En rigtig morgenfrisk far!

De fleste af os kender sikkert det der med at dele folk op i A-mennesker og B-mennesker (og nej, her tænker jeg ikke på første- og andenrangsmennesker, for det er der ikke noget, der hedder...)


A-mennesker er dem, der går tidligt i seng og står tidligt op (i gamle dage kaldte man det at 'gå i seng med hønsene,' men det synes jeg er noget griseri...?)


B-mennesker er dem, der går sent i seng og står sent op om morgenen. Det er det, man også kalder en rigtig natteravn.


I mange år har jeg egentlig troet, jeg var B-menneske - eller hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg nok mere sådan en slags kombination af de to. Jeg gik sent i seng, stod sent op og sov det meste af dagen. Om ikke fysisk, så i hvert fald mentalt. Når folk spurgte, hvornår jeg vågnede og stod op om morgenen, blev jeg ofte lidt forvirret, for fakta var, at jeg stod op kl. 7, så jeg kunne komme på arbejde og så vågnede jeg omkring kl. 10 om formiddagen. Måske kan man kalde det et Z-menneske, jeg ved det ikke...


Men her på det seneste er jeg begyndt at stå tidligt op om morgenen og det er altså klasse!
Jeg vågner ca. kl. 4 eller 5 (ja, det er underligt, men efterhånden, som jeg har vænnet mig til at stå tidligt op, så vågner jeg faktisk uden vækkeur!) og så går jeg ud i køkkenet, tænder først for kaffemaskinen og derefter computeren og så går jeg ud på badeværelset. Når jeg er færdig dér, passer det lige med, at kaffen er rendt igennem og så kan jeg sidde og skrive lidt, inden jeg skal af sted på arbejde.


På den måde får jeg tid til at vågne om morgenen og det er simpelt hen fantastisk! Ikke kun for mig, men så sandelig også for min familie, der slipper for at se på ham det gamle hængeøre, der ikke kan koncentrere sig om noget som helst.


Og jeg nyder de morgener! Jeg sidder dér med kaffen og selv noget så træls som regnen udenfor kan ikke ødelægge morgenstunden (det regner faktisk udenfor lige præcis nu)
Førhen blev jeg nærmest helt trist ved sådan en gang regn, men nu kan jeg næsten nyde det (også kun næsten, for så kommer jeg i tanke om, at jeg skal ud i det lige om lidt...)

Alt dette er slut:

Fordelene er krystalklare:


#1: Jeg får tid til mig selv om morgenen uden konens og ungernes ævlen og kævlen og hylen og skrigen (ja, det er altså børnene, der hyler og skriger, ikke konen)


#2: Da jeg kun har en halv til en hel time at skrive i, bliver det dét, jeg koncentrerer mig om. Jeg bliver ikke så let forstyrret af, hvad der lige sker på Facebook eller Twitter og jeg hører ikke konstante bip og båt, der fortæller, at nu har jeg fået en mail og nu har jeg modtaget en sms


#3: Jeg får kaffen helt for mig selv og skal ikke vente, fordi konen eller min ældste søn pludselig napper kanden lige foran næsen på mig! (kaffe burde skrives ind som en del af menneskerettighederne...)


Alt i alt: Det er fantastisk! Og mit humør er langt bedre om morgenen end før. Det er en klar fordel for både mig og min familie.


Hvorfor har jeg egentlig ikke gjort det noget før? Hvorfor har jeg i så mange år troet, jeg var Z-menneske? Ærligt talt: jeg aner det ikke, men det er heller ikke det vigtige. Det vigtige er, at jeg har fundet ud af det!


Det eneste, der er tilbage nu, er en lille bekymring, der sidder i baghovedet: mon jeg bliver ved med at have lige så let ved at komme op om morgenen, når det begynder at blive mørkt igen???