Overskuddet går til Frelsens Hær!

Jeg har truffet den beslutning at lade overskuddet fra salget af Skrymers Handske som Paperback gå til Frelsens Hærs julehjælp i år.

Beslutningen har ikke været let, for jeg ønsker ikke at lukrere på folks nød. Når jeg så alligevel har besluttet at gøre det, er det fordi jeg hellere lever med risikoen for, at folk tror, jeg er en kynisk handelsmand. Det er trods alt børnenes juleglæde, det drejer sig om.

Beslutningen skal bl.a. ses i lyset af Joachim B. Olesens seneste korstog mod socialt udsatte, som jeg har skrevet et indlæg om her.

Det vil altså være sådan, at når man køber Skrymers Handske som Paperback, så går overskuddet til Frelsens Hærs julehjælp. Det betyder nærmere bestemt, at for hvert eksemplar af bogen, jeg sælger fra i dag og indtil 31. december, vil 30-100 kroner gå til Frelsens Hærs julehjælp i år.

Når jeg ikke kan give et mere præcist tal på det, er det fordi omkostningerne afhænger af de led, der skal have deres bid af kagen. Der er trykkeomkostninger, transport og den fortjeneste, som den enkelte boghandler skal have.

Når vi når til nytåret, vil jeg så lave en beregning på den samlede indtægt og trække mine omkostninger fra. Resten går til Frelsens Hærs julehjælp.

Du kan købe bogen online, enten hos Saxo eller direkte hos mig. Det sidste giver et større overskud til julehjælpen, men jeg kan desværre ikke tage dankort, så hvis du ønsker at betale med dankort, er Saxo et godt alternativ.

En anden mulighed er at købe bogen hos den lokale boghandler. Hvis de ikke har den på lager, kan de bestille den hjem.

Du kan læse mere om bogen her
-------------------
Tilføjelse d. 18. dec.
Ved gennemgang af økonomien i salget af bogen har jeg rettet til, så beløbet svarer bedre til det, jeg regner med, der vil være i overskud pr. bog.

Det er pinligt at søge om Julehjælp!

Følgende indlæg var i Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad d. 14. december samt i Politiken d. 17. december:
---------------------

Så er Olesen igen ude med riven efter de socialt udsatte!

Han hævder, at når antallet af ansøgere til Julehjælp igen i år er steget, så er det ikke pga. stigende fattigdom, men ganske enkelt fordi man kan få noget gratis.

Undskyld mig, Olesen, men kan du ikke godt selv se, at det argument er helt ude i skoven?

Julehjælpen har jo aldrig været noget, hjælpeorganisationerne har taget penge for, så hvorfor skulle "gratismen" lige netop i år være hovedårsagen til en stigning?

Iøvrigt er det jo heller ikke "gratis" at søge om Julehjælp. Det kræver faktisk stor overvindelse at åbne sin økonomi op for vildt fremmede mennesker, som af hensyn til udvælgelsen er nødt til at dykke bramfrit ned i din økonomiske situation.

Det er ganske enkelt en pinlig og træls affære med ansøgning om julehjælp. Det er ubehageligt i en grad, så selv generalforsamlingen i Ny Alliance virker som en hyggelig skovtur. Og ubehaget findes ikke kun hos den, der søger. Det er sandelig også ubehageligt for dem, der skal sidde og kigge ansøgningerne igennem. Det ved jeg, for jeg har selv siddet i sådan et udvalg og jeg kan godt love dig for, at det er en grim forpligtelse at stå med. Ikke mindst fordi det hele tiden sidder i baghovedet, at DIN afgørelse kan være med til at bestemme, om børn på alder med dine egne får en jul med rugbrød og leverpostej eller om de får en jul med flæskesteg og ris a la mande.

Og netop her ligger nok den væsentligste årsag til, at Olesens holdning er rigtig grim og arrogant: uanset, hvor meget vi kan argumentere for, at nogle mennesker er dårlige forældre med en elendig fornemmelse for privatøkonomi, så kan vi altså ikke bare lade det gå ud over børnene - for du mener da forhåbentlig ikke, at også børnene bare er snyltere, der skal tage sig sammen?

