Juleaften er altid noget særligt

Juleaften er altid noget ganske særligt. Og egentlig er det lidt underligt, når man sådan rigtig tænker over det. Noget af det, der kendetegner julen mest, er noget, vi på alle andre dage elsker at hade og beklage os over, specielt, når det foregår på TV og særligt når det er den licensbetalte af slagsen på DR:

Julen består hovedsageligt af genudsendelser!

Hvert eneste år gør vi jo næsten præcis det samme, som vi gjorde sidste år. Traditionerne kan på detaljeplan være forskellige fra familie til familie, men mon ikke grundskabelonen er den samme for langt de fleste familier:



* Vi går i kirke og synger julesalmer - de samme salmer som sidste år...
* Vi fælder et grantræ og sætter det i midten af stuen, hvor vi pynter det op med lys, hjerter, kræmmerhuse, kugler og en stjerne i toppen - lige som sidste år...
* Vi laver fed mad ledsaget af rødkål og brunede kartofler og slutter festmåltidet af med ris á la mande med varm kirsebærsovs, hvortil der endda er præmie til den, der får en hel mandel i sin portion - lige som sidste år...
* Vi går en tur omkring juletræet, mens vi med den stemme, vi nu engang er givet, synger, brummer, skråler eller nynner julesalmer - ofte de samme salmer, som vi øvede os på under julegudstjenesten - som vi gjorde det sidste år...
* Vi giver og modtager en større mængde gaver, kreeret i skole, børnehave og sfo eller med omtanke købt ind og påsat byttemærker for det tilfælde, at vi har ramt forkert på størrelse, farve eller på gaven i sig selv - præcis som sidste år...
* Vi slutter endelig af med kaffe og julegodter, så det står ud af begge ører - det gjorde vi også sidste år...
* Vi vågner dagen efter med mavepine og trætte muskler og tænker ikke særlig klart, mens ungerne drøner rundt og leger med det, de fik i gave i går og måske lover vi endda os selv at næste år vil vi holde lidt igen med både maden og de våde varer - lige som sidste år...

Joh, julen er nærmest én stor genudsendelse... og lad os nu bare være ærlige: vi elsker den for det!

For det er jo netop genkendeligheden og traditionerne, der gør julen til noget særligt. Hele verden er i konstant forandring og de fleste af os går nok rundt med en følelse af, at kloden drejer om sin egen akse i et stadigt højere tempo og at vi til enhver tid risikerer at blive slynget ud i verdensrummet uden mulighed for at finde fodfæste noget sted.

Men når klokken nærmer sig spisetid juleaften, sker der noget helt utroligt: hele verden går i stå...

Vi kan konstatere det med ørerne, når vi har sat os til bordet og skålet hinanden velkommen til julefest. Det eneste, vi behøver at gøre, er at sige 'skål,' nippe lidt til rødvinen, sætte glasset på bordet og være helt stille, mens vi lytter til lydene udenfor - der er nemlig ikke nogen! Ingen biler, ingen naboer, der hører høj musik, ingen forretningers dørklokker, der melder nye kunders ankomst. Ingenting! Der er kun os omkring bordet, for rundt omkring i stuerne sidder andre på samme måde som os, omringet af familie og god mad og ingen så meget som bare overvejer at køre hen i kiosken eller skrue op for stereoanlægget.

Og med den fart, verden bevæger sig i, er det en sand fornøjelse at gå helt i stå, stoppe al udviklingshysteri og koncentrere sig alene om det, der ikke kræver indsigt i alt det komplicerede, men kun handler om det velkendte, det stille, det, vi plejer at gøre.

Det betyder ikke, at vi kun kan holde juleaften ved at lukke verden ude. Vi kan stadig skænke andre en tanke, uden det behøver tage glæden fra os. Tværtimod vil glæden blot blive endnu større, når vi deler ud af det kærlighedsoverskud, vi har netop i kraft af julen. For selv om det måske ikke er os alle, der til daglig har den kristne tro med som en væsentlig del af tilværelsen, så er det dog kristendommen, der trækker julens motor. Jesu fødsel er ikke blot en hyggelig historie om et barn, der blev født under kummerlige forhold og som endte med at vise kærlighedens vej. Nej, julens budskab stikker meget dybere end det.

Da Jesus blev født, var det en længe ventet begyndelse på en ny begyndelse. Gennem Jesu fødsel viste Gud, at Han elsker os først. Han tager initiativet til betingelsesløs kærlighed og først når vi modtager Hans kærlighed, har vi overskud af kærlighed, som vi kan give videre til andre.

Eller sagt på en anden måde: Kun med bund i Guds kærlighed til mig, kan jeg give andre kærlighed og kun ved at give andre kærlighed tegner jeg julens budskab!

Det er lige netop dét, vinderen af DR´s julesangskonkurrence er inde på i teksten til "Hvad er det, der gør jul til noget særligt?"

Julens stjerne lyser, når jeg ser det barn i krybben er så meget mer´

Og nu vil jeg nyde en god kop kaffe her julemorgen, brygget på min nye kaffemaskine, som jeg fik af min dejlige kone i går aftes...

Glædelig jul!