortet!
Og her skal jeg måske lige forklare, hvad kønskortet er.

Kønskortet er en slags joker, der kan overtrumfe alt andet - og den mest interessante egenskab ved kønskortet er, at det kun kan bruges af kvinder, for hvis en mand bruger det, er der virkelig lagt op til ballade.

Er kvinders hud lavet af indersiden af et kloakrør?
Jeg får sikkert ørerne i maskinen her, men hvem har dog fået den sindsoprivende idé, at hunkønsvæsener per definition forventes at gøre ting ved deres udseende, som enhver brugtvognsforhandler ville komme i fængsel for at gøre ved deres biler?

Kvinder er vel ikke fra naturens hånd skabt med hud lavet af indersiden af et kloakrør og derfor kræver afløbsrens for at blive ren?

Der er vel heller ikke belæg for at påstå, at det er en mere kompliceret og tidskrævende proces at smøre læbestift på, end en barbering med skum og skraber?

Her et eksempel fra BT, hvor jeg da bestemt ikke synes, man kan bekræfte denne underlige påstand:

Vi kan faktisk godt lide jer, tøser...
Slap nu lige lidt af, tøser... Vi kan faktisk godt lide jer, som I er. Og selv hvis det på en eller anden måde skulle kunne påvises sådan rent statistisk, at der er en positiv sammenhæng mellem scorefaktor og antal minutter brugt på ommøblering af ansigtet inden festen, er det så egentlig den type mænd, I i virkeligheden ønsker? Altså dem, der går mere op i falske farver, end hvem I er?

Men hvad ved jeg? Jeg er jo bare en mand...

Ti stokkeslag til: kønskortet

Guldmedalje til: kvinder, der tør være sig selv...