Hvis jeg er føl, hvad er du så?

Jeg er netop i sidste uge kommet hjem fra min anden nattevagt som omsorgsmedhjælper. Det var en introduktionsvagt, hvor jeg skulle lære alle de opgaver, der er forbundet med det. Man kalder det en føl-vagt, fordi man bliver koblet på en af dem, der kender rumlen og skal følge dem med rundt, så man kan se, hvad de gør.

Det er en rigtig god måde at gøre det på, for uanset, hvor meget, du skriver ned, så er der stadig meget, man ikke kan sættes ind i ved blot a læse om det - og slet ikke, når man arbejder med mennesker.

Men der er nu én ting, jeg studser lidt over...

Når man sådan er med for at lære rutinerne, så bruger man et særligt udtryk i pædagogverdenen for det. Man kalder det en "føl-vagt," dvs. en vagt, hvor er med i arbejdet på samme måde som et føl går tæt sammen med sin mor for at lære alt, hvad moren véd om farer, der lurer og om, hvor den bedste mad findes. Begge dele giver ganske god mening...

Men...

Gad vide, om den eller de pædagoger, der i sin tid har fundet på det udtryk, nogensinde har tænkt på, hvad konsekvensen er?

Lad mig stille det som et spørgsmål:

Hvis jeg er føllet, hvad er så min kollega? - en hoppe?

Det er da værd at tænke lidt over..?

Er det virkelig dét, pædagoger laver, når de er på arbejde?

Forleden var jeg på nattevagt på en døgninstitution. Jeg skulle introduceres til de opgaver, der var på stedet, så jeg kunne indgå som vikar og glædede mig naturligvis til at lære det hele.

Én af opgaverne bestod i at bage boller til den ene af afdelingerne.

"Findes der en opskrift, vi skal følge eller finder vi bare selv på noget?" spurgte jeg.

"Nej, vi skal bare bage dem," svarede min kollega, "de har lagt en dej i køleskabet til os..."

???

Lagt en dej?

Nu er jeg almindeligvis ikke sippet (så var det nok heller ikke dén branche, jeg skulle vælge...) men jeg må nok indrømme, at billedet af et par pædagoger, der lægger en dej i køleskabet ikke lige hører til blandt favoritterne af det, jeg har liggende på nethinden...

Nu glæder jeg mig bare, til min farverige fantasi om situationen bliver afløst af noget andet - gerne noget med duftende blomster eller smagen af kage (ikke brunsviger... og da slet ikke romkugler, for det er jeg ikke sikker på, jeg kan bære...)

Og mens jeg venter, spekulerer jeg på, hvilke andre spændende ting, pædagoger laver, når de er på arbejde...