onsdag den 8. august 2012

Feriedagbog: forberedelsen...

Dette indlæg er første del af feriedagbogen, som jeg satte i søen i går. Formålet med dagbogen er at give et par tips til en god ferie i Københavnsområdet for børnefamilier. Første indlæg handler om forberedelserne inden ferien.

Inden ferien startede gik vi på nettet for at undersøge priser og muligheder. Vores erfaring er, at hvis man holder alle muligheder åbne, så kan man lynhurtigt blive forvirret, for ethvert valg har jo betydning for alle andre valg. Derfor plejer vi at begynde med feriens mål. På den måde snævrer vi mulighederne ind uden at fjerne alt for mange valgmuligheder. Af forskellige årsager, som jeg ikke vil komme på ind på her, valgte vi at holde ferie i Københavnsområdet og så melder den første udfordring sig: økonomi!

København er igen og igen blevet udnævnt som Europas dyreste by og det lægger da et betydeligt pres på pengepungen. Bl.a. derfor valgte vi hurtigt hoteller fra. Men ikke kun pga. økonomien... Hoteller er i forvejen ikke den mest børnevenlige overnatningsform...

Så fokuserede vi på Vandrerhjem (Hostels) og Campingpladser. Set i bakspejlet kunne vi også have kigget på Bed&Breakfast, men dels havde vi slet ikke tænkt på det og dels er det vores erfaring, at priserne for den slags kan være temmelig uoverskuelige...

Efter nærmest at have voldbrugt Google fandt vi så frem til Dansk Camping Union - DCU - Vi har før stiftet bekendtskab med en sammenslutning af campingpladser i Danmark og det var ikke nogen stor success, så da min kone præsenterede mig for DCU var jeg i forvejen lidt skeptisk, men jeg skal lige love for, at det har ændret sig.
Vores erfaring med camping i Danmark er generelt ikke så positivt og det kan til stadighed undre mig, at man et sted, hvor gæsterne selv tager deres eget 'værelse' med, forlanger op over 100,- pr- overnatning pr. person - plus el - plus internetforbindelse - plus areal - plus vand - plus varmt vand - plus det ene og plus det andet!

Hos DCU viste priserne sig at være fuldstændig anderledes. Her koster en overnatning i højsæsonen 77kr. for voksne og 47kr. for børn under 12 år. Og hvis du melder dig ind i DCU bliver det endnu billigere.
Når du camperer, skal du have et campingpas, som er pladsernes måde at sikre sig, at folk ikke render fra regningen. Sådan et pas kan du købe online hos Campingrådet og det koster 110,- for hele familien. Melder du dig ind i DCU får du campingpasset med i prisen og så gælder det jo om at holde tungen lige i munden og lave et regnestykke på, hvad der kan betale sig bedst.

Det gjorde vi så og her ser du resultatet for vores familie med 2 voksne, 3 børn under 12 og en ung mellem 13 og 17 år:


Typepris uden medlemskabpris med medlemskab
Voksen7762
Barn470
Areal4848
Campingpas110465
Antal overnatninger
0110465
1453675
2796885
311391095
414821305
518251515
621681725
725111935

For vores familie kunne det altså betale sig allerede ved den 2. overnatning. Er I en familie med 2 voksne og 2 børn kan det betale sig ved 3. overnatning, så på blot en uges ferie er der altså penge at spare.

Og på DCU´s pladser skal man ikke betale en masse ekstra, medmindre man ønsker en masse ekstra. Og den smule, der koster ekstra, har så lave priser, at det ikke betyder noget særligt.

Når du ligger på en DCU-plads får du nemlig både vand, varmt vand, bad og toilet uden ekstra omkostninger. Skal du på internettet, kan du købe 4 timers forbindelse for 20kr. og her skal du lægge mærke til, at de fire timer er aktiv spilletid, dvs. at hvis du f.eks. går på nettet for at tjekke vejrudsigten om morgenen, hvilket måske tager 5 minutter, så har du altså stadig 3 timer og 55 minutter tilbage, så medmindre du streamer film eller sidder hele dagen og surfer eller spiller på nettet, så rækker de 4 timer altså rigeligt til en hel uge.

Med andre ord er en DCU-plads altså både noget billigere og noget mere velegnet til en børnefamilie, hvor man aldrig helt véd, hvor meget varmt vand, man skal bruge, om man skal bruge internettet og i så fald hvor meget og som i det hele taget har fokus på børn og børnefamilier. I morgen kommer et indlæg om vores første indtryk af Absalon Camping, som var meget positivt. Indtil da kan du kigge forbi DCU's hjemmeside her: 

http://www.dcu.dk

4 kommentarer:

  1. Det er ikke for at skynde på dig, men hvornår kommer næste del? :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er faktisk også lidt pinligt, men jeg har desværre haft alt for meget om ørerne til at kunne nå at gøre det færdigt. Jeg håber, det kommer i morgen...
    mvh.
    Per

    SvarSlet
  3. Det var ikke for at skynde på dig :-)

    SvarSlet
  4. Det er også helt okay. Jeg har haft en del at se til, men jeg håber snart at få gang i det igen...

    SvarSlet

Tak for din kommentar! Det er altid en glæde at få respons!

Hvis du har kommenteret som anonym, kan du altid vende tilbage til indlægget og se, om der er blevet svaret på din kommentar.

Har du derimod identificeret dig selv, f.eks. som registreret bruger eller med din Googlekonto, kan du vælge at få tilsendt besked ved at sætte vinge ved boksen "Underret mig."