Projekt Nyt Køkken - IKEA på godt og ondt

Pyha! Sikke en dag i går!

Vi fik leveret vores nye køkken i fredags og havde tre gode venner til at komme og hjælpe os med at sætte det op i går.

Det hele var nøje planlagt. Jeg havde både opstillet en plan for dagen med tidspunkter på og sørget for at få forberedt med VVS, slibning af gulv og indkøb af enkelte småting, som vi skulle bruge til bl.a. tilslutning af vand til vask og opvaskemaskine. Vi havde været på indkøb, så der var drikkevarer, slik og en god frokost og så skulle dagen sluttes af med en størrelse MEGA fra den lokale Pizza-Pusher.

Fredag aften havde jeg sorteret i de leverede kasser og sørget for at skrive numre på dem, så det var tydeligt, hvilke kasser, der indeholdt hvilke kabinetter og numre på gulv og væg fortalte, hvor kabinetterne efterfølgende skulle anbringes.

I starten gik det rigtig fint. Jeg var vågnet allerede kl. 5.15 (formentlig var det spænding, der gjorde, at jeg ikke kunne sove længere end det) og var allerede færdig med at samle det første kabinet, da den første af vores gode venner ankom lidt i 9 med rundstykker fra "Den Lille Bager" i Løsning, som iøvrigt er et af de bedste bagerier, jeg kender.

Kort efter kom de to andre og efter en kop kaffe, et rundstykke og en lille dram, gik vi i gang igen. Også her gik det forrygende med et fantastisk samarbejde og et godt humør. Men da vi var færdige med at samle de første skabe og skulle til at sætte køkkenøen op, havde vi mere end almindeligt svært ved at hitte ud af, hvordan det skulle gøres.

Nu er jeg ganske vist ikke den store håndværker - der er gode grunde til, at jeg er uddannet pædagog med Udtryk, Musik og Drama som linjefag og at jeg aldrig har overvejet bare et splitsekund, om jeg skulle tage en uddannelse som tømrer eller smed.

Men den ene af vores tre gode venner er tømrer, den anden var i sine unge dage murerarbejdsmand og den tredje er uddannet gartner og ganske ferm med sine hænder, så forudsætningerne for et godt håndværksmæssigt grundlag var absolut i fineste orden.

Alligevel var der altså ingen af os, der kunne regne ud, hvordan vi skulle få sat kabinetterne sammen til en køkkenø.

Efter en god halv times søgen mellem de mange kasser, der var blevet leveret, viste det sig temmelig sandsynligt, at vi manglede de dele, der skulle bruges til opgaven.

Jeg ringede så til IKEA, hvor vi har købt køkkenet og ganske rigtigt: kundeservice kunne oplyse, at vi manglede et opsætningssæt til køkkenø. Medarbejderen var høflig og flink og han anbefalede at vi kørte til Århus efter sættet. IKEA ville så kompensere os for kørslen ved at give kørselspenge. Alternativet var en efterbestilling, som tidligst ville ankomme tirsdag og det var der jo ikke så meget ved.

Så mig af sted til Århus og tilbage igen. 2 timer og 124 kilometer senere trådte jeg ind ad hoveddøren med varer fra IKEA og 4 kroner ekstra på lommen (de 4 kroner var den positive difference mellem varernes pris og de 2,05 kroner, IKEA kompenserede os per kørt kilometer.)

Så langt, så godt - Men Ak! Det viste sig hurtigt, at dette ene opsætningssæt ikke var nok, så jeg måtte i røret igen. En flink og høflig medarbejder kunne denne gang fortælle, at hans kollega var ny og at han desværre ikke havde været opmærksom på, at vi skulle bruge hele 6 eksemplarer af det famøse køkkenø-opsætningssæt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min indstilling til IKEA lige da var noget flosset i kanten og da den ellers flinke medarbejder fortalte, at vi udover kørselspenge for ekstra-ekstra-turen også ville få en madbillet til middag i IKEA´s restaurant som "et plaster på såret," måtte jeg bide mig selv i tungen for ikke at bide efter ham med en kommentar om, at en madbillet næppe kunne kaldes mere end en svidende vådserviet på den blodige stump over knæet efter et roehakker-amputeret højreben.

På det tidspunkt var den ene af vores gode venner taget af sted igen, for han havde noget andet, der skulle passes og efter godt 1½ time måtte den anden af vores gode venner vende næsen hjemad, hvorefter min kone​ kørte to af vores børn til fødselsdag og derefter tog den humørdræbende tur direkte videre til Århus.

...som en lille sidebemærkning kan jeg fortælle, at jeg ikke magtede at tage af sted til Århus igen - og at jeg er glad for, at jeg ikke er én af de medarbejdere, der skulle møde min kone på denne tur nr 2. Det har næppe været dagens højdepunkt for IKEA´s personale...

Min gode ven, Bjarke, som stadig var hos os i denne nødens stund, fortsatte så sammen med mig og vi gjorde så meget færdig, som vi kunne, inden vi måtte erkende, at nu var det nok klogest at få bestilt en pizza og kalde det en god dags arbejde.

Sådan her skulle det gerne have set ud nu:

Sådan blev det så desværre ikke helt.
I stedet er resultatet, at det, som vi havde håbet, ville blive dagen, hvor vi endelig fik sat nyt køkken ind, desværre blot blev en slags forberedelse til indsætning af nyt køkken.

Og lige nu sidder jeg og kigger på ruinerne af en godt planlagt festdag, mens jeg bruger skriveriets lyksalige, fredsskabende og ro-bringende terapeutiske egenskaber til at lade energi op til at gøre det færdigt i løbet af den næste uges tid. Og du skal selvfølgelig have lov at kigge med:

Er jeg træt af IKEA lige nu? Ja, det må jeg nok erkende - men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk stadig, at vi helt overordnet set har fået en god service og en god oplevelse af vores køkkenkøb hos IKEA...