Kedelige pligter eller arbejdsfællesskab?

Jeg synes, det er vigtigt at mine børn har nogle konkrete pligter i hjemmet. De skal ikke bare sidde på deres flade po-po og glo fjernsyn, mens min kone og jeg drøner rundt i hele huset og laver mad, fylder og tømmer opvaskemaskinen, vasker tøj og gør rent.

Børnene skal være med...

Men det er faktisk lettere sagt end gjort og jeg må bare konstatere, at det ofte er meget lettere selv at gøre tingene, end det er at holde ungerne i gang.

Så var det, jeg kom i tanke om, at jeg jo egentlig godt kan forstå, det virker lidt uoverkommeligt for dem, for ærligt talt: hvor ER pligter dog kedelige!

Jeg gider jo heller ikke selv ordne tingene, når jeg skal gøre det alene. Det er langt nemmere og meget mere hyggeligt at gøre ting sammen, for så har vi et arbejdsfællesskab, hvor vi har følelsen af, at vi har en fælles opgave og er sammen om tingene.

Så nu har jeg lavet en plan med opgaver, der skal ordnes og i stedet for at prikke ungerne ud til at lave hver deres opgave, så klarer vi tingene sammen. Og det er faktisk lykkes ganske pænt. Jeg bruger ikke nær så megen energi på at holde dem til ilden og de får den dejlige følelse af stolthed over at være med i det hele.

Jeg er selvfølgelig spændt på, om det holder ved, men jeg tror på det...

Har dine børn arbejdsopgaver derhjemme?