Men - hurra! For nu er bogen helt klar og parat og du kan hente den her:
http://www.saxo.com/dk/item/per-holbo-pinligt-e-bog.aspx
Bogen koster 15kr. og herunder får du et uddrag fra den:
Bier og Blomster...
Jeg var blevet far for tredje gang. En dejlig datter, som nu lå på barselsgangen sammen med min vidunderlige kone. Det er en fantastisk gave hver eneste gang - og et stort ansvar. Som far har jeg altid været bevidst om, at mine børn på et tidspunkt når til den alder, hvor det er mit ansvar at fortælle om bierne og blomsterne og egentlig har det ikke været en samtale, jeg har frygtet. Men at den skulle komme SÅ tidligt havde jeg nu ikke lige forberedt mig på.
Vi var på vej for at hilse på den lille ny. På bagsædet sad mine to ældste, en pige på 2 og en dreng på 4. Ungerne havde været hos deres mormor det sidste døgns tid og selv om de måske ikke helt havde fanget alt det der med fødsel og graviditet, så havde de selvfølgelig opdaget, at der var noget ganske særligt på færde. Så bilen emmede af spænding og hygge. Men pludselig brydes den hyggelige stemning af min søn, som tilsyneladende havde spekuleret en del undervejs:
"Far, hvor kom lillesøster egentlig ud henne?"
Stilhed...
"Øh," sagde jeg lidt beklemt og holdt en længere pause i håbet om, at han ville glemme det igen. Det gjorde han ikke...
"Far?" spurgte han igen, "jeg spørger lige om noget..."
"Ja, jeg hørte det godt." Hjernen blev sat på overarbejde.
Hvordan skulle jeg nu lige kringle den? "Jeg er bare liige nødt til at holde øje med bilerne..."
Der var faktisk mange biler på vejen lige da, så han købte undskyldningen uden større problemer. Men alligevel havde jeg en fornemmelse af, at jeg ikke ville kunne holde undskyldningen kørende ret længe.
Det fik jeg ret i, for lidt efter var han der igen: "Nu er der ingen biler, far... Hvor kom lillesøster ud henne?"
"Jamen, øhh... Hun øh... jamen, hun kom da ud sådan... sådan, som man plejer..."
Jeg vidste godt, den ikke gik, men jeg synes måske alligevel ikke, at en dreng på 4 havde hverken brug for eller for den sags skyld godt af at få alt for mange detaljer...
"Jamen, hvorhenne?"
"Joh, altså," trak jeg den, "Hun kom ud sådan forneden..."
"Jamen, hvorhenne?"
Sveden haglede ned ad ansigtet på mig og jeg følte min ryg klistre til sædet, mens jeg kæmpede med min egen forestilling om, hvad man skal sige til et barn på 4 år om sex og fødsel og alt det der.
Jeg kæmpede som en sindssyg for at finde på et eller andet, der kunne trække svaret så længe, at han ville glemme det igen, men der var intet at hente, hverken udenfor eller inde i bilen.
Havde jeg dog bare fået købt en bamse eller en pegebog eller noget andet, som han kunne koncentrere sig om, men nej, jeg skulle absolut spare overalt, jeg kunne komme til det. Hold kæft, hvor jeg følte mig som en idiot. Så så jeg den, redningen.
Den tårnede sig op blandt alle de andre huse og bag hækken kunne man lige akkurat ane parkeringspladsen. Pyha, lige på et hængende hår.
"Så er vi ved sygehuset, unger," sukkede jeg lettet, "så skal vi bare finde en parkeringsplads, og så..."
"Så kan du fortælle det, far!" afbrød han mig.
Pis også! Atter en gang kørte det på overtid på øverste etage.
Det var da også pokkers, så stædig den dreng kan være. Det må være noget, han har fra moren...
Få afslutningen samt fire kapitler mere på:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar! Det er altid en glæde at få respons!
Hvis du har kommenteret som anonym, kan du altid vende tilbage til indlægget og se, om der er blevet svaret på din kommentar.
Har du derimod identificeret dig selv, f.eks. som registreret bruger eller med din Googlekonto, kan du vælge at få tilsendt besked ved at sætte vinge ved boksen "Underret mig."