Ensomhed kommer af mobning...

På mødestedet "Ventilen" i Ålborg sidder Randi og Helene. De er glade for mødestedet, men har også en følelse af tomhed indeni. Mødestedet er skabt for at gøre noget ved ensomhed blandt unge og når man hører Randi og Helene fortælle, kan man godt forstå behovet.

Når de fleste andre er til julefrokost eller tilbringer nytårsaften sammen, er der nemlig nogle unge, der enten sidder alene eller tilbringer festaftenen hos deres forældre, fortæller pigerne ifølge P4 Nordjylland.

Det giver en følelse af at være blevet forkastet, når man som én af de få ikke bliver inviteret med til festlighederne. Og det er ikke blot noget, jeg kan skrive, fordi jeg nu har læst artiklen på DR.dk - jeg har personlig erfaring med det.

Jeg vil vove den påstand, at der dybest set er tale om mobning! Og hvis du undrer dig over den påstand, kommer her en forklaring:

De fleste opfatter formentlig mobning som en slags drillerier, der har taget overhånd. Det er nok også rigtigt i en vis udstrækning, men der er langt mere i det end det. For at forklare, hvad mobning er, må man definere det både mere simpelt OG mere kompliceret.

Mobning er nemlig den situation, der opstår, når nogle få lukkes ude fra fællesskabet. Det kan ske bevidst, dvs. at de stærke i et fællesskab næsten umærkeligt vedtager, at nogle ikke skal være med i fællesskabet, men det kan også ske ubevidst på den måde, at disse få nærmest bliver glemt, når fællesskabet samles.

Jeg tror, at de fleste mobingssituationer opstår, uden at nogen har truffet et bevidst valg om det. En social sammenhæng, som f.eks. en skoleklasse eller på en arbejdsplads, har sit eget hieraki, hvor nogle få bliver lyttet meget til og hvor de fleste ser op til disse få. Og nederst i hierakiet finder vi så de få, der ikke rigtigt er en del af fællesskabet. Det er dem, der ikke bliver inviteret med til fest. Det er dem, hvis input til fællesskabet bliver ignoreret. Og det er dem, der må sidde alene til nytårsaften og som ikke kan tale med om det pyjamasparty, der blev holdt i fredags, for de var ikke med.

Hierakiet i en social sammenhæng vil altid være der. Det er en naturlig måde at indrette sig på og i sig selv er der intet galt i det. Problemet opstår først, når de stærke i fællesskabet ikke er bevidst om det ansvar, de har. Det er dem, der kan skabe en positiv stemning, hvor alle er velkomne.

Måske er du ikke enig i den betragtning - det er også okay... Men tænk lige efter en gang: vi kalder det "mobning" og ordet "mobning" kommer af det engelske ord "mob," som betyder noget i retning af "bande" eller "pøbel." Dvs. en social struktur, hvor enhver har sin egen plads i hierakiet og følger fællesskabets normer og værdier. Hvis disse værdier ikke indeholder en inkluderende norm, hvor de stærke, lederne i fællesskabet, er opmærksomme på at alle har plads i fællesskabet, så har vi balladen. Så har vi mobning.

Og når man så bliver ældre; bliver voksen; så kan mobningen sagtens fortsætte. Derfor er der behov for mødesteder som "Ventilen" i Ålborg.

Kunne det ikke være helt fantastisk, hvis vi kunne sørge for, at "Ventilen" blev unødvendig?