søndag den 3. marts 2013

Bål i går, bål i dag, bål igen i morgen?

Vi har haft bål i haven i dag. Og i går. Det er noget af det, jeg ser mest frem til, når foråret kommer. Der er noget dybt fascinerede ved at sidde og kigge ind i flammerne og varme sig.

Så falder der ro på... jeg tror, det har noget at gøre med, at bål skal passes. Man kan ikke bare gå fra et bål. Både fordi det dør, hvis det ikke får brændsel, men endnu vigtigere skal sikkerheden holdes højt. Vi skal ikke have ungerne brændt af. Så når jeg tænder bål, går jeg ikke fra det - ikke i flere minutter ad gangen, i hvert fald - men bliver siddende, kigger ind i flammerne... ofte sidder jeg og skræller kartofler eller vi bager pandekager, snobrød eller popper popcorn.

Af og til har jeg lavet kaffe og aftensmad over bål og det er der noget helt særligt ved, så jeg har længe ønsket mig et sæt til bålmad. Du ved, sådan en af de der trefodsstativer med kæde, hvori man hænger en gryde og gitter til at sætte potter og pander på.

Jeg har endda spekuleret på, om jeg selv kunne lave sådan én og så er det langt ude, for jeg er ikke just håndværker og har iøvrigt aldrig så meget som bare rørt et svejseapparat.

Nu fylder jeg snart fyrre og så kan det jo være, jeg er heldig at få sådan et sæt i fødselsdagsgave?

Nå, men nu kom jeg vist ud på et sidespor, for det, jeg egentlig ville fortælle er, at sådan et bål er en fantastisk åbner. Et bål kan åbne op for familiehygge, for samvær, der ikke stiller krav til nogen og ikke mindst kan det åbne op for, at andre kan være med. I søndags fik jeg f.eks. mulighed for at invitere naboen ind i haven til snobrød.

Og mens vi sad der med pinde over bålet, kom folk forbi ude på gaden og fordi vi sad ved bålet, virkede det helt naturligt at sige hej til hinanden over den lave bøgehæk.

På meget kort tid var der skabt en hyggelig atmosfære og en kontakt med mange mennesker, vi normalt kun hilser høfligt på.

Og er det da ikke lige præcis dét, vi kunne bruge mere af i vores fortravlede samfund?

fredag den 1. marts 2013

Jeg holder med lærerne!

I går skruede KL bissen på og varslede, at hvis ikke lærerne retter ind, så er de uønskede på landets folkeskoler fra 1. April i år.
Det betyder, at alle vi forældre kan se frem til ekstra ferie med vores børn på ubestemt tid - hvis vi altså har ferie til gode og hvis vores arbejdsgiver kan give os ferie. Ellers må vi holde fri uden løn, tage børnene med på arbejde eller se, om vi kan finde andre løsninger...

Og selv om udsigten til at være sammen med vores børn selvfølgelig altid er en fornøjelse, så kan vi jo risikere at miste vores job, fordi hele landet bliver lammet af den her konflikt - og det ser jo ikke for godt ud i forvejen!

Uanset hvad, så bliver vi taget som gidsler i en konflikt, vi ikke har skygge af chance for at gøre noget ved og som kan vare længe... For slet ikke at tale om, hvor dyrt, det kan gå hen at blive - for os, for arbejdsgiverne og for det danske samfund som helhed lige midt i en økonomisk krise...


Det er en uholdbar situation!

Nu er der jo altid to sider af en sag og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorvidt den arbejdstidsaftale, KL gerne vil have igennem, er god eller dårlig.

Når jeg så alligevel skriver i overskriften, at jeg holder med lærerne, så er det ganske enkelt, fordi jeg hæfter mig ved det, som KL har sagt - bemærk her: hvad KL har sagt - ikke, hvad Lærerne har sagt!

Lad mig komme med et par eksempler:
”Vi har forståelse for, at Lærernes Centralorganisation ser nogle problemer ved at afskaffe de nuværende arbejdstidsregler. Derfor har vi bedt  LC om at komme med konkrete ændringsforslag. Men det er ikke lykkedes at få dem til at komme med sådanne ændringsforlag,” - Michael Ziegler, KL´s hjemmeside 28. marts
KL vil altså have nye arbejdstidsregler og forventer, at LC kommer med et forslag til, hvordan det kan ske.

???

Undskyld mig, men siden hvornår er det blevet din modparts opgave at komme med løsninger på, hvordan DU kan få dine ting igennem? Hvis KL vil have andre regler, kan det da aldrig være Lærerne, der skal sørge for, at de nye regler kan lade sig gøre! Det må virkelig være KL´s opgave at komme med forslag til, hvordan det kan se ud - det er dog KL, ikke Lærerne, der ønsker nye regler...!

”Lærernes Centralorganisation har en interesse i at strække forhandlingerne. Hvis der ikke indgås en ny aftale, vil den gamle aftale  med de samme arbejdstidsregler fortsætte. De regler vil vi have ændret,” - Michael Ziegler, KL´s hjemmeside 28. marts
Nej, Ziegler, beklager, men det giver overhovedet ingen mening. LC er en fagforening for offentligt ansatte og offentligt ansatte har yderst sjældent interesse i konflikt.

Der er nemlig den meget væsentlige forskel på den offentlige og den private sektor, at konflikter (dvs. strejke og/eller lockout) rammer så mange mennesker så hårdt, at regering og folketing er nødt til at gribe ind og ophøje en overenskomst til lov.

Og netop i dette tilfælde, hvor det drejer sig om folkeskolen og dermed vil ramme stort set hele arbejdsstyrken i Danmark, så vil der næppe gå 14 dage, før den konflikt er blevet banket ihjel og da regeringen jo allerede med lanceringen af folkeskolereformen tydeligt har anbefalet nye arbejdstidsregler, så vil den endelige lov formentlig ligge så tæt på KL´s oprindelige bud, at man skal have fat i den store lup for at kunne se forskel.

Og endelig er der et ord, der dukker op igen og igen fra KL´s side. Det er et mystisk ord, som ligner noget, der er blevet til under natmaden på direktionsgangen hos KL og som tydeligvis har til formål at latterliggøre LC og skabe den opfattelse, at KL´s bud på nye arbejdstidsregler er en tvingende nødvendighed. Ordet er:

Realitetsforhandlinger

Hmmm... smager lige på ordet... vil det sige, at når LC beder KL om at komme med konkrete bud på, hvordan man kan skrue nye arbejdstidsregler sammen, så er det Fantasiforhandlinger?

Mens KL´s forventning til LC om at give KL´s forslag gang på jorden er "Realitetsforhandlinger?"

Nej, for mig at se er alt det her ganske simpelt og ukompliceret: KL véd, at de har fat i den lange ende - de véd, at hvis de kan bringe forhandlingerne til standsning og formene lærerne adgang til deres arbejde, så vil KL´s foretrukne overenskomst blive det endelige resultat.

- KL´s kyniske tilgang til de forhandlinger tager dig og mig som gidsler

- KL er ved at tvinge dig og mig til at holde fri fra vores arbejde

- KL risikerer at ødelægge de positive tegn, der er på, at vi så småt er ved at komme ud af den økonomiske krise

- KL er på vej til at kaste hele det danske samfund tilbage i økonomisk uføre

- alt sammen, fordi KL vil have deres krav gennemført for enhver pris!

Også selv om det betyder, at du og jeg kan risikere at miste vores job...

Og dét er noget svineri!

Derfor holder jeg med lærerne. Det er KL, der sætter konflikten på højtryk og det er KL, der koldt og kynisk spiller hasard med den danske økonomi og med vores børns skolegang!

Men det allerværste er, at du og jeg intet som helst kan gøre ved det. Vi kan bare sidde og håbe på, det hele løser sig, for både regeringen og folketinget er KL´s medspillere i det her og KL har ingen interesse i at forhandle sig frem til løsninger.

Så desværre... vi må nok bare æde den...

Har du et forslag til, hvordan vi kan afhjælpe situationen? Så kom endelig med den, for jeg er helt blank!

Famieliedagbog.blogspot.dk - kom og vær med til et sjovt eksperiment

Kan du huske, dengang, hjemmevideoer var det helt store hit på TV?

Det var dengang, enhver TV-station med respekt for sig selv inviterede ganske almindelige mennesker til at indsende private optagelser fra konfirmationer, bryllupper, badeferier eller hvad det nu kunne være. Eneste betingelse var, at der skulle være noget at grine af.

Og så sad vi ellers alle sammen klistret til skærmen og morede os på andres bekostning. Vi morede os over folk, der faldt og slog sig, dyr, der blev forskrækkede - eller børn, der faldt i søvn og sjaskede hovedet ned i maden.

Og ja, det var ret plat, nok mest fordi det var ren falde-på-halen og oven i købet ikke altid med velsignelse fra den, det gik ud over.

Men sådan behøver det jo ikke være...

Jeg har gået og tænkt på, at der må være masser af sjove (og pinlige) historier ude blandt læserne af min blog. Historier, som bare venter på at blive fortalt, men som ingen fortæller offentligt, fordi det er for pinligt eller måske fordi man ikke lige ved, hvordan man skal fortælle den, så den er lige så sjov som da man oplevede den.

Det er der heldigvis råd for, for nu tager jeg udfordringen op og tilbyder mig som formidler af de sjove historier.

Det kommer til at foregå på en ny blog, jeg netop har startet til formålet. Jeg har allerede samlet nogle historier. De bliver snart lagt ud. Men der må gerne komme mange flere og derfor har jeg brug for dig - eller rettere: dine historier.

Det er meget nemt at være med. Du går bare ind på bloggen og fortæller din historie under den side, der hedder "fortæl DIN historie."

Jeg læser alle historierne igennem og vil så skrive en lille smule hver uge, hvor jeg henter inspirationen fra jeres fortællinger. Hvor vi ender med det hele, ved jeg ikke. Måske bliver det bare en blog med sjove historier, måske kan det blive til en udgivelse - det finder vi ud af hen ad vejen. Det vigtige er, at det skal være underholdende at kigge forbi bloggen og så gør det jo heller ikke noget, at der ligger dybere tanker bag, som kan give stof til eftertanke.

Selvfølgelig skal der også være visse fordele ved at sende sin historie ind, så de første 10 personer, der sender indslag ind, vil modtage et eksemplar af min nyeste udgivelse, nemlig singlen "Østerby," som kan læses på en aften. Du kan se mere om den her.

Kunne det ikke være sjovt at læse nogle morsomme historier, som godt kunne have været noget, du selv havde oplevet?

Så kom og vær med! Det koster ikke noget og måske kan det endda blive din begyndelse på et forfatterskab?

Indtil videre kan du i hvert fald begynde at læse nogle af de sjove historier, som allerede er lagt ind på familiedagbog.blogspot.dk - Du finder bloggen her

God fornøjelse! Jeg glæder mig til at læse netop DIN historie!