Min påstand er, at alle, der søger om julehjælp, har behov for hjælp - om det så lige er madvarer til juleaften, de har behov for, kan man jo diskutere - men der er ikke mange, der søger julehjælp for sjov. Og de få, der bare er ude efter at få noget gratis, er hjælpeorganisationerne som regel rigtig gode til at få sorteret fra. Det er de nemlig nødt til, for ellers er der nogle af dem, der har behov, som ikke kan få hjælp.
--------------------------------------

Tilføjelse 17. december:
I forlængelse af debatten om julehjælp har jeg besluttet at lade overskuddet fra salg af "Skrymers Handske" resten af året gå til Frelsens Hærs julehjælpsindsamling. Se mere her

Kan du se, hvem der ringer?

For efterhånden mange år siden fik min farfar og farmor en telefon til afprøvning fra telefonselskabet. Det var dengang, det hed Jysk Telefon og pointen var, at telefonen skulle afprøves, før den skulle sendes i handlen.

Det var et sandt vidunder af en telefon... Ikke alene kunne den huske numre - den kunne minsandten også vise nummeret på den, der ringede! Rigtig smart, for så kunne man jo nå at forberede sig, inden man løftede røret.

Nu til dags kan alle telefoner jo den slags og det er noget, jeg er rigtig glad for - for det meste...

Men i dag blev det nu alligevel anledning til en lidt pinlig situation. Jeg var ved at lave vindueskarm til de to store vinduer, der vender ud mod gaden. Det er en del af et større byggeprojekt, der efterhånden har varet 3 år og jeg må indrømme, at jeg er godt træt af det, så det gælder om at få det ordnet, færdig med det, ud med det, tjek!

Og det bliver jo ikke bedre af, at jeg er lidt af en klovn til det rent håndværksmæssige og derfor har jeg jo heller ikke rigtig værktøjet til det. Til vindueskarmene bruger jeg en blyant, en tommestok og en fukssvans (det er en håndsav, som du sikkert kender fra din skoletid og som har sådan en form, at man næsten ikke kan komme til at save skævt.)

Bedst, som jeg ligger der på knæ foran vinduet og skal til at tegne streger, som jeg kan save efter, ringer telefonen.

Skærmen fortæller, at det er min datter. Hun ringer for at spørge, om hun må tage hen til en klassekammerat. Det må hun selvfølgelig gerne.

Jeg er ikke andet end lige kommet helt ned på gulvet igen, før der atter er bud efter mig.

Om det var okay, hvis de legede hjemme hos os i stedet? Jo, da, selvfølgelig var det okay.

Tilbage til gulvet...
Der gik ca. ti minutter... Så ringede telefonen igen. Jeg kiggede på skærmen. Min datter, igen, igen...

De ville hellere tage over på kælkebakken. "Det er helt fint, min ven," sagde jeg og kunne igen vende tilbage til vindueskarmen.

Jeg fik det meste af vindueskarmen ordnet og efter ca. ½ time kom min datter hjem sammen med sin veninde. Vi gik så småt i gang med at bage julekager (Finskbrød, hvis du spekulerer på det...)

Min datter går så ovenpå og mens jeg står der med hænderne dybt begravet i butterdejen, ringer telefonen igen. Hurtigt får jeg vasket mine hænder og griber telefonen. HVAD? IGEN?

Nu er jeg efterhånden ved at være en smule irriteret, så i stedet for at sige "hej, min skat," som jeg plejer, så kommer der en noget mere træls sætning ud af min mund: "Sig mig engang, hvad har du gang i?"

Et splitsekund bliver der helt stille i den anden ende. Så brydes stilheden: "Det er Hanne Andersen... Det er måske din datters telefon, jeg har fundet på gaden?"

Øh, joh... det er det jo nok...

Pinligt? Jo, tak, bare en lille smule... Heldigvis kan jeg redde den med sin sædvanlige charme (eller det bilder jeg mig da ind, at jeg kan) og vi aftaler, at hendes datter (som iøvrigt er den veninde, min datter har på besøg,) bare tager telefonen med i skole i morgen...

Måske man skulle tænke sig lidt bedre om en anden gang? Jeg tror det...