Her er en kort smagsprøve på bogen, som i løbet af et par dage kan købes som Ebog hos SAXO:
Hun lukker øjnene. Bare lige et øjeblik. Stakkels støvler. Til sidst synes hun, at det er så synd for støvlerne, at hun lister ud af sengen og henter støvlerne. Så tager hun dem på og lægger sig under dynen.
"nu må I ikke være sure, tæ´r," siger hun til tæerne, "det er synd for støvlerne at stå ude i gangen og fryse hele natten. Det kan I vel nok forstå?"
Men det kan tæerne overhovedet ikke forstå. De er nemlig blevet rigtig sure, er de. Det er slet ikke rart altid at være lukket inde, så man ikke kan røre sig. Tæerne ligger og gisper efter vejret derinde. De er lige ved at blive kvalt, synes de og bliver bare mere og mere sure.
Faktisk bliver de så sure, at de til sidst beslutter sig for at holde et lille møde om det. Et suremøde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar! Det er altid en glæde at få respons!
Hvis du har kommenteret som anonym, kan du altid vende tilbage til indlægget og se, om der er blevet svaret på din kommentar.
Har du derimod identificeret dig selv, f.eks. som registreret bruger eller med din Googlekonto, kan du vælge at få tilsendt besked ved at sætte vinge ved boksen "Underret mig